Rådet udtalte 19. december 2014 og 6. oktober 2015:
Spørgsmål 1:
Er det sandsynligt at grisene er påført tatoveringsmærkerne ved en adfærd som beskrevet af sigtede?
Svar ad 1:
Det fremgår af embedsdyrlægens anmeldelse af d. 21. marts 2014 samt af det ledsagende billedmateriale, at denne ved det levende syn af en leverance på 129 slagtesvin fra sigtedes besætning konstaterede et slagtesvin, som havde flere tatoveringsslagmærker i hovedet.
Ved den efterfølgende kødkontrol konstateredes, at i alt 3 slagtesvin var blevet påført flere slag med tatoveringshammer i deres hoveder.
Slagtesvin 1 var blevet tildelt ikke under 5 slag med tatoveringshammer henholdsvis over næseryg og pande. Øverst i panden var der blødning i hud og spæklag.
Slagtesvin 2 var tildelt 3 slag over næseryg og pande. Det var ikke muligt at se alle tallene i leverandørnummeret.
Slagtesvin 3 var tildelt 2 slag over næseryg og pande, hvoraf det kun var muligt at se dele af tallene i leverandørnummeret.
Sigtede har jf. afhøringsrapport af 16. april 2014 forklaret, at slagtesvinene under ophold i udleveringsrummet har revet tatovørhammeren ned fra en stolpe og derefter skubbet denne rundt med tryne og pande.
Lægges ovennævnte til grund finder Rådet det helt usandsynligt, at de 3 slagtesvin med overtallige tatoveringsmærker over næseryg og pande skulle have fået disse tydelige tatoveringsmærker ved at skubbe rundt med en nedrevet tatoveringshammer.
Spørgsmål 2:
Kan det udelukkes, at grisene er påført tatoveringsmærkerne ved en adfærd som beskrevet af sigtede?
Svar ad 2:
Ja.
Spørgsmål 3:
Giver sagen i øvrigt Rådet anledning til bemærkninger?
Svar ad 3:
Rådet skal henvise til den generelle udtalelse af 12. maj 2009 om overdreven anvendelse af tatoveringshammer.
Supplerende spørgsmål af 30. december 2014 fra Fyns Politi
Spørgsmål 1-1:
Såfremt oplysningerne vedr. forhold 1 lægges til grund, herunder udtalelsen fra Københavns Universitet, skal anmodes om en vurdering af, hvorvidt de to grise har været behandlet uforsvarligt, grovere uforsvarligt, og hvorvidt forholdet har haft karakter af mishandling?
Svar ad 1-1:
Det fremgår af embedsdyrlægens erklæring af 15. juli 2013 samt af det ledsagende billedmateriale, at denne ved den kødkontrolmæssige undersøgelse efter slagtning konstaterede slagmærker på 2 svin ud af en leverance på 118 svin leveret 27. juni 2013.
Slagtesvin nr. 1:
”Slagtekroppen havde et slagmærke langs ryggen ca. 20 cm lang og en bredde på ca. 1 cm. ---Slagmærket havde forårsaget blødninger ned i hud, underhuden og fedtvæv.”
Slagtesvin nr. 2:
”Slagtekroppen havde 2 slagmærker langs ryggen over 25 cm og en bredde på ca. 1 cm. ---- Slagmærkerne havde forårsaget blødninger i hud, underhud, fedtvæv og muskulatur.”
Præparatet fra slagtesvin 2 blev udskåret i sammenhæng med leverandøridentifikation og indsendt til patoanatomisk undersøgelse på Institut for Veterinær Sygdomsbiologi, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet. Det fremgår af obduktionserklæringen af 14. juli 2014, at der ved inspektion af præparatet fandtes multiple blødninger i huden med togskinnekonfiguration, hvor blødningerne var parallelle med en opklaring imellem. Blødningerne varierede i længde fra ca. 4 cm til ca. 23 cm og bredden varierede fra 0,3 til 0,5 cm. Opklaringen imellem blødningerne havde en bredde på ca. 0,4 til 1,5 cm. Ved gennemskæringen af hudblødningerne fandtes disse at strække sig ned i underhuden og i den underliggende muskulatur.
Ved den histologiske undersøgelse fandtes ensartede forandringer i de udtagne hudstykker. I underhuden fandtes blødninger langs bindevævsdragene, neutrofile granulocyter og enkelte makrofager. I den underliggende muskulatur fandtes nekrotiske muskelfibre med og uden infiltration af neutrofile granulocyter.
I interstitierne fandtes ødem og stedvise ansamlinger af neutrofile granulocyter og enkelte makrofager. Læsionerne er forenelige med at være opstået efter et stumpt traume. Baseret på de histopatologiske forandringer vurderes læsionerne at have en alder på ca. 4-6 timer i forhold til aflivningstidspunktet.
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Lægges ovennævnte til grund finder Rådet, at de beskrevne slagtesvin har været udsat for et eller flere slag med et stumpt instrument ca. 4-6 timer før slagtetidspunkter. Slagene har medført blødninger i hud, underhud og i det underliggende muskelvæv. Svinene har derved været udsat for en betydelig grad af smerte, lidelse, angst og væsentlig ulempe, ligesom de ikke har været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Rådet vil karakterisere forholdet som uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.
Spørgsmål 1-2:
Giver forholdet i øvrigt Rådet anledning til bemærkninger?
Svar ad 1-2:
Nej.
Spørgsmål 2-1:
Såfremt oplysningerne i forhold 2 lægges til grund, herunder udtalelsen fra Københavns Universitet, skal anmodes om en vurdering af, hvorvidt de tre svin har været behandlet uforsvarligt, grovere uforsvarligt, og hvorvidt forholdet har haft karakter af mishandling.
Svar ad 2-1:
Det fremgår af embedsdyrlægens anmeldelse af 15. juli 2013 samt af det ledsagende billedmateriale, at denne ved den kødkontrolmæssige undersøgelse af 3 slagtesvin ud af en leverance på 185 svin den 3. juli 2013 konstaterede følgende:
Slagtesvin 1:
”Slagtekroppen havde over 10 slagmærker og desuden havde slagtesvinet et halebid. Slagmærkerne var smalle i deres udformning (”jernbanestribet”); slagmærkerne var lange, over 15 cm. Slagmærkerne havde forårsaget blødninger/vævsbeskadigelse i hud, underhud, fedtvæv og muskulatur”.
Slagtesvin 2:
”Slagtekroppen havde over 3 slagmærker. Slagmærkerne var smalle i deres udformning (”jernbanestribet”); slagmærkerne var lange, over 15 cm. Desuden var der et slagmærke som var meget bredere end de andre. Slagmærkerne havde forårsaget blødninger/vævsbeskadigelse i hud, underhud, fedtvæv og muskulatur. Nogle af blødningerne gik helt ned i muskulaturen, måske ej helt tydelig blødning i selve muskulaturen, når man betragter det med det blotte øje, men mikroskopisk?”
Slagtesvin 3:
”Slagtekroppen havde 2 slagmærker. Slagmærkerne var smalle i deres udformning (”jernbanestribet”); slagmærkerne var lange, over 15 cm. Desuden var der et slagmærke som var meget bredere end de andre. Slagmærkerne havde forårsaget blødninger/vævsbeskadigelse i hud, underhud, fedtvæv og muskulatur.”
Der blev udtaget præparater af læsionerne sammen med leverandøridentifikation. Sektion for Patologi, Institut for Veterinær Sygdomsbiologi, KU SUND modtog d. 13. juni 2014 2 præparater til patoanatomisk undersøgelse. Af obduktionserklæringen af 14. juli 2014 fremgår:
”Ved inspektion af præparaterne fandtes multiple blødninger i huden i togskinnekonfiguration, hvor blødningerne var parallelle med en opklaring imellem. Blødningerne varierede i længde fra 6 cm til ca. 35 cm. Bredden på blødningerne varierede fra ca. 0,2 cm til 0,6 cm. Opklaringen mellem blødningerne havde en bredde på ca. 0,3 til 0,8 cm. Omkring flere blødninger fremstod huden svagt, diffus blå. Endvidere fandtes blødninger med en bredde på ca. 0,4 til ca. 0,6 cm og en længde på ca. 2,5 cm til ca. 13 cm. Derudover fandtes yderst på halen en cirkulær ulceration (sårdannelse) med en diameter på ca. 2cm.
Ved gennemskæring af hudblødningerne fandtes disse at strække sig ned i underhuden. ---- Ved den histologiske undersøgelse fandtes ensartede forandringer i de udtagne hudstykker. I underhuden fandtes blødning og få neutrofile granulocyter og enkelte makrofager. I den underliggende muskulatur fandtes flere nekrotiske muskelfibre infiltreret primært af neutrofile granulocyter. I interstitierne fandtes cellulær infiltration med både neutrofile granulocyter og makrofager.
Læsionerne er forenelige med at være opstået efter stumpt traume. Baseret på de histo-patologiske forandringer vurderes læsionerne at have en alder på ca. 4-6 timer i forhold til aflivningstidspunktet.”
Lægges ovennævnte til grund finder Rådet, at de beskrevne slagtesvin har været udsat for mange (mere end 10) slag med et stumpt instrument ca. 4-6 timer før slagtetidspunktet. Slagene har medført blødninger i hud, underhud og i det underliggende muskelvæv. Svinene har derved været udsat for en høj grad af smerte, lidelse, angst og væsentlig ulempe, ligesom de ikke har været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Rådet vil karakterisere forholdet som groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.
Spørgsmål 2-2:
Giver forholdet i øvrigt Rådet anledning til bemærkninger?
Svar ad 2-2:
Nej.
Spørgsmål 3-1:
Kan Rådet tilslutte sig udtalelsen fra Fødevarestyrelsen af 20. juni 2014 for så vidt angår besvarelsen af spørgsmål 1 og 2 i udtalelsen. De bedes nærmere begrunde Deres svar.
Svar ad 3-1:
Der henvises til Rådets besvarelse af samme spørgsmål (J.nr. 2014-32-0152-00023) af 19. december 2014 til Fyns Politi.
Spørgsmål 3-2:
Har Rådet i øvrigt bemærkninger til udtalelsen fra Fødevarestyrelsen af 20. juni 2014?
Svar ad 3-2:
Nej.
Spørgsmål 3-3:
Såfremt ovennævnte lægges til grund, herunder udtalelsen fra Fødevarestyrelsen, skal anmodes om Rådets vurdering af, hvorvidt de tre svin har været behandlet uforsvarligt, grovere uforsvarligt, og hvorvidt forholdet har haft karakter af mishandling.
Svar ad 3-3:
Det fremgår af embedsdyrlægens anmeldelse af 21. marts 2014 samt af det ledsagende billedmateriale, at 3 slagtesvin ud af 128 leveret til slagtning 6. marts 2014 var blevet påført flere tatoveringsmærker heraf flere over næseryg og pande. Ved at få påført overtallige tatoveringsmærker, heraf flere i hovedet har de 3 slagtesvin været udsat for en høj grad af smerte, lidelse, angst og væsentlig ulempe, ligesom de ikke har været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Rådet
vil karakterisere forholdet som groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.
Spørgsmål 3-4:
Giver forholdet i øvrigt Rådet anledning til bemærkninger?
Svar ad 3-4:
Der henvises til Rådets generelle udtalelse af 12. maj 2009 om overdreven anvendelse af tatoveringshammer.
Spørgsmål 4:
Hvis det lægges til grund, at den omhandlede gris – muligt ad flere omgange – er blevet påført i alt 10 tatoveringer, anmodes om, hvorvidt et sådan antal tatoveringer er udtryk for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling.
Svar ad 4:
Det fremgår af embedsdyrlægens udaterede anmeldelse samt af det ledsagende billedmateriale, at denne d. 27. august 2014 ved den kødkontrolmæssige undersøgelse konstaterede et slagtesvin, der var påført flere unødige slag med tatoveringshammer.
”Slagtesvinet var blevet tildelt 10 slag med tatoveringshammer fordelt således: Der er påført 5 tatoveringer med tatoveringsnummer xx på venstre skinke og 5 tatoveringer med leverandørnummer yy på højre skinke.”
Rådet vurderer, at slagtesvinet ved at få påført et betydeligt og unødigt antal slag på kroppen med en tatoveringshammer, muligt af flere omgange, har været udsat for en høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom det heller ikke har været behandlet omsorgsfuldt. Rådet vil karakterisere dette forhold som groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.
Afgørelse:
Tiltalte blev idømt bøde på 25.000 kr.
Forvandlingsstraffen var fængsel i 14 dage.