Hest fik halsen skåret over med en brødkniv

Rådet udtalte 15. november 2013:

Rådet har til brug for sagen fået forelagt sagsakter, videooptagelse af aflivningen samt anvendte redskaber. På baggrund af videooptagelsen af episoden, dyrlægeerklæringer og fotos spørges:

Spørgsmål 1:

Har ponyen efter Rådets opfattelse været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvar­lig behandling eller mishandling?

Svar ad 1:

Det fremgår af politirapporten med fotos og videooptagelser, at der på stranden i X lå en død hest med afskåret hoved og med bugen sprættet op.

Det fremgår af erklæring af 25. juni 2013 fra dyrlæge D1:

”Undertegnede blev tilkaldt søndag d. 23. juni 2013 til adressen A til formodet dyreværnssag. Der var på adressen gemt under en busk i baghaven fundet et hoved af en rød shetlandspony med lys man og pandelok. Ponyen havde en trøje bundet rundt om hovedet, så den dækkede øjnene. Ud fra tandinspektion bedømmes ponyens alder til 3 år. Hovedet er delt fra kroppen lige foran skulderen og tilsyneladende foretaget med en kniv. Ponyen havde en grime på og et grimeskaft var isat grimen og ført gennem ponyens mund. Der var blod ud af begge næsebor. Der var ikke tegn på traume af hovedet ej heller spor efter penetrerende bolt eller patron.

Efterfølgende blev resten af ponyen inspiceret hos Falck hvortil den var bragt natten til søndag. Inspektionen kunne afsløre kønnet som værende en hingst. Ponyen var i god foderstand og med velplejede hove. Der var et rødt reb bundet om begge bagben. Snittet hvorved hovedet var delt fra kroppen var meget ujævnt og ligeledes var der skåret mange forskellige snit før det er lykkedes at komme ind til hvirvelsøjlen et sted hvor denne kunne deles. Der var et langt snit i bugen strækkende sig midt på brystbenet til godt ind mellem bagbenene. Snittet var penetrerende til bughulen men ikke brysthulen. Tarmsættet var fjernet fra bughulen således at ca 20 cm af rectum og mavesækken var ladt tilbage i kroppen. Penis var skåret bort og testiklerne blotlagt. Ved inspektion af brysthulen fandtes de ventrale lungeafsnit blodholdige ved gennemskæring.

Det antages at hesten er aflivet ved overskæring af halsen med afblødning til følge. Der er ikke tegn på at der er foretaget bedøvelse af ponyen før afblødning. Eftersom overskæringer er foretaget på det sted på halsen, hvor der er længst ind til blodkarrene har hesten lidt stor og unødig overlast ved aflivningen, idet der er gået lang tid fra de første smerter ved traumatisering til døden er indtrådt. Ligeledes har luftrøret været skåret over før ponyen er afgået ved døden og derved har den respireret blod som siden hen kan påvises i lungerne. Det er derfor uvist om døden er forårsaget af kvælning eller blodtab. Ponyen har lidt en langsom og smertefuld død og det kan alt i alt konkluderes, at der er foretaget en groft uforsvarlig aflivning af ponyen i strid mod dyreværnsloven og ponyen har lidt voldsom overlast som følge heraf.”

Rådet har søgt sagkyndig bistand vedrørende vurdering af graden af bevidsthed hos ponyen, baseret på videoen, hvor ponyen ses aflivet af lægmand ved halsoverskæring. Desuden ønskede Rådet vurderet, hvorvidt ponyen har registreret smerte under aflivningen.

Det fremgår af den sagkyndiges vurdering:

”På videoen ses en ung mand som fører en Shetlandspony til stranden. På stranden blindes ponyen med et klæde som bindes for øjnene. Selve blindingen af ponyen forårsager slag med hovedet og urolig adfærd.

Manden ses på videoen at gå op langs ponyens højre side og herefter rundt til ho­vedet af ponyen hvor han løfter en mindre hammer til slag. Slaget rammer ponyen øverst på hovedet (ikke i panden) hvorefter den synker sammen, således den nu ligger i brystleje og med let hængende men holdt hoved. Manden tager herefter fat i ponyens ryg og trækker aktivt ponyen ned at ligge på højre side og her er det ty­deligt at der er fuld tonus i alle 4 ben.

Herefter fikserer manden ponyens venstre forben mens han begynder at skære dy­rets hals over (ved bringen og fra halsens underside) med savende bevægelser. Det fremgår tydeligt af videoen at ponyen ikke bliver bevidstløs efter slaget - idet den ligger i brystleje og må trækkes aktivt ned på siden og desuden ved egen hjælp holder hovedet løftet da overskæringen/oversavningen af halsen påbegyndes. Her­efter bøjer ponyen efterhånden hovedet bagover - hvilket også er en aktiv og be­vidst bevægelse. Under dette forløb sparker hesten kraftigt med benene. Efterhån­den får afblødningen ponyen til at ligge stille. Hovedet deles herefter fra kroppen - igen med savende bevægelser.

Da manden senere i videooptagelsen åbner bugen på hesten bruges der igen saven­de bevægelser og manden bruger kræfter for at åbne ind til bugen. Begge dele viser at der er tale om en sløv kniv.

Fakta

• Selve blindingen af ponyen forårsager slag med hovedet og urolig adfærd som viser at dette opleves ubehageligt. 

• Ponyen rammes af et hårdt slag med en hammer på toppen af hovedet hvor hjernen er godt beskyttet af store knoglehulrum og ikke umiddelbart tilgængelig for direkte traumatisering. 

• Det er tydeligt at ponyen ikke bliver bevidstløs af slaget, idet den kun påvirkes således den går ned i brystleje med aktivt holdt hoved - og ikke falder om på siden. 

• Det fremgår at ponyen aktivt og bevidst forsøger at rejse hovedet da den lægges ned på siden. 

• Det fremgår at ponyen fra sideleje aktivt løfter hovedet mens overskæring/oversavning af halsen påbegyndes og der er herefter et forløb med en ligeledes aktiv hovedbevægelse bagover. 

• Der er voldsom sparken med benene som ikke ville være til stede ved bevidst­løshed og som tolkes som bevidste reaktive bevægelser. Disse fortsætter indtil afblødningen får ponyen til at ligge stille. 

Konklusion
Det konkluderes på baggrund af ovenstående følgende: 

1. At ponyen var omtumlet efter slaget på toppen af hovedet (som en bokser kan være det efter et hårdt slag hvor vedkommende går i knæ, men hvor der ikke er bevidstløshed). Ponyen har været i stand til at registrere den smerte og det ubehag som selve slaget medførte og som anses for at være anseelig.
2. Ponyen var ikke bevidstløs og ikke bedøvet da overskæring/oversavning af halsen foregik.
3. Ponyen var i stand til i særlig grad at have mærket den smerte den blev påført ved overskæring/oversavning af halsen og som foregik på overgangen til bringen (hvor der er store muskelgrupper og hvor halspulsårerne ligger meget dybt i vævet).
4. Det må antages at der har været en voldsom angstoplevelse forbundet med aflivningen.
5. Det faktum at der blev brugt savende bevægelser med en sløv kniv har yderligere medført en øget og forlænget smerteoplevelse.”

Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.

Den, der vil aflive et dyr, skal sikre sig, at dyret aflives så hurtigt og så smertefrit som muligt.

Den gennemførte metode samt de anvendte redskaber, finder Rådet ikke egnet til aflivning af dyr.

Ponyen er herved ikke behandlet forsvarligt og ikke beskyttet mod smerte, lidelse, angst, varigt mén eller væsentlig ulempe og den er ikke behandlet omsorgsfuldt eller i overensstemmelse med sine behov. Den har været udsat for højeste grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe.

Rådet vil anse forholdet som groft uforsvarlig behandling af dyr med karakter af mishandling, jf. §§ 1, 2 og 13, stk. 1 i dyreværnsloven, samt § 6, stk. 2 i BEK nr. 1302 af 17/12/2012 om slagtning og aflivning af dyr og Rådets forordning (EF) nr. 1099/2009 af 24. september 2009 om beskyttelse af dyr på aflivningstidspunktet, artikel 4, stk. 1.

Vedrørende bedøvelsesmetoder kan Rådet i øvrigt henvise til, at dyr kun må aflives efter bedøvelse i overensstemmelse med metoderne og de specifikke krav, der er knyttet til anvendelsen af disse metoder, jf. bilag I i Rådets forordning (EF) nr. 1099/2009 af 24. september 2009 om beskyttelse af dyr på aflivningstidspunktet. Dyret skal forblive bevidstløst og uden smerteopfattelse indtil sin død.

Metoder i bilag I, der ikke medfører øjeblikkelig død, skal så hurtigt som muligt efterfølges af en procedure, der medfører døden, som f.eks. afblødning, rygmarvsstødning, aflivning med elektrisk strøm eller langvarig eksponering for iltmangel, jf. Rådets forordning (EF) nr. 1099/2009 af 24. september 2009 om beskyttelse af dyr på aflivningstidspunktet, artikel 4, stk. 1.

Spørgsmål 2:

Kan Rådet udelukke, at ponyen intet har kunnet mærke på grund af slaget i panden med den medsendte gummihammer?

Svar ad 2:

Ja. Se svar ad 1.

Spørgsmål 3:

Hvis Rådet svarer på spørgsmål 2, at det ikke kan udelukkes, at ponyen intet har kunnet mærke på grund af slaget med den medsendte gummihammer, spørges, om ponyen efter Rådets opfattelse har været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller mishand­ling ved at få en trøje viklet om hovedet og derefter blive slået i panden med den medsendte gummiham­mer, således som det fremgår af videooptagelsen?

Svar ad 3:

Bortfalder.

Spørgsmål 4:

Giver sagen i øvrigt Fødevarestyrelsen anledning til bemærkninger?

Svar ad 4:

Nej.

Afgørelse:

De tiltalte blev hver især straffet med fængsel i 30 dage.

De tiltalte skulle betale sagens omkostninger.

Sagen blev anket til landsretten.

Landsretten stadfæstede byrettens dom.