Rådet udtalte 12. september 2014:
Af politiets forelæggelsesbrev fremgår følgende:
"X er blandt andet sigtet for overtrædelse af lov om dyrlæger § 38, stk. 1, nr. 1, jf. § 12, stk. 1 og 2, og lægemiddelbekendtgørelsen for dyrlæger, § 43, stk. 1, nr. 1, jf. § 44, stk. 1, jf. § 28, stk. 1, ved i perioden fra den 16. juni 2010 til den 22. juni 2011 i sin dyrlægepraksis, i mindst 14 tilfælde at have ordineret antiparasitære lægemidler til behandling af heste uden forud for ordineringen ved besøg at have sikret sig tilstrækkeligt kendskab til besætningen og uden forudgående at have stillet en diagnose, jf. skema i, bilag 2 og 3 (anmeldelse fra Fødevarestyrelsen, bilag 1/2), sagens forhold 2.
Sigtede nægter sig skyldig, idet han har anført, at han har kendskab til samtlige heste, som han har ordineret ormekure til. Han har forklaret, at gødningsprøver fra hestene er undersøgt. Sigtede har anført, at han har kendskab til samtlige heste, som han i 14 tilfælde har ordineret ormekure til. Han har anført, at gødningsprøver fra hestene er undersøgt forinden ordinering. Der henvises til erklæring af 22. januar 2013 fra Hestelaboratoriet, hvoraf det fremgår, at laboratoriet har undersøgt gødningsprøver for sigtede, sagens bilag 1/36a. Sigtede har anført, at det ikke er et krav, at det er ham, der har undersøgt gødningsprøverne. Han har i den forbindelse henvist til Faxe Dyrehospitals hjemmeside den 21. november 2011 om ormekure til hest. Derudover har sigtede anført, at han ved blodprøveanalyser har sikret sig kendskab til besætningerne. Blodprøveanalyser er vedlagt brev af 23. september 2013.
Det sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet har i brev af 20. januar 2014 vurderet, at blodprøver ikke kan danne baggrund for en sikker diagnose, men alene en indikation for rundorm, sagens bilag 1/39."
Spørgsmål 1:
Såfremt ovenstående lægges til grund skal Østjyllands Politi spørge, hvorvidt alene gødningsprøver og blodprøver almindeligvis må antages at kunne udgøre et tilstrækkeligt grundlag for at stille en diagnose?
Svar ad 1:
Rådet finder, at det for infektion med mave-tarmparasitter hos heste almindeligvis gør sig gældende, at hverken de kliniske symptomer eller blodprøvesvar i sig selv er så karakteristiske, at de kan bevise tilstedeværelsen af mave-tarmparasitter, hvorfor der almindeligvis anvendes undersøgelse af gødningsprøver for tilstedeværelse af parasit-æg. Hvorvidt der er tale om en behandlingskrævende ormeinfektion vil almindeligvis bero på dyrlægens samlede kendskab til parasitten/r, kendskab til den enkelte hest, dens besætning og resultatet af gødningsundersøgelsen.
Rådet kan i den konkrete sag tilslutte sig udtalelsen fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet vedrørende anvendeligheden af blodprøver.
Spørgsmål 2:
Giver sagen i øvrigt Rådet anledning til bemærkninger?
Svar ad 2:
Rådet finder, at gødningsundersøgelser i bedste fald kan bekræfte tilstedeværelsen af voksne æg-udskillende parasitter, men blandt andet fordi de væsentligste mave-tarmparasitter hos heste er sygdomsfremkaldende, inden de bliver æglæggende, har undersøgelsen begrænsninger. Rådet finder, at for hestes vedkommende er diagnosen behandlingskrævende mave-tarm orm som oftest en tentativ diagnose, for hvilken der almindeligvis opnås størst sikkerhed, når den baseres på kendskab til de aktuelle parasitter, den enkelte hest og dens besætning i kombination med undersøgelse af gødningsprøve for tilstedeværelsen af parasitter/parasit-æg. Rådet finder, at gødningsundersøgelse for nuværende er den almindeligt tilgængelige metode for at be-/afkræfte mistanken om en ormeinfektion hos den enkelte hest/en besætning.
Afgørelse:
Tiltalte blev idømt bøde på 3.000 kr. Forvandlingsstraffen for bøden var fængsel i 6 dage.