2012-20-054-00044

Katte efterladt i lejlighed uden mad, vand og tilsyn over en længere periode - en kat døde

10-09-2012

Skrivelse af 7. juni 2012 fra Midt- og Vestsjællands Politi (1200-89110-00007-12).
To katte blev efterladt i en lejlighed uden mad, vand og tilsyn over en længere periode. Den ene kat døde og blev ædt af den anden. Sigtede erkendte forholdet.

Rådet udtalte 10. september 2012:

Spørgsmål 1:

Såfremt det lægges til grund, at forholdene har været som beskrevet i sagen, kan forholdene for Xs katte da betegnes som uforsvarlig behandling af dyr, groft uforsvarlig behandling af dyr eller groft uforsvarlig behandling af dyr med karakter af mishandling?

Svar ad 1:

Det fremgår af politirapporten med afhøring af sigtede, at hun kunne erkende de faktiske forhold, såsom at hun havde forladt to katte i sin lejlighed, og at hun ikke havde sørget for, at de blev passet eller fodret. Da politiet skaffede adgang til lejligheden med den overlevende og den døde kat fandtes der intet foder eller vand til kattene i nogen af beholderne eller tallerkenerne på gulvet eller køkkenbordet.

Det fremgår bl.a. af udateret erklæring fra dyrlæge D1, Y Internat:

”Grå-stribet hunkat, ca. 9 mdr. gl. Indbragt til internatet d. 25-1 2012 af Falck, efter at være fundet med en død, delvist fortæret voksen kat.

Den indsatte kat har udelukkende overlevet ved at æde den afdøde (mor?) kat.

Dyrlægeundersøgelsen afslører et kakektisk dyr, der er så afmagret at alle knogler er fremtrædende og musklerne er markant atrofiske. Slimhinderne er blege som følge af blodmangel. Kattens pels, øjne, ører, hjerte og lunge er indenfor normale parametre; katten er ikke dehydreret og urinerer normalt; mave-tarmfunktion er forstyrret og katten har udspilet abdomen og diarre.

På nuværende tidspunkt forventes katten at kunne helbredes med korrekt pleje og fodring over 2-4 uger. Det skal dog her påpeges at kattens indre organer kan have taget permanent skade af den livstruende underernærede tilstand; dette vil vise sig over det næste par måneder.”

Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.

Såfremt det lægges til grund, at kattene har været i lejligheden i en længere periode uden fodring, vanding, tilsyn eller pasning hvorved den overlevende kat er blevet bragt i en tilstand af sygelig afmagring, kakeksi, har den overlevende kat været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe.

Rådet vil således anse forholdet for den overlevende kat for groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 3, 1. punktum.

Dersom det lægges til grund, at kattene har været i lejligheden i en længere periode uden fodring, vanding, tilsyn eller pasning hvorved den døde kat er død af sult og tørst, har den døde kat været udsat for højeste grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe.

Rådet vil således anse forholdet for den døde kat for groft uforsvarlig behandling af dyr med karakter af mishandling, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 3, 1. punktum.

Spørgsmål 2:

Giver sagen i øvrigt Det Veterinære Sundhedsråd anledning til bemærkninger?

Svar ad 2:

Oplysningerne i sagsakterne peger på, at sigtede ikke viser vilje eller evne til at tilvejebringe dyreværnsmæssigt forsvarlige forhold i sit dyrehold. Dette bør efter Rådets opfattelse føre til overvejelser om, hvorvidt der skal ske hel eller delvis frakendelse af retten til dyrehold, jf. dyreværnslovens § 29.
Anvendelse af § 29 beror imidlertid på en juridisk vurdering, der alene foretages af domstolene.

Afgørelse:

Tiltalte blev straffet med en bøde på 5.000 kr. Forvandlingsstraffen for bøden var fængsel i 8 dage.

Tiltalte skulle delvist betale sagens omkostninger.

Retten lagde ved bødens udmåling vægt på forholdets karakter, samt den tid der var gået siden forholdet blev begået (5 år).

Retten fandt ikke, at der var en nærliggende risiko for, at tiltalte igen ville begå overtrædelse af dyreværnsloven. Tiltalte blev frifundet for påstanden om rettighedsfrakendelse.