Rådet udtalte 12. september 2014:
Spørgsmål 1:
Det Veterinære Sundhedsråd anmodes om en udtalelse om der efter Rådets opfattelse foreligger uforsvarlig eller grovere uforsvarlig behandling eller evt. er sket mishandling af svinebesætningerne og hvorvidt der efter Rådets opfattelse bør nedlægges påstand om rettighedsfrakendelse under sagen.
Svar ad 1:
Følgende fremgår af Fødevarestyrelsens anmeldelse af 26. november 2013:
Ved kontrollen blev der på adresse A konstateret følgende:
- ”En gris på ca. 60 kg, som var svært støttehalt på højre forben. Grisen havde kronisk ledbetændelse i højre forknæled med deformitet af benet til følge. Ved palpation fandtes den store hævelse rundt om leddet at være spændt, varm og fluktuerende". "Lidelsen vurderes at have varet adskillelige dage, og foderstanden var under middel.
Grisen var opstaldet med andre grise i en sti med defekt spaltegulv. Grisen var ikke medicinsk behandlet og ikke indsat i en sygesti. Dyret blev under kontrolbesøget aflivet. Se fotomappe, fotonr. 1+2.”
- ”En gris på ca. 50 kg fandtes i en sti i slagtesvinestalden. Grisen havde sygelig udspiling af bug og fremtræden rygrad". "Grundet grisens ringe foderstand vurderes lidelsen at have varet i flere dage". "Grisen var tydeligt alment påvirket og virkede nedstemt. Grisen gik i almindelig sti blandt raske dyr. Grisen blev taget ud af stien til observation.”
- ”I en sti i slagtesvinestalden fandtes 7 alvorligt halebidte smågrise i størrelsen 20-30 kg. Halerne var bidt af i forskellig grad, varierende fra ingen hale tilbage til halestump på et par cm. Der var infektion i sårene med hævelse og rødme, nogle af sårene havde begyndende granulationsvævsdannelse/skorpedannelse, og lidelsen vurderes at have varet flere dage. Grisene gik i en almindelig sti blandt raske dyr, og der var tegn på aggressivitet og aktivitet med halebid.”
Ved kontrollen blev der på Adresse B konstateret følgende:
- ”Flere halebidte grise, i flere stier blev der konstateret grise med halebid, i alt 6 stk.
I sti 8 gik 4 grise på ca. 50 kg, alle med halebid, samt en gris på ca. 50 kg som havde halebid og var svært støttehalt på højre bagben. Dyrene gik i en almindelig sti blandt raske dyr. Se fotomappe, foto nr. 1-3 og videoklip nr. 380.
I sti 9 gik en gris på ca. 40 kg med halebid. Grisen gik i almindelig sti blandt raske dyr. Se fotomappe, foto nr. 5-6.
For alle 6 halebidte grise gælder, at der var tale om alvorlige halebid. Halerne var bidt af i forskellig grad, varierende fra ingen hale tilbage overhovedet, til halestump på et par cm. For alles vedkommende var der opstået infektion i sårene med hævelse og rødme, de fleste af sårene havde begyndende granulationsvævsdannelse/skorpedannelse, og lidelsen vurderes for alle de beskrevne dyrs vedkommende at have varet flere dage. En af grisene med halebid som nævnt ovenfor var også svært støttehalt. Det vurderes, at dyrene har oplevet en betydelig grad af smerte, idet inficerede sår er smertefulde, og graden af smerte samt almentilstand vurderes at være yderligere forværret ved de øvrige grises fortsatte biden i halestumperne.
Ud over de her beskrevne tilfælde af halebid, fandtes adskillige lettere halebidte grise i stierne, og der var tegn på aggressivitet og aktivitet med halebid.
Dyrene gik i almindelig sti blandt raske dyr, og ingen af ovenstående dyr var opstaldet i sygesti. Der var ikke fortaget nogen forebyggende tiltag i stierne med henblik på at mindske halebidningen (f.eks. tildeling af ekstra rodemateriale eller nedsættelse af belægningsgraden).
Ejer mente, at nogle af dyrene var medicinsk behandlede, der var dog ingen registreringer af disse behandlinger.”
- ”I sti nr.12 gik en gris med hjernehindebetændelse og blodøre sammen med raske dyr."
"Grisen gik i en almindelig sti blandt raske dyr og var ikke medicinsk behandlet.”
- ”I en sygesti gik 1 gris med hjernehindebetændelse, med stærkt slingrende gang og med hovedet hældende til siden. Endvidere gik i samme sti en 1 gris som var stærkt gangbesværet. Begge grise var i foderstand under middel og de var opstaldet med andre svin i en sygesti. Foto nr. 9+10.
Ejer oplyste, at dyrene var medicinsk behandlet flere gange, dette kunne dog ikke dokumenteres ved optegnelser over de medicinske behandlinger. Der fandtes tilsyneladende ikke medicin ordineret til behandlingen af hjernehindebetændelse i besætningen. Ejer kunne ikke oplyse hvor længe dyrene havde været syge.”
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Lægges ovennævnte samt fremsendte sagsakter med foto- og videooptagelser til grund finder Rådet, at de ovenfor nævnte grises situation ved de daglige tilsyn for længst burde have været identificeret, samt at de nævnte grise burde have været sat i sygesti, behandlet eller aflivet. Rådet finder, at de ovenfor nævnte grise i besætningen har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, samt ikke er behandlet omsorgsfuldt, herunder huset, og passet under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Rådet finder, at de ovenfor nævnte grise har været udsat for groft uforsvarlig behandling, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.
Det fremgår endvidere af embedsdyrlæges situationsbeskrivelse af 25. oktober 2013 samt politiets rapport vedrørende overlægningsprocent, at der fandtes overbelægning i flere af stierne med op til en belægningsgrad på ca. 200 % og med indsætning af en orne i flere af stierne. Dyrene er således ikke huset under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Lægges dette til grund finder Rådet, at grisene i de overbelagte stier har været udsat for uforsvarlig behandling, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.
På baggrund af sagsakterne kan Rådet ikke vurdere, hvorvidt ejeren viser evne/vilje til at tilvejebringe dyreværnsmæssige forsvarlige forhold i sin besætning.
Spørgsmål 2:
Giver sagen i øvrigt Rådet anledning til bemærkninger fra Rådets side.
Svar ad 2:
Nej.
Rådet blev stillet supplerende spørgsmål i skrivelse af 17. april 2018 fra Syd- og Sønderjyllands politi:
Af forsvarerens skrivelse af 23. november 2017 fremgår følgende:
”Det fremgår af Det Veterinære Sundhedsråds udtalelse af 12. september 2014, at Det Veterinære Sundhedsråd har besvaret et spørgsmål 1, i hvilket spørgsmål Det Veterinære Sundhedsråd er anmodet om en udtalelse om, at der efter Rådets opfattelse foreligger uforsvarlig eller grov uforsvarlig behandling eller eventuel mishandling af svinebesætningerne, og hvorvidt der efter Rådets opfattelse bør nedlægges påstand om rettighedsfrakendelse under sagen.
Det Veterinære Sundhedsråd citerer i sin besvarelse hvilke forhold, som Rådet har lagt til grund for sine besvarelser. Der kan henvises til det anførte i citationstegn i udtalelsen fra Det Veterinære Sundhedsråd.
Det fremgår af Det Veterinære Sundhedsråd, at såfremt det anførte i de akter, som Det Veterinære Sundhedsråd har modtaget, lægges til grund, finder Det Veterinære Sundhedsråd dels, at svinet har været udsat for groft uforsvarlig behandling, dels udsat for uforsvarlig behandling.
Der har den 6. oktober 2015 været afholdt retsmøde i sagen. Under retsmødet afgav tiltalte forklaring. Der vedlægges kopi af retsbogen med gengivelse af tiltaltes forklaring vedrørende de enkelte forhold som omhandlet i Det Veterinære Sundhedsråds udtalelse. Såfremt Det Veterinære Sundhedsråd lægger tiltaltes forklaring til grund for sin besvarelse, således som den er gengivet i vedlagte retsbog over retsmødet den 6. oktober 2015, anmodes Det Veterinære Sundhedsråd om at besvare følgende spørgsmål”:
Spørgsmål 2:
Det Veterinære Sundhedsråd anmodes om en udtalelse om, at der efter Rådets opfattelse foreligger uforsvarlig eller grov uforsvarlig behandling eller at der eventuelt er sket mishandling af svinebesætningerne og om, hvorvidt der efter Rådets opfattelse bør nedlægges påstand om rettighedsfrakendelse under sagen.
Svar ad 2:
Det skal indledningsvis oplyses, at Rådet ikke har modtaget Rådets udtalelse med påtegnet citationstegn, som det fremgår af forsvarerens skrivelse.
Rådet skal anføre, at Rådet kun har kompetence til at udtale sig om forhold af veterinærfaglig karakter. Rådets udtalelser beror på de foreliggende veterinærfaglige beskrivelser i sagens akter. Rådet finder ikke i retsbogen over retsmødet d. 6. oktober 2015 oplysninger, der giver anledning til at ændre på Rådets besvarelse af d. 12. september 2014. Jf. Rådets tidligere svar, var grisene i en tilstand, hvor der for længst burde have været ageret aktivt og sufficient. Rådets vurderinger baserer sig bl.a. på karakteren og graden af dyrenes lidelse (tilstand). Grise, som er i behandling, men ikke responderer på denne, skal tilses af en dyrlæge med henblik på undersøgelse, diagnosticering og eventuel behandling eller aflives.
Hvorvidt en sag bør føre til hel eller delvis frakendelse af retten til at holde dyr, jf. dyreværnslovens § 29, beror alene på en juridisk vurdering, der alene fortages af domstolene.
Rådet fastholder således vurderingen af, at de omhandlede grise har været udsat for groft uforsvarlig bebehandling, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.
Afgørelse:
Tiltalte blev straffet med bøde på 10.000 kr. jf. Lovbekendtgørelse nr. 252 af. 8. marts 2013 - dyreværnsloven § 28, stk. 1, jf. stk. 7, jf. 1, 2 og 3, jf. bekendtgørelse nr. 323 af 6. maj 2003 med senere ændringer - om beskyttelse af svin - § 37, stk. 1, jf. § 4 og § 22, stk. 2 og lovbekendtgørelse nr. 255 af 8. marts 2013 - om indendørs hold af drægtige søer og gylte - § 10, stk. 1, jf. § 6, stk. 2 og bekendtgørelse nr. 707 af 18 juli 2000 - om mindstekrav til beskyttelse af landbrugsdyr - § 19, stk. 1, jf. § 5.