2014-32-0151-00017

Kvægbesætning udsat for dårlige forhold og manglende pleje

10-12-2014

Skrivelse af 12. august 2014 fra Østjyllands Politi (4200-89110-00007-14).
I en kreaturbesætning konstateredes i februar måned ca. 110 udegående kreaturer. Dyrene havde adgang til en 10 x 17 m stor lade, hvor bunden var dækket af våd gødning. I gødningen stod en halvt begravet såmaskine med udstikkende jernpigge. I gødningslaget lå 12 døde kreaturer samt en død kalv. Ud over de 13 døde dyr i laden, fandtes på ejendommen yderligere 2 døde kreaturer og 3 døde kalve. I bygningen fandtes en lammet ko, der havde ligget i dage uden at være i stand til at rejse sig.

Rådet udtalte 10. december 2014:

Spørgsmål 1:

På baggrund af det beskrevne anmodes om en udtalelse, om hvorvidt de ca. 110 levende køer har været udsat for smerte, lidelse, angst, varigt mén, væsentlig ulempe eller mangel på omsorgsfuld behandling?

Svar ad 1:

Det fremgår af embedsdyrlægens erklæring af den 7. februar 2014 samt af det ledsagende billedmateriale, at denne den 6. februar 2014 på foranledning af politiet aflagde besøg i sigtedes besætning. Det konstateredes, at der i en stor indhegning med adgang til en lade/maskinhus opholdt sig ca. 110 køer, tyre, ungdyr og kalve i alle aldre. Dyrene blev fodret med wraphø og halm. De fleste af dyrene var i huld under middel svarende til huldkarakter 2,5 til 3, medens enkelte dyr var magre svarende til huldkarakter 2,0 til 2,25. Dyrene havde adgang til en lade/maskinhus på ca. 10 x 17 m, hvor gulvet var dækket af et tykt lag våd gødning, hvorfor dyrene intet sted havde mulighed for at ligge tørt. I huset stod en halvt begravet såmaskine med udstikkende jernpigge og desuden lå der 12 døde kreaturer og en kalv – alle i forskellige stadier af forrådnelse. Det vurderedes, at dyrene havde ligget på stedet i mindst en måned.

Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.

Rum eller arealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgodeses. Det skal herunder sikres, at dyret har den fornødne bevægelsesfrihed også under optagelse af foder og drikke og ved hvile. Dyr skal endvidere sikres mod vejr og vind i overensstemmelse med deres behov.

Lægges ovennævnte til grund finder Rådet, at de beskrevne levende kreaturer igennem længere tid ved ikke at have været fodret til et passende huld for vinterudegående kreaturer, ved at gå under forhold, hvor der ikke fandtes muligheder for passende ly, læ og tørt leje samt ved at gå på blødt underlag med døde artsfæller og med risiko for beskadigelser på maskindele har været udsat for en betydelig grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom de ikke har været behandlet omsorgsfuldt, herunder huset, fodret og passet under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. De rum og arealer, hvor dyrene var holdt, har ikke været indrettet på en måde, der har tilgodeset dyrenes behov, herunder en sikring af, at dyrene havde den fornødne bevægelsesfrihed også under optagelse af foder og drikke og ved hvile samt sikret passende mod vejr og vind i overensstemmelse med deres behov.

Rådet vil i forhold til de ca. 110 levende kreaturer karakterisere forholdet som uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk 1.

Spørgsmål 2:

I bekræftende fald anmodes om en udtalelse, om der har været tale om uforsvarlig eller grovere uforsvarlig behandling eller mishandling?

Svar ad 2:

Se svar ad 1.

Spørgsmål 3:

Endvidere anmodes om en udtalelse, om hvorvidt der er tale om uforsvarlig eller grovere uforsvarlig behandling eller mishandling af den i politiets forholds- og bilagsfortegnelse pkt. 4 nævnte døende ko?

Svar ad 3:

Af embedsdyrlægens erklæring af 7. februar 2014 fremgår endvidere, "Ud over de døde dyr, lå der i laden/maskinhuset en døende ko. Koen lå på siden op ad væggen og var kun i stand til at bevæge det ene bagben en smule, ellers var hun lammet. Hovedet var bøjet opad og øjnene vidt opspilede, hvilket kan være tegn på både smerte og angst. Hun stønnede/muh´ede svagt i forbindelse med at undertegnede nærmede sig. Koen var indfalden på bugen, dens knoglestruktur i hofteregionen og på skulderen var let synlig, som tegn på, at hun var i dårligt huld. Bag koen lå en større mængde tørre gødningsknolde. I gødningen ved koens ben var der skrabemærker, som tegn på, at hun på et tidligere tidspunkt har ligget og sprællet, måske i et forsøg på at rejse sig. Det vurderedes, at koen havde ligget på stedet i flere dage. Denne vurdering bygger på mængden af gødning bag koen og dens indfaldne bug, som tyder på en mave-tarmkanal, der har været tom i mindst et døgn. Ejeren oplyste, at han ikke havde været klar over, at koen stadig var levende. Koen blev på undertegnedes opfordring straks aflivet".

Lægges ovennævnte til grund finder Rådet, at koen langt tidligere burde have været undersøgt og behandlet af en dyrlæge eller aflivet. Ved at ligge lammet ude af stand til at rejse sig i flere dage har koen været udsat for højeste grad af smerte, lidelse, angst og væsentlig ulempe, ligesom den ikke har været behandlet omsorgsfuldt og staldforholdene ikke har været indrettet på en måde, der har tilgodeset dyrets behov. Rådet vil karakterisere dette forhold som groft uforsvarlig behandling af dyr med karakter af mishandling, jf, dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1.

Spørgsmål 4:

Yderligere anmodes om en udtalelse, om hvorvidt det er Rådets opfattelse, at anklagemyndigheden i sagen bør nedlægge påstand om rettighedsfrakendelse?

Svar ad 4:

Oplysningerne i sagsakterne peger på, at sigtede ikke viser vilje eller evne til at tilvejebringe dyreværnsmæssigt forsvarlige forhold i sit dyrehold. Dette bør efter Rådets opfattelse føre til overvejelser om, hvorvidt der skal ske hel eller delvis frakendelse af retten til dyrehold, jf. dyreværnslovens § 29. Anvendelse af § 29 beror imidlertid på en juridisk vurdering, der alene foretages af domstolene.

Spørgsmål 5:

Giver forholdene i øvrigt samlet set eller sagen i øvrigt Rådet anledning til bemærkninger?

Svar ad 5:

Nej.

Afgørelse:

Tiltalte blev straffet med fængsel i 40 dage. Straffen skulle ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte ikke begik noget strafbart i en prøvetid på 1 år fra endelig dom.

Tiltalte frakendtes retten til at eje, bruge, passe eller slagte eller i det hele beskæftige sig personligt med produktionsdyr i 3 år.

Tiltalte skulle betale sagens omkostninger.