Rådet udtalte 2. september 2014:
Spørgsmål 1:
Hvis ovennævnte lægges til grund, er der så efter Det Veterinære Sundhedsråds opfattelse tale om uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller mishandling af dyr?
Spørgsmål 2:
Burde koens tilstand have været afhjulpet på et tidligere tidspunkt i besætningen evt. ved aflivning?
Spørgsmål 3:
Var koen transportegnet evt. ved skånetransport?
Svar ad 1, 2 og 3:
Det fremgår af anmeldelse med videooptagelse, at koen var svært støttehalt på højre forben og kun nødigt tog støtte på det højre forben. Ved den kliniske undersøgelse fandtes følgende:
”Ved den kliniske undersøgelse af det levende kreatur kunne det konstateres, at højre forben (HF) var hævet og hævelsen omfattede hele underbenet ned fra forknæ til klove. Klovene var tilsmudset med gødning og virkede større i forhold til venstre forben (VF). Højre forknæ var let hævet og huden på forsiden af det var blottet for hår, Jf. foto nr. 3 i fotomappe 1, bilag 3. Koen kunne ikke tage støtte normalt med HF. Jf. billede nr. 2 i fotomappe nr. 1, bilag 3. Det vurderes at dyret var svær støttehalt.
Koen holdt HF løftet fra gulvet i hviletilstand, hvilket indikerede, at den havde smerter, jf. foto nr. 2 i fotomappe nr. 1, bilag 3. Ved forsigtig fremdrivning af koen tog den forsigtig støtte på HF. Forparten sank, når den prøvede at tage støtte på HF. Den tog kort skridt med HF og skiftede hurtigt til VF. Tilstanden betegnes som svær støttehalt. Koen har i øvrigt trykninger på højre bagben ved ydersiden af hasen. Hævelsen er målt til ca. 11 cm i diameter, jf. billede nr. 3 og 4 i fotomappe nr. 1, bilag 3. Dyret var under middel i huld. Koen var mager. Man kunne tydeligt se, at knoglerne stikkede frem i lande, hofte og ryggen. Lårene var mindre kødfyldte og der kunne man se let muskel svind, jf. foto nr. 1 og 2 i fotomappe 1, bilag 3.”
Af obduktionsattest fra Institut for Veterinær Sygdomsbiologi, KU/SUND, fremgår følgende:
”Hudstykke:
Hudstykket havde en bredde på ca. 15,5 cm og en længde på ca. 29 cm og var delvist dækket af et hvidt og sort hårlag. Midt på hudstykket fandtes et cirkulært hårløst område, hvor huden var fortykket. I underhuden fandtes en kugleformet proces, som ved modtagelsen var åbnet og uden indhold. Processen
havde en diameter på ca. 13,5 cm i diameter og en vægtykkelse på mellem ca. 1 og 2,5 cm, som bestod af bindevæv. Den indvendige overflade af processen var belagt med fibrin.
Højre forben:
Benet var ved modtagelsen sagittalt gennsemsavet fra klovspalten og op til kodeleddet, som var åbnet. Ved modtagelsen var benet delvist afhudet, den laterale og den mediale klov var savet igennem i klovleddene i det transverse plan, og den mediale klov var desuden halveret i sagittal retning.
Dorsomedialt på den mediale klov, proksimalt for kronranden fandtes en ulceration målende ca. 5 x 6,5cm dækket af granulationsvæv med en tykkelse på ca. 0,3 cm og omgivet af en diffus grønfarvning. Ved gennemskæring fandtes ca. 3 cm bindevæv under ulcerationen (såret) med forbindelse til det mediale
klovled.
I det mediale klovled fandtes ledenderne på klov- og kronben irregulære og belagt med granulationsvæv og nydannet bindevæv med en tykkelse på ca. 0,7 cm på hver ledflade. Ligeledes fandtes et granulationsvævslignende væv med en tykkelse på ca. 0,5 cm mellem kronben og klovseneben.
På den palmare side fandtes proksimalt for den mediale balle en åbnet proces, som indvendigt var beklædt med ca. 0,2-0,3 cm granulationsvæv og omgivet af ca. 0,5 til 1 cm bindevæv. Processen var adhærant til den dybe bøjesene.
Forandringen på hudstykket er foreneligt med en kronisk bursitis”(slimsækbetændelse)”, som baseret på mængden af bindevæv har en alder på flere uger fra slagtetidspunktet.
Forandringerne i benet er forenelige med en kronisk artritis med fibrosering og forbindelse til et kronisk ulcus på den dorsale side af benet. Forandringen på den palmare side er foreneligt med en kronisk absces med involvering af den dybe bøjesene. Baseret på mængden af bindevæv vurderes forandringerne at have en alder på flere uger fra slagtetidspunktet.”
Lægges ovennævnte til grund samt fremsendte sagsakter med videooptagelse burde koens situation for længst have været afhjulpet, hvilket ud fra det foreliggende bedst ville være sket ved, at der blev tilkaldt dyrlæge eller ved, at den blev aflivet. De påviste læsioner har medført tydelig og let erkendelig halthed, således som det også fremgår af anmeldelsen. Koen burde under ingen omstændigheder have været transporteret levende - mere end 200 km - for at blive slagtet. Under det lange sygdomsforløb i besætningen samt under læsning og transport har den været udsat for høj grad af smerte, lidelse og angst samt væsentlig ulempe. Koen har herved ikke været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til dens fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at koen under sit lange sygdomsforløb i besætningen har været udsat for groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.
Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at koen under den unødigt langvarige transport til slagteriet har været udsat for groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens § 1 og 2.
I øvrigt henvises til Rådets redegørelse af 20. december 1991 om transport af syge eller tilskadekomne dyr.
Spørgsmål 4:
Kan koens tilstand være blevet forværret under den lange transport til slagteriet?
Svar ad 4:
Lægges de i svar ad 1, 2 og 3 påviste læsioner til grund, finder Rådet det sandsynligt, at koens halthedsgrad er blevet forværret under den pågældende transport, som den ikke var egnet til.
Spørgsmål 5:
Giver sagen i øvrigt anledning til bemærkninger fra Det Veterinære Sundhedsråds side?
Svar ad 5:
Af videooptagelsen fremgår det, at koen ikke umiddelbart blev slagtet, men blev sat i række til almindelig slagtning, Rådet finder dette dyreværnsmæssigt kritisabelt. Koen burde have været aflivet i stalden og efterfølgende slagtemæssigt behandlet.
Afgørelse:
Tiltalte blev idømt bøde på 25.000 kr.