Rådet udtalte 1. juni 2015:
Spørgsmål 1:
Er de forelagte røntgenbilleder af hestens hvirvelsøjle med torntappe eksponeret korrekt, af diagnostisk kvalitet, indeholder de korrekte projektioner og velegnede til vurdering af, om hesten et eller flere steder har tætliggende torntappe / "kissing spines"?
Svar ad 1:
Nej. Rådet finder, at røntgenbillederne af hvirvelsøjlen er utilstrækkelige med hensyn til anatomisk orientering, bl.a. fordi de kun demonstrerer torntappene (ikke hvirvellegemer) og endvidere er undereksponerede og uskarpe og derfor ikke velegnede til vurdering af eventuelle tætliggende torntappe.
Spørgsmål 2:
Var de forelagte røntgenbilleder af hestens hvirvelsøjle med torntappe eksponeret korrekt, af diagnostisk kvalitet, indeholdt de korrekte projektioner og velegnede til vurdering af, om hesten et eller flere steder har tætliggende torntappe / "kissing spines", sammenlignet med standarden for digitale røntgenbillede af diagnostisk kvalitet af pågældende legemsdel i september 2007?
Svar ad 2:
Nej. Standarden af digitale røntgenbilleder var betydeligt højere end disse billeder i 2007. Efter Rådets mening er alle billederne (i alt 20) af dårlig kvalitet og generelt ikke velegnede til vurdering. Specielt rygbillederne er inkomplette, både i dækkende antal og i kvalitet.
Spørgsmål 3:
Findes der i det pågældende sæt røntgenbilleder af hestens hvirvelsøjle alle relevante billeder af hestens hals, ryg og lænd, eller mangler der billeder af nogen del af hvirvelsøjlen?
Svar ad 3:
Der findes ingen billeder af hestens hals og kun billeder af torntappene i mankestykket samt forreste og midterste del af saddellejet. Der er ingen billeder af hvirvelsøjlen i lænderegionen. Se endvidere svar ad 2.
Spørgsmål 4:
Hvis en hestepraktiserende dyrlæge af en lægmand uden veterinær baggrund bliver anmodet om at foretage en røntgenologisk handelsundersøgelse af en hest med henblik på kundens køb af denne for kr. 160.000,00 - at vurdere ben og hvirvelsøjlen (nakke, hals, ryg og lænd) - og får forelagt et sæt røntgenbilleder af pågældende kvalitet og omfang, hvorledes bør dyrlægen da forholde sig som følge heraf?
Der foreligger ikke enighed mellem parterne om den pågældende forudsætning.
Svar ad 4:
Såfremt kriterierne i spørgsmål 4 lægges til grund, finder Rådet, at vedkommende dyrlæge burde have påpeget den dårlige kvalitet af de forelagte billeder, samt omtalt hvilke billeder, der reelt var til stede af ryggen, og at hans udtalelse omkring billederne ville være alvorligt begrænset af ovenfor omtalte forhold. Dyrlægen burde også kommentere den store inter-individuelle variation i kliniske symptomer blandt heste med de ovenfor beskrevne røntgenforandringer.
Spørgsmål 5:
Foreligger der noget sted i hestens hvirvelsøjle på de pågældende røntgenbilleder tætliggende torntappe / torntappe, som der ikke er god afstand imellem?
Svar ad 5:
Som omtalt under svar ad 1 er det ikke muligt at nummerere de enkelte torntappe, idet der ikke er røntgentætte markører på huden eller billeder af hvirvellegemerne. Det antages imidlertid, at der er røntgenbilleder af torntappene fra ca. T3 til ca.T16.
Rådet påpeger, at der er individuel variation blandt normale heste med hensyn til afstanden mellem torntappene i ryggens midte.
Der ses imidlertid tydeligt mindsket afstand imellem 3 torntappe ved de mest kaudalt eksponerede torntappe (ca. T12-T15). Til trods for billedernes noget dårlige kvalitet, finder Rådet endvidere, at der er meget lavgradig reaktion på modstående overflader af disse torntappe.
Spørgsmål 6:
Foreligger der på noget sted på de pågældende røntgenbilleder sclerosering af torntappe og i givet fald, må dette antages at skyldes, at torntappene har berørt hinanden?
Svar ad 6:
Jf. svar ad 5 finder Rådet, at der er tegn på sklerosering. Der er ikke evidens for, hvorledes dette udvikles, men det må antages at skyldes en kombination af intermitterende kontakt imellem torntappene og/eller inflammation af det interspinale ligament og dettes tilhæftning langs kanten af torntappene.
Spørgsmål 7:
Såfremt det lægges til grund, at en dyrlæge gennemgik de pågældende røntgenbilleder for en kunde, der påtænkte at købe hesten for kr. 160.000,00, og som overfor dyrlægen præciserede, at det var altafgørende for kunden, at der var god afstand mellem samtlige torntappe, og at hestens overlinje var perfekt, har det da været korrekt og udtømmende i dyrlægens erklæring på formular at anføre:
"Torntappe: I.a.b.
og i konklusionen intet at anføre om forhold vedrørende hestens ryg / torntappe?
Der foreligger ikke enighed mellem parterne om den pågældende forudsætning.
Svar ad 7:
Rådet finder det ikke korrekt i den pågældende situation at anføre : Torntappe: I.a.b.
Begrænsningen i kvaliteten af røntgenbillederne burde have været omtalt, og begrænsningerne i vurdering af røntgenbilleder af specielt ryggen uden klinisk undersøgelse burde ligeledes have været påpeget.
Spørgsmål 8:
Hvis det lægges til grund, at dyrlægen ikke har modtaget en særlig præcisering som anført i spørgsmål 7, men at dyrlægen blot skulle foretage en røntgenologisk vurdering af hvirvelsøjlen (nakke, hals, ryg og lænd) på en hest med henblik på kundens køb af denne for kr. 160.000,00 har det da været korrekt og udtømmende i dyrlægens erklæring på formular at anføre:
"Torntappe: I.a.b.
og i konklusionen intet at anføre om forhold vedrørende hestens ryg / torntappe?
Svar ad 8:
Nej. Rådet finder, at der ved en røntgenologisk vurdering med henblik på køb burde have været omtalt, at der ikke var røntgenbilleder af halsen og lænden, og at de eksisterende billeder af ryggen var utilstrækkelige i antal og kvalitet til at foretage en grundig evaluering, men at der var enkelte tætliggende torntappe i ryggens midte.
Spørgsmål 9:
I hvilket omfang kan det forøge risikoen for, at der på et eller andet tidspunkt kan opstå problemer med / lidelser i en hests hals / ryg / lænd, hvis røntgenbillederne af hestens hvirvelsøjle er som bilag (den fremlagte CD-rom med røntgenbilleder fra 8. september 2007 af den pågældende hest) i forhold til, hvis røntgenbilleder af en hests hvirvelsøjle (nakke, hals, ryg og lænd) udviser stor afstand mellem samtlige torntappe?
Svar ad 9:
Et forsnævret mellemrum imellem enkelte torntappe (i modsætning til stor afstand mellem samtlige torntappe) vil, alt andet lige, øge risikoen for at der senere opstår problemer fra ryggen.
Spørgsmål A:
Rådet bedes oplyse, om diagnosen "kissing spines" kan stilles alene på baggrund af røntgenbilleder?
Hvis spørgsmålet besvares benægtende, bedes Rådet beskrive den korrekte, fyldestgørende diagnosticeringsmetode og om denne er benyttet i det foreliggende tilfælde?
Svar ad A:
Diagnosen ”kissing spines” er ikke en røntgenologisk diagnose. For at stille denne diagnose kræves der bekræftet smerte og nedsat præstation udgående fra ryggen samt røntgenologiske forandringer i form af tætliggende torntappe samt (normalt) reaktive forandringer på disse.
Spørgsmål B:
Hvis spørgsmål 6 besvares bekræftende, bedes Rådet oplyse, hvorledes de da konstaterede forhold kan gradueres?
Svar ad B:
Såfremt de beskrevne røntgenforandringer gradueres i henhold til Denoix og Dyson (2011) finder Rådet, at disse forandringer bør gradueres som Grad 1 (af 4), defineret som forsnævring af afstanden mellem to torntappe med lettere øget røntgentæthed af modstående overflader af disse torntappe. Andre gradueringsdefinitioner eksisterer.
Ref: In (Eds. Ros M.W and Dyson S.J): Diagnosis and Management of Lameness in the Horse, 2nd Edition (2011), Elsevier Saunders.
Spørgsmål C:
Rådet bedes oplyse, om der findes evidensbaserede undersøgelser, der påviser en sammenhæng mellem afstanden mellem torntappene / de konstaterede røntgenforandringer og lidelser i ryggen / nedsat præstation og/eller nedsat holdbarhed hos heste?
Svar ad C:
Der findes adskillige evidensbaserede undersøgelser, der har demonstreret at røntgenologiske forandringer, heriblandt at ”kissing spines” ses hyppigere i heste med kliniske symptomer på rygsmerter end i såkaldt normale heste uden tydelige kliniske symptomer. Modsat er der også undersøgelser, der har vist, at heste med både positive scintigrafiske og røntgenologiske forandringer i ryggen kan fungere tilsyneladende normalt i sport. Hver enkelt hest skal derfor vurderes individuelt, og diagnosen, så vidt muligt, bekræftes via lokal bedøvelse i området.
Rådet blev stillet supplerende spørgsmål i skrivelse af 16. december 2015 fra forsikringsselskab.
Spørgsmål D:
Sagsøgte foretog som bekendt en vurdering/sekund opinion den 11. september 2007 af røntgenbillederne optaget den 6. september 2007 af .., jf. bilag 3. Da billederne ikke var skarpe, åbnede sagsøgte billederne i sin egen viewer, hvorefter billederne var tydeligere. Det fremgår af sagens bilag B.
Under forudsætning af, at sagsøgte dyrlæge vurderede billederne, som de fremstår i bilag B bedes Det Veterinære Sundhedsråd besvare spørgsmål 2, 4, 7 og 8 igen, idet Rådet i besvarelsen bedes anføre 2C, 4C, 7C og 8C.
Det Veterinære Sundhedsråd bedes besvare spørgsmålet også under hensyn til, at hesten var ren i den kliniske undersøgelse foretaget den 6. september 2007 af …, jf. bilag 27.
Svar ad D:
Rådets besvarelse af 1. juni 2015 var baseret på vurdering af Bilag B. Rådet ser derfor ingen grund til at ændre sin besvarelse af spørgsmål 2, 4, 7 og 8.
Spørgsmål E:
Det Veterinære Sundhedsråd bedes oplyse, hvorvidt der forefindes videnskabelig dokumentation for, at røntgenlogisk kissing spines ikke sjældent forekommer på klinisk normale heste, herunder også heste med højt præstationsniveau?
Besvarelsen bedes begrundet.
Svar ad E:
Rådet har tidligere besvaret dette spørgsmål under besvarelsen af spørgsmål C.
Som referencer kan anføres:
- Zimmerman et al. (2011), Equine vet. J. 2012
- Erichsen et al. (2003), Vet. Radiology & Ultrasound
- Erichsen et al. (2004), Equine vet. J.
- Benoit (2014) Procc. AAEP.
Rådet fremhæver dog, at vurderingen af kriterier såsom: fri for rygsmerter, uden klinisk tegn på rygsmerter etc. altid vil være subjektive, og at det generelt er accepteret, at der er stor variation i de røntgenologiske forandringer ved torntappene, og at disse kan ses hos heste både med og uden rygsmerter.
Spørgsmål F:
Det Veterinære Sundhedsråd bedes oplyse, om klinisk kissing spines med overvejende sandsynlighed skyldes ridning med uhensigtsmæssig brug af ryg og overlinie.
Besvarelsen bedes begrundet, herunder angive andre væsentlige faktorer, der kan udløse klinisk kissing spines.
Svar ad F:
Rådet finder, at klinisk kissing spines ikke med overvejende sandsynlighed kan siges at skyldes ridning med uhensigtsmæssig brug af ryg og overlinje, specielt fordi klinisk kissing spines kan ses hos heste inden de påbegynder redet arbejde. Der er uden tvivl tillige en racemæssig samt anatomisk disponering for tætsiddende torntappe. På den anden side set er der ligeledes ingen tvivl om, at faktorer såsom skeletær umodenhed og uhensigtsmæssig ridning kan resultere i en maladaption af det anatomiske og funktionelle komplex involverende torntappen samt det supraspinale og interspinale ligament, som tilhæfter på samme (som vist af f.eks. Randelshoff, 1997).
Spørgsmål G:
I forlængelse af spørgsmål E og under forudsætning af, at hesten udviser klinisk kissing spines bedes Det Veterinære Sundhedsråd oplyse, hvorvidt klinisk kissing spines svarende til torntappene kan være opstået sekundært til de øvrige signifikante kliniske og billeddiagnostiske fund.
Der henvises i den forbindelse særligt til bilag 6, 26 og bilag D, hvoraf det fremgår, at der er stillet diagnoserne facetledsinflamation C5/C6, kissing spines grad I og obs korledsinflamation men også at hesten har udvist halthed på 3 ud af fire ben uden nærmere diagnose synes stillet.
Det Veterinære Sundhedsråd bedes i besvarelsen oplyse, hvorvidt det af sagens akter fremgår, om hesten er tilstrækkeligt halthedsudredt og/eller udredt i det hele taget.
Det Veterinære Sundhedsråd bedes endvidere oplyse, hvorvidt det af sagens akter fremgår, at hesten er behandlet for de nævnte haltheder, og hvilken betydning det måtte have for hesten.
Svar ad G:
Rådet finder ikke grundlag for at konkludere at klinisk kissing spines hos denne hest kan være opstået sekundært til de øvrige kliniske og billeddiagnostiske fund. De fleste af disse er fundet i 2010, dvs. 3 år senere end de oprindelige røntgenbilleder og har derfor ingen relevans i forhold til de oprindelige røntgenbilleder.
Undersøgelserne i 2010 hentyder til halthed på begge forben samt venstre bagben. Sidstnævnte er udredt ved regional blokade af venstre bagben, hvilket synes at indikere, at venstre sides korsled var årsagen. Den bilaterale forbenshalthed blev forbedret ved subcarpal regional analgesi. Yderligere diagnostik af forbenshaltheden fremligger tilsyneladende ikke.
Venstre sides korsled blev behandlet i januar 2011 og tilsyneladende gentaget i november 2012, mens begge siders korsled blev behandlet i april 2012. Rygbehandlinger fandt ligeledes sted i 2012.
Rådet finder, at det ikke klart fremgår, hvorvidt behandling af forbens haltheden fandt sted; behandlingen af bagbens haltheden synes adækvat. Responset på behandlingerne foreligger ikke umiddelbart.
Spørgsmål H:
Det Veterinære Sundhedsråd bedes oplyse, hvorvidt det på baggrund af de i sagen fremlagte bilag, herunder video, kan udelukkes, at hestens ridemæssige problemer kan skyldes andre forhold - helt eller delvist - end de tætliggende torntappe, jf. besvarelsen af spørgsmål 5.
Besvarelsen bedes begrundet, herunder bedes Rådet præcisere, hvilken betydning det har, at hesten siden i hvert fald den 12. april 2008 til 19. november 2011 har deltaget i en del dressurstævner med gode resultater, jf. udskrift fra DRFGo, bilag C.
Svar ad H:
Rådet finder, at der ikke foreligger tilstrækkelig materiale til, at Rådet kan udtale sig om, hvorvidt andre faktorer end de tætliggende torntappe har indvirket på hestens ridemæssige problemer. Det kan dog ikke udelukkes, at en kombination af haltheder, udgående fra flere ben, kan have bidraget til hestens problemer.
Modsat er det imidlertid heller ikke usædvanligt, at heste med mild klinisk kissing spines kan fungere på et rimeligt niveau (jf. svar ad E) ved hjælp af korrekt træning samt eventuelt rygbehandlinger.
Spørgsmål I:
Under forudsætning af, at hesten udviser klinisk kissing spines, bedes Det Veterinære Sundhedsråd oplyse, hvorvidt et korrekt genoptræningsprogram af hesten kan normalisere ryggens funktionsevne, så hesten kan vende tilbage til normal præstation.
Besvarelsen bedes begrundet, herunder med henvisning til relevant litteratur.
Svar ad I:
Rådet finder det erfaringsmæssigt velunderbygget, at et korrekt genoptræningsprogram af hesten kan normalisere / bedre ryggens funktionsevne hos heste med milde grader af klinisk kissing spines. Rådet er ikke vidende om litteratur til belysning af genoptræning af ryggen ved specielt klinisk kissing spines, men der foreligger en del materiale, der beskriver generel styrketræning og genopbygning af rygmuskulaturen, heriblandt også under rytter, f.eks.:
- Denoix and Pailloux (2001) : Physical Therapy and Massage for the Horse (Manson Publishing)
- Bromeley (2009) i: Equine Back Pathology, Diagnosis and Treatment (Wiley-Blackwell).
Spørgsmål J:
I forlængelse af spørgsmål G bedes Det Veterinære Sundhedsråd oplyse, hvorvidt der er forskel på succesraten for heste med klinisk kissing spines som 1) bliver opereret efterfuldt af korrekt genoptræningsprogram eller 2) alene gennemfører en korrekt genoptræning.
Besvarelsen bedes begrundet, herunder med henvisning til relevant litteratur, ligesom Det Veterinære Sundhedsråd bedes oplyse, hvor lang en periode korrekt genoptræning skønsmæssigt vil strække sig over.
Svar ad J:
Rådet finder, at genoptræning alene kun er en mulighed, hvis det drejer sig om en meget lavgradig lidelse med mindre røntgenforandringer og minimale smertereaktioner. I modsat fald, dvs. hvor smerten er etableret og konsolideret over en længere periode, ofte i forbindelse med mere udtalte og mere aggressive røntgenforandringer, er det Rådets erfaring, at smerten skal elimineres mere radikalt i form af kirurgi, inden genoptræning kan anvendes med succes. Genoptræning strækker sig normalt over en 3-4 måneders periode. Rådet finder ikke at der eksisterer relevant litteratur, der belyser dette emne.
Spørgsmål K:
Med henvisning til besvarelsen af spørgsmål 6 bedes Det Veterinære Sundhedsråd oplyse, hvorledes de konstaterede forhold kan gradueres, idet rådet bedes anvende 7-trinsskalaen, jf. M. ZIMMERMAN, S. DYSON and R. MURRAY, "Close, impinging and overriding spinous processes in the thoracolumbar spine: The relationship between radiological and scintigraphic findings and clinical signs", Equine Veterinary Journal, Volume 44, Issue 2, pages 178-184, March 2012.
Svar ad K:
Ifølge gradueringsskalaen introduceret i den omtalte artikel, kan røntgenforandringerne i denne sag gradueres som Grad 1, dvs. mindre forsnævring af afstanden imellem 2 torntappe med mild sclerosering. Rådet skal dog oplyse, at Rådet ikke nødvendigvis er enig i den foreslåede gradueringsskala, heriblandt at mild sclerosering er inkluderet i Grad 0.
Spørgsmål L:
Giver sagen i øvrigt Det Veterinære Sundhedsråd anledning til bemærkninger.
Svar ad L:
Rådet har ingen yderligere bemærkninger.
Spørgsmål 10:
Det Veterinære Sundhedsråd anfører ved besvarelse af spørgsmål 3, at
"Der findes ingen billeder af hestens hals og...."
Det Veterinære Sundhedsråd bedes oplyse, om de led, betegnet som C5/C6, hvor Højgaard Hestehospital ved knogle scintigrafi d. 23. april 2012 (bilag 6)
- konstaterer forøget knogleoptag
- under andre fund anfører "Uregelmæssige facetlcd C5/C6" og
- stiller diagnosen "Facetledsinflamation C5/C6"
er blandt de røntgenbilleder af hestens hals, der mangler på den CD-rom (bilag 39), som sagsøgte benyttede ved sin røntgenologiske bedømmelse af hesten d. 11. september 2007?
Svar ad 10:
Rådet bekræfter, at såfremt Bilag 39 refererer til DVD indeholdende røntgenbilleder optaget 07.09.2007 af hesten … på … , foreligger der ingen billeder af hestens hals på denne DVD.
Spørgsmål 11:
Såfremt spørgsmål 10 besvares bekræftende, anmodes Det Veterinære Sundhedsråd om at oplyse, om det a) er muligt, b) ikke kan udelukkes, at de i bilag 6 anførte forhold i hestens hals eller spiren hertil kunne være opdaget ved en omhyggelig gennemgang af røntgenbilleder af hestens hals, udført af en rutineret hestepraktiserende dyrlæge d. 11. september 2007, hvis de fornødne røntgenbilleder havde foreligget i diagnostisk kvalitet?
Svar ad 11:
Rådet finder det ikke muligt at udtale sig om, hvorvidt spiren til et eventuelt problem i halsen, diagnosticeret i april 2012, ville have været til stede 5 år tidligere (september 2007), men finder at det, alt andet lige, ville have været usandsynligt at sådanne forandringer ville have været til stede i 2007.
Spørgsmål 12:
Det Veterinære Sundhedsråd oplyser ved besvarelse af spørgsmål 5, at der ses tydeligt mindsket afstand imellem 3 torntappe ved de mest kaudalt eksponerede torntappe (ca. T12-T15), og ved besvarelse af spørgsmål 6, at der er tegn på sklerosering de pågældende steder.
Det Veterinære Sundhedsråd anmodes om at oplyse, om sklerosering / reaktion på modstående overflader af disse torntappe kunne have fundet sted, hvis der havde været god afstand mellem alle torntappe?
Svar ad 12:
Det er Rådets overbevisning, at sclerosering af modstående flader af to torntappe kan ske enten som følge af en formindsket afstand mellem torntappene og derved mulighed for intermitterende direkte kontakt imellem torntappene, eller som følge af inflammation og reaktion ved tilhæftning af det interspinale ligament på selsamme torntappes modstående flader, såkaldt enthesiopathy. Rådet skal igen referere til omtalte artikel af Zimmerman et al. (2012), som netop definerer i sin graduerings skala, at der i Grad 0 kan ses normal afstand, men mild sclerosering.
Spørgsmål 13:
Det Veterinære Sundhedsråd har ved besvarelse af spørgsmål A i sin udtalelse af 1. juni 2015 anført:
"Diagnosen "Kissing spines" er ikke en røntgenologisk diagnose. For at stille denne diagnose kræves der bekræftet smerte og nedsat præstation udgående fra ryggen samt røntgenologiske forandringer i form af tætliggende torntappe samt (normalt) reaktive forandringer på disse."
Det Veterinære Sundhedsråd anmodes om at oplyse, i hvilket omfang disse krav opfyldes ved summen af følgende bilag og oplysninger i sagen
- den som bilag 39 fremlagte CD-rom med digitale røntgenbilleder, der er
optaget d. 8. september 2007 af … af den i sagen omhandlede dengang 4 år gamle hest "…" af … afstamning,
- den under 27. september 2010 på side 2 i bilag 19 foretagne tilførsel til journalen fra dyrlæge …, om pågældende hest,
- den på bilag 13, forneden, anførte e-mail af 2. april 2012 fra dyrlæge … til Forsikringsselskabet …,
- det som bilag 6 fremlagte resultat af knogle scintigrafi af hesten d. 23. april 2012, den som bilag 12 fremlagte rapport om rideprøve af hesten d. 4. april 2012 efter anmodning fra Forsikringsselskabet …, den som bilag 40 fremlagte journal fra … vedrørende hesten og
- de som bilag 41 fremlagte røntgenbilleder fra april 2012 af hestens hvirvelsøjle
Svar ad 13:
Rådet finder, at de ovenfor anførte punkter indikerer, at hesten siden 2012 har vist kliniske tegn på rygsmerter som også, til en vis grad, er understøttet af scintigrafi fundene samt rideprøven under professionel rytter. Det er imidlertid ikke umiddelbart klart, hvorvidt ryggen blev lokalbedøvet, ej heller hvorvidt rygsmerter blev bekræftet via et positivt respons på den i journalen omtalte injektionsbehandling af ryggen.
Endvidere har hesten derudover samtidigt andre ortopædiske problemer fra henholdsvis korsled, nedre halsregion samt forbenene.
Det kan derfor ikke umiddelbart konkluderes, at begge kriterier for diagnosen kissing spines var til stede i 2012 eller tidligere.
Spørgsmål 14:
Det Veterinære Sundhedsråd anmodes om at oplyse, om … på baggrund af de optagne røntgenbilleder, den udførte knogle scintigrafi, de foretagne undersøgelser, den udførte rideprøve m.v. har haft fornødent fagligt grundlag for i 2012 at stille diagnosen "kissing spines"?
Svar ad 14:
I henhold til besvarelsen af spørgsmål 13 (ovenfor) kan det ikke umiddelbart bekræftes med fornødent fagligt grundlag, at diagnosen kissing spines kunne stilles i 2012.
Spørgsmål 15:
Det Veterinære Sundhedsråd anmodes om at oplyse, om de behandlinger og den genoptræning af hesten, der fremgår af det i sagen fremlagte materiale, har udgjort de normale, relevante og hensigtsmæssige dispositioner til behandling af en hest, der lider af "kissing spines" samt i hvilket omfang de pågældende dispositioner ifølge det fremlagte materiale har løst hestens problemer?
Svar ad 15:
Rådet finder, at det ud fra det til grund liggende materiale ikke fremgår tydeligt, hvorvidt hesten, ud over ryginjektioner, har gennemgået en hensigtsmæssig rehabiliterings plan for en hest lidende af kissing spines, ligesom det heller ikke tydeligt fremgår, hvorvidt dette har løst hestens problemer.
Spørgsmål D:
Sagsøgte gør gældende, at han ved sin gennemgang d. 11. september 2007 af de d. 6. september 2007 i Tyskland optagne røntgenbilleder (den som bilag 39 fremlagte CD- rom) benyttede sin egen "viewer", hvorefter billederne var tydeligere.
Dette bestrides af sagsøger.
Det Veterinære Sundhedsråd anmodes om at oplyse, i hvilket omfang brug af en sådan viewer kunne afhjælpe de mangler ved røntgenbillederne, som Det Veterinære Sundhedsråd anfører ved besvarelse af spørgsmål 1, 2, 3 og/eller ændre Rådets vurdering i besvarelsen af spørgsmål 5, sidste afsnit, samt spørgsmål 6?
Svar ad D:
Rådet anser det for muligt, at sagsøgte på dette tidspunkt (2007) havde et billeddiagnostisk software program installeret på sin PC som muliggjorde bedre manipulation af billederne. Det anses dog for begrænset, hvor meget dette har kunnet afhjælpe fortolkningen af de optagne billeder af ringe kvalitet.
Afgørelse:
Sagen blev forligt på vilkår: ”at sagsøgte, inden 14 dage til sagsøgeren, skulle betale 157.735,13 kr. med tillæg af sædvanlig procesrente fra sagens anlæg den 27. januar 2014 til betaling sker og at hver part betalte egne sagsomkostninger”.