2015-32-0152-00030

12 slagtesvin med aflange og cirkulære slagmærker hen over ryggen

06-10-2015

Skrivelse af 16. februar 2015 fra Syd og Sønderjyllands Politi (3300-89110-00051-14).
Ved kødkontrollen konstateredes 12 slagtesvin med aflange og cirkulære slagmærker hen over ryggen. De længdeløbende læsioner havde tydelig togskinnekonfiguration. Præparater fra de 12 svin blev indsendt til patoanatomisk undersøgelse, der bekræftede at læsionerne var opstået efter stumpt traume og havde en alder på 4-6 timer i forhold til aflivningstidspunkt, hvormed skaderne måtte være påført i afsenderbesætningen.

Rådet udtalte 6. oktober 2015:

Spørgsmål 1:

Hvis akterne lægges til grund, kan det da konkluderes, at mærkerne/skaderne på de 12 slagtesvin er påført af menneske?

Svar ad 1:

Det fremgår af embedsdyrlægens anmeldelse af 1. oktober 2014 samt af det ledsagende billedmateriale, at der ved den kødkontrolmæssige undersøgelse efter slagtning fandtes 12 slagtekroppe med leverandørnummer A, hvor der var slagmærker placeret hovedsageligt på ryggen. Slagmærkerne var både aflange og i rund form.

Slagtekrop 1:
Slagtekroppen havde rundformede slagmærker på ryggen – strækkende sig fra ryg og op til nakken. Slagene var placeret lidt til højre for midten af ryggen. Desuden var der 2 aflange mærker på venstre side – midt for – på ryggen. Slagmærkerne havde forårsaget synlige blødninger ned i underhuden.

Slagtekrop 2:
Slagtekroppen havde rundformede slagmærker på ryggen – placeret både på venstre og højre side af kroppen, slagmærkerne havde forårsaget synlige blødninger ned i underhuden.

Slagtekrop 3:
Slagtekroppen havde rundformede slagmærker på ryggen – placeret på begge sider af slagtekroppen. Slagmærkerne havde forårsaget synlige blødninger ned i underhuden.

Slagtekrop 4:
Slagtekroppen havde 2 aflange slagmærker placeret på højre og venstre side af ryggen. Slagmærkerne havde forårsaget synlige blødninger ned i underhuden.

Slagtekrop 5:
Slagtekroppen havde et langt slagmærke på ryggen med en længde på 50-60 cm og en bredde på 1 cm. Slagmærket havde forårsaget synlige blødninger ned i underhuden.

Slagtekrop 6:
Slagtekroppen havde rundformede slagmærker lidt til højre for midten på ryggen strækkende sig op til nakken samt aflange mærker oveni de runde mærker. Slagmærkerne havde forårsaget synlige blødninger ned i underhuden.

Slagtekrop 7:
Slagtekroppen havde 3 rundformede slagmærker på ryggen samt et tydeligt aflangt mærke ved siden af de runde mærker. Slagmærkerne var placeret på højre side af kroppen. Slagmærkerne havde forårsaget synlige blødninger ned i underhuden.

Slagtekrop 8:
Slagtekroppen havde rundformede slagmærker på ryggen – placeret på begge sider af kroppen. Slagmærkerne havde forårsaget synlige blødninger ned i underhuden.

Slagtekrop 9:
Slagtekroppen havde rundformede slagmærker på ryggen. Slagmærket havde forårsaget synlige blødninger ned i underhuden.

Slagtekrop 10:
Slagtekroppen havde rundformede slagmærker på ryggen strækkende sig op til nakken med tydelige aflange mærker oven i de runde mærker. Slagmærkerne havde forårsaget synlige blødninger ned i underhuden.

Slagtekrop 11:
Slagtekroppen havde rundformede slagmærker på begge sider af ryggen af en længde på ca. 30-40 cm. Slagmærket havde forårsaget synlige blødninger ned i underhuden.

Slagtekrop 12:
Slagtekroppen havde rundformede slagmærker på ryggen strækkende sig op til nakken. Slagmærket havde forårsaget synlige blødninger ned i underhuden.

I alle tilfælde vurderedes det, at der kunne være slået med en stangformet eller rundformet genstand.

Præparater fra slagtekroppene 1 – 12 blev udskåret i sammenhæng med leverandørnummer og indsendt til patoanatomisk undersøgelse på Institut for Veterinær Sygdomsbiologi, KU SUND.

Det fremgår af obduktionserklæringen af 27. januar 2015, at der ved den patoanatomiske undersøgelse af i alt 17 præparater konstateredes:

”multiple blødninger i huden. Nogle af blødningerne havde såkaldt togskinnekonfiguration, hvor blødningerne var parallelle med en opklaring imellem. Blødningerne varierede i længde fra ca. 5,5 cm til ca. 25 cm. Bredden på blødningerne varierede fra 0,2 cm til 0,4 cm. Opklaringen imellem blødningerne havde en bredde på ca. 0,1 cm til 0,3 cm. Endvidere fandtes multiple cirkulære blødninger med en diameter på mellem 0,7 – 1,5 cm. En af de cirkulære blødninger bestod af 2 ringe, hvor den inderste ring havde en diameter på ca. 0,3 cm og den yderste ring havde en diameter på ca. 0,8 cm. Derudover fandtes flere konfluerende blødninger med en bredde fra ca. 0,4 cm til ca. 2 cm og en længde på mellem ca. 6 cm og 13 cm. 

Ved gennemskæring af hudblødningerne fandtes disse at strække sig ned i underhuden. --- Ved den histologiske undersøgelse fandtes ensartede forandringer i de udtagen hudstykker. I underhuden fandtes blødning og neutrofile granulocytter. I den underliggende muskulatur fandtes nekrotiske muskelfibre, hvoraf nogle var infiltreret af neutrofile granulocytter. Mellem muskelfibrene fandtes også neutrofile granulocytter. 

Læsionerne er forenelige med at være opstået efter stumpt traume og har en alder på 4-6 timer i forhold til aflivningstidspunktet.”

Lægges ovennævnte til grund finder Rådet, at de beskrevne slaglæsioner med karakteristisk togskinnekonfiguration er påførte traumer med en stanglignende genstand og forenelige med at være påført af menneske.

Spørgsmål 2:

Hvis det lægges til grund, at mærkerne/skaderne på de 12 slagtesvin er påført af menneske, er der så efter Rådets opfattelse tale om uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller eventuelt mishandling af dyr?

Svar ad 2:

Lægges ovennævnte til grund finder Rådet, at de beskrevne 12 slagtesvin ved at være påført flere slag over ryg og krop, der har medført blødninger i hud og underhud samt skader i underliggende muskelfibre, har været udsat for en høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom de ikke har været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Rådet vil karakterisere forholdet som groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.

Spørgsmål 3:

Giver sagen i øvrigt anledning til bemærkninger fra Rådets side?

Svar ad 3:

Nej.

Afgørelse:

Tiltalte besætningsejer blev idømt bøde på 20.000 kr.

Sigtelsen blev ophævet vedrørende den tiltalte chauffør, da man ikke fandt, at han ville blive fundet skyldig.