Rådet udtalte:
Det Veterinære Sundhedsråd skal takke for muligheden for at bibringe Rådets svar på den tilsendte høring vedrørende Forslag til ny rådsstruktur.
I henhold til høringsbrevet anføres en række forslag vedrørende Det Veterinære Sundhedsråd:
1. Opgaveportefølje: Det foreslås ved høringen, at Det Veterinære Sundhedsråd fortsætter med sin nuværende opgaveportefølje. Rådet kan tilslutte sig dette, idet Rådet for så vidt angår udtalelser i civile sager dog henviser til nedenstående.
Rådets nuværende opgaveportefølje er besvarelse af veterinærfaglige spørgsmål stillet af en offentlig myndighed. Hovedvægten af sager forelægges af anklagemyndigheden til brug for verserende straffesager. Endvidere forelægges veterinærfaglige spørgsmål af andre myndigheder – overvejende Fødevarestyrelsen – samt af parterne i civile retssager. De civile retssager udgør ca. 6 % af Rådets samlede sagsmængde, men giver visse udfordringer som beskrevet nedenfor.
Det Veterinære Sundhedsråd får i stigende omfang forelagt spørgsmål i civile retssager (primært erstatningssager i forbindelse med handel af dyr), hvor Rådet skal tage stilling til spørgetemaer af enormt omfang med juridiske spidsfindigheder og hypotetiske situationer. De nugældende regler foreskriver, at parterne i civile sager kan stille konkrete veterinærfaglige spørgsmål i relation til den konkrete sag, som med rettens godkendelse forelægges for Rådet. Det Veterinære Sundhedsråd oplever dog, at der tillades omfattende spørgsmål ofte hypotetiske og af ikke-veterinærfaglig karakter.
For Det Veterinære Sundhedsråd er det af afgørende betydning at kunne levere et kvalificeret, veterinærfagligt bidrag i de forelagte sager. For at sikre dette, er det Rådets opfattelse, at der i de civile retssager er behov for en dialog med repræsentanter for domstol og advokater om den mest hensigtsmæssige tilrettelæggelse af håndteringen af denne type sager i relation til Det Veterinære Sundhedsråd. Rådet er endvidere indstillet på at indgå i dialog om muligheden for eventuelt at limitere forelæggelse af civile retssager for Rådet. Det Veterinære Sundhedsråd kan i øvrigt oplyse, at Rådet har udarbejdet en guide til brug for forelæggelse af bl.a. civile retssager, der skal hjælpe parterne med at forelægge sagerne – herunder udarbejdelse af spørgetema.
På baggrund af ovenstående finder Rådet det endvidere relevant at overveje, om der – som tidligere – bør indføres betaling for at forelægge civile retssager for Det Veterinære Sundhedsråd. Rådet bruger således en del ressourcer på at besvare disse komplicerede civile erstatningssager. Betalingen kan eventuelt afspejle den enkelte sags omfang og kompleksitet. Rådet er klar over, at dette forslag kræver lovhjemmel og opfordrer derfor til, at der tages højde for dette ved en kommende ændring af relevant lovgrundlag.
2. Nedlæggelse af Rådet vedrørende hold af særlige dyr: Rådet finder, at Rådet vedrørende hold af særlige dyr har sin berettigelse og bør bestå. Rådet vedrørende hold af særlige dyr er i dag en garant for en ensartet vurdering i hele landet foretaget af sagkyndige og højt specialiserede fagfolk på netop dette område.
Rådets sammensætning: Det foreslås ved høringen, at der ved kommende udpegninger af medlemmer til Rådet skal tages højde for, at Rådet besidder kompetencer inden for hold af særlige dyr. Det foreslås endvidere i høringen som tidligere anført, at Rådet vedrørende hold af særlige dyr nedlægges. Det oplyses i den forbindelse, at Rådet vedrørende hold af særlige dyr har begrænsede opgaver i form af at blive rådspurgt af Fødevarestyrelsen i forbindelse med styrelsens godkendelse af zoologiske anlæg jf. bekendtgørelse nr. 1023 af 12. december 2002.
Det Veterinære Sundhedsråd ønsker i forhold til formuleringen i høringsskrivelsen at præcisere, at den rådgivning, som Rådet vedrørende hold af særlige dyr jf. bekendtgørelsen udfører, er til Fødevarestyrelsens brug forud for styrelsens afgørelse om godkendelse af zoologiske anlæg jf. § 5, stk. 1, og § 8,samt i forbindelse med Fødevarestyrelsens årlige eftersyn jf. § 24. Såfremt det fastholdes, at Rådet vedrørende hold af særlige dyr nedlægges, finder Det Veterinære Sundhedsråd, at det vil være hensigtsmæssigt, at Fødevarestyrelsen fremadrettet efter behov rådgives af eksterne sagkyndige.
Det Veterinære Sundhedsråd må i øvrigt stille spørgsmålstegn ved det beskrevne omfang af Rådet vedrørende hold af særlige dyrs opgaveportefølje. Det Veterinære Sundhedsråd kan således konstatere, at Rådet vedrørende hold af særlige dyr har yderligere følgende opgaver i henhold til gældende lovgivning:
Pasningsvejledninger. Det fremgår af § 28 i bekendtgørelse nr. 210 af 6. marts 2014 om erhvervsmæssig handel med dyr, at der ved salg af dyr skal udleveres en af Rådet vedrørende hold af særlige dyr godkendt skriftlig pasningsvejledning til køberen om forsvarlig pasning og pleje af dyret. Såfremt opgaven med godkendelse af pasningsvejledninger opretholdes, finder Det Veterinære Sundhedsråd, at den bør varetages af Fødevarestyrelsen.
Cirkus. Det fremgår af § 6, stk. 2 i bekendtgørelse om hold og fremvisning af dyr i cirkus mv. at fødevareministeren indhenter en udtalelse fra Rådet vedrørende hold af særlige dyr i forbindelse med afgørelsen om tilladelse til fremvisning af vilde dyrearter i cirkus. Det fremgår endvidere af § 53, stk. 2, at Rådet vedrørende hold af særlige dyr kan yde sagkyndig bistand i forbindelse med Fødevarestyrelsens tilsyn og eftersyn med cirkus, forlystelsesparker og lignende virksomheder. . Såfremt det fastholdes, at Rådet vedrørende hold af særlige dyr nedlægges, finder Det Veterinære Sundhedsråd, at det vil være
hensigtsmæssigt, at Fødevarestyrelsen fremadrettet efter behov rådgives af eksterne sagkyndige.
Det Veterinære Sundhedsråd har herudover erfaret, at Rådet vedrørende hold af særlige dyr har rådgivet Fødevarestyrelsen i spørgsmål om, hvilke dyrearter, der er omfattet af bekendtgørelse om privates hold af særlige dyr, særligt når der er tale om import af nye dyrearter eller hybrider.
Det Veterinære Sundhedsråd finder på baggrund af ovenstående ikke, at det vil være nødvendigt ved kommende udpegninger af medlemmer til Rådet, at der tages højde for, at Det Veterinære Sundhedsråd besidder kompetencer inden for hold af særlige dyr.
Det bemærkes i den forbindelse, at det i de eksisterende love og bekendtgørelser vedrørende Det Veterinære Sundhedsråd er anført, at Rådet kan indhente udtalelser hos særligt sagkyndige, såfremt Rådet får forelagt en sag, hvis behandling forudsætter en sagkundskab, som Rådets medlemmer ikke i tilstrækkeligt omfang er i besiddelse af.
Rådet anser det ikke for ressourcemæssigt hensigtsmæssigt at etablere et stort vidensberedskab for særlige dyr i Det Veterinære Sundhedsråd, da der eksisterer eksterne sagkyndige på området.
Såfremt det påtænkes, at de ovenfor beskrevne opgaver fremadrettet skal varetages af Det Veterinære Sundhedsråd, bør dette efter Rådets opfattelse medføre tilførsel af nødvendige faglige og administrative ressourcer til Det Veterinære Sundhedsråd.
Det Veterinære Sundhedsråd ønsker at påpege, at Rådet fortsat vil kunne anmodes om en veterinærfaglig udtalelse om dyreværnsmæssige aspekter i forbindelse med hold af særlige dyr.
3. Rådets udtalelser: Det foreslås ved høringen, at Det Veterinære Sundhedsråd fremover kun vil kunne afgive udtalelse efter anmodning. Rådet kan ikke støtte, at Rådet alene kan udtale sig efter anmodning. Det Veterinære Sundhedsråd har følgende bemærkninger i denne forbindelse:
Det Veterinære Sundhedsråd stifter gennem sin sagsbehandling kendskab til mange forskellige typer af sager vedrørende dyreværnsmæssige forhold. På baggrund af denne viden kan Det Veterinære Sundhedsråd se, hvorvidt der er områder, hvor der er behov for fokus. Det Veterinære Sundhedsråd kan i disse tilfælde hurtigt reagere ved at ekstrahere og kondensere denne viden i en generel udtalelse, som kan offentliggøres. Til eksempel kan nævnes Det Veterinære Sundhedsråds generelle udtalelser om overdreven anvendelse af tatoveringshammer og om sygdomme og skader på mink. Herved informeres en bredere kreds, end de i en aktuel sag involverede, hurtigere, hvilket er til gavn og nytte over hele landet, for både dyr, erhverv, dyrlæger, kontrollerende myndighed, anklagemyndighed og domstole.
Rådet finder det således problematisk, såfremt Rådet ikke fremadrettet har mulighed for at fremkomme med generelle udtalelser af egen drift. Rådet skal derfor anbefale, at Rådet som hidtil gives mulighed for af egen drift at fremkomme med generelle udtalelser.
Rådet bemærker, at det i høringen foreslås at Der Særlige Råd vedrørende Dyreværnsspørgsmål nedlægges idet det anføres at det Dyreetiske Råd ofte beskæftiger sig med dyreværn. Det Veterinære Sundhedsråd skal i den forbindelse bemærke, at dyreværn og dyreetik ikke er det samme. Det Veterinære Sundhedsråd finder det nødvendigt, at der fortsat gives mulighed for, at der kommer udtalelser udelukkende vedrørende dyreværn. Specielt set i lyset af de begrænsninger, der jf. høringen ønskes iværksat for Det Veterinære Sundhedsråds muligheder for på eget initiativ at komme med udtalelser, finder Det Veterinære Sundhedsråd forslaget om at nedlægge det Særlige Råd vedrørende Dyreværnspørgsmål bekymrende.
Rådet går i øvrigt ud fra, at det i høringen foreslåede ikke ændrer ved, at Det Veterinære Sundhedsråd kan afgive høringssvar på høringer fra andre myndigheder og ministerier.
4. Andre forhold:
Det Veterinære Sundhedsråd har yderligere nedenstående bemærkninger til ministeriets oplæg til ny rådsstruktur.
- Sammenskrivning af regelgrundlaget. Rådet anbefaler, at bekendtgørelse om forretningsorden for Det veterinære Sundhedsråd og bekendtgørelse om forelæggelse af veterinærfaglige spørgsmål for det Veterinære Sundhedsråd og Fødevarestyrelsen sammenskrives. Det Veterinære Sundhedsråd vil gerne være behjælpelig med udkast til ny bekendtgørelse og vejledning.
- Sagstyper: I forbindelse med ændring af ovenstående bekendtgørelser bør det endvidere overvejes at ændre sondringen mellem rutinesager og sager af principiel karakter. Det kan hertil oplyses, at Det Veterinære Sundhedsråd før bekendtgørelserne trådte i kraft i 2005 behandlede alle sagstyper. Grundet en øget sagsmængde fandtes det på daværende tidspunkt hensigtsmæssigt, at rutinemæssige sager fremadrettet blev behandlet af Fødevarestyrelsen. Denne løsning blev valgt fremfor at tilføre Rådet og sekretariatet yderligere ressourcer. Det Veterinære Sundhedsråd finder det dog betænkeligt, at Fødevarestyrelsen udtaler sig i disse sager, hvor Fødevarestyrelsen som oftest er anmelder eller på anden måde involveret. Det Veterinære Sundhedsråd anbefaler derfor, at alle sager fremadrettet behandles i det Veterinære Sundhedsråd, herunder at rutinesager behandles i sekretariatet. Dette bør dog medføre tilførsel af ressourcer til sekretariatet.
- Sekretariatet: Endelig finder Det Veterinære Sundhedsråd, at sekretariatet bør bringes på linje med øvrige sekretariater i den offentlige forvaltning, og sekretariatet bør derved fungere som en selvstændig og uafhængig enhed. Her skal henvises til sekretariaterne på forskningsrådene og senest Akkrediteringsrådets sekretariat, hvor Folketinget i 2006 i L111 Forslag til Lov om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser i lovforslagets bemærkninger anførte: ”Den foreslåede sekretariatsmodel kendes fra forskningsrådssystemet, hvor rådene sekretariatsbetjenes som uafhængige sekretariater, som har administrativt fællesskab med en anden institution”. Der er således lovgivningsmæssig praksis på dette område.
Afgørelse:
Lovforslag vedtaget – Lovbekendtgørelse nr. 1150 af 12. september 2015 (seneste ændring er Lovbekendtgørelse nr. 50 af 11. januar 2017)