Rådet udtalte 16. april 2012 og 20. marts 2014:
Spørgsmål 1:
Kan uforsvarlighedsvurderingen som beskrevet af embedsdyrlæge E1 i bilag 7 tiltrædes?
Svar ad 1:
Af embedsdyrlægens udtalelse af d. 2. maj 2011 vedrørende besætningsbesøget foranlediget af henvendelse fra politiet d. 23. april og udført samme dag fremgår, at der opholdt sig 29 ponyer og heste i besætningen, der anvender hestene til turistudlejning. På 28 af de 29 dyr blev oplyst navn og alder, hvorefter de blev inspiceret og palpatorisk vurderet med efterfølgende vurdering af huldkarakter på en skala fra 1-9, hvor 1=kakektisk (sygeligt afmagret) og 9=ekstremt fed. 18 af de 28 dyr vurderes i acceptabelt huld, mens de øvrige er tynde, meget tynde eller kakektiske. Embedsdyrlægen bemærker desuden, at flere dyr har hårløse partier, samt at en enkelt hest kræver beskæring. Af de bilagte fotos fremgår det, at størstedelen af dyrene har hårløse partier forenelige med slid efter utilpasset seletøj.
Det fremgår af embedsdyrlægens rapport, at der forefindes wrap-hø og halm, samt trillebøre med brød på ejendommen. Foldene var dækket af et sparsomt græsdække. Der var rigeligt med drikkevand.
Under besøget påbydes de 3 kakektiske dyr, der alle er over 30 år aflivet. De 3 aflivede heste blev ført til obduktion på et dyrehospital, hvor der blev udtaget materiale til efterfølgende undersøgelse på Sektion for Patologi, Institut for Veterinær Sygdomsbiologi, KU LIFE. Fra hver hest indsendtes knoglevæv (brystvæv, ryghvirvler og del af brystben), nyre, hjerte, levervæv og muskelvæv, samt fra hesten X desuden hovedet. Af besvarelsen fremgår blandt andet: ”Undersøgelse af hovedet viste udtalt slid af samtlige tænder. På begge forreste kindtænder i undermunden (306 og 406) fandtes veludviklede kroge, der i højre side havde givet anledning til læsion i ganen i overmunden.” ”I andre organer og væv fandtes ingen forandringer. På samtlige hjerter og brystvægge fandtes små til moderater mængder fedtvæv. Der blev udtaget materiale til mikroskopi fra de tre hjerter”. ” Der fandtes ingen tegn på kakektiske forandringer (serøs atrofi) i hjerterne”. Der konkluderes i svarskrivelsen: ”Alle tre heste var afmagrede. Foderoptagelsen hos hesten ”X” har sandsynligvis været generet af voldsomt slidt tandsæt”.
Det fremgår desuden af embedsdyrlægens rapport at, ”Der var 19-04-2011 blevet tilkaldt dyrlæge til en vallak, Y (ca 20 år) der blødte fra penis/præputium. Ifølge den tilkaldte dyrlæge blev han oplyst om, at problemet havde stået på en uges tid. Dyrlægen bemærkede tegn på voldsom smerte ved de indledende undersøgelser og vurderede denne hests huld til kakektisk/meget mager.” ”Y blev aflivet, da dyrehospitalet startede operationen og opdagede at hesten havde udbredt kræft og samtidig var i dårlig foderstand”. Supplerende fremgår det af sagsakterne at dyrlæge D1 telefonisk oplyser til politiet, at han den 19. april tilser en hest på stedet ”hvor penis havde været hævet på størrelse med en håndbold. Han mente, at hesten havde gået for længe med hævelsen, da han vurderede at hævelsen var kommet over 2-4 måneder.
Hesten var aflivet og afventede obduktion førstkommende tirsdag på dyrehospitalet, der ville obducere hesten gratis”.
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe. Enhver der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, vandes og passes under hensynstagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Dette indebærer at alle dyr, når det under det daglige tilsyn konstateres at de er syge eller tilskadekomne, omgående skal have en passende behandling.
Lægges sagens akter til grund finder Rådet, at der igennem længere tid har hersket dyreværnsmæssigt uacceptable tilstande i hesteholdet, idet hestene ikke har været fodret, vandet og passet under hensynstagen til deres behov. Ponyen X, samt de 2 øvrige dyr, der blev aflivet grundet sygelig afmagring, burde for længst have været tilset af dyrlæge og have været behandlet/aflivet. De øvrige heste i besætningen burde have været fodret og tilset, således at de havde været i passende huld og uden læsionen efter seletøj.
Rådet finder, at de tre heste har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, varigt men og væsentlig ulempe, ligesom de ikke har været behandlet omsorgsfuldt, herunder passet under hensyntagen til dens fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Rådet vil karakterisere forholdet som groft uforsvarlig behandling af dyr jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.
Såfremt det kan eftervises, at vallakken Y har været ubehandlet for en lidelse på penis/præputium medførende kraftig afmagring synlig for ejeren gennem måneder, vil Rådet karakterisere dette forhold som groft uforsvarlig behandling af dyr jf. Dyreværnslovens §§ 1 og 2.
Spørgsmål 2:
Såfremt sagen i øvrigt giver Rådet anledning til bemærkninger bedes disse anført.
Svar ad 2:
Af embedsdyrlægens rapport fremgår at der 2 år tidligere havde været en tilsvarende dyreværnssag i besætningen. Rådet kan ikke finde dokumentation for dette i sagsakterne.
Rådet har desuden noteret sig, at dele af embedsdyrlægens rapport noget utraditionelt fremstår spekulativ på flere punkter.
Rådet blev stillet supplerende spørgsmål i skrivelse af 24. september 2013 fra Midt- og Vestjyllands Politi:
Spørgsmål 1:
Kan en bedømmelse af hestes ernæringstilstand efter Caroll/Huntingdons hhv. Don Hennekes ”body condition scors system” forsvarligt foretages alene ved en visuel bedømmelse uden palpation?
Svar ad 1:
En passende nøjagtig vurdering og bedømmelse af hestes huld/ernæringstilstand/”body condition score” foretages ved en visuel og palpatorisk undersøgelse af dyrenes ydre.
Spørgsmål 2:
Hvor lang tid anslås en forsvarlig bedømmelse af en hest efter de angivne metoder at vare?
Svar ad 2:
Rådet kan ikke med sikkerhed angive et bestemt tidsforbrug til forsvarlig bedømmelse af en hest – uanset hvilken metodik, der lægges til grund. Gennemførelse af en forsvarlig huldvurdering afhænger af såvel de givne fysiske forhold, medhjælp til hold af dyret samt af bedømmerens erfaring med anvendelse af den anvendte metodik.
Spørgsmål 3:
Kan de nævnte systemer anvendes med tilstrækkelig sikkerhed på heste, som er i 30-40 års alderen og i færd med at skifte vinterpelsen?
Svar ad 3:
Ja, de nævnte systemer kan anvendes også til ældre heste samt til heste, der er i færd med at skifte vinterpels.
Spørgsmål 4:
Var de 3 heste, som omtales i DH1´s obduktionserklæring af d. 23.5.2011 i en ernæringstilstand, som nødvendiggjorde øjeblikkelig aflivning?
Svar ad 4:
Af DH1´s obduktionserklæring af d. 23. maj 2011 fremgår, at hesten Z efter afhudning fremstod med muskelfylde omkring rygsøjle uden fremstående torntappe samt skulderblade dækket af muskulatur og uden fremstående skulderkamme (spinae scapulae). I øvrigt med normal muskelfylde af kryds og lår i forhold til hestens alder. Fjordhesten Æ havde efter afhudning muskelfylde omkring rygsøjle med netop fremstående torntappe og begge skulderblade dækket af muskulatur uden fremstående skulderkamme samt med normal muskelfylde af kryds og lår i forhold til hestens alder. Shetlandsponyen X fremstod efter afhudning med muskelfylde omkring rygsøjle med netop fremstående torntappe og med begge skulderblade dækket af muskulatur uden fremstående skulderkamme samt normal muskelfylde på kryds og lår i forhold til hestens alder.
Af obduktionsattesten fra Sektion for Patologi, Institut for Sygdomsbiolog, KU LIFE af d. 4. maj 2011 fremgår, at der på hjerter og brystvægge fandtes små til moderate mængder fedtvæv. Ved mikroskopi fandtes ingen tegn på kakektiske forandringer (serøs atrofi) i hjerterne. Det konkluderedes, at alle 3 heste var afmagrede samt, at foderoptagelsen hos hesten X sandsynligvis havde været generet af voldsomt slidt tandsæt.
Idet der henvises til Rådets svar af d. 16. april 2012 (j.nr. 2011-20-051-00034ES/krhj), fastholder Rådet sin vurdering af, at de 3 heste, der blev aflivet på grund af beskrevet sygelig afmagring, for længst burde have været tilset af dyrlæge og have været behandlet/aflivet. Dyrene har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom de ikke har været behandlet omsorgsfuldt, herunder passet under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Rådet kan på baggrund af sagens akter ikke afgøre, om ernæringstilstanden nødvendiggjorde øjeblikkelig aflivning.
Spørgsmål 5:
Tyder oplysningerne i bilag 1-7 om hestenes daglige fodring på, at hestene ikke fik tilstrækkeligt foder?
Svar ad 5:
De mest konkrete oplysninger om hestenes fodring angives i embedsdyrlægens erklæring af d. 2. maj 2011, hvori det anføres, at hestene fodres med byghalm ad libitum, 2x6 kg wraphø og lidt majs, korn og soja samt hhv. 1200 g og 2400 g tørt franskbrød/rundstykker til hhv. ponyer og store heste. Derudover 40 g mineralblanding (Vitfoss) til hver pony/hest dagligt. Hestene blev fodret i bokse, hvor de opholdt sig ca. 1½ time to gange dagligt – ellers opholdt de sig på fold eller overdækket, strøet areal. Embedsdyrlægen konstaterede ikke tilstedeværelse af rester af korn, majs, soja, mineralblanding eller wraphø på foderbordet, men blot enkelte tørre rundstykker, som lå udenfor dyrenes rækkevidde. Disse blev grådigt ædt, da de blev skubbet nærmere til dyrene. Foldene, hvor dyrene opholdt sig, havde kun sparsomt græsvækst.
Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at dyrenes fodring (mængde og sufficient indhold af næringsstoffer og mineraler) igennem længere tid ikke har været tilstrækkelig for dyrene til at opretholde acceptable huld.
Spørgsmål 6:
Kan heste, som d. 23, april placeres på trin1½-2½ på Hennekes skala 2 uger, hhv. 2 måneder senere være bragt i en tilstand, som ”ikke giver grundlag for anmærkninger” (bilag 1–10 og 1-11) ved embedsdyrlægens kontrolbesøg?
Svar ad 6:
Med korrekt fodring kan dette være muligt efter 2 måneder, men overvejende sandsynligt ikke efter 2 uger.
Spørgsmål 7:
Vurderer Det Veterinære Sundhedsråd, at sagen giver anledning til andre kommentarer?
Svar ad 7:
Idet der henvises til brev af d. 8. juli 2013 fra Midt- og Vestjyllands Politi med spørgsmålet, om Det Veterinære Sundhedsråd er i besiddelse af tilsvarende sager, hvor Sundhedsrådet er blevet anset for at være inhabilt set i lyset af et fremsat erstatningskrav mod Fødevarestyrelsen, skal Rådet oplyse, at jf. § 29 i Bekendtgørelse af lov om dyrlæger afgiver Det Veterinære Sundhedsråd veterinærfaglige udtalelser i sager, der forelægges Rådet af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri. Ministeren kan fastsætte regler om, hvilke myndigheder der over for rådet kan fremsætte begæring om en udtalelse fra Rådet, og i hvilke sager dette kan ske.
Således er Det Veterinære Sundhedsråd et uafhængigt og uvildigt organ, som afgiver veterinærfaglige udtalelser i enkeltsager på begæring af offentlig myndighed og om generelle forhold enten på begæring eller af egen drift.
Rådet er ikke i besiddelse af sager, hvori Rådet er blevet anset for inhabilt. For fuldstændighedens skyld skal det anføres, at enkelte medlemmer ved sjældne lejligheder har erklæret sig for inhabile i sager, som har omfattet f.eks. deres ansættelsessted eller lignende.
Afgørelse:
Tiltalte blev straffet med bøde på 20.000 kr. Forvandlingsstraffen for bøden var fængsel i 14 dage.
Tiltalte skulle betale sagens omkostninger.
Sagen blev anket til landsretten.
Landsretten frifandt tiltalte.