Rådet udtalte 3. oktober 2014:
Spørgsmål 1:
Såfremt beskrivelsen af de to shetlandshingste lægges til grund, finder Rådet så, at hestene har været udsat for en uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling, jf. dyreværnslovens § 28, stk. 1?
Svar ad 1:
Det fremgår at den praktiserende dyrlæges erklæring af 25. marts 2013, at denne d. 21. marts 2013 efter tilkaldelse fra Fyns Politi ”undersøgte 2 shetlandshingste, med anslået alder på 10-16 år. Der var en rød pony og en sort pony. Begge ponyer er vurderet til huld 0,5 og virkede kakektiske. De var begge voldsomt
inficeret med lus og havde tegn på langvarig kløe/hudinfektion da huden flere steder var kraftigt fortykket.
Den sorte pony kunne ikke stå op uden at slingre i bagparten og havde desuden mangelfuld hovpleje. Begge ponyer blev herefter aflivet i henhold til dyreværnsloven”.
Det fremgår desuden af politirapporten fra samme dag om den sorte pony, inden dyrlægen ankommer: ”Da X løftede et forben på den, faldt den omkuld. Den rullede rundt inde i boksen. Den havde meget svært ved at rejse sig igen, men det lykkedes dog til sidst.”
Det fremgår desuden af sagsakterne, at der ikke var fodermidler tilstede på ejendommen samt, at hestene ikke havde adgang til vand, at der gennem længere tid (måneder) ikke havde været foldmulighed for ponyerne, at ponyerne ikke var mærkede, ikke havde hestepas og ikke var tilset af dyrlæge.
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Lægges ovennævnte til grund finder Rådet, at de to ponyer langt tidligere burde have været undersøgt og behandlet for deres lidelser eller aflivet. Ved at undlade dette samt ved igennem længere tid at være opstaldet under forhold uden mulighed for foldophold (fri bevægelse), ved igennem længere tid ikke at have været fodret sufficient og ved ikke at have adgang til vand samt ved igennem længere tid ikke at have modtaget passende hovpleje/beskæring og ved ikke at være tilset og behandlet for sine lidelser, har ponyerne været udsat for mindst høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom de ikke har været behandlet omsorgsfuldt, herunder fodret og passet under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelig erfaringer.
Rådet vil karakterisere forholdet som mindst groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.
Spørgsmål 2:
For så vidt de 3 katte (en rød kat med øjenbetændelse, en rød kat med et sår på halespidsen og en sort kat med håraffald og eksem) fremgår det af (i forelæggelsesskrivelsen står der: er) Deres erklæring af 8. april 2013, at der er tale om, at kattene har været udsat for groft uforsvarlig behandling.
Såfremt beskrivelsen af forholdene i sagen lægges til grund, finder Rådet så, at de øvrige katte har været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling, jf. dyreværnslovens § 28, stk. 1?
Svar ad 2:
Det fremgår af den praktiserende dyrlæges erklæring af 25. marts 2013, at der under besøget 21. marts blev ”…undersøgt 7 katte, heraf en der havde voldsomt pelstab og bar tydeligt præg af loppeinfektion….”. ”Der tilses en rød kat med kronisk øjenbetændelse i højre øje og huden/slimhinden bærer tydeligt præg af kronisk karakter, der tilses ligeledes en anden rød kat der har et traume på halen hvor de yderste halehvirvler er blotlagt og vævet omkring henfaldet. Alle 3 ovenstående katte bør enten aflives eller tilses og behandles af en dyrlæge hurtigst muligt. For alle kattene gælder, at de er i dårligt huld samt at de er fundet med næse og øjenflåd (virusinfektion?).”
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Lægges ovennævnte til grund finder Rådet, at de tre katte på et tidligere tidspunkt burde have været undersøgt og behandlet for deres lidelser. Ved at undlade dette samt ved ikke have fodret dem til passende huld har de været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom de
ikke har været behandlet omsorgsfuldt, herunder fodret og passet under hensynstagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Rådet vil karakterisere forholdet vedrørende de 3 katte som groft uforsvarlig behandling af dyr jf. dyreværnslovens §§1 og 2.
Rådet vil karaktere forholdet vedr. de øvrige katte, der ikke er fodret til passende huld som uforsvarlig behandling af dyr jf. dyreværnslovens §§1 og 2.
Spørgsmål 3:
Såfremt beskrivelsen af kaninerne lægges til grund, finder Rådet så, at kaninerne har været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 3:
Det fremgår af den praktiserende dyrlæges erklæring af 25. marts 2013, at der under besøget 21. marts blev ”.. undersøgt 2 kaniner, den ene af disse var en langhåret kanin der var så filtret i pelsen at det ikke var muligt at inspicere huden nedenunder, begge kaniner fandtes afmagret. Deres bur var fuld af afføring og der var ingen mulighed for tørt rent leje. Der var ikke foder eller vand i buret, dog lå der en væltet bøtte med frosset is.”
Det fremgår desuden af sagsakterne, at der ikke var fodermidler tilstede på ejendommen samt, at kaninen med den sammenfiltrede pels oplyses død ved et opfølgende besøg.
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Lægges ovennævnte til grund finder Rådet, at de to kaniner på et tidligere tidspunkt burde have været undersøgt og behandlet for deres lidelser. Ved at undlade dette samt ved igennem længere tid ikke at have været fodret sufficient, ved ikke at have adgang til vand samt ved igennem længere tid ikke at have haft rent og tørt leje har kaninerne været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom de ikke har været behandlet omsorgsfuldt, herunder fodret og passet under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelig erfaringer.
Rådet vil karakterisere forholdet som groft uforsvarlig behandling af dyr jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.
Spørgsmål 4:
Såfremt beskrivelsen af hundene lægges til grund, finder Rådet så, at hundene har været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling efter dyreværnslovens § 28, stk. 1?
Svar ad 4:
Det fremgår af den praktiserende dyrlæges erklæring af 25. marts 2013, at der under besøget 21. marts blev ”.. tilset 4 hunde, de to ældste var i knap tilfredsstillende huld, de unge var i passende huld. Alle hunde var opstaldet i bokse i laden uden isolerende hundehus. Der lå foder/vandskåle løst i boksene og det vand der var, var frosset. Boks-bundende var fyldt med afføring, halm og skumgummirester. Alle hunde virkede voldsomt understimulerede men var ellers venlige.”
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Lægges ovennævnte til grund finder Rådet, at de fire hunde ved at være opstaldet i u-isolerede og uhygiejniske omgivelser uden adgang til drikkevand har været udsat for en betydelig grad af angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom de ikke har været behandlet omsorgsfuldt, herunder fodret og passet under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Rådet vil karakterisere forholdet som uforsvarlig behandling af dyr jf., dyreværnslovens §§1 og 2.
Spørgsmål 5:
Såfremt Rådet finder i et eller flere tilfælde, at der har været tale om grovere uforsvarlig behandling eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling, bør der i så tilfælde nedlægges påstand om rettighedsfrakendelse under sagen efter dyreværnslovens § 29?
Svar ad 5:
Oplysninger i sagsakterne peger på, at sigtede ikke viser vilje elle evne til at tilvejebringe dyreværnsmæssigt forsvarlige forhold i sit dyrehold. Rådet bemærker, at sigtede efter reduktion af dyreholdets størrelse, viser vilje til at tilvejebringe ordnede forhold for 3 katte jf. sagsakternes bilag 26 – dyrlægeerklæring.
Oplysningerne i sagsakterne bør efter Rådets opfattelse føre til overvejelser om, hvorvidt der skal ske hel eller delvis frakendelse af retten til dyrehold, jf. dyreværnslovens § 29. Anvendelse af § 29 beror imidlertid på en juridisk vurdering, der alene foretages af domstolene.
Spørgsmål 6:
Giver sagen i øvrigt anledning til udtalelse?
Svar ad 6:
Nej.
Afgørelse:
Tiltalte 1 blev i 2 år fra endelig dom frakendt retten til at eje, bruge, passe eller slagte, eller i det hele taget beskræftige sig personligt med dyr, bortset fra kæledyr begrænset til 2 hunde og 3 katte.
Medtiltalte 2 blev idømt bøde på 1.000 kr. Forvandlingsstraffen for bøden var fængsel i 6 dage.