2015-32-0153-00021

Gravhunde behandlet utilstrækkeligt ifm. opdræt og kennelvirksomhed

19-11-2015

Skrivelse af 28. juli 2015 fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi (1900-89110-00016-15).
Fra et større hundeopdræt bestående af 31 gravhunde, blev beslaglagt 21 hunde, som blev bragt til et dyreinternat. Hundene var i dårlig foderstand fra magre til kakektisk afmagrede. Tre af hundene havde på grund af skader akut brug for dyrlægebehandling. Hundene havde hverken adgang til foder eller vand og de gik under uhygiejniske forhold.

Rådet udtalte 19. november 2015:

Af fremsendelsesskrivelsen fremgår, at tiltalte i tiden frem til d. 5. maj 2015 har været ansvarlig for, at 31 hunde af racen "Langhåret gravhund", i forbindelse med opdræt og kennelvirksomhed blev behandlet utilstrækkeligt, idet hun
a) undlod at fodre og vande hundene tilstrækkeligt, hvorved ernæringstilstanden for hundene var fra mager til kakektisk,
b) undlod at søge dyrlægebehandling til hund, der havde adskillige betændte bidsår, og
c) undlod at sørge for dyrlægebehandling til hund, der var skadet på venstre øje.

Spørgsmål 1:

Der anmodes om en udtalelse om, hvorvidt ovennævnte adfærd indebærer en uforsvarlig behandling af dyr eller eventuelt en mishandling eller grovere uforsvarlig behandling, jf. dyreværnslovens § 1, § 28, stk. 1 og § 29, stk. 1.

Svar ad 1:

Ad a:
Det fremgår af anmeldelsesrapporten med vedlagte fotos og af dyrlægeattesten fra dyrlæge A, som blev tilkaldt til gerningsstedet, at alle de voksne hunde på adressen var fra magre til afmagrede. Det fremgår desuden, at hundene gik under uhygiejniske forhold og at der hverken var foder eller vand til rådighed.

”Gerningsstedsundersøgelsen viste, at der gik 21 hunde ude på toilettet. Der sås urin og afføring mange steder på gulvet i badeværelset.” … ”Badeværelset skønnes til at være ca. 7 kvm.”… og videre ”På undersøgelses-tidspunktet fandtes der ikke vand eller foder til hundene”.

Af attesten fra dyrlæge A fremgår:

”Der er ingen steder synligt foder og ingen skåle med drikkevand iagttages”…

”Hundene var alle i en foderstand langt, langt under middel. Enkelte var afmagrede, uden nogen tegn på fedtlag overhovedet. Flere viste tegn på moderat dehydrering, enkelte viste bleghed i slimhinder som tegn på mulig blodmangel. Alle hunde søgte ivrigt mod foder og vand når det blev
tilbudt.”

Af dyrlægeattesterne fra dyrlæge B, som er tilknyttet dyreinternatet, der modtog de 21 hunde, fremgår at 1 hund skønnedes at have en vægt under middel, 8 hunde blev vurderet til at være magre, 9 hunde blev vurderet til at være afmagrede og 3 hunde blev vurderet til at være afmagrede til kakektiske.

Af afhøringsrapporten af sigtede fremgår ”Sigtede forklarede, at de havde haft 7 hunde i alderen 2 år til 7½ år, der var døde inden for et par måneder”.

Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og
sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Rum eller arealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgodeses. Det skal herunder sikres, at dyret har den fornødne bevægelsesfrihed også under optagelse af foder og drikke og ved hvile. Dyr skal endvidere sikres mod vejr og vind i overensstemmelse med deres behov.

Lægges ovennævnte til grund har hundene,

- ved at gå 21 hunde sammen på 7 kvadratmeter under uhygiejniske forhold,
- ved ikke at have adgang til foder og vand og
- ved ikke at blive fodret tilstrækkeligt, således at de er blevet bragt i det beskrevne huld

ikke været behandlet omsorgsfuldt og huset, fodret, vandet og passet under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov.

Hundene har under de beskrevne forhold været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe.

Rådet vil betragte forholdet som groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnsloven §§ 1,2 og 3, stk. 1, 1. punktum.

Ad b:
Af dyrlægeattesten fra dyrlæge A fremgår:

”Denne hund viste udpræget apatisk adfærd og var halt på begge forben. Der var flere ældre bidsår i begge ben. 

Den havde desuden, en interimistisk, hjemmelavet gazeforbinding ved hale og perinealområdet. Der var en kraftig rådden lugt fra hunden og den udviste stor smerte ved undersøgelse. Forbindingen blev klippet af og løsnet fra de sår som var under forbindingen. Der fandtes adskillige ældre bidsår i
hale og anal området. Kraftig smerte og kraftigt flåd af ildelugtende pus”… ”Skaderne på denne hund var alvorlige og yderst smertefulde og burde uden for al tvivl, have affødt tilsyn og behandling af en dyrlæge”.

Samme hund beskrives i dyrlægeattesten fra dyrlæge B, denne samt sagens fotomateriale understøtter dyrlæge A´s kliniske fund, desuden beskrives:

”I venstre øje er der et stort sår centralt på hornhinden, diameter 8 m”… ”Der er god karindvækst fra hele randen af hornhinden, tegn på heling og indikation på såret er af ældre dato”… ”På ydersiden af højre øreflip er der to sår 2x1½ cm og 1x1½ cm, disse fremstår uplejede, med meget tyk sårskorpe og infektionstegn. På indersiden af højre øreflips bagerste kant er der et sår 1x1 cm med pusflåd”.

Lægges ovennævnte til grund, har hunden ved at være huset under de beskrevne forhold, ved at blive bragt i det beskrevne huld og ved at gå med flere ubehandlede bidsår med infektion og et sår på hornhinden, ikke været behandlet omsorgsfuldt, herunder huset, fodret, vandet og passet under hensyntagen til dens fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Hunden burde langt tidligere være tilset af en dyrlæge, med henblik på behandling af dens bidsår og dens hornhindesår. Samlet set har hunden været udsat for højeste grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe.

Rådet vil betragte forholdet som groft uforsvarlig behandling af dyr med karakter af mishandling, jf. dyreværnsloven §§ 1,2 og 3, stk. 1, 1. punktum.

Ad c:
Af dyrlægeattesten fra dyrlæge A fremgår:

”Har en ældre skade på venstre øje. Der er voldsom og smertefuld hornhinde reaktion (corneaødem) og purulent øjenbetændelse (conjunktivitis). Denne skade er klart akut behandlings krævende”.

Lægges ovennævnte til grund, har hunden ved at være huset under de beskrevne forhold, ved at blive bragt i det beskrevne huld og ved at gå med et ubehandlet hornhindesår ikke været behandlet omsorgsfuldt, herunder huset, fodret, vandet og passet under hensyntagen til dens fysiologiske,
adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Hunden burde langt tidligere være tilset af en dyrlæge, med henblik på behandling af dens hornhindesår. Hunden har ved de beskrevne forhold været udsat for høj grad af
grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe.

Rådet vil betragte forholdet som groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnsloven §§ 1, 2 og 3, stk. 1, 1. punktum.

Afgørelse:

Tiltalte blev straffet med fængsel i 30 dage.

Straffen skulle ikke fuldbyrdes hvis tiltalte ikke begik noget strafbart i en prøvetid på 1 år fra endelig dom.

Tiltalte frakendtes retten til at eje, bruge, passe, slagte eller i det hele taget beskæftige sig personligt med dyr i 1 år.

Tiltalte skulle betale sagens omkostninger.

Dommen blev anket.

Byrettens dom blev stadfæstet med den ændring at straffen blev nedsat til fængsel i 20 dage, og at bestemmelsen om rettighedsfrakendelse udgik.

Statskassen skulle betale sagens omkostninger for landsretten.