Rådet udtalte 5. maj 2014:
Spørgsmål 1:
Kan skaderne på koens hoftehjørner være opstået som følge af brugen af en såkaldt ”Hofteklemmer” i et forsøg på at rejse koen op?
Svar ad 1:
Ja. Det fremgår af sigtedes vidneudsagn, at koen kælvede selv den 9. februar 2013 og stod op i kælvningsboksen kl. 04 om morgenen den 10. februar. Om eftermiddagen konstaterede han, at koen havde mælkefeber, hvorfor han behandlede den for mælkefeber med calcium og han afventede derefter behandlingseffekten.
Da koen heller ikke den næste morgen den 11. februar kunne rejse sig tilkaldtes dyrlægen, der undersøgte koen og genbehandlede den for en diagnosticeret mælkefeber. Koen fik her ud over et calciumpræparat også 15 ml. FMP, der bevirkede, at der nu var en slagtefrist på 7 dage.
Samme dag blev koen rejst op under anvendelse af hofteklemme og en gummiged. Herefter åd og drak koen og dens velbefindende var ok. Sigtede mente, at koen herefter var blevet rejst op med hofteklemme ca. 1 gang om dagen frem til den 18. februar.
Det fremgår af besætningsdyrlægens vidneudsagn, at denne den 14. februar 2013 igen undersøgte koen. Han havde fået oplyst, at koen ikke kunne rejse sig selv, men var blevet rejst af ejerne. Koen stod op ved hans ankomst. Dyrlægen vidste ikke, at der blev anvendt hofteklemme ved rejsning af koen men troede, at koen var rejst med sele.
Koen bevægede sig rundt i boksen. Den blev undersøgt i fødselsvejene, for at lokalisere en evt. årsag til koens lidelse. Der blev ikke her fundet noget unormalt. Der blev ikke fundet hævelser på hoftehjørnerne og han holdt hænderne på hoftehjørnerne medens koen bevægede sig rundt og fandt intet mistænkeligt. Da der var slagtefrist på koen på 7 dage og fordi dyrlægen ikke mente, at koen led på nogen måde, aftaltes det, at koen blev undersøgt på 7. dagen for evt. nødslagtning. På 7. dagen den 18. februar var tilstanden uændret og efter en fornyet undersøgelse blev der udfærdiget slagteattest og koen blev samme eftermiddag af slagteren aflivet i stalden og efterfølgende transporteret til slagtehuset.
Af anmeldelsen fremgår, at anmeldende dyrlæge ved et tilsyn på slagteriet den 19. februar på den afhudede krop så blodunderløbet væv ud for begge hoftehjørner af en størrelse på ca. 30 cm i diameter med 5 til 10 cm store cirkulære huller, hvori der ved palpation fandtes knoglerester og blodrester. I forbindelse med opskæringen måtte der kasseres ca. 15 kg muskulatur i begge lår som følge af blod i muskulaturen. Desuden fandt slagteriet knoglesplinter i området omkring hoftehjørnerne. Blodudtrædningen strakte sig fra hoftehjørnerne og nedad på og i lårenes muskulatur, der flere steder var tør og havde en lysere farve end andre dele af samme muskulatur. Forandringerne vurderedes til at være 1 til 7 dage gamle. Hoftehjørnerne vurderedes til at være brækket/knust mens koen var levende. Det vurderedes, at tilstanden kunne være forårsaget af brug af hofteklemme til rejsning af koen, idet brug af hofteklemme til rejsning af en ko kræver en stram fastklemning af instrumentet under hoftehjørnerne for at løfte koens vægt.
Lægges ovennævnte til grund finder Rådet, at koens skader på og under hoftehjørnerne og de fleste af de fundne blødninger og øvrige forandringer i muskulaturen i området med stor sandsynlighed er forårsaget af de gentagne anvendelser af hofteklemme til rejsning af koen.
Spørgsmål 2:
Kan skaderne på koens hoftehjørner være opstået under eller i forbindelse med kælvningen?
Svar ad 2:
Koen angives at have stået op, da ejeren startede morgenmalkningen den 10. februar og der er ikke i sagsakterne angivelser, der indikerer, at skaderne er sket under eller i forbindelse med kælvningen.
Lægges dette til grund, finder Rådet det meget usandsynligt, at de påviste skader på koens hoftehjørner kan være opstået under eller i forbindelse med kælvningen.
Spørgsmål 3:
Hvis skaderne på koen er opstået i forbindelse med kælvningen, burde den så have været aflivet/nødslagtet på et tidligere tidspunkt?
Svar ad 3:
Se svar ad 2.
Spørgsmål 4:
Var der tale om uforsvarlig eller grovere uforsvarlig behandling eller var der tale om mishandling af dyr?
Svar ad 4:
Det er Rådets vurdering, at brug af hofteklemme til rejsning af kreaturer er stærkt betænkeligt. Beskadigelser på begge sider af dyret med knuste hoftehjørner og større blodudtrædninger og muskelskader er typiske skader efter brug af en hofteklemme.
Rådet har tidligere i ”Udtalelse af 22. november 1996 om brug af løfteramme og elektrisk drivstav til kvæg”, udtalt at det helst ikke så at hofteklemmer blev anvendt, da der findes andre nyere og langt mere humane metoder (Aqualift, puder eller sele) til forsøg på rejsning af kreaturer.
Det anføres tillige i Rådets udtalelse, at rejsning af kreaturer kun bør ske efter grundig instruktion eller under opsyn af f. eks. dyrlæger eller Falck-personale, som har erfaring i brug af det anvendte apparatur. Dette er ikke sket her. De gentagne daglige anvendelser af hofteklemme har her medført smertefulde beskadigelser i og omkring hofteregionerne for koen.
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Lægges ovenstående til grund, finder Rådet, at koen ved at være rejst gentagne gange med hofteklemme, har været udsat for en høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe og ikke er passet omsorgsfuldt.
Rådet vil karakterisere forholdet som groft uforsvarlig behandling af koen, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.
Spørgsmål 5:
Giver sagen ellers anledning til bemærkninger?
Svar ad 5:
Rådet skal anføre at Rådet finder at sigtede burde have oplyst til besætningsdyrlægen den 14. februar 2013, at der hver dag havde været anvendt hofteklemme til rejsning af koen, i stedet for en løftesele, der er det mest almindelige og mest skånsomme løfteredskab til rejsning af kreaturer nu om dage. Det ville, uagtet de på daværende tidspunkt ikke-klinisk erkendelige beskadigelser omkring hoftehjørnerne, have givet dyrlægen mulighed for at revurdere situationen og foranledige en omgående slagtning eller aflivning af koen.
Afgørelse:
Tiltalte mælkeproduktionsselskab blev idømt bøde på 10.000 kr.