2014-32-0152-00007

61 grise med ætsninger og betændelse i huden grundet opstaldning på gyllebelagt underlag

20-03-2014

Skrivelse af 20. marts 2014 fra Nordjyllands Politi (5100-89110-00004-13).
Ved aflæsningen på et slagteri fandtes 61 grise af 216 at være særdeles snavsede og ildelugtende. Under skidtlaget virkede huden rød og lidt hævet, som tegn på ætsninger i huden. Ved båndkontrollen adskilte disse grise sig tydeligt fra de øvrige på kæden ved tydelige ætsninger og betændelse i huden, især på skinke og ben samt tillige ned af bugen i varierende grad. I staldafsnittet, hvor dyrene havde opholdt sig i besætningen, var der beskidt og med en del gyllerester. Ejeren af besætningen nægtede sig skyldig. Chaufføren oplyste, at udleveringsrummet hvor grisene opholdt sig ved afhentningen var meget snavset og uden spalte og at dyrene typisk var snavsede fra denne besætning. Han kom ikke inde i stalden. Den aktuelle dag havde grisene været specielt snavsede. Der blev efterfølgende foretaget kontrol i besætningen, hvor stien i klimastalden, hvor de 61 grise kom fra, var beskidt af gylle.

Rådet udtalte 20. marts 2014:

Spørgsmål 1:

Hvilken form for behandling kan der i dyrlægefaglig henseende gives/ydes til grise med ovenstående lidelse? Og hvad går den nærmere ud på?

Svar ad 1:

Grise med ætsninger i huden, hudbetændelse samt flegmone som følge af opstaldning på gyllebelagt underlag skal fjernes fra underlaget og rengøres. Endvidere bør de tilses af en dyrlæge og behandles efter dennes anvisninger.

Spørgsmål 2:

Finder Det Veterinære Sundhedsråd, at de 61 grise i forbindelse med deres ophold i besætningen har været udsat for unødig smerte, lidelse, angst, varigt mén eller væsentlig ulempe?

Svar ad 2:

Det fremgår af sagsakterne med fotooptagelserne, at de 61 grise ved ankomsten til slagteriet var ”særdeles snavsede og ildelugtende”. ”Under skidtlaget kunne man visse steder på dyrene se at huden virkede rød og lidt hævet, som tegn på at der var ætsninger i huden”. Af fotooptagelserne, foto 2, fremgår det tydeligt, at dyrene var meget snavsede og flere ses at have rødme i huden. ”Ved båndkontrollen og efterkontrollen, ca. 1 time senere, adskilte disse 61 grise sig tydeligt fra de øvrige på kæderne ved tydelige ætsninger og betændelsessymptomer i huden – især på skinker og ben, men også ned ad bugen i varierende grad, (jf. fotomappe, bilag 2). Under forandringerne i selve huden fandtes ødem (væskeansamlinger) i underhuden og under fedtlaget, ligesom lymfeknuderne i lysken var forstørrede”, jf. foto 3, 4, 5 og 6, bilag 6.

Det fremgår, at der ved det efterfølgende kontrolbesøg i besætningen, som følge af fundene på slagteriet bl.a. i klimastalden, hvor de 61 grise havde gået, fandtes, ” De øvrige stier var ikke rengjorte efter brug og havde et tykt lag gyllerester, hvor de sidste svin havde gået. Det var i denne stald de anmeldte svin havde gået, inden de blev sendt til slagtning”.

Af bilag 9, obduktionsattest fra Institut for veterinær Sygdomsbiologi, KU/Sund, fremgår følgende:

”Præparaterne, der var frosne ved modtagelsen, omfattede hudstykker fra bugen med dievorter og målte ca. 56 x 28 cm og 52 x 16 cm. Det ene hudstykke var nåletatoveret to gange med numrene X og Y. Det andet hudstykke var nåletatoveret én gang med henholdsvis nummer X og nummer Y. Alle præparater bestod af hud og underhud. I forbindelse med præparaterne var kun dele af den underliggende muskulatur til stede. Alle hudstykker var slagtemæssigt behandlet.

Ved inspektion af præparaterne fandtes der på alle hudstykker multiple punktformede blødninger i huden. Flere af blødningerne var sammenflydende. Med henblik på histologisk undersøgelse blev der udtaget væv fra repræsentative områder fra begge hudstykker.

Ved den histologiske undersøgelse fandtes ensartede forandringer i hudstykkerne. I over- og underhuden fandtes massiv, nærmest diffust udbredt celleinfiltration med neutrofile granulocyter. I underhuden fandtes desuden blødning og fibrin beliggende langs bindevævsstrøgene samt dilaterede lymfekar.
De histologiske fund er forenelige med diagnoserne dermatitis og panniculitis (flegmone). Forandringerne har en alder på ikke under 4-6 timer.”

Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Svin skal have adgang til et fysisk og temperaturmæssigt behageligt lejeareal, der er tilstrækkeligt drænet og rent, og som gør det muligt for alle dyrene at ligge ned samtidig.

Lægges ovennævnte til grund, manglende tørt leje og overbelægning, finder Rådet, at grisene i besætningen, ved at være opstaldet under uhygiejniske forhold, hvorved de har pådraget sig dermatitis (hudbetændelse) og paniculitis (betændelse i fedtvævet under huden), har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst og væsentlig ulempe. Rådet finder, at grisene herved har været udsat for groft uforsvarlig behandling, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.

Spørgsmål 3:

Finder Det Veterinære Sundhedsråd, at de 61 grise under deres ophold i besætningen har været udsat for en dyreværnsmæssigt forsvarlig behandling, og herunder i givet fald i dyreværnsmæssigt henseende er blevet behandlet omsorgsfuldt, herunder plejet og passet i overensstemmelse med deres fysiologiske,
adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov alt i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer?

Svar ad 3:

Se svar ad 2.

Spørgsmål 4:

Finder Det Veterinære Sundhedsråd at de 61 grise i forbindelse med deres ophold i besætningen i dyreværnsmæssige henseender udvist en adfærd, der kan karakteriseres som

a) Et uforsvarligt forhold?
b) Et groft uforsvarligt forhold?

Svar ad 4:

Se svar ad 2.

Spørgsmål 5:

Giver sagen i øvrigt Det Veterinære Sundhedsråd anledning til at fremkomme med bemærkninger.

Svar ad 5:

Nej.

Afgørelse:

Tiltalte griseejer blev idømt bøde på 15.000 kr.