Rådet udtalte 1. juli 2015:
Spørgsmål 1:
Såfremt sagens omstændigheder lægges til grund, har dyrene så efter Rådets opfattelse været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 1:
Det fremgår af sagens akter, at politiet efter en anmeldelse d. 29. januar 2014 fra en dyreværnsforening tilkaldte assistance af en embedsdyrlæge, der beskriver konstateringer foretaget ved besøget d. 30. januar 2014. I et træskur i dårlig stand med delvis sammenfaldne vægge og uden døre befandt sig en ko (født d. 17. juni 1998) samt en død tyr (født d. 2. april 2011).
Koen var nedstemt og var afmagret med fremstikkende ryghvirvler, ribben og hoftehjørner med et tyndt muskel- og fedtlag på ryg og bagpart. Koen var tilsmudset med gødningsrester og jord opad lår og på bugen. Hverken koen eller tyren havde haft mulighed for at forlade skuret, hvis bund bestod af ca. 30-40 cm dybt delvis frosset klumpet ælte af gødning, jord og måske komposteret dybstrøelse med få halmstrå og ellers ingen anden strøelse. Der var intet kraftfoder, grovfoder, halm eller vand, mens der var flere tomme baljer, hvori dyrene kunne have været fodret og vandet.
Politiet oplyste til sagen, at koen var fundet død i weekenden d. 1.-2. februar 2014.
Ejeren oplyste, at tyren var død 5 dage forinden. Kadaveret var frosset fast i underlaget og var tilsmudset med gødning og jord. Den var afmagret med fremstående ryghvirvler, ribben og hoftehjørner, og der kunne føles et tyndt muskel- og fedtlag på ryg og bagpart. Kadaveret blev indsendt til obduktion på Sektion for Patologi, KU-SUND.
Af obduktionserklæringen af 10. februar 2014 fremgår, at der var fravær af fedt under huden samt i og omkring alle organer. Der konstateredes ligeledes serøs fedtatrofi ved basis af hjerte, i knoglemarv og omkring alle store led. På baggrund af de observerede forandringer konkluderedes, at tyren var kakektisk (patologisk afmagret).
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Rum eller arealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgodeses. Det skal herunder sikres, at dyret har den fornødne bevægelsesfrihed også under optagelse af foder og drikke og ved hvile. Dyr skal endvidere sikres mod vejr og vind i overensstemmelse med deres behov.
Lægges ovennævnte til grund finder Rådet, at såvel koen som tyren igennem længere tid (> 1 måned) ved at opholde sig under de beskrevne forhold uden passende ly, læ og tørt leje samt ved at være fodret langt under deres behov, har været udsat for den højeste grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom de ikke har været behandlet omsorgsfuldt, herunder huset, fodret, vandet og passet under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Det rum, hvori dyrene var holdt, har ikke været indrettet på en måde, der har tilgodeset dyrenes behov, herunder en sikring af, at dyrene havde den fornødne bevægelsesfrihed også under optagelse af foder og drikke og ved hvile. Dyrene var under de beskrevne forhold ikke sikret passende mod vejr og vind i overensstemmelse med deres behov.
Rådet vil karakterisere forholdet som groft uforsvarlig behandling med karakter af mishandling, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1.
Spørgsmål 2:
Hvad er efter Rådets opfattelse dødsårsagen hos tyren og koen?
Svar ad 2:
Rådet vurderer, at dyrenes foderstand i kombination med mangelfuldt ly, læ og tørt leje under de vinterlige forhold har medført svækkelse og død.
Spørgsmål 3:
Er der efter Rådets opfattelse indikationer på sygdom hos tyren og koen?
Svar ad 3:
Der er ingen oplysninger i embedsdyrlægens erklæringer eller obduktionserklæringen, som viser indikationer på primær sygdom hos hverken ko eller tyr.
Spørgsmål 4:
Kan sygdom, som f.eks. lungebetændelse, være eneste dødsårsag eller medvirkende dødsårsag hos tyren og koen?
Svar ad 4:
Lægges obduktionserklæringen samt embedsdyrlægens erklæring til grund finder Rådet ikke at f.eks. lungebetændelse eller anden sygdom skulle have været eneste eller medvirkende dødsårsag hos koen eller tyren.
Spørgsmål 5:
Giver sagen i øvrigt Rådet anledning til bemærkninger?
Svar ad 5:
Af sagens akter fremgår, at der både i 2010 og 2012 har været konstateret dyreværnsmæssigt uforsvarlige forhold, hvorfor oplysningerne i sagsakterne peger på, at sigtede ikke viser vilje eller evne til at tilvejebringe dyreværnsmæssigt forsvarlige forhold i sit dyrehold. Dette bør efter Rådets opfattelse føre til overvejelser om, hvorvidt der skal ske hel eller delvis frakendelse af retten til dyrehold, jf. dyreværnslovens § 29. Anvendelse af § 29 beror imidlertid på en juridisk vurdering, der alene foretages af domstolene.
Afgørelse:
Tiltalte blev straffet med fængsel i 30 dage. Straffen skulle ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte ikke begik noget strafbart i en prøvetid på 1 år fra endelig dom.
Tiltalte frakendtes retten til at eje, bruge, passe eller slagte eller i det hele taget beskæftige sig personligt med produktionsdyr i 3 år.
Tiltalte skulle betale sagens omkostninger.