Rådet udtalte 5. maj 2014:
Spørgsmål 1:
Vedrørende levende kvæg:
På baggrund af de beskrevne forhold forespørges, om Rådet finder, at der er tale om overtrædelse af dyreværnslovens § 1, § 2 og § 3, og i så fald om forholdene kan karakteriseres som uforsvarlig eller grovere uforsvarlig behandling af besætningen eller mishandling af dyr?
Svar ad 1:
Det fremgår af den praktiserende dyrlæges dokumentation af 20. maj 2013 samt af politiets fotodokumentation, at politiet efter en anmeldelse om døde og afkræftede dyr i sigtedes kvægbesætning tilkaldte dyrlægeassistance. Denne konstaterede, at der fra løsdriftssystemet med foderbord og fanggitter var
adgang til forskellige mindre rum. På foderbordet lå rigelige mængder af ensilage, hvorimod der ikke var tegn på adgang til vand, og forskellige kar og baljer bar ikke præg af at være anvendt til vand. I stalden var en frostsprængt hane, hvorfra et enkelt dyr slikkede vand i sig. Hele staldområdet var fyldt med 10-60 cm tykt lag af gødning, og dette bar ikke præg af at være strøet den sidste måneds tid. Der fandtes ikke et eneste tørt område i stalden. Foderbordet var tydeligvis ikke rengjort, idet der var et 5-10 cm tykt lag af gamle, rådne foderrester under det udlagte foder.
I stalden fandtes en halvvejs i gødning begravet, kakektisk, dehydreret og afkræftet ko (K1). Dyret var fyldt med afføring overalt på kroppen. Den havde blot evnen til at trække vejret og gøre enkelte bevægelser med øjnene.
De resterende levende dyr ca. 15 stk. vurderedes at være i acceptabel foderstand, dog vurderedes 2 dyr at være magre.
Af embedsdyrlægens erklæring af 26. september 2013 fremgår, at denne d. 22. maj 2013 ydede bistand til politiets kontrol i besætningen. Vedrørende forhold for det levende kvæg konstateredes, at der i stalden var etableret 2 store baljer, der var fyldt med vand.
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Rum eller arealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgodeses. Det skal herunder sikres, at dyret har den fornødne bevægelsesfrihed også under optagelse af foder og drikke og ved hvile.
Lægges ovennævnte til grund finder Rådet, at den halvt begravede ko igennem længere tid (flere dage) har henligget ude af stand til at rejse sig samt indtage foder og vand. Koen blev aflivet straks, men burde langt tidligere være hjulpet ud af sit fastliggende leje, undersøgt af en dyrlæge og behandlet for eventuelt
konstaterede lidelser eller aflivet. Ved undladelse heraf har koen været udsat for den højeste grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom den ikke har været behandlet omsorgsfuldt, herunder huset, fodret, vandet og passet under hensyntagen til dens fysiologiske, adfærdsmæssige og
sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Det staldområde, hvor koen holdtes, har ikke været indrettet på en sådan måde, der har tilgodeset dyrets behov, herunder en sikring af, at dyret havde den fornødne bevægelsesfrihed også under optagelse af foder og drikke og ved hvile. Rådet vil karakterisere dette forhold som groft uforsvarlig behandling af dyr med karakter af mishandling jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3 stk. 1.
Rådet finder endvidere, at de øvrige levende kreaturer igennem længere tid (måneder) ved at gå under forhold, der ikke har ydet dem muligheder for tørt og rent leje har været udsat for en betydelig grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom de ikke har været behandlet omsorgsfuldt,
herunder huset, fodret, vandet og passet under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Det staldområde, hvor kreaturerne har været holdt, har ikke været indrettet på en sådan måde, der har tilgodeset deres behov, herunder en sikring af, at de havde den fornødne bevægelsesfrihed også under optagelse af foder og drikke og ved hvile. Rådet vil karakterisere dette forhold som uforsvarlig behandling af dyr jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3 stk. 1.
Spørgsmål 2:
Vedrørende døde køer og en svækket ko, som måtte aflives:
På baggrund af de beskrevne forhold forespørges, om Rådet finder, at der foreligger en overtrædelse af dyreværnslovens § 1, § 2 og § 3, og i bekræftende fald om forholdene for nogen eller alle køers vedkommende kan karakteriseres som uforsvarlig eller grovere uforsvarlig behandling af besætningen eller
mishandling af dyr?
Svar ad 2:
Vedrørende den svækkede ko, der blev aflivet, henvises til svar ad 1.
Af den praktiserende dyrlæges dokumentation af 20. maj 2013 samt af embedsdyrlægens erklæring af 26. september 2013 fremgår, at de henholdsvis d. 20. maj og d. 22. maj 2013 i besætningen konstaterede 6 døde køer (heraf en ko aflivet under besøget d. 20. maj og en ko, der lå fast med hovedet i fanggitteret) samt 4 døde kalve, som skønnedes at have været døde i længere tid.
Den aflivede ko (K1) blev jf. dyrlægeerklæring af 2. juni 2013 obduceret d. 23. maj 2013. Herved konkluderedes, at koen på tidspunktet for aflivningen ikke led af nogen sygdom, der var synlig ved obduktion, idet der ikke fandtes synlige sygelige tilstande i blotlagte organer, men at den ud fra det
manglende foder i hele mave-tarmkanalen og uden fedtindlejring omkring nyrer i længere tid havde været unddraget foder og vand.
Ko (K2), som fandtes liggende død med hovedet fastlåst i fanggitteret, blev ligeledes obduceret. Heraf fremgik jf. dyrlægeerklæringen af 2. juni 2013, at koen var ekstrem mager (huldkarakter under 1 på en skala fra 1-5). Det konkluderedes, at koen ikke var død af sygdom, idet ingen organer udviste synlige, sygelige tilstande. Ud fra, at mave-tarmkanalen fandtes tom for foder, mangel på fedtindlejring og den ekstreme afmagring vurderedes det, at koen igennem længere tid havde været unddraget foder og vand.
De øvrige 4 døde køer havde været døde et stykke tid og var i en tilstand af begyndende opløsning. 2 af disse fremstod i foderstand under middel, medens de 2 andre fremstod magre med manglende fylde over ryg, kryds og lår med fremstående knoglefremspring.
Lægges ovennævnte til grund finder Rådet, at de døde kreaturer og kalve igennem længere tid har været unddraget passende fodring, vanding og pasning, der væsentligst har medført døden. De har derved været udsat for højeste grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom de ikke har været behandlet omsorgsfuldt, herunder huset, fodret, vandet og passet under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Det staldområde, hvor dyrene har været holdt, har ikke været indrettet på en sådan måde, der har tilgodeset dyrenes behov, herunder en sikring af, at de havde den fornødne bevægelsesfrihed også under optagelse af foder og drikke og ved hvile. Rådet vil karakterisere de beskrevne forhold som groft uforsvarlig behandling af dyr med karakter af mishandling jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3 stk. 1.
Oplysningerne i sagsakterne peger på, at sigtede ikke viser vilje eller evne til at tilvejebringe dyreværnsmæssigt forsvarlige forhold i sit dyrehold. Dette bør efter Rådets opfattelse føre til overvejelser om, hvorvidt der skal ske hel eller delvis frakendelse af retten til dyrehold, jf. dyreværnslovens § 29.
Anvendelse af § 29 beror imidlertid på en juridisk vurdering, der alene foretages af domstolene.
Afgørelse:
Tiltalte blev idømt fængsel i 30 dage. Straffen skulle ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte ikke begik noget strafbart i en prøvetid på 1 år fra endelig dom. Tiltalte frakendtes retten til at eje, bruge, passe eller slagte eller i det hele beskæftige sig personligt med dyr i 3 år, bortset fra 1 hund.