Rådet udtalte 17. december 2015:
Af Nordjyllands Politis fremsendelsesskrivelse fremgår at:
”Nordjyllands Politi efter anmeldelse den 18. august 2014 indfandt sig på adressen X. Politiet kunne konstatere, at der i en gammel staldbygning stod en hoppe og en ponyhingst. Ponyen havde ca. 30 cm lange hove på forbenene og en halsrem var groet ca. 5 cm ned i halsen således, at der var et stort sår med betændelse. Ydermere konstaterede politiet en boks med to hopper, der ikke havde adgang til vand, ligesom den ene af hopperne var afmagret.
På baggrund af fundene blev embedsdyrlægen og Fødevarestyrelsen kontaktet. Embedsdyrlægevagten kunne ikke komme, hvorfor dyrlæge D1 blev tilkaldt. D1 har i en rapport af 18. august 2014 om de fire heste bl.a. anført:
Hest 1: Brun oldenborg hoppe. Stod i spiltov bundet ved halsrem og havde ifølge ejer stået sådan i ca. 1 år.
Hest 2: Ca. 10 år gammel Wales hingst. Stod opbundet i spiltov med halsrem. Hesten havde på grund af den stramme halsrem fået et sår i nakken, hvor halsremmen havde gnavet sig ca. 5 cm gennem huden og ned i nakken. Der var infektion i såret. Dyrlægen vurderede, at såret var mindst 14 dage gammelt og sandsynligvis ældre - op til mindst et halvt år. Hingsten havde ifølge ejer ikke været på fold i 2 år. Samme hingst havde voldsomt forvoksede forhove som var snabelformede. Snablen udgjorde mere end en halvcirkel med en diameter på 25 cm. Dyrlægen vurderede, at de forvoksede hove havde været mindst 3 - 4 år om at blive udviklet.
Hest 3: Lysebrun hoppe med uplejede forhove og i mindre grad uplejede baghove. Havde ifølge ejer ikke været på fold i ca. 1 år. Gik sammen med hest 4 i en fælles boks, hvor der ikke var frisk drikkevand til rådighed, ligesom boksen ikke var stor nok til begge heste.
Hest 4: Rød hoppe. Denne hest var sygeligt afmagret med meget fremstående bækkenknogler og fremstående ribben. Hoppens tilstand har efter dyrlægens vurdering pågået i længere tid, sandsynligvis i flere måneder, uden at hoppen var undersøgt af en dyrlæge. Hoppen havde uplejede hove på alle ben.
Ved et opfølgende besøg d. 25. august 2014 konstaterede dyrlæge D1, at der ikke var frisk drikkevand til rådighed for nogen af hestene. Ponyen med de lange hove (hest 2) var fortsat ikke beskåret. Vedrørende den afmagrede hest (hest 4) blev tandsættet undersøgt som mulig årsag til afmagringen. Der blev ikke konstateret væsentlige forandringer i tandsættet, som kunne forklare hestens afmagring. Ejer fik derfor pålæg om behandling med et ormemiddel.
Den 27. august 2014 var Fødevarestyrelsens dyrlæge D2, ude på ejendommen. Dyrlægen har i udtalelsen af 28. august 2014 bl.a. anført:
At der i boks 2 stod en ponyhingst (hest 2) med meget forvoksede forhove, Højre forhov var snabelformigt forlænget. Hoven var ca. 50 cm lang. Venstre forhov var ca. 40 cm lang og voksede gængeformet i en flad halvbue frem og op. Hestens gang var unaturlig med meget høje benløft på forbenene. På begge forben sås væskeansamlinger omkring bøjesenen, som kan være tegn på ekstraordinær belastning af senerne. I nakken havde hesten et helende sår med skorpe.
I en boks var opstaldet to hopper - begge med lange hove især på forbene. Den ene hest - en rød hoppe (hest 4) var meget mager. Dens ribben og hofteparti var fremstående og der var ingen fedtkam på halsen. Hoppen var meget muskelfattig på ryg og kryds.
Vedrørende de forvoksede hove anførte dyrlægen, at ponyen ikke var blevet beskåret i flere år, og at de to hopper ikke havde været beskåret i mindst et år.”
Lægges ovennævnte til grund, skal jeg herved forespørge Rådet:
Spørgsmål 1:
Om Y ved at undlade at beskære klovene på ponyhingsten (hest nr. 2) og de to hopper (hest 3 og 4) har undladt at behandle dyrene omsorgsfuldt samt udsat dem for unødig lidelse, angst og varigt mén.
Svar ad 1:
Det fremgår af dyrlægens rapport af 18. august 2015, at ponyhingsten (hest nr. 2) ”havde voldsomt forvoksede forhove som var snabelformede. Snablen udgjorde mere end en halvcirkel med en diameter på 25 cm.” Dyrlægen vurderede, at de forvoksede hove havde været mindst 3 - 4 år om at blive udviklet.
Hest 3 havde ”uplejede forhove og i mindre grad uplejede baghove”. Hest 4 ”havde lange uplejede hove på alle 4 ben”.
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Lægges ovennævnte til grund finder Rådet, at hest nr. 2, ved ikke at være beskåret i flere år og herved at have udviklet snabelhove under det langvarige forløb, har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Rådet finder, at hingsten har været udsat for groft uforsvarlig behandling, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.
Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at hest 3 og 4 ved i længere tid ikke at være blevet beskåret, således at de havde lange uplejede hove, har været udsat for betydelig grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Rådet finder, at hest 3 og 4 har været udsat for uforsvarlig behandling, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.
Spørgsmål 2:
Såfremt spørgsmål 1 besvares bekræftende, om Y efter Rådets opfattelse derved har udsat et eller flere af hestene for uforsvarlig eller grov uforsvarlig behandling.
Svar ad 2:
Se svar ad 1.
Spørgsmål 3:
Om Y ved ikke at fodre den røde hoppe (hest 4) i overensstemmelse med dens behov har undladt at behandle dyret omsorgsfuldt samt udsat det for unødig lidelse, angst og varigt mén.
Svar ad 3:
Det fremgår af dyrlægens rapport af 18. august 2015, at hest nr. 4 var sygeligt afmagret med meget fremstående bækkenknogler og fremstående ribben, jf. billede hest 4) afmagring. Det var ikke muligt at vurdere årsagen til hestens afmagrethed. Af embedsdyrlægens rapport af 28. august 2015 vedrørende besøget d. 27. august 2015 fremgår det, at hoppen var meget mager, havde fremstående ribben og hofteparti, og der var ingen fedtkam på halsen, hoppen var meget muskelfattig på ryg og kryds, jf. billede 815.
Lægges ovennævnte samt sagsakter med foto til grund, finder Rådet, at hest nr. 4 ved ikke i en længere periode at være fodret sufficient således, at den fremstod sygeligt afmagret og ved ikke at være tilset af en dyrlæge således, at den, såfremt den havde en lidelse, som den kunne have været behandlet for, har været udsat for høj grad af lidelse, varigt mén og væsentlig ulempe. Rådet vil karakterisere forholdet som groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.
Spørgsmål 4:
Såfremt spørgsmål 3 besvares bekræftende, om Y efter Rådets opfattelse derved har udsat hesten for uforsvarlig eller grov uforsvarlig behandling.
Svar ad 4:
Se svar ad 3.
Spørgsmål 5:
Om Y ved ikke i tiden op til den 18. august 2014 ikke at tilkalde dyrlæge til den afmagrede hest (hest 4) har undladt at behandle dyret omsorgsfuldt samt udsat det for unødig lidelse, angst og varigt mén.
Svar ad 5:
Se svar ad 3.
Spørgsmål 6:
Såfremt spørgsmål 5 besvares bekræftende, om Y efter Rådets opfattelse derved har udsat hesten for uforsvarlig eller grov uforsvarlig behandling.
Svar ad 6:
Se svar ad 3.
Spørgsmål 7:
Om Y ved ikke at motionere hestene eller lade dem få fri bevægelse på fold i 2 timer hver dag, mindst 5 dage om ugen derved har undladt at behandle dyrene omsorgsfuldt samt udsat dem for unødig lidelse, angst og varigt mén.
Svar ad 7:
Det fremgår af sagens akter, at hestene ikke havde været på fold i perioden 31. december 2013 - 18. august 2014. Det fremgår endvidere, at to af hestene har været opstaldet i spiltov således, at deres bevægelsesfrihed yderligere har været begrænset.
Lægges dette til grund, finder Rådet, at hestene, ved ikke at have haft mulighed for passende bevægelsesfrihed, ikke er blevet behandlet omsorgsfuldt, herunder huset og passet under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Det areal, der har været til rådighed for hestene, har ikke passende kunnet opfylde dyrenes behov. Dyrene har herved været udsat for en betydelig grad af lidelse, varigt mén og væsentlig ulempe.
Rådet finder, at hestene har været udsat for uforsvarlig behandling, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1. Der skal endvidere henvises til lov om hold af heste.
Spørgsmål 8:
Såfremt spørgsmål 7 besvares bekræftende, om Y efter Rådets opfattelse derved har udsat hesten for uforsvarlig eller grov uforsvarlig behandling.
Svar ad 8:
Se svar ad 7.
Spørgsmål 9:
Om Y ved ikke at give hestene fri adgang til vand derved har undladt at behandle dyrene omsorgsfuldt samt udsat dem for unødig lidelse, angst og varigt mén.
Svar ad 9:
Ved konstant ikke at have haft fri adgang til vand finder Rådet, at dyrene har været udsat for unødig lidelse og væsentlig ulempe, ligesom de ikke er blevet vandet under hensyntagen til deres fysiologiske behov. Rådet finder, at hestene herved har været udsat for uforsvarlig behandling, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.
Spørgsmål 10:
Såfremt spørgsmål 9 besvares bekræftende, om Y efter Rådets opfattelse derved har udsat hesten for uforsvarlig eller grov uforsvarlig behandling.
Svar ad 10:
Se svar ad 9.
Spørgsmål 11:
Om Y ved at holde ponyhingsten opbundet i et spiltov med en stram halsrem, der havde gnavet sig ca. 5 cm gennem huden i nakken, derved har undladt at behandle dyret omsorgsfuldt samt udsat det for unødig lidelse, angst og varigt mén samt undladt at sikre, at dyret havde den fornødne bevægelsesfrihed og at bindsel, tøjr og lignende var således indrettet at dyrets behov blev tilgodeset.
Svar ad 11:
Det fremgår af dyrlægens erklæring af 18. august 2014, at ponyhingsten stod opbundet i et spiltov i en for stram halsrem således, at den havde gnavet sig ca. 5 cm ned gennem huden og ned i nakken. Fra såret fremkom der ”en stram lugt af infektion, som kunne lugtes på flere meters afstand.” Det vurderedes, at såret var af ældre dato.
Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at hesten, ved i længere tid at være bundet med en for stram halsrem således, at denne gnavede sig 5 cm ned igennem huden og ned i nakken, over længere tid har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom den ikke er blevet behandlet omsorgsfuldt, herunder huset og passes under hensyntagen til dens fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Ligeledes var det ikke tilsikret, at ponyhingsten havde den fornødne bevægelsesfrihed. Hestens tilstand burde for længst under de daglige tilsyn have været opdaget og draget omsorg for undersøgelse og behandling eller aflivet.
Rådet finder, at hesten herved har været udsat for groft uforsvarlig behandling, jf. dyreværnslovens §§1, 2 og 3, stk. 1og 3.
Spørgsmål 12:
Såfremt spørgsmål 11 besvares bekræftende, om Y efter Rådets opfattelse derved har udsat hesten for uforsvarlig eller grov uforsvarlig behandling.
Svar ad 12:
Se svar ad 11.
Spørgsmål 13:
Giver sagen i øvrigt Rådet anledning til bemærkninger.
Svar ad 13:
Oplysningerne i sagsakterne peger på, at sigtede gennem længere tid ikke har vist evne eller vilje til at tilvejebringe dyreværnsmæssigt forsvarlige forhold i henhold til sin træning af heste. Dette bør efter Rådets opfattelse føre til overvejelser om, hvorvidt der for bestandig eller for et nærmere fastsat tidsrum skal ske helt eller delvis frakendelse af retten til at eje, bruge, passe eller slagte eller i det hele beskæftige sig personligt med dyr, jvf. dyreværnslovens § 29. Anvendelse af § 29 beror imidlertid på en juridisk vurdering, der alene foretages af domstolene.
Afgørelse:
Tiltalte blev straffet med fængsel i 40 dage. Straffen skulle ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte ikke begik noget strafbart i en prøvetid på 2 år fra endelig dom.
Tiltalte frakendtes retten til at eje, bruge, passe eller slagte eller i det hele taget beskæftige sig personligt med heste i en periode på 10 år fra endelig dom.
Tiltalte skulle betale sagens omkostninger.