Rådet udtalte 14. november 2014:
Den 1. januar 2014
Spørgsmål 1:
Såfremt det lægges til grund, at der ikke ud over en slikbalje med mineraler var foder eller vand i stalden til hestene den 1. januar 2014, har der så været tale om uforsvarlig eller grovere uforsvarlig behandling af hestene?
Svar ad 1:
Det fremgår af de praktiserende dyrlægers erklæring af 3. januar 2014, at de på foranledning af politiet den 1. januar 2014 undersøgte sigtedes dyrehold. Herved konstateredes, at det eneste fodermiddel, som fandtes i stalden, bestod af en slikbalje med mineraler. Udenfor stalden stod en trailer med delvist mugne og forrådnede gulerødder, en minibigballe hø, som havde et fugtigt og muggent parti i midten samt en tromle med ca. 50 kg kraftfoder og valset korn. Ligeledes udenfor stalden var der en åben wrapballe med ensilage, der vurderedes som værende af ekstrem dårlig kvalitet og med et stort indhold af sand. Bagved bygningerne var der en del wrapballer med fugtigt indhold med pletter af mug på overfladen, hvorfor foderet vurderedes som uegnet som hestefoder.
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Såfremt det lægges til grund, at de beskrevne fodermidler har været de eneste fodermidler for det beskrevne dyrehold, vil Rådet karakterisere forholdet som uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens § 1 og 2.
Spørgsmål 2:
Såfremt det lægges til grund, at der på gulvet i stalden lå mange forskellige effekter med skarpe kanter, såsom fodertrug, gamle stole, tønder, kasser m.m., at boksadskillelser var sat sammen af forskellige for hånden værende effekter, hvor der ved nogle af disse var skarpe kanter, at der uden for i folden lå en del forskellig skrot og en enkelt metaltagplade med meget skarpe kanter, og at hestene kunne komme til skade på disse effekter, har der så været tale om uforsvarlig eller grovere uforsvarlig behandling af hestene?
Svar ad 2:
Det fremgår af de praktiserende dyrlægers erklæring af 3. januar 2014 samt af det ledsagende billedmateriale, at der på gulvet i stalden lå mange forskellige effekter såsom fodertrug, gamle stole, tønder, kasser m.m. samt at boksadskillelsen var sammensat af materialer med skarpe kanter, ligesom der udenfor i folden lå forskelligt skrot og en tagplade med skarpe kanter og et underlag, der bestod af mudder i en dybde af 20-25 cm.
Ved at opholde sig under de beskrevne forhold har hestene været udsat for en betydelig grad af væsentlig ulempe, ligesom de ikke har været behandlet omsorgsfuldt, herunder huset og passet under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. De rum og arealer, hvor dyrene holdtes, har ikke været indrettet på en måde, der har tilgodeset dyrenes behov, herunder en sikring af, at disse havde den fornødne bevægelsesfrihed også under optagelse af foder og drikke og ved hvile.
Rådet vil karakterisere forholdet som uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1.
Spørgsmål 3:
Såfremt det lægges til grund, at de 14 heste i stalden bar præg af ikke at være blevet fodret tilstrækkeligt gennem længere tid og som følge heraf var kakektiske, stort set ikke havde nogen muskelmasse tilbage i rygmuskulaturen og bagparten og fremstod med tydeligt palperbare ribben, ligesom tre af de mindste heste var så udsultede og udmattede, at de ikke var i stand til at gå ved egen kraft, har der så ved manglende tilstrækkelig fodring af hestene været tale om uforsvarlig, grovere uforsvarlig eller mishandling af hestene?
Svar ad 3:
Det fremgår af de praktiserende dyrlægers erklæring af 3. januar 2014 samt af det ledsagende billedmateriale, at der ved undersøgelsen den 1. januar 2014 af 16 heste konstateredes, at 14 heste var kakektiske (sygeligt afmagrede) med manglende muskelmasse i rygmuskulatur og på bagpart. Alle ribben kunne tydeligt palperes, ligesom de alle var langhårede med pjusket pels. Tre af de mindste heste var så udsultede og udmattede, at de ikke var i stand til at gå ud af stalden ved egen kraft.
Lægges ovennævnte til grund finder Rådet, at de 14 heste ved ikke at have været fodret sufficient igennem længere tid har været udsat for en høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom de ikke har været behandlet omsorgsfuldt, herunder fodret, vandet og passet under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Rådet vil karakterisere forholdet som groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.
Rådet finder, at de tre mindste heste, der var så udsultede og udmattede, at de ikke var i stand til at gå ud af stalden ved egen kraft ved ikke at have været fodret sufficient igennem længere tid har været udsat for højeste grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom de ikke har været behandlet omsorgsfuldt, herunder fodret, vandet og passet under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Rådet vil karakterisere forholdet som groft uforsvarlig behandling af dyr med karakter af mishandling, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.
Spørgsmål 4:
Såfremt det lægges til grund, at de 14 heste i stalden ved tilsynet den 1. januar 2014 var kakektiske, stort set ikke havde nogen muskelmasse tilbage i rygmuskulaturen og bagparten og fremstod med tydeligt palperbare ribben, ligesom tre af de mindste heste var så udsultede og udmattede, at de ikke var i stand til at gå ved egen kraft, burde der så have været tilkaldt dyrlæge til hestene, og i bekræftende fald har manglende tilkald af dyrlæge da indebåret, at dyrene har været behandlet uforsvarligt, grovere uforsvarligt eller mishandlet?
Svar ad 4:
Jf. svar ad 3 burde de beskrevne heste på et langt tidligere tidspunkt have været ydet sufficient fodring og pasning, ligesom de svækkede dyr på et langt tidligere tidspunkt burde have været aflivet eller undersøgt af en dyrlæge. Rådets vurdering af uforsvarligheden baseres på beskrivelsen af dyrenes faktuelle tilstand og fysiske rammer og ikke af, om dyrlæge var tilkaldt eller ej. Se svar ad 3.
Den 11. februar 2014
Spørgsmål 5:
Såfremt det lægges til grund, at hestene i den ældre stald og maskinladen ikke havde adgang til foder og vand før politiets besøg om morgenen den 11. februar 2014, har der så været tale om uforsvarlig eller grovere uforsvarlig behandling af hestene?
Svar ad 5:
Det fremgår af embedsdyrlægens udtalelser af hhv. den 11. og den 12. februar 2014, at denne den 11. februar 2014 bistod politiet med vurdering af dyreværnsmæssige forhold i sigtedes dyrehold. Herved konstateredes i den ældre stald, at 6 heste var opstaldet uden adgang til foder og vand samt under forhold, hvor gulvene var dækket af centimeter tykt - eller flere centimeter tykt lag af fugtig gødning. I stalden var der kun begrænset med lys fra vinduer, hvorved hestene stod i næsten mørke.
Lægges ovennævnte til grund finder Rådet, at de beskrevne heste ved at være unddraget foder og vand, ved at opholde sig på et fugtigt underlag under begrænsede lysforhold har været udsat for mindst en betydelig grad af lidelse, angst og væsentlig ulempe, ligesom de ikke har været behandlet omsorgsfuldt, herunder huset, fodret, vandet og passet under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. De staldforhold, hvor hestene blev holdt, har ikke været indrettet på en sådan måde, der har tilgodeset dyrenes behov, herunder en sikring af, at dyrene havde den fornødne bevægelsesfrihed også under optagelse af foder og drikke og ved hvile. Rådet vil karakterisere forholdene som uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1.
Spørgsmål 6:
Såfremt det lægges til grund, at gulvene i den ældre stald, hvor hestene stod, var dækket af et centimeter tykt lag vådt gødning, har der så været tale om uforsvarlig eller grovere uforsvarlig behandling af hestene?
Svar ad 6:
Se svar ad 5.
Spørgsmål 7:
Såfremt det lægges til grund, at hestene i den ældre stald gik under forhold, hvor der kun kom begrænset lys ind ad vinduerne, og at fællesboksen, den sænkede fællesboks og fællesboksen i maskinladen henlå i mørke, har der så været tale om uforsvarlig eller grovere uforsvarlig behandling af hestene?
Svar ad 7:
Se svar ad 5.
Spørgsmål 8:
Såfremt det lægges til grund, at de 10 ponyer i fællesboksen i maskinladen gik i en aflang boks, som havde en niveauforskel med en tværgående betonbjælke i gulvet, og gulvet, hvor hestene stod, var dækket af et tykt lag gødningsmudder, har hestene så været opstaldet under forhold, som har indebåret en om uforsvarlig eller grovere uforsvarlig behandling af hestene?
Svar ad 8:
Det fremgår af embedsdyrlægens udtalelser af hhv. den 11. og den 12. februar 2014, at denne den 11. februar 2014 konstaterede, at 10 ponyer gik i en aflang boks med niveauforskel med en gennemgående betonbjælke i gulvet, hvor gulvet var dækket af et tykt lag gødningsmudder. Ved at være opstaldet under de beskrevne forhold finder Rådet, at ponyerne har været udsat for mindst en betydelig grad af lidelse, angst og væsentlig ulempe, ligesom de ikke har været behandlet omsorgsfuldt, herunder huset og passet under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. De staldforhold, hvor hestene blev holdt, har ikke været indrettet på en sådan måde, der har tilgodeset dyrenes behov, herunder en sikring af, at dyrene havde den fornødne bevægelsesfrihed også under optagelse af foder og drikke og ved hvile.
Rådet vil karakterisere forholdene som uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1.
Spørgsmål 9:
Såfremt det lægges til grund, at den brogede hingst i den ældre stald var sygeligt mager med tydeligt erkendbare knogler og tab af fedt bag øjeæblet, og at hesten var tilsmudset af gødning, har der så ved manglende tilstrækkelig fodring af hesten været tale om uforsvarlig, grovere uforsvarlig eller mishandling af
denne?
Svar ad 9:
Af embedsdyrlægens udtalelse af den 11. februar 2014 fremgår, at en broget hingst vurderedes sygeligt afmagret med tydeligt erkendbare knogler, ligesom den var tilsmudset af gødning. Lægges dette til grund finder Rådet, at hingsten ved gennem længere tid ikke at have været fodret sufficient samt ved at være
opstaldet under fugtige gulvforhold har været udsat for en høj grad af lidelse, angst og væsentlig ulempe, ligesom den ikke har været behandlet omsorgsfuldt, herunder huset, fodret, vandet og passet under hensyntagen til dens fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med
anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Staldforholdene, hvor hingsten blev holdt, har ikke været indrettet på en sådan måde, der har tilgodeset dyrets behov, herunder en sikring af, at det havde den fornødne bevægelsesfrihed også under optagelse af foder og drikke og ved hvile.
Rådet vil karakterisere forholdet som groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1.
Spørgsmål 10:
Såfremt det lægges til grund, at den brune pony og den brune pony med stjerne i den ældre stald havde henholdsvis et huld magert og et huld under middel, har der så ved manglende tilstrækkelig fodring af hestene været tale om uforsvarlig, grovere uforsvarlig eller mishandling af disse?
Svar ad 10:
Af embedsdyrlægens udtalelse af den 11. februar 2014 fremgår, at en brun pony samt en brun pony med stjerne blev vurderet som værende hhv. mager og under middel i foderstand. Lægges dette til grund finder Rådet, at de 2 ponyer ved manglende sufficiente fodring har været udsat for mindst en betydelig grad af lidelse, angst og væsentlig ulempe, ligesom de ikke har været behandlet omsorgsfuldt, herunder fodret, vandet og passet under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Rådet vil karakterisere forholdet som uforsvarlig behandling af dyr, jf. Dyreværnslovens §§ 1 og 2.
Spørgsmål 11:
Såfremt det lægges til grund, at den brogede hingst var sygeligt mager med tydeligt erkendbare knogler og tab af fedt bag øjeæblet, at den brune pony og den brune pony med stjerne i den ældre stald havde henholdsvis et huld magert og et huld under middel, burde der så have været tilkaldt dyrlæge til hestene, og i bekræftende fald har manglende tilkald af dyrlæge da indebåret, at dyrene har været behandlet uforsvarligt, grovere uforsvarligt eller mishandlet?
Svar ad 11:
Se svar ad 4.
Spørgsmål 12:
Såfremt det lægges til grund, at 4 opfedningssvin var opstaldet i fællesboks i den ældre stald på et gulv, som var dækket af et tykt lag gødning uden tegn på halm eller anden strøelse, og at der ikke var tildelt foder eller vand, har der så været tale om uforsvarlig eller grovere uforsvarlig behandling af svinene?
Svar ad 12:
Af embedsdyrlægens udtalelse af den 11. februar 2014 fremgår, at 4 fedesvin var opstaldet uden tildelt foder og vand i en fællesboks, hvor gulvet var dækket af et tykt lag gødning uden tegn på halm eller anden strøelse. Grisene blev af embedsdyrlægen vurderet i normalt huld. Rådet finder, at svinene ved at opholde sig uden adgang til frisk vand og på et fugtigt underlag har været udsat for mindst en betydelig grad af lidelse, angst og væsentlig ulempe, ligesom de ikke har været behandlet omsorgsfuldt, herunder huset, vandet og passet under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Staldforholdene for svinene har ikke været indrettet på en sådan måde, der har tilgodeset dyrenes behov, herunder en sikring af, at de havde den fornødne bevægelsesfrihed også under optagelse af foder og drikke og ved hvile.
Rådet vil karakterisere forholdet som uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1.
Spørgsmål 13:
Såfremt det lægges til grund, at 1 opfedningssvin i aflukket i den ældre stald var både visuelt og palperbart afmagret med tydelige knoglestrukturer, med erkendbare ribben under huden og med tydeligt fremtrædende torn- og tværtappe på rygsøjlen, og at svinet havde strittende hårlag og generelt var utriveligt, burde der så have været tilkaldt dyrlæge til svinet og i bekræftende fald har manglende tilkald af dyrlæge da indebåret, at dyret har været behandlet uforsvarligt, grovere uforsvarligt eller mishandlet?
Svar ad 13:
Af embedsdyrlægens udtalelse af den 11. februar 2014 fremgår, at et fedesvin var både visuelt og palperbart afmagret med tydelige knoglestrukturer, hvorved ribben kunne erkendes under huden og med torn- og tværtappe stående tydeligt frem. Svinet havde et strittende hårlag tydende på generel utrivelighed. I stien var der intet tilgængeligt vand eller foder.
Rådet finder, at svinet på et langt tidligere tidspunkt burde have været aflivet eller undersøgt og behandlet af en dyrlæge. Ved at være unddraget en tidligere aflivning eller sufficient behandling samt tilstrækkelig fodring har det beskrevne svin været udsat for en høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom det ikke har været behandlet omsorgsfuldt, herunder huset, fodret, vandet og passet under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Rådet vil karakterisere forholdet som groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.
Spørgsmål 14:
Såfremt det lægges til grund, at 1 opfedningssvin i aflukket i den ældre stald var både visuelt og palperbart afmagret med tydelige knoglestrukturer, med erkendbare ribben under huden og med tydeligt fremtrædende torn- og tværtappe på rygsøjlen, og at svinet havde strittende hårlag og generelt var utriveligt, har der så ved manglende tilstrækkelig fodring af svinet været tale om uforsvarlig, grovere uforsvarlig eller mishandling?
Svar ad 14:
Se svar ad 13.
Spørgsmål 15:
Giver sagen i øvrigt Rådet anledning til bemærkninger?
Svar ad 15:
Rådet finder samlet set, at forholdene hvorunder dyrene er opstaldet er dyreværnsmæssigt uacceptable og at dyrene ved at være opstaldet i gødningsbelagte stier/bokse uden lys og uden tilgang til vand og foder samt i tøjr, der har begrænset dyrenes bevægelsesfrihed, har været udsat for groft uforsvarlig behandling, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3.
Rådet finder, at sigtede ud fra det forelagte ikke viser vilje eller evne til at sørge for dyreværnsmæssigt forsvarlige forhold i sit dyrehold. Dette bør efter Rådets opfattelse føre til rettens overvejelser om hel eller delvis frakendelse af retten til at eje, bruge, passe eller slagte eller i det hele taget beskæftige sig med personligt med dyr, jf. dyreværnslovens § 29, stk. 1.
Afgørelse:
Tiltalte blev straffet med fængsel i 6 måneder.
Tiltalte blev idømt en bøde på 3.300 kr. Forvandlingsstraffen for bøden var fængsel i 6 dage.
Der blev konfiskeret 7 shetlandsponyer, 280 høns, 62 ænder, 6 gæs, 3 perlehøns, 4 katte, 5 shetlandsponyer, 9 grise og 1 hund, 1.300 kg kød, 14 kummefrysere og en personbil.
Tiltalte frakendtes retten til at eje, bruge, passe eller slagte eller i det hele beskæftige sig personligt med dyr for bestandig.
Dommen afspejler flere forhold af ikke dyreværnsmæssig karakter.