2014-32-014-00005/2015-32-014-00017

Hest syg og aflivet grundet fodring med inficeret wraphø - ejer sagsøgte opstaldningsstedet

11-06-2014

Skrivelse af 17. marts 2014 fra advokat (18-SC-65031).
På et opstaldningssted aflives gennem en to måneders periode 4 heste grundet symptomer fra mavetarmkanalen (med diagnoserne: Stortarmsdrejning; Strangulerende lipom; Nekrotiserende colitis; Tyndtarmsdrejning). I december bliver hesten X syg, og efter et tre dages langt sygdomsforløb med tiltagende neurologiske symptomer: Slingerhed, manglende synkerefleks, ”tungerækken” og lysstive pupiller aflives hesten, da den er liggende og udvikler respirationsbesvær. Da der på opstaldningsstedet er fodret med wraphø af tvivlsom karakter anlægges erstatningssag af ejeren til hesten.

Rådet udtalte 11. juni 2014:

Sagsøgtes spørgsmål 1:

Det Veterinære Sundhedsråd bedes oplyse, hvorledes en mini-big wrap-balle vil blive inficeret med botulisme, såfremt det lægges til grund, at der i ballen måtte indgå et dødt dyr.
Det bedes beskrevet hvorledes selve inficeringsprocessen af wrap-ballen måtte ske, herunder spredning af inficeringen.

Svar ad 1:

Bakterien Cl. botulinum er forekommende i jord, bundsedimenter og fæces. Såfremt der i en wrapballe indgår et dødt dyr, vil der under den anerobe (iltfattige) ensileringsproces kunne fremkomme gode vækstbetingelser for Cl. botulinum og dannelse af sygdomsfremkaldende giftstof (toksin). I kadaveret vil Cl.
botulinum under den normale kadaverforrådnelse vandre fra tarmen ud i kadaveret, og vil kunne inficere det omgivende wraphø. For yderligere skal der henvises til lærebogsstof på området.

Sagsøgtes spørgsmål 2:

Såfremt det lægges til grund, at staldens heste er fodret med wrap-hø som tilskudsfoder / strukturfoder som supplement til det øvrige foder, og fodringen med wrap-hø er sket således, at samtlige heste er blevet fodret med samme wrap-balle, bedes Det Veterinære Sundhedsråd oplyse, hvorvidt det er sandsynligt, at kun én hest i stalden er blevet inficeret med botulisme, som led i den skete fodring.

Svar ad 2:

Wraphø har sædvanligvis en høj tørstof procent, hvorfor det - sammenlignet med f.eks. det mere våde ensilage til køer - kun vil være en mindre del af pakken, der inficeres med toksin. Det kan derfor ikke udelukkes, at kun ét dyr i stalden inficeres.

Sagsøgers supplerende spørgsmål 2A:

Er det normalt forventeligt, at 5 heste dør af foder i perioden november 2012 til januar 2013, når den normale prævalens på tarmslyng tages i betragtning?

Svar ad 2A:

Spørgsmålet er uklart formuleret, hvorfor Rådet ikke kan besvare det.

Sagsøgers supplerende spørgsmål 2B:

Såfremt det lægges til grund, at der i forbindelse med fodringen med wrap i sagsøgtes stald i perioden omkring de omhandlede dødsfald har været anvendt wrap-baller af den karakter, som er beskrevet i bilag 8-11, og såfremt det lægges til grund, at dele af sådanne baller er blevet anvendt ved fodring i stalden, mens andre dele er blevet kasseret, ønskes det oplyst, om det er sandsynligt eller kan udelukkes, at disse forhold har været årsagen eller en medvirkende årsag til sagsøgers hests død og/eller de øvrige hestes død?

Svar ad 2B:

Af bilag 8-11 fremgår:

Bilag 8: ”..ensileret hø-wraphø. På undersiden af denne balle var der håndflade store ”kager” af misfarvet fugtigt og ildelugtende hø med skimmelsvampevækst. Hø af en sådan kvalitet …”.
Bilag 9: "..åben wrapballe på staldgangen, som havde områder med muggent wrap i bunden..”.
Bilag 10: "..lå en oplukket wrapballe, som lugtede udpræget af råd, var brun og sammenfalden og stærkt angrebet af skimmel”. ” ...tom boks, hvor der lå brun og ildelugtende wrap”.
Bilag 11: ”Begrundelsen for dette var, at græsset var fyldt med jord og meget vådt, hvorfor vi anså det uegnet til formålet”.

Rådet finder ikke wraphø af nævnte kvalitet egnet som foder til dyr.

Af dyrlæge 1s attest af 21. december 2012 fremgår at hesten er tilset og behandlet 5. og 6. december. Ejeren oplyste til dyrlægen, at hun den 4. december 2012 under ridning faldt af hesten, da hesten flere gange snublede. Ejer havde bemærket, at hesten havde været lang tid om at æde, og at den om morgenen den 5. december 2012, forsøgte at æde uden held, idet den havde munden fuld af foder, og ikke kunne synke. Endvidere havde hun bemærket, at den havde muskelsitren og var slinger.

Det fremgår endvidere af dyrlægens attest: ”Ved mine undersøgelser den 5. december 2012, fandt jeg at hoppen havde muskelsitren og stod med tungen ud af munden og munden fyldt med foder. Den havde en temperatur på 37,8°, puls på 40 og gode tarmlyde. En foreløbig undersøgelse af mundhulen afslørede ingen fremmedlegemer eller sår. Kl. 19.30 blev mundundersøgelsen gentaget med mundspærre og munden skyllet. Der var herved ingen synkereflekser og intet abnormt at finde i mund eller svælg. Hoppen havde nu stive pupiller ved fokalt lys og havde afføring i små portioner. Der var nu en temperatur på 39,1°, samt svedudbrud og der blev behandlet med antibiotika intravenøst. Den 6. december 2012 kl. 8.30 blev hoppen på ny undersøgt og den var nu slinger, havde muskelsitren og var usikker i bevægelsen og der var stadig tungerækken. Temperaturen var nu 37,8° og der blev behandlet med kalk og febernedsættende middel, Finadyne. Kl. 13.30 blev hoppen atter undersøgt og der var nu tvangsbevægelser, muskelsitren og endnu stive pupiller. Under undersøgelsen lagde hoppen sig ned, halvt i boksen og halvt ude på staldgangen, men var rolig og forsøgte ikke at rejse sig ved egen hjælp. Gentagende forsøg på at få hoppen på benene var forgæves. Kl. 20.15 lå hoppen samme sted og havde ikke gjort forsøg på at rejse sig. Der var nu begyndende åndedrætsbesvær og det blev besluttet at aflive hoppen på stedet ved indsprøjtning.”

Rådet finder ovenstående sygdomsforløb foreneligt med diagnosen Botulisme.

På baggrund af oplysningerne om den manglende kvalitet af wraphøet, samt de beskrevne symptomer og disses udvikling hos hesten X, finder Rådet det sandsynligt, at hesten måtte aflives som følge af Botulisme forårsaget af tilstedeværelse af toksin i det anvendte wraphø.

Det fremgår af sagsakterne, at der gennem en periode i efteråret var 4 andre heste fra opstaldningsstedet, der var aflivet som følge af kolik. Af sagsakterne fremgår det, at hestene blev aflivet som følge af tarmslyng (stortarmsdrejning, stangulerende lipom og tyndtarmsdrejning) samt nekrotiserende tarmbetændelse. På det foreliggende grundlag finder Rådet det ikke muligt at udtale sig om de udløsende faktorer for disse hestes sygdom, dog jf. svar ad 2 finder Rådet ikke at wraphø af nævnte kvalitet er egnet som foder til dyr.

Sagsøgtes spørgsmål 3:

Det Veterinære Sundhedsråd bedes oplyse, hvorvidt det som led i en blodprøve, taget forud eller efter aflivningen af en hest, ville kunne konstateres, hvorvidt dødsårsagen var botulisme.

Svar ad 3:

Påvisning af toksin i en blodprøve er muligt, men der er oftest for lidt toksin til stede i en blodprøve, til at testen er positiv. Der findes kun ganske få rapporterede tilfælde, hvor toksin påvises. Rådet vil derfor i tilfælde med mistanke om Botulisme lægge større vægt på sygdomshistorie, symptomerne og disses
udvikling end på et negativt resultat af laboratorieundersøgelser.

Sagsøgtes spørgsmål 4:

Det Veterinære Sundhedsråd bedes oplyse, hvorvidt det som led i obduktionen af en hest ville kunne konstateres, hvorvidt den pågældende hest var død af lidelsen botulisme.

Svar ad 4:

Det er ikke muligt ved en obduktion umiddelbart at konstatere, hvorvidt hesten er død af botulisme. Som led i obduktionen vil der kunne udtages levervæv eller tarmindhold fra patienten til påvisning af toksin.
Påvisning af toksin er, som angivet i svar ad 3, vanskelig.

Sagsøgtes spørgsmål 5:

Det Veterinære Sundhedsråd bedes oplyse hvorvidt det på grundlag af de i sagen fremlagte bilag kan lægges til grund, at hesten X er død som følge af botulisme?

Svar ad 5:

Ja, se svar ad 2B.

Sagsøgtes spørgsmål 6:

I det omfang Det Veterinære Sundhedsråd vurderer, at det er sandsynligt, at den i sagen omhandlede hest er død af botulisme bedes det oplyst, hvorvidt dette kan være sket som led i hestens gang på marken (som led i klubbens foldordning), alternativt om muligt andre årsager.

Svar ad 6:

Spørgsmålet bedes konkretiseret.

Sagsøgers supplerende spørgsmål 6A:

Giver bilag 30 om vejrliget med dokumenterede temperaturer i december måned 2012 og deraf følgende frosthårdhed på markerne anledning til ændring af besvarelsen af spørgsmål 6?

Svar ad 6A:

Udgår.

Sagsøgers supplerende spørgsmål A:

Finder Rådet, at det på baggrund af de i sagen foreliggende oplysninger, såfremt erklæring af 21. december 2012 fra dyrlæge 1 lægges til grund, er sandsynligt, at hesten X er død af botulisme?

Svar ad A:

Ja, se svar ad 2B.

Sagsøgers supplerende spørgsmål B:

Hvad er botulisme og hvordan opstår sygdommen hos heste?

Svar ad B:

Botulisme er en neuro-muskulær sygdom hos heste og andre pattedyr, der forårsages af neurotoksiner produceret af bakterien Cl. botulinum. Botulismetoksinet anses for et af de mest potente giftstoffer der findes. Bakterien forekommer i jorden samt i tarmkanalen hos mange forskellige smådyr. Botulisme forekommer oftest som følge af optagelse af præ-formeret toksin i foder (foderforgiftning) og ses efter optagelse af forrådnende vegetabilsk foder (græs, hø eller ensilage, wrap). Forgiftning af heste og andre husdyr skyldes i langt de fleste tilfælde indtagelse af foder, som er kontamineret med toksiner fra døde smådyr og jord. Ofte er der tale om ensilage/wrap, hvor f.eks. en kat, fugl eller hare uforvarende er medtaget i forbindelse med ensileringsprocessen. Cl. botulinum-bakterier fra de døde dyrs tarmkanal vil, under de rette anaerobe (iltfattige) forhold, producere de sygdomsfremkaldende toksiner. På samme måde vil dyr, der drukner i en beholder med drikkevand, udgøre en risiko for toksin-vækst og dermed udbrud af botulisme.

I sjældnere tilfælde ses botulisme hos heste, der har pådraget sig et sår. Forurenes såret med f.eks. jord indeholdende Cl. botulinum-bakterier, vil der, hvis iltspændingen i såret er tilstrækkelig lav, kunne ske toksindannelse. Endelig findes der en form for botulisme, hvor der sker en fremvækst af bakterien i tarmen
med efterfølgende toksinproduktion. Denne form ses især hos føl.

Botulisme toksinet er årsag til progressive lammelser, der ofte ender med døden hos den angrebne hest. Indledningsvis ses ofte motionsintolerance, muskelsitren og lammelser af det 3. øjenlåg. Yderligere symptomer omfatter slingerhed, svaghed og lammelser, der ofte starter i bagbenene og progredierer frem
mod hovedregionen. Hos nogle, men ikke alle heste ses øget spytproduktion samt besvær med optagelse af foder og vand. Som sygdommen skrider frem, vil hesten ikke længere være i stand til at holde sig oprejst, og til slut vil den liggende på siden dø som følge af respirationslammelse og hjertesvigt.

De første kliniske symptomer optræder mellem 12 timer og adskillige dage efter optagelse af toksinet. Jo større toksinoptagelse des hurtigere sygdomsforløb. I de perakutte tilfælde dør hesten uden forudgående symptomer. I de tilfælde hvor hesten kun har været udsat for en ganske lille toksinpåvirkning, kan den
overleve i flere uger. Mildt afficerede heste kommer sig undertiden helt.

Sagsøgers supplerende spørgsmål C:

Kan sygdommen opstå som følge af fodring med uegnet wrap?

Svar ad C:

Ja, se svar ad 1.

Sagsøgers supplerende spørgsmål D:

Er det på baggrund af sagens oplysninger, efter Rådets opfattelse, sandsynligt, såfremt det lægges til grund, at årsagen til hesten Xs død var botulisme, at årsagen hertil var foderbetinget i form af uegnet wrap?

Svar ad D:

Ja, se svar ad 2B.

Sagsøgers supplerende spørgsmål E:

Kan Rådet pege på andre sandsynlige årsager til Xs og de øvrige hestes dødsfald i perioden?

Svar ad E:

Vedrørende hesten X findes det sandsynligt, at det af dyrlægen beskrevne sygdomsforløb, er botulisme.

De øvrige 4 hestes dødsfald kan have et utal af årsager, for hvilke der henvises til lærebogsmateriale.

Sagsøgers supplerende spørgsmål F:

Rådet bedes oplyse, om der på baggrund af sagens bilag 31 og 32 var grundlag for at stille den kliniske diagnose kissing spines, således som denne diagnose efter Rådets opfattelse kan defineres, på hesten den 13. januar 2011?

Rådet bedes i den forbindelse angive, om der er andre mulige årsager til de konstaterede smerter i hestens ryg, og i bekræftende fald hvilke?

Svar ad F:

Af Rådets vejledning til forelæggelse af civile sager for Det Veterinære Sundhedsråd fremgår det, at spørgsmålene skal være relevante og skal have sammenhæng med den foreliggende tvist. Rådet finder ikke på baggrund af sagens akter, at spørgsmålet har relevans til den foreliggende tvist og
spørgsmålet besvares ikke.

Såfremt man er uenig heri, og der kan forelægges en relevans samt begrundes for en sammenhæng med den foreliggende tvist, kan spørgsmålet genforelægges Rådet med relevant dokumentation og tilstrækkelig dokumentation til vurdering af en eventuel lidelse.

Supplerende spørgsmål af 5. februar 2015 fra advokat

Supplerende spørgsmål F, 2. afsnit:

”Rådet bedes i den forbindelse angive, om der er andre mulige årsager til de konstaterede smerter i hestens ryg, og i bekræftende fald, hvilke”.

Svar ad spørgsmål F, 2. afsnit:

Rådet finder det ikke muligt på baggrund af bilag 31, (fotokopier af ringe kvalitet af røntgenbilleder af torntappe forreste brysthvirvler, sadelleje og lænd optaget d. 13. januar 2013 af hesten X) at kommentere yderligere på disse. Der skal henvises til Rådets vejledning om forelæggelse af civile sager for Det
Veterinære Sundhedsråd.

Det fremgår af dyrlæge 2s journalattest, at hesten d. 13. januar 2011 udviste rygsmerter, var takt uren på højre bagben i trav og ved vending og at venstre iliosacralled var smertefuldt. Ved røntgenundersøgelse fandtes tætsiddende torntappe. Det fremgår, at der foretages bøjeprøver uden yderligere kommentering på dette. Rådet tolker dette, som at hesten ikke reagerer på disse (negativ bøjeprøve). Hesten behandles ved paravertebral neuralterapi med Traumeel og Mepivacain. Rådet finder det sandsynligt, at denne behandling er placeret enten, ved de omtalte tætsiddende torntappe eller i korsledsregionen.

D. 27. januar 2011 foretages der opfølgende undersøgelse med følgende notater:
ryggen ikke længere er smertefuld, runder ikke så godt, ikke ret meget muskulatur i brysthvirvel-søjlen. (I-III, blokade højre bagben, højre halshvirvel søjle forneden. (Rådet finder det ikke umiddelbart muligt at tolke disse notater).

Den 24. februar 2011 foretages opfølgende undersøgelse med følgende notater:
ryg ikke længere smertefuld, runder bedre.

Af dyrlæge 2s attest fremgår bl.a., at hesten ved konsultationerne d. 27. januar og d. 24. februar 2011 var smertefri i ryggen og bevægede sig godt i ryggen, og at den blev behandlet med kiropraktik. Equitop Myoplast blev udleveret til at forbedre rygmuskulaturen. Det er ikke muligt ud fra dyrlægens undersøgelser
og behandlinger med sikkerhed, at fastslå grunden til hestens rygsmerter.

Årsag til smerter i ryggen kan være mange og kan være relateret til knogler/led/sener/ligamenter/-muskelvæv etc. Lidelser i ryggen kan være medfødte, traumatiske, skyldes fejlridning, forkert tilpasning af sadel etc. Mulige diagnoser kunne være kissing spine, facetledsartroser, fastlåsning af facetled, skævheder i /forstrækning af iliosacralled, primære / sekundære muskelsmerter etc. Nogle lidelser vil være af kronisk karakter og behandling kan være livslang, mens andre lidelser vil være mere akutte og kunne behandles med en god prognose for fuldstændig helbredelse. For yderligere skal der henvises til lærebogsstof på området.

Det fremgår af dyrlæge 2s journal, at han finder venstre iliosacralled smertefuldt, samt at han foretager behandling ved paravertebral neuralterapi med Traumeel og Mepivacain, hesten behandles efterfølgende 2 gange og der ses god effekt af denne behandling. De kliniske observationer og foretagne behandlinger,
foretaget af dyrlægen, er ikke specifikke for en klinisk diagnose og kan ikke underbygge en specifik lidelse. I henhold til det tilsendte materiale ses hesten ikke at være behandlet yderligere for rygsmerter efter 27. februar 2011 indtil den aflives d. 6. december 2012, hvilket vil sige 1½ år efter sidste behandling. Rådet
finder det ikke muligt, på baggrund af det forelagte, at udtale sig om, hvorvidt hesten havde en lidelse i ryggen på aflivningstidspunktet. Der er således ikke ud fra det forelagte, klinisk evidens for, at hesten havde rygproblemer de sidste 1 ½ år af dens levetid, ej heller klinisk evidens for "kissing spine” eller
iliosacralproblemer ved aflivningstidspunktet.

Afgørelse:

Sagsøgte skulle betale betale 86.841,80 kr. (hestens værdi og udgifter til dyrlæge) samt 65.028,45 kr. i sagsomkostninger til sagsøger.