Rådet udtalte 19. december 2014:
Spørgsmål 1:
Midt- og Vestjyllands Politi anmoder om en vurdering af uforsvarligheden som angivet af Embedsdyrlæge E1 i anmeldelsen af 16. sep. 2013.
Svar ad 1:
Det fremgår af sagsakterne, at minkfarmen ikke har rådighed over lægemidler til behandling af sårskader, men at mink med mindre skader flyttes til en særlig sygeafdeling for spontan afheling, mens mink med større skader aflives straks.
Det fremgår endvidere af sagsakterne, at der ved kontrolbesøget på trods af den erklærede politik vedrørende syge og tilskadekomne mink alligevel i sygeafdelingen (” Hospitalet ”) blev fundet 6 mink, hvis skader blev vurderet til at være så alvorlige, at dyrene straks blev aflivet.
Mink nr. 1 (foto nr. 3, 4, 5, 6 og 7 og obduktions id. X) havde dybtgående sårskader på halen og bevægede sig besværet rundt i buret. Ved obduktionen fandtes 4/5 af halen at være sæde for ulceration og skorpedannelse. Ved vævsundersøgelsen fandtes reparatoriske forandringer med bl.a. nydannelse af blodkar og bindevæv. Forandringerne vurderedes at være af adskillige dages varighed.
Mink nr. 2 (foto nr. 8, 9 og 10 og obduktions id. X) havde omfattende væskende sårskader på hovedet inddragende v. øjeregion og den øverste del af halsen. Skaderne på hovedet dækkede v. øje, og udsynet fra h. øje var iflg. det oplyste generet af pusflåd. Ved obduktionen og den efterfølgende vævsundersøgelse fandtes tre adskilte sårområder, der ikke inddrog øjne eller øjenomgivelser. Forandringerne vurderedes at være ca. 2 dage gamle.
Mink nr. 3 (foto nr. 11, 12, 13 og 14 og obduktions id. X) havde ildelugtende sårskader dækkende store dele af panderegionen. Ved obduktionen og den efterfølgende vævsundersøgelse fandtes 2 adskilte sårdannelser uden tegn på reparatoriske processer. Skaderne skønnedes at være ca. 2 dage gamle.
Mink nr. 4 (foto nr. 15, 16, 17, 18 og 19 og obduktions id. X) var lille og afmagret og havde overfladiske sårskader på haserne og på halespidsen. Iflg. det oplyste var minken ikke i stand til at støtte på bagbenene, men slæbte sig rundt i buret på forbenene. Bevægelseshæmningen skønnes at have besværliggjort en normal foderoptagelse, idet denne kræver, at minken kan hænge i minkburets loft og trække minkfoderet ned gennem tråden. Ved obduktionen og den efterfølgende vævsundersøgelse fandtes minkhvalpen at være sygeligt afmagret (kakektisk) med udtalt mangel af fedtdepoter. Sår- og slidskaderne på huden bar ikke præg af reparatoriske processer. Der har ikke kunnet påvises årsager til bevægelseshæmningen.
Mink nr. 5 (foto 20, 21, 22 og 23 og obduktions id. X) var bevægelseshæmmet og manglede begge bagben og hale. Benstumperne var dækket af nydannet hud, og der sås omfattende reparatoriske forandringer. Tilstanden skønnedes at være adskillige dage gammel.
Mink nr. 6 (foto 24, 25, 26 og 27 og obduktions id. X) slingrede i buret. Der var synlige sår på v. forpote og v. bagpote, og et bagben forekom skævt. Ved obduktionen og den efterfølgende vævsundersøgelse fandtes der på v. bagpote dybtgående sår og udvikling af reparatoriske processer i form af nydannede blodkar og bindevæv. Ved røntgen us. fandtes der i nederste del af venstre underbensknogle og mellemfod fortykkelser og deformiteter, der vurderedes at være op til måneder gamle.
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt imod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Lægges ovennævnte til grund finder Rådet, at de 6 minks situation på et tidligere tidspunkt burde have været afhjulpet, hvilket udover at anbringe dyrene i en sygeafdeling som tilfældet har været, ud fra det foreliggende bedst ville være sket ved at tilkalde dyrlæge med henblik på undersøgelse, diagnosticering og behandling af deres lidelser, eller ved straks at aflive dem. Ved at undlade dette har mink nr. 1, 4, 5 og 6 været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom de ikke har været behandlet omsorgsfuldt, herunder passet under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Rådet vil karakterisere forholdene for mink 1, 4, 5 og 6 som groft uforsvarlig behandling af dyr jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.
Lægges ovennævnte til grund finder Rådet endvidere, at mink 2 og 3 ved at have været unddraget behandling eller aflivning har været udsat for en betydelig grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom de ikke har været behandlet omsorgsfuldt herunder passet under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Rådet vil karakterisere forholdene for mink 2 og 3 som uforsvarlig behandling af dyr jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.
Afgørelse:
Tiltalte blev straffet med bøde på 30.000 kr.