Rådet udtalte 8. maj 2015:
Politiet har fremført følgende:
"Alt i relation til, at X af politiet er sigtet for overtrædelse af dyreværnslovens § 28 stk. 1 jfr. § 1 og § 13 ved i tiden forud for den 15. juni 2014 om morgenen i Ålborg på et grønt område at have foretaget aflivning af sin hund ved at skære halsen over på den på et tidspunkt, hvor den ikke var bevidstløs.
Det fremgår af sigtedes egen forklaring, at hans hund umiddelbart forud herfor skulle være faldet ned af trappen i den beboelsesejendom, hvor sigtede bor. Ved faldet - på ca. 2½ meter - landede den på et betongulv. Herefter var hunden iflg. sigtede bevidstløs, og da han ikke havde råd til dyrlæge eller lign., bar han hunden over på et nærliggende areal, hvor han med en kniv skar halsen over på hunden, som han derefter efterlod på stedet.
Der foreligger foto af såvel betontrappen, kniven og hunden.
Anklagemyndigheden har foranlediget sagen forelagt for KU-Life, der i erklæring af 7. august 2014 bl.a. konkluderer efter en nærmere beskrivelse af de objektive fund:
”blev der udtaget væv fra sårranden ventralt på halsen, den overskårne muskulatur samt fra lunger og luftrør.
Ved den histologiske undersøgelse af sårranden fandtes blødning og fibrin. I den overskårne muskulatur fandtes muskelfibrene at have et homogent udseende med tab af tværstribning. I luftrøret fandtes blod- koagler, og i lungevævet fandtes ødem samt alveoler og bronkier udfyldt af røde blodlegemer.
Forandringerne i det undersøgte væv er af akut karakter.
Apiration af blod i luftrør og lunger samt ovenstående histologiske fund af akutte forandringer er forenelige med, at hunden var i live, da den fik skåret halskar, luftrør og halsmuskulatur over. Forandringerne er forenelige med at have ført til hundens død og skaderne påført kort før dødens indtræden. Der er ingen tegn på læsioner som følge af fald eller anden stump traume, hvorfor hunden ikke kan have været slået bevidstløs som følge af fald eller slag inden aflivningen. Det kan på ovenstående grundlag ikke afgøres, om hunden var bedøvet på anden vis forud for aflivningen”.
Politiet har genafhørt sigtede, der fastholder at hunden faldt ned på reposen, og at den da var bevidstløs.
Jeg skal således under henvisning til ovenstående venligst anmode om besvarelse af følgende spørgsmål af dyrefaglig karakter”:
Spørgsmål 1:
Har hunden - såfremt det lægges til grund, at hunden var i live, da den fik skåret halskar, luftrør og halsmuskulatur over - i forbindelse med denne handling været udsat for en handling, der indebærer smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, svarende til dyreværnslovens § 1.
Svar ad 1:
Rådet forstår det således, at spørgsmålet skal besvares under forudsætning af, at hunden var ved bevidsthed.
Af obduktionserklæring af 7. august 2014 fra Institut for Veterinær Sygdomsbiologi, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet, fremgår følgende:
”Sektion for Patologi modtog den 8. juli 2014 et hundekadaver til patoanatomisk undersøgelse. Hunden, som var hvid med sorte og brune aftegn, var chipmærket. Der var tale en tævehvalp på 2,88 kg af blandingsrace. Vedlagt var et opklippet sort seletøj med hvide nister.
Ved modtagelsen fandtes hele den ventrale del af halsen skåret op. Ved nærmere inspektion af såret fandtes luftrøret, A. carotis sinister og V. jugularis sinister (venstre halsarterie og venstre halsvene) samt en del af halsmuskulaturen (M. sternomastoideus og M. sternooccipitalis) skåret over. Blødning fandtes i relation til de overskårne strukturer, hvor der også fandtes flueæg. Pelsen omkring snittet var farvet af blod, ligesom der fandtes koaguleret blod i mundhulen.
Ved røntgenundersøgelse af hunden fandtes følgende: ung hund, åbne proximale humerale vækstlinjer, forandringer i bløddele i halsregionen, luftrøret fremstår ikke luftfyldt i halsregionen, ID chip observeret dorsalt for rygraden ved hvirvlerne C7-T1, ingen frakturer eller knoglepatologi.
Ved inspektion af hunden fandtes denne at være mager og med frembrud af alle mælketænder, hvorfor hunden vurderes at være en hvalp på omkring 3 mdr.
Ved komplet afhudning fandtes ingen subkutane blødninger og derved ingen tegn på traumer efter fald eller slag.
Ved åbning af bughulen fandtes en juvenil uterus og juvenile ovarier. Der var en normal mængde fedt omkring organerne i bughulen. Mavesækken var tom ligesom der kun fandtes sparsomt slimet indhold i tynd- og tyktarm. Øvrige bughuleorganer fremstod upåfaldende. Ved åbning af brysthulen fremstod lungerne rød-spættede. Ved opklipning af luftrør og hovedbronkierne fandtes disse udtamponerede med blodkoagler. Øvrige brysthuleorganer fremstod upåfaldende.
Ved hjernesektion fandtes normale forhold og ingen tegn på læsioner som følge af fald eller slag.
Med henblik på histologisk undersøgelse blev der udtaget væv fra sårranden ventralt på halsen, den overskårne muskulatur samt fra lunger og luftrør.
Ved den histologiske undersøgelse af såranden fandtes blødning og fibrin. I den overskårne muskulatur fandtes muskelfibrene at have et homogent udseende med tab af tværstribning. I luftrøret fandtes blodkoagler, og i lungevævet fandtes ødem samt alveoler og bronkier udfyldt af røde blodlegemer. Forandringerne i det undersøgte væv er af akut karakter.
Aspiration af blod i luftrør og lunger samt ovenstående histologiske fund af akutte forandringer er foreneligt med, at hunden var i live da den fik skåret halskar, luftrør og halsmuskultur over. Forandringerne er forenelige med at have ført til hundens død og skaderne påført kort før dødens indtræden. Der er ingen tegn på læsioner som følge af fald eller anden stump traume, hvorfor hunden ikke kan have været slået bevidstløs som følge af fald eller slag inden aflivningen. Det kan på ovenstående grundlag ikke afgøres, om hunden var bedøvet på anden vis forud for aflivningen.”
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Den, der vil aflive et dyr, skal sikre sig, at dyret aflives så hurtigt og så smertefrit som muligt.
Lægges ovennævnte til grund finder Rådet, at hunden ved at få halsen skåret over, mens den var i live og ved bevidsthed, ikke har været behandlet omsorgsfuldt eller i overensstemmelse med dyrets behov, ligesom den ikke er aflivet så hurtigt og så smertefrit som muligt. Den har ved den beskrevne behandling været udsat for højeste grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe.
Rådet vil anse forholdet som groft uforsvarlig behandling af dyr med karakter af mishandling, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 13, stk. 1, 1. punktum.
Spørgsmål 2:
Har hunden tillige i så fald været udsat for en behandling, der enten i dyreværnsmæssig henseende må karakteriseres som:
a) Uforsvarlig behandling? eller
b) Grovere uforsvarlig behandling? eller
c) Mishandling?
Svar ad 2:
Se svar ad 1.
Spørgsmål 3:
Tilsvarende Spørgsmål som 1+2 ønskes stillet under forudsætning af, at hunden var bevidstløs inden den fik skåret halsen, luftrør og halsmuskulatur over?
Svar ad 3:
Der er intet i sagsakterne herunder obduktionsrapporten, der indikerer og kan understøtte, at hunden skulle have været bevidstløs inden den fik skåret halsen over. Rådet finder derfor, at spørgsmålet er af ren hypotetisk karakter og udgår.
Spørgsmål 4:
Giver sagen i øvrigt Det Veterinære Sundhedsråd anledning til bemærkninger? Og i givet fald hvilke?
Svar ad 4:
Oplysningerne i sagsakterne peger på, at sigtede ikke har udvist evne eller vilje til at behandle hunden under dyreværnsmæssigt forsvarlige forhold. Dette bør efter Rådets opfattelse føre til overvejelser om, hvorvidt der skal ske helt eller delvis frakendelse af retten til dyrehold, jvf. dyreværnslovens § 29. Anvendelse af § 29 beror imidlertid på en juridisk vurdering, der alene foretages af domstolene.
Afgørelse:
Tiltalte blev straffet med fængsel i 20 dage. Straffen skulle ikke fuldbyrdes hvis tiltalte ikke begik noget strafbart i en prøvetid på et år fra endelig dom. Tiltalte skulle være under tilsyn af Kriminalforsorgen i prøvetiden.
Tiltalte blev frakendt retten til at eje, bruge, passe eller slagte eller i det hele taget beskæftige sig personligt med dyr i 2 år fra endelig dom.