Rådet udtalte 19. januar 2012:
Spørgsmål 1:
Der anmodes om udtalelse om, hvorvidt det i forbindelse med ovennævnte - samt sagens akter i øvrigt – oplyste, indebærer uforsvarlig behandling af dyr eller eventuelt mishandling eller grovere uforsvarlig behandling, jævnfør dyreværnslovens § 1, § 28 stk. 1 og § 29 stk. 1.
Svar ad 1:
Det fremgår bl.a. af attest af d. 22. marts 2011 fra dyrlæge D1, X Dyreklinik:
”Undertegnede dyrlæge har onsdag 22/3-2011 på foranledning af …, foretaget sundhedseftersyn på 23 konfiskerede hvalpe af amstaff/pitbull lignenede type. Hvalpene var fordelt i to kuld med henholdsvis 10 og 13 hvalpe.
Kuld 1: Moren til hvalpene er en sort/hvid amstaff lignende tæve. Lidt under middel i huld. Hun har en smule blodigt udflåd. Pelsen fremstår tør og skællende, og der er ydermere partier i hovedet samt på kroppen hvor tæven er meget tyndpelset. Hun er ekstremt nervøs og reserveret – også de noget specielle omstændigheder taget i betragtning.
Hvalp 1: Han, sort/hvid. Vommet udseende
Hvalp 2: Han, blå m. hvidt på forpoter samt brystet. Vommet udseende
Hvalp 3. Han, sort m. hvidt på venstre bagpote, begge forpoter samt brystet. Vommet udseende
Hvalp 4: Han, blåtigret, hvidt på begge bagpoter. Vommet udseende
Hvalp 5: Tæve, sort m. hvidt på alle fire poter. Meget vommet udseende
Hvalp 6: Han, rød m. lidt hvidt. Meget vommet udseende
Hvalp 7: Tæve, sort m. hvidt på brystet. Lidt vommet udseende
Hvalp 8: Tæve, tigerstribet m. hvidt på begge bagpoter, samt lidt på forpoterne. Meget vommet udseende
Hvalp 9: Tæve, sort m. lidt hvidt på brystet. Lidt vommet udseende
Hvalp 10: Han, blåtigret m. hvidt bryst, hvidt på højre bagpote. Vommet udseende.
En enkelt hvalp vejes til 2540 gram. Hvalpene er ensartede i størrelse, og i middel huld, hvorfor kun den ene hvalp vejes.
Alle hvalpene er i varierende grad udspilet i deres bug. Det giver et såkaldt "vommet" udseende
På især de sorte hvalpe ses udtynding af pelsen i enkelte områder, tydeligst i pandeområdet. Forandringerne svarer til de forandringer der ses hos tæven.
Alle hvalpe tjekkes med otoskop, og ørerne findes rene og uden tegn på infektion. Auskultation af hjerte og lunger viser ingen tegn på unormale tilstande
Hvalpene er aktive, forholder sig til deres omverden og interagerer med hinanden i leg og småslagsmål. De har nogenlunde koordination på alle fire ben. Hvalpene vurderes ud fra deres fysiologiske og sociale udvikling, til at være omkring 5- 6 uger gamle.
Kuld 2: Moren til hvalpene er en lys, tigerstribet med hvidt, amstaff lignende type. Hun er i lidt under middel i huld. Hun har lidt blodigt udflåd, og er noget rød i yveret.
Hvalp 1: Han, blå m hvidt. Vejer 470 gram, er ekstremt underernæret. Hvalpen aflives
Hvalp 2: Han, brun m. hvidt. Vejer 490 gram, er ekstremt underernæret. Hvalpen aflives
Hvalp 3: Tæve, sort m. hvidt. Vejer 623 gram, voldsomt underernæret. Hvalpen aflives
Hvalp 4: Han, tigerstribet m hvidt. Vejer 590 gram, voldsomt underernæret. Hvalpen aflives
Hvalp 5: Tæve, Tigerstribet m. hvidt på venstre bagben. Vejer 960 gram. Meget lille. Vommet udseende
Hvalp 6: Tæve, blå m. hvidt. Vejer 1350 gram. Vommet udseende
Hvalp 7: Han, sort med hvidt hoved. Vejer 1180 gram. Lidt vommet udseende
Hvalp 8: Han, sort med hvid blis, hvide forben. Vejer 1350 gram. Lidt vommet udseende.
Hvalp 9: Tæve, sort m. hvidt bryst, hvidt på bagpoter + hagen. Vejer 1390 gram. Lidt vommet udseende
Hvalp 10: Tæve, sort m hvid bred blis. Vejer 960 gram. Lidt vommet udseende.
Hvalp 11: Han, tigerstribet m. hvid blis samt lille hvid plet i nakken, hvide poter. Vejer 1100 gram. Vommet udseende
Hvalp 12: Tæve; sort m hvid bred blis, hvidt bryst samt alle fire poter. Vejer 1190 gram. Vommet udseende
Hvalp 13: Tæve, sort m hvidt bryst, hvid smal blis. Hvidt alle 4 poter. Vejer 1150 gram. Lidt vommet udseende
Alle hvalpene har nogenlunde koordinering på alle fire ben. De er begyndt så småt at interagere med hinanden. Alle hvalpe tjekkes med otoskop, og ørerne findes rene og uden tegn på infektion. Ved auskultation af hjerte og lunger på hvalpene, findes ingen tegn på unormale forhold.
Der er meget stor variation i størrelse. Hvalp 1-4 er så ekstremt underernærede, at deres chancer for at overleve uden intensiv pleje, vurderes som ringe, hvorfor de aflives med det samme.
Hvalpenes fysiologiske og sociale udviklingstrin taget i betragtning, er det min vurdering at de er omkring 4 uger gamle.
Generel vurdering af hvalpene: Hvalpene bærer præg af mangelfuld pasning, enten ved betydelig parasitinfektion eller ved varierende grader af underernæring.
Kuld 1: Alle hvalpene er vommede foreneligt med en betydelig infektion med endoparasitter (indvoldsorm). Flere af hvalpene er tyndpelsede især hovedregionen. Dette kan være begyndende tegn på demodikose (forhøjet antal hårsækmider i huden).
Demidikose kan give anledning til mere udtalte hudproblemer, hvorfor ovennævnte symptomer altid bør følges nøje.
Det oplyses at ejer har anført hvalpenes alder til omkring 8 uger.
Ved kontakt til tidligere opdrætter af amerikansk staffordshire terrier (også kaldet amstaff), oplyses det at amstaff hvalpe, typisk vejer omkring 3500-4000 gram ved 8 ugers alderen.
Kuld 2: Alle hvalpene i kuld 2 har i varierende grad, et vommet udseende.
En tæve har typisk 8 dievorter. Det betyder, at hvis der er mælk i alle dievorter og der er "fuld belægning", kan 8 hvalpe die på samme tid. Kuld på mere end 8 hvalpe, kræver nøje overvågning, og det vil som regel være nødvendigt, at give nogle af hvalpene supplement med flaske, for at alle får hvad de har brug for. Overlades et stort kuld til at klare sig selv, vil der ske det, at de stærkeste hvalpe vælger de dievorter der giver mest mælk (ofte de bagerste) som de holder fast på til de har drukket sig mætte. Først når de har drukket færdig og giver slip, kan de mindste hvalpe komme til. På den måde vil små hvalpe bruge en masse energi på at mase rundt, i forsøg på at finde et sted de kan komme til en ledig dievorte. Når de så finder en ledig plads, vil der være begrænset mælk tilbage. Med 13 hvalpe i kuldet, har der været kamp om selv de forreste dievorter, som ellers ofte bruges som en slags "reserve".
Et spænd på 470 gram for den mindste hvalp, til 1390 gram for den største, i kuld 2 er så markant, at det må være tydeligt for enhver der ser hvalpene, at her er enten tale om sygdom hos, eller ekstrem underernæring af, de mindste hvalpe i kuldet. Ved min kliniske undersøgelse af hvalpene, fandt jeg ingen tegn på sygdom, der kan forklare så mangelfuld udvikling, hvorfor deres fysiske tilstand tilskrives ekstrem underernæring. For hvalp 1-4 ses et endvidere et voldsomt misforhold mellem størrelsen på deres hoveder og deres kroppe. Dette tyder på at den mangelfulde ernæring har stået på nogen tid, sandsynligvis hele deres levetid.
Det oplyses at ejeren har anført hvalpenes alder til omkring 6 uger.
I kuld 2 har vi hvalpe på omkring 4 uger der vejer fra 470 gram. De formodes at nå en voksenvægt på omkring 22-28 kg (Undertegnede har til sammenligning vejet 3 uger gamle, normalt udviklede, dværggravhundehvalpe til 720 gram. De formodes at nå en voksenvægt på omkring 7 kg.)
Hvalpene i kuld 1. er betydeligt mere vommede end hvalpene i kuld 2. Dette kan tilskrives at de er omkring 2 uger ældre, og dermed har haft længere tid til at opbygge en massiv parasitinfektion.”
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Alle dyr, der synes at være syge eller tilskadekomne, skal omgående have en passende behandling.
Lægges sagens akter med politirapport og dyrlægeattest til grund fremgår det, at begge kulds hvalpe var vommede som følge af indvoldsorm, hos kuld 1 inkl. tæve var der symptomer på hudlidelse, og i kuld 2 var der meget stor variation i hvalpenes størrelse, og 4 af dem var voldsomt til ekstremt underernærede med ringe chance for at overleve, hvorfor de blev aflivet. Hundene er således ikke behandlet forsvarligt eller passet i overensstemmelse med deres behov. Der burde langt tidligere være søgt dyrlægehjælp til udredning og behandling af hudlidelse, parasitbelastning og underernæring. Ved at undlade dette har hundene været udsat for en betydelig grad af smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe.
Rådet vil betragte forholdet som uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.
Spørgsmål 2:
Der anmodes om udtalelse om, hvorvidt sagen i øvrigt giver styrelsen anledning til bemærkninger.
Svar ad 2:
Rådet har ikke yderligere bemærkninger.
Rådet blev stillet supplerende spørgsmål i skrivelse af 23. juli 2013 fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi:
Spørgsmål 1:
Idet jeg vedlægger sagsakter i form af bilag 5/1 – 5/4, bilag 8/1 – 8/2 og bilag 11/1 – 11/10, skal jeg anmode om en udtalelse om, hvorvidt ovennævnte indebærer uforsvarlig behandling af dyr eller eventuelt mishandling eller grovere uforsvarlig behandling, jf. dyreværnslovens § 1, § 28, stk. 1 og § 29, stk. 1.
Svar ad 1:
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Det kan lægges til grund, at der gantagne gange på samme tæver er blevet avlet hvalpe af hunderacen Amerikansk Staffordshire Terrier trods forventelig aflivning af hvalpene. Det kan ligeledes lægges til grund, at avleren har fortsat avlen af racen på trods af, at tidligere kuld af racen er blevet aflivet i hans hundehold.
Ved at der bliver avlet trods forventelig udsættelse af tæve og hvalpe for foranstaltninger til beslaglæggelse og aflivning af hvalpene er hverken tæve eller hvalpe behandlet forsvarligt eller beskyttet bedst muligt mod lidelse, angst og væsentlig ulempe. De er ved den beskrevne handlemåde ikke behandlet omsorgsfuldt og de er ikke passet under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Rådet vil betragte forholdet som uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.
Spørgsmål 2:
Der anmodes om en udtalelse om, hvorvidt sagen i øvrigt giver rådet anledning til bemærkninger.
Svar ad 2:
Oplysningerne i sagsakterne peger på, at sigtede ikke viser vilje eller evne til at tilvejebringe dyreværnsmæssigt forsvarlige forhold i sit dyrehold. Dette bør efter Rådets opfattelse føre til overvejelser om, hvorvidt der skal ske hel eller delvis frakendelse af retten til dyrehold, jf. dyreværnslovens § 29. Anvendelse af § 29 beror imidlertid på en juridisk vurdering, der alene foretages af domstolene.
Vedrørende forhold 1, skal Rådet henvise til Rådets tidligere udtalelse af 19. januar 2012, j.nr. 2011-20-054-00037.
Afgørelse:
Tiltalte blev straffet med 20 dagbøder på hver 2.000 kr. Forvandlingsstraffen for bøderne var fængsel i 20 dage.
Der indgik flere forhold i dommen.
Dommen blev anket til landsretten, som stadfæstede byrettens dom.