Rådet udtalte 9. marts 2015:
Spørgsmål 1:
Såfremt det lægges til grund, at der ved tilsynene på ejendommen den 14. og 15. oktober 2013 ikke var muget ud hos hestene, og at de ikke havde tildelt strøelse, har der så været tale om uforsvarlig eller grovere uforsvarlig behandling af hestene?
Svar ad 1:
Det fremgår af sagsakterne, at der ved politiets ankomst til adressen 14. oktober ”…sås 5 heste (2 store almindelige heste, 2 ponyer og et føl) gående bag en indhegning på et græsareal. Hestene sås indsmurt i noget, der lignede afføring. Føllet sås at halte kraftigt på venstre bagben. Nogle rum på stedet var fyldt med ren og våd afføring. Visse steder lå afføringen i op til 40-50 cm. dybde. Hestene havde ikke adgang til tørt leje, og der var ikke adgang til frisk vand i rummene. Trugene som hestene skulle drikke og æde fra, var væltet. Der var tydelig spor af afføring fra dyrene op ad væggene”.
Ved kontrolbesøg 15. oktober konstaterer politiet, ”..at der fortsat ikke var muget ud". Embedsdyrlægen konstaterer, at ”Fælles for alle bokse var, at hestene gik i deres egen afføring, og der var ikke tegn på tildeling af strøelse. Der var således ikke adgang til tørt leje, og der var en tydelig lugt af ammoniak alle
steder i stalden trods god ventilation. Ligeledes havde ingen af hestene adgang til vand, og der var ikke tegn på tildeling af stråfoder/grov-foder. Der fandtes ikke frisk strøelse/stråfoder på ejendommen under besøget.”
Hestene beskrives som ”gødningsindsmurt”.
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Lægges ovennævnte til grund finder Rådet, at hestene ved at gå i de uhygiejniske omgivelser uden mulighed for tørt leje og uden adgang til vand og foder ikke er passet omsorgsfuldt og Rådet finder, at de derved har været udsat for uforsvarlig behandling, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3.
Spørgsmål 2:
Såfremt det lægges til grund, at der ved tilsynsbesøget den 15. oktober 2013 ikke var tildelt hestene vand eller stråfoder/grovfoder, har der så været tale om uforsvarlig eller grovere uforsvarlig behandling af hestene?
Svar ad 2:
Se svar ad 1.
Spørgsmål 3:
Såfremt det lægges til grund, at ponyen "X" havde gødningsindsmurte underben, og at "Xs" hove burde have været beskåret, har den manglende pleje af ponyen da indebåret en uforsvarlig eller grovere uforsvarlig behandling af ponyen?
Svar ad 3:
Det fremgå af embedsdyrlægens beskrivelse af 15. oktober 2013: ”X: Hesten havde gødningsindsmurte underben og hovene burde beskæres.”
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Lægges ovennævnte til grund finder Rådet, at ”X” ved at være gødningsindsmurt og ved ikke at have fået foretaget den nødvendige beskæring ikke er passet omsorgsfuldt og Rådet finder derved, at hesten har været udsat for mindst uforsvarlig behandling, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.
Spørgsmål 4:
Såfremt det lægges til grund, at føllet "Y" fremstod gødningstilsølet under bugen, på begge sider op ad alle fire ben, og at der ved palpation af disse områder vistes tegn på ømhed i huden, og at føllet havde bukkehov i meget svær grad på begge forben, burde føllet så have været tilset af en dyrlæge?
Svar ad 4:
Det fremgå af embedsdyrlægens beskrivelse af 15. oktober 2013: ”Y: Ved inspektion af føllet fremstod han gødningstilsølet under bugen, på begge sider og op ad alle fire ben. Ved palpation af disse områder vistes tegn på ømhed i huden. Føllet havde udtalt bukkehov på begge forben, men havde ikke været tilset af en dyrlæge. Y stod opstaldet sammen med X”.
De medfølgende fotos og videooptagelser bekræfter embedsdyrlægens beskrivelse, idet føllet har særdeles svær bukkehov på begge forben, således at det ved bevægelse tager støtte på hovens overside og ikke på sålen.
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Rådet finder, at føllet Y, ved at gå ubehandlet gennem længere tid for svær bukkehov på begge forben, har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe og derved ikke har været behandlet omsorgsfuldt. Rådet finder herved, at føllet har været udsat for groft uforsvarlig behandling jvf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.
Spørgsmål 5:
Såfremt det lægges til grund, at føllet "Y" burde have været tilset af en dyrlæge, er det manglende tilsyn af dyrlæge og den manglende rengøring af hesten og afhjælpning af bukkehovene da uforsvarlig eller grovere uforsvarlig behandling af dyr?
Svar ad 5:
Se svar ad 4.
Spørgsmål 6:
Giver sagen i øvrigt Rådet anledning til bemærkninger?
Svar ad 6:
Oplysningerne i sagsakterne, herunder vedrørende opfølgende besøg 21. november 2013 peger på, at sigtede ikke viser vilje eller evne til at tilvejebringe dyreværnsmæssigt forsvarlige forhold i sit dyrehold. Dette bør efter Rådets opfattelse føre til overvejelser om, hvorvidt der skal ske hel eller delvis frakendelse af retten til dyrehold, jf. dyreværnslovens § 29. Anvendelse af § 29 beror imidlertid på en juridisk vurdering, der alene foretages af domstolene.
Afgørelse:
Tiltalte blev idømt bøde på 7.500 kr.