2015-32-0156-00007

Ca. 100 udstillingsduer fundet døde af sult

27-03-2015

Skrivelse af 29. januar 2015 fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi (1900-89111-00003-14).
På en ubeboet, nedlagt landejendom blev fundet ca. 100 døde udstillingsduer. Dueholdet var fordelt i en garage, to større voliere og to mindre stålbure. Der var ikke adgang til hverken foder eller vand i nogen af de områder, hvor duerne blev holdt, og der fandtes intet foder på ejendommen i øvrigt.
Det blev af den tilkaldte dyrlæge skønnet, at dyrene havde været døde i flere uger, og på baggrund af dyrenes tilstand blev det vurderet, at de var døde af sult. Sigtede i sagen mente, at duerne havde været angrebet af sygdommen ”gabs” (syngamus trachealis), hvilket han hævdede, at han havde behandlet dem for med medicin (flubenol), han havde fået af en ven. Sigtede mente at ”gabs” var årsagen til duernes død.

Rådet udtalte 27. marts 2015:

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi har anmodet om en udtalelse, om hvorvidt Det Veterinære Sundhedsråd ud fra de beskrevne omstændigheder, og under særlig hensyn til dyrlæge D1s udfærdigede erklæring, anser at:

Spørgsmål 1:

Dyrene, fugle, er blevet behandlet omsorgsfuldt og passet under hensyn til deres behov herunder adfærdsmæssige og sundhedsmæssigt.

Svar ad 1:

Det fremgår af dyrlæge D1s attest:

”Duerne fremstår indtørrede og så nedbrudte, at det i de afsnit hvor der er mange fugle, er vanskeligt, at skelne de enkelte individer fra hinanden (jævnfør bilag 1). Det er min umiddelbare vurdering, at de har været døde i flere uger. På flere af duerne stod brystbenet meget tydeligt frem-hvilket indikerer markant underernæring.”...

”Ovennævnte duer, har været igennem et forløb med tiltagende afmagring og svækkelse, til de til sidst er døde.”...

”Det må anses for usandsynligt, at ejer har kunne tilse dyrene daglig, uden at bemærke den tiltagende svækkelse af dyrene, også inden der begyndte at være døde fugle”...

”De indsendte duers foderstand, er foreneligt med, at de døde af sult”...

Tre kadavere blev af D1 indsendt til undersøgelse på Institut for Veterinær Sygdomsbiologi, Sektion for Klinisk Mikrobiologi, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, KU og blev fundet ”stærkt afmagrede eller kakektiske”.

Af anmeldelsesrapporten fremgår: ”Duerne havde, jfr. oplysninger på findetidspunktet, hverken foder eller vand, ligesom garagen bar præg af at der aldrig havde været hverken foder eller vand.”

Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at dyret tilses mindst én gang om dagen.

Lægges dyrlægens attest og sagens agter til grund, finder Rådet, at duerne ikke er blevet behandlet omsorgsfuldt og huset, fodret, vandet og passet under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov. Rådet finder det ikke sandsynligt, at duerne er blevet tilset mindst én gang om dagen, og Rådet finder, at duerne med stor sandsynlighed er døde som følge af mangelfuld fodring og vanding, hvorved duerne har været udsat for den højeste grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe.

Rådet vil karakterisere forholdet som groft uforsvarlig behandling af dyr med karakter af mishandling, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2 og 3, stk. 3, 1. punktum.

Spørgsmål 2:

Hvis nej til spørgsmål 1 så: a) Er der så tale om uforsvarlig behandling? b) groft uforsvarlig be­handling? eller c) egentlig mishandling.

Svar ad 2:

Se svar ad 1.

Spørgsmål 3:

Giver sagens fakta i øvrigt anledning til yderligere bemærkninger.

Svar ad 3:

Oplysningerne i sagsakterne peger på, at sigtede ikke viser vilje eller evne til at tilvejebringe dyreværnsmæssigt forsvarlige forhold i sit dyrehold. Dette bør efter Rådets opfattelse føre til overvejelser om, hvorvidt der skal ske hel eller delvis frakendelse af retten til dyrehold, jf. dyreværnslovens § 29. Anvendelse af § 29 beror imidlertid på en juridisk vurdering, der alene foretages af domstolene.

Afgørelse:

Tiltalte blev straffet med fængsel i 20 dage.

Straffen skulle ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte ikke begik noget strafbart i en periode på 1 år fra endelig dom.

Tiltalte frakendtes retten til at eje, bruge, passe, slagte eller i det hele taget beskæftige sig personligt med dyr i 2 år.

Tiltalte skulle betale sagens omkostninger.