Rådet udtalte 25. september 2015:
Spørgsmål 1:
Det Veterinære Sundhedsråd anmodes om en udtalelse om hvorvidt hunden har været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller mishandling?
Svar ad 1:
Af sagens akter fremgår, at hunden var løbet hjemmefra om aftenen omkring kl. 20. Hunden blev samme aften fundet af anmelder, som fodrede den, da den var mager og meget sulten. Den virkede ifølge anmelder meget dårlig og afkræftet. Hunden blev efterfølgende overdraget til en hundepension, som bragte den til dyrlæge.
Dyrlægen undersøgte hunden og aflivede den straks på grund af dens generelle helbredstilstand.
Af attesten fra dyrlægen fremgår:
”Hunden var meget mager, der var ingen eller kun lidt muskulatur tilbage i overlinje, lår, skuldre, hals eller på hoved. Intet fedtlag nogen steder på kroppen, alle ribben, torntappe og bækkenknogler er tydeligt erkendelige gennem huden.
Huden er voldsomt fortykket med meget skæl og mange små sår over hele kroppen, hvilket indikerer længere tids hudsygdom”.
Endvidere fremgår:
”Overladt til sig selv blev hunden ikke stående på benene i mere end ½-1 minut ad gangen i løbet af undersøgelsen, hvilket blev afgørende for at hunden blev aflivet omgående”.
Af afhøringsrapporten af sigtede fremgår, at hunden for ca. 2-3 år siden var blevet undersøgt og behandlet af en dyrlæge på X Dyrehospital, i forbindelse med, at den havde haft en hjerneblødning. Den var, ifølge sigtede, på det tidspunkt ligeså tynd, som da den blev optaget, og den havde også dengang mange skæl. Hunden var ikke i medicinsk behandling for sine sår og skæl.
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Det er på baggrund af sagsakterne og dyrlægejournalen ikke muligt at afgøre, om hundens afmagring skyldtes en patologisk tilstand (sygdom) eller mangelfuld fodring. Det er heller ikke muligt, på baggrund af sagsakterne og dyrlægejournalen, at fastslå årsagen til, at hunden havde udbredte hudforandringer i form af fortykket, skællende hud med sår.
Hunden har, ved gennem en længere periode at være meget mager og ved at gå med udbredte, ubehandlede sår i huden, ikke været behandlet forsvarligt og beskyttet bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Den er ikke blevet behandlet omsorgsfuldt og fodret og passet under hensyntagen til dens fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Hunden burde langt tidligere have været bragt til dyrlæge, for at få udredt årsagen til afmagringen og hudproblemet, med henblik på sufficient behandling eller aflivning.
Lægges ovennævnte til grund finder Rådet, at hunden, ved at blive bragt i en tilstand af afmagring og ved at gå med en ubehandlet, udbredt hudlidelse har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Rådet vil betragte forholdet som groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1og 2.
Spørgsmål 2:
Endvidere skal jeg anmode om, at det i udtalelsen anføres hvorvidt sagens omstændigheder samlet set giver Fødevarestyrelsen anledning til bemærkninger.
Svar ad 2:
Nej.
Afgørelse:
Tiltalte blev idømt bøde på 7.000 kr. samt sagens omkostninger. Forvandlingsstraffen for bøden var fængsel i 10 dage.