Rådet udtalte 8. juli 2019:
Spørgsmål 1:
Har de 15 kalve i enkeltbokse og de 17 kalve i fællesbokse ved ikke at have haft adgang til drikkevand derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 1:
Det fremgår af Landbrugsstyrelsens anmeldelse af 24. april 2018, at det ved Landbrugsstyrelsens kontrolbesøg på bedriften d. 11. december 2017, blev konstateret, at ”15 kalve i enkeltbokse og 17 kalve i fællesbokse ikke havde adgang til drikkevand”.
Det fremgår af sagsakterne, at tiltalte ”gav dem vand under kontrollen, men de drak ikke og var således ikke tørstige”. Det blev ligeledes oplyst ved kontrollen, at kalvene alle fik vand 3 gange om dagen.
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Lægges ovenstående til grund, finder Rådet, at kalvene, ved ikke at have permanent adgang til vand, ikke har været beskyttet bedst muligt mod lidelse og væsentlig ulempe, og at de ikke er passet omsorgsfuldt og under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Rådet finder, at kalvene herved har været udsat for uforsvarlig behandling.
Spørgsmål 2:
Har de 13 kalve over syv dage gamle ved at være opstaldet i enkeltbokse derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 2:
Det fremgår af Landbrugsstyrelsens anmeldelse af 24. april 2018, at der ved Landbrugsstyrelsens kontrolbesøg på bedriften d. 11. december 2017, blev konstateret 13 kalve over én uge gamle opstaldet i enkeltbokse. Det fremgår endvidere af medsendte billedmateriale, at skillevæggene mellem kalvene gav dyrene mulighed for at se og røre andre kalve.
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Rum eller arealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgodeses. Det skal herunder sikres, at dyret har den fornødne bevægelsesfrihed også under optagelse af foder og drikke samt ved hvile.
Af bekendtgørelse om beskyttelse af kalve fremgår:
”§ 3 at kalve over otte uger må ikke holdes i enkeltbokse, medmindre en dyrlæge har attesteret, at deres helbred eller adfærd kræver, at de holdes isoleret for at blive behandlet.
§ 5. Når en kalv under otte uger anbringes i en enkeltboks, skal boksen være mindst 100 cm bred og 120 cm lang for kalve op til 60 kg og mindst 100 cm bred og 140 cm lang for kalve over 60 kg. Når en kalv over otte uger i tilfælde af sygdom eller lignende, jf. § 3, anbringes i en enkeltboks, skal boksen være mindst lige så bred som den stående kalvs højde over skulderkammen og mindst lige så lang som kalvens kropslængde målt fra mulens forkant til den bageste del af Tuber ischii (sædebensknuden) multipliceret med 1,1.
Stk. 2. Enkeltbokse til kalve må ikke være forsynet med massive vægge, men skal være forsynet med skillevægge med åbninger, der giver kalvene mulighed for at se og røre andre kalve. Dette gælder dog ikke enkeltbokse, der benyttes til isolering af syge eller tilskadekomne dyr.”
Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at det på baggrund af det forelagte ikke er muligt at vurdere, hvorvidt kalvene har været udsat for en grad af uforsvarlighed.
Der skal endvidere henvises til artikel 11, stk. 3 i Kommissionens forordning (EF) nr. 889/2008 af 5. september 2008 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 834/2007 om økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter, for så vidt angår økologisk produktion, mærkning og kontrol, hvoraf fremgår, at kalve, der er over én uge gamle, ikke må opstaldes i enkeltbokse.
Spørgsmål 3:
Giver sagen i øvrigt Rådet anledning til bemærkninger?
Svar ad 3:
Rådet har ikke yderligere bemærkninger.
Afgørelse:
Besætningsejer tiltalt for overtrædelse af lovbekendtgørelse nr. 39 af 15. januar 2020 af økologiloven § 24, stk. 2, og bekendtgørelse nr. 1291 af 3. december 2019 om økologisk jordbrugsproduktion m.v. § 93, stk. 1, nr. 1 og 2, jf. Kommissionens forordning (EF) nr. 889/2008 af 5. september 2008 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 834/2007 om økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter, for så vidt angår økologisk produktion, mærkning og kontrol, med senere ændringer artikel 11, stk. 3, og Rådets forordning (EF) nr. 834/2007 af 28. juni 2007 om økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 2092/91, med senere ændringer artikel 14, stk. 1, litra b, nr. ii, idet der ved Landbrugsstyrelsens kontrol på bedriften d. 11. december 2017 blev konstateret, at 15 kalve i enkeltbokse og 17 kalve i fællesbokse ikke havde permanent adgang til frisk og rent drikkevand, ligesom 13 kalve, der var over én uge gammel, stod opstaldet i enkeltbokse, selvom opstaldning i enkeltbokse af kalve, der er over én uge gammel, er forbudt.
Besætningsejer var tiltalt for yderligere to forhold. Det ene har Rådet ikke udtalt sig omkring. Det andet er behandlet under sag nr. 2019-24-0151-00035.
Sagerne blev samlet afgjort med et bødeforelæg på 26.000 kr.