Rådet udtalte 16. september 2020:
Spørgsmål 1:
Såfremt oplysningerne i sagen om gris nr. 4 lægges til grund, anmoder jeg Rådet om at besvare, hvorvidt den beskrevne adfærd efter Rådets vurdering udgør en uforsvarlig behandling af dyr, grovere uforsvarlig behandling af dyr, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling, jf. dyreværnslovens §28, stk. 1-3.
Svar ad 1:
Det fremgår af anmeldelse af 16. oktober 2019, at embedsdyrlægerne ved tilsyn i en svinebesætning observerede følgende:
”Gris nr. 4 havde navlebrok, der målte ca. 20-25 cm. Under brokket var et sår på ca. 20 cm i diameter. Hele hudlaget var slidt igennem og fremstod med en fortykket (ca. 1 cm tyk) kant rundt langs randen af såret under brokket. Overfladen af det underliggende, blotlagte væv var havde tydelige spor af gamle blødninger. I rummet mellem hudranden og det underliggende væv var dannet en lomme af ca. 5 centimeters dybde. Ved palpation heraf fandtes en tydelig sammenvoksning af vævet rundt langs kanten af brokket med tydelig bindevævsdannelse af minimum 2,5 cm målt fra sammenvoksningen mod bunden af brokket. Den store mængde bindevæv indikerer, at lidelsen har stået på i mere end to måneder (se foto nr. 7-12).
Grisen var opstaldet på betonspaltegulv uden adgang til et blødt leje sammen med to andre grise med mindre skavanker. Grisen havde en anslået vægt på 50-60 kg. Grisens almene tilstand var nedstemt, og den lagde sig hurtigt ned, når den var blevet gennet op at stå… Ved palpation mens grisen var i live var broksækken varm og fast med tydelige tegn på kronisk inflammation..., herunder varme og rødme i vævet.
Grisen var blevet flyttet til den nævnte sti, som ikke var en sygesti… Men der var ikke blevet taget stilling til brokkets størrelse og grisens prognose. Under kontrolbesøget valgte besætningsejer, at aflive grisen… Den store mængde bindevæv indikerer, at lidelsen har stået på i mere end to måneder (se foto nr. 7-12).”
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Rum eller arealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgodeses.
Rådet finder, at svin med store brok eller brok med begyndende sårdannelse straks skal flyttes til sygesti med et tykt lag strøelse og lav belægning. Her skal de løbende underlægges omhyggelig vurdering ved de daglige tilsyn. Såfremt tilstanden ikke forbedres, skal dyrene tilses af en dyrlæge og behandles eller aflives.
Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at svin nr. 4´s tilstand ved de daglige tilsyn har været tydelig og let erkendelig. Dets situation skulle for længst have været afhjulpet, hvilket bedst ville være sket ved, at det var blevet anbragt i en korrekt indrettet sygesti med et tykt lag strøelse, løbende var blevet underkastet omhyggelig vurdering og rettidig indgriben således, at aflivning kunne have fundet sted længe inden, lidelsen fik det ovenfor beskrevne omfang.
Rådet finder, at svinet under opholdet i besætningen har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom det ikke har været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til dets behov.
Rådet finder, at svin nr. 4 har været udsat for groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1.
Spørgsmål 2:
Såfremt sagen i øvrigt giver Rådet anledning til bemærkninger, anmoder jeg Dem om også at oplyse det.
Svar ad 2:
Rådet har ikke yderligere bemærkninger.
Afgørelse:
Tiltalt for overtrædelse af dyreværnslovens § 28, stk. 2, jf. stk. 1, stk. 9 og stk. 11, jf. § 1, § 2 og § 3, stk. 1 - nu dyrevelfærdslovens § 58, stk. 2, jf. stk. 1, stk. 12 og stk. 13, jf. § 2, § 3 og § 18, stk. 1, og bekendtgørelse nr. 707 af 18. juli 2000 om mindstekrav til beskyttelse af landbrugsdyr § 19, stk. 1 og stk. 2, jf. § 5 - nu bekendtgørelse nr. 1742 af 30. november 2020 om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af grise § 84, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3 og stk. 4, jf. § 50, stk. 2, ved som ejer af svinebesætning, at have været ansvarlig for, at en gris, som havde et flere måneder gammelt og stort navlebrok på ca. 20-25 cm, hvorpå der var et sår på ca. 20 cm i diameter, hvor hele hudlaget var slidt igennem, blev udsat for grovere uforsvarlig behandling, idet tiltalte undlod af isolere den i sygesti, lade den tilse af dyrlæge og behandle den sufficient eller alternativt at have aflivet den på et langt tidligere tidspunkt, alt hvorved den blev udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom den ikke blev behandlet omsorgsfuldt, herunder huset og passet under hensyntagen til dens fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Afgjort ved bødeforelæg på 12.500 kr. Bøden afspejler yderligere fire forhold, som Rådet ikke har udtalt sig om.