2013-32-052-00061/2014-32-0151-00002

Ko med hofteskred leveret levende til slagtning

12-05-2014

Skrivelse af 21. august 2013 fra Syd- og Sønderjyllands Politi (3300-89110-00041-13).
Ved ankomst til et slagteri, fandtes en ko at være svært støttehalt. Koen var adskilt fra de andre under transporten. Ved gang førte koen venstre bagben ud af (abducerende) og der blev ikke taget støtte på hele sålefladen. Koen tog ikke støtte på benet, når den stod stille. Ud fra denne adfærd vurderedes det, at koen kunne have hofteskred eller bækkenbrud. Koen rejste sig med besvær, da den blev trukket bag i vognen for at blive aflivet på vognen. Chaufføren oplyste, at koen havde ligget ned under hele transporten. Ved den efterfølgende undersøgelse af slagtekroppen fandtes kronisk knæledsbetændelse i begge knæ og udbredt arvævsdannelse. Deformering af lårbenshoved samt hofteskålen og friske blødninger i hofteleddet. Sigtede besætningsejer oplyste, at koen var en ældre ko født i 1997, som havde haft mange kælvninger. I december 2012 fik koen hofteskred og var straks blev taget væk fra de andre dyr. Koen havde ikke været behandlet af dyrlæge eller fået anden behandling. Han oplyste at koen havde sprunget rundt som de andre dyr og havde støttet på alle 4 under læsningen.  

Rådet udtalte 12. maj 2014:

Spørgsmål 1:

Det Veterinære Sundhedsråd anmodes om en udtalelse om, hvorvidt der efter Rådets opfattelse foreligger uforsvarlig eller groft uforsvarlig behandling eller mishandling af dyr i den konkrete sag og ud fra obduktionsattesten.

Svar ad 1:

Det fremgår af sagsakterne, at koen i december 2012 fik hofteskred og blev isoleret fra de andre dyr i flokken. Koen blev ikke behandlet af dyrlæge eller fik anden behandling. Koen blev transporteret 28. februar 2013 til slagteriet og var isoleret fra de andre dyr under transporten. Af embedsdyrlægens anmeldelse af 15. april 2013 fremgår det, at koen ved det levende syn under gang førte venstre bagben ud ad (abducerende), og at den ikke tog støtte på hele sålefladen. Koen tog ikke støtte på benet, når den stod stille. Ud fra denne adfærd vurderedes det, at koen kunne have hofteskred eller bækkenbrud. Koen observeredes at rejse sig med besvær, da den blev trukket bag i vognen for at blive aflivet. Ved den efterfølgende undersøgelse af slagtekroppen fandtes kronisk knæledsbetændelse i begge knæ og udbredt arvævsdannelse, deformering af lårbenshoved og hofteskål og friske blødninger i hofteleddene. Koens huld var normalt/middel.

Af obduktionsattest af 7. august 2013 fra Institut for Veterinær Sygdomsbiologi, fremgår følgende:

”Materiale:
Bækkenet og bagbenets lange knogler (femur, tibia og fibula) fra en ko. Ifølge de ledsagende oplysninger stammede materialet fra en ko med CKR-nr. XX, slagtet på X den 28. februar 2013. Der ønskedes en undersøgelse af materialet og en udtalelse med hensyn til en vurdering af forandringernes årsag og alder.

Beskrivelse:
På grund af udbening var der kun begrænsede mængder blødt væv tilbage på knoglerne. I venstre hofteled kunne ledbåndet (lig. capitis ossis femoris) ikke erkendes. Brusken på lårbenshovedet, der var deformeret, manglede stort set, og det underliggende knoglevæv var stærkt forhærdet (eburnisering).
Lårbenshovedet var omgivet af et tykt lag bindevæv, der lateralt indeholdt et fritliggende, nydannet knoglestykke, der målte 10x4x3 cm. Efter gennemsavning af lårbenet fandtes en cystelignende struktur, der målte 3 cm i diameter og var under og lateralt for lårbenshovedet omgivet af eburniseret knoglevæv.
Strukturen fandtes at kommunikere med ledhulen.

Brusken i hofteskålen (acetabulum) manglede helt og det underliggende knoglevæv var eburniseret.
Omkring hofteskålen fandtes store mængder bindevæv og nydannet knoglevæv. Over og bag (kaudo-dorsalt for) hofteskålen fandtes store mængder bindevæv udgående fra sædebenet (os ischii). Bindevævet var op til 5 cm tykt på det tykkeste sted.

I højre hofteskål og på højre lårbenshoved fandtes overfladiske slidfurer (erosioner) i ledbrusken. Derudover var leddet omgivet af øgede mængder bindevæv. I begge knæled fandtes erosioner i ledbrusken. Omkring venstre knæled fandtes knogle- og bindevævsnydannelser udgående fra ledkapslen.
Afkogning (maceration) af materialet afslørede omfattende knoglenydannelser, ud over dem, der blev fundet ved den ordinære makroskopiske undersøgelse (se vedlagte fotos). Nydannelserne var især omfattende omkring venstre hofteled, hvor de også fandtes på bækkenets inderside (foto 2), men derudover
fandtes der nydannelser omkring højre hofteled og venstre knæled samt, i mindre grad, omkring højre knæled.

Mikroskopisk undersøgelse:
Histopatologisk (mikroskopisk) undersøgelse af venstre lårben viste, at den cyste-lignende struktur indeholdt nekrotisk (dødt) knoglevæv og brusk.

Diagnoser:
Venstre hofteled: Kronisk deformerende og ulcerativ artrose med omfattede periartikulær fibrose og knoglenydannelse.
Begge knæled og højre hofteled: Kronisk erosiv artrose med moderat til lavgradig periartikulær fibrose og knoglenydannelse.

Konklusion:
Mængden af bindevævs- og knoglenydannelser viser, at forandringerne har været måneder under udvikling.
Forandringernes karakter tyder på, at de er opstået på grund af abnorm bevægelighed af venstre hofteled som følge af ruptur af ledbåndet med deraf følgende recidiverende luksationer (gentagne ledskred).
Forandringerne i og omkring begge knæled samt højre hofteled må formodes at skyldes abnorm og excessiv belastning som følge af forandringerne i venstre hofteled.
Den histopatologiske undersøgelse af den cyste-lignende struktur i venstre lårben afslørede ikke noget om strukturens opståen. Den har muligvis ingen relation til de andre forandringer.”

Rådet finder, at køer med bækkenbrud eller hofteskred, umiddelbart efter skaden er sket, skal aflives og/eller nødslagtes, idet det ofte vil være forbundet med en betydelig grad af smerte, lidelse og væsentlig ulempe at afvente afheling. En sådan afheling vil være usikker m.h.t. fuld restitution, tage lang tid og ved
overbelastning pludselig kunne forværres med stor smerte og lidelse til følge.

Lægges ovennævnte til grund finder Rådet, at koens situation, straks skaden blev konstateret, burde have været afhjulpet, hvilket ud fra det foreliggende bedst ville være sket ved, at den straks blev aflivet eller tilset af en dyrlæge med henblik på endelig diagnose og herefter aflivning/nødslagtning. Koen burde således ikke have været transporteret levende til slagtning. Under sygdomsforløbet i besætningen samt under læsning og transport har den været udsat for høj grad af smerte, lidelse og angst samt væsentlig ulempe.

Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at koen i besætningen under det langvarige sygdomsforløb samt ved at blive transporteret har været udsat for groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.

Spørgsmål 2:

Embedsdyrlæge D1, Fødevarestyrelsen, har i sin udtalelse oplyst, at koen har været udsat for grovere uforsvarlig behandling i forbindelse med transporten. I den forbindelse vedlægges en DVD, som blev optaget af D1, da koen ankom til slagteriet.

Er Det Veterinære Sundhedsråd enig i D1s vurdering?

Svar ad 2:

Se svar ad 1.

I øvrigt henvises til Rådets udtalelse af 17. februar 2009 om transport af syge eller tilskadekomne produktionsdyr inkl. heste samt Rådets udtalelse af 18. marts 2003 om transport af slagtedyr med bækkenbrud og/eller hofteskred.

Afgørelse:

Tiltalte landmand blev frifundet, da koen havde været tilset af dyrlæge, der anbefalede, at den skulle ses an i sygeboks. Tiltalte fandtes derfor ikke at have haft fortsæt til eller uagtsomt at have behandlet koen uforsvarligt i dens tid i besætningen.

Tiltalte chauffør blev idømt bøde på 10.000 kr. Forvandlingsstraffen for bøden var fængsel i 10 dage.

Tiltalte vognmandsfirma blev idømt bøde på 25.000 kr.