2015-32-0152-00031

Grise med halebid, navlebrok, meningitis m.v.

19-11-2015

I forbindelse med et kontrolbesøg hos en smågriseproducent konstaterede Fødevarestyrelsens medarbejder at besætningens syge- og tilskadekomne dyr ikke blev håndteret på en hensigtsmæssig måde. En ubehandlet gris på ca. 20 kg med et åbent sår på en broksæk gik iblandt andre grise i en almindelig smågrisesti. En 25 kg’s gris, der var springhalt på et bagben og under antibiotikabehandling gik i en almindelig smågrisesti med en reduceret belægning (aflastningssti). Baglårsmuskulaturen på det pågældende bagben var synligt svagere udviklet/tilbagedannet sammenlignet med det raske ben, og det modstående forben var deformeret og præget af smerte. I en tredje sti gik en gruppe smågrise med alvorlige halebid. Ved én af grisene var halen næsten helt borte og halestumpen præget af vævsdød.
Ved et opfølgende besøg i besætningen ca. 2 mdr. senere konstaterede embedsdyrlægen atter, at forholdene vedr. behandlingen af syge og tilskadekomne grise ikke var i overensstemmelse med bestemmelserne for egenkontrol med dyrevelfærd i svinebesætninger. En gris på ca. 15 kg gik i en fællessti med andre grise. Den havde et navlebrok med en diameter på ca. 8 cm og et sår på broksækken. En ubehandlet gris på ca. 10 kg med symptomer på mellemørebetændelse og meningitis gik fortsat i fællessti med raske grise. En ubehandlet gris på ca. 25 kg med et blødende halesår gik også fortsat i fællessti. Halebiddet forekom at være et opbrud fra en ældre skade. Endeligt observeredes en moderat støttehalt gris med en klovbyld på et bagben. Grisen var ubehandlet og gik i fællessti.

Rådet udtalte 19. november 2015:

Sagens omstændigheder:

Den 7. august 2012 aflagde Fødevarestyrelsen og NaturErhvervstyrelsen kontrolbesøg på bedriften, hvor de i bilag la nævnte forhold blev observeret:

Gris 1, sektion 12, sti ved ventil nr. 124: se foto 1, 2 og 3. Stor navlebrok med stort åbent sår. Brokket må betegnes som stort i forhold til grisens størrelse. Grisen var ikke i sygesti og havde ikke adgang til blødt leje. Der var andre grise i stien. Grisen vurderes til at veje ca. 20 kg og var nedstemt og utrivelig. Brok­kets dimensioner: 10 cm i diameter og ca. 15 cm fra grisens bug til brokkets underkant. Grisen blev på­budt aflivet straks. Ved senere undersøgelse samme dag af broksækken kunne det ses, at såret var 7-8 cm dybt, 4-5 cm i diameter og nektrotisk ("dødt væv") med flossede kanter og gennemtrængende putrid (råd­den) lugt. Der sås voldsom vævsreaktion og vævstab. Lidelsens varighed vurderedes til at være flere uger. Ejer oplyste, at der ikke var givet smertestillende eller anden medicin.

Grisen er efterfølgende blevet obduceret, jf. obduktionserklæring af 8. oktober 2012 (bilag 1c), hvoraf det fremgår af konklusionen, at grisen har en kronisk umbilikal herniering (navlebrok) med perforerende sår­dannelse, og tilstanden har en alder på flere uger.

Spørgsmål 1:

Såfremt ovennævnte lægges til grund, har grisen derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?

Svar ad 1:

Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Enhver der holder dyr, skal sørge for at dyret tilses mindst en gang om dagen. Dyr som har et alvorligt åbent sår vil være i stor risiko for at lide yderligere overlast pga. stifællers vedvarende sutten og bid i det beskadigede væv. Noget sådant ville kunne være forhindret ved, straks efter at lidelsen var konstateret, at isolere den pågældende gris i en sygesti med særligt beskyttende forhold (indretning og belægningsgrad) og hér foretage en yderligere vurdering af mulighederne for helbredelse, behandlingsbehov mv. eller grisen kunne evt. være blevet aflivet. Tilstanden og de tilstødende komplikationer har ifølge obduktionserklæringen haft en varighed på flere uger. Flytningen af grisen til en såkaldt aflastningssti med en lavere belægning end de sædvanlige stier bevidner, at lidelsen har været konstateret. Der foreligger ikke oplysninger om, hvornår grisen var flyttet.

Ved ikke at være blevet flyttet til regulær sygesti og hér være underkastet behandling eller være aflivet har grisen været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst varigt mén og væsentlig ulempe.

Rådet vil karakterisere forholdet som groft uforsvarlig behandling af dyr.

Sagens omstændigheder:

Gris 2, sektion 14, ventil nr. 154: se foto 4, 5 og 6 og videoklip 1. Grisen var ikke i sygesti, men aflastningssti med lavere belægning end de øvrige stier. Den havde ikke adgang til blødt leje. Den vurderes til at veje ca. 25 kg. Ejer oplyste, den var behandlet med antibiotika den 1., 2. og 3. august 2012 og den 6. august 2012 (dagen før tilsynsbesøget). Den var springhalt (kunne ikke tage støtte) på venstre bagben, hvor muskelsvind (atrofi) tydeligt kunne ses ved sammenligning af højre og venstre bagben, jf. foto nr. 5. Grisen var meget støttehalt (kunne støtte på benet, men tog hurtigt vægten væk fra benet) på højre forben, som var deformt på grund af en hævelse på overarmen, jf. foto nr. 4. Grisen blev påbudt aflivet straks. Ved senere undersøgelse samme dag af bagbenet blev der fundet tørt indkapslet puds og kraftig bindevævsdannelse i knæleddet, som tegn på længerevarende ledbetændelse, jf. foto nr. 6. Lidelsens varighed vurderes til at være flere uger. Undersøgelse samme dag af forbenet viste ligeledes tegn på ledbetændelse.

Grisen er efterfølgende blevet obduceret, jf. obduktionserklæring af 8. oktober 2012 (bilag 1c), hvoraf det fremgår af konklusionen, at grisen har en kronisk purulent osteomyelitis i lårbenets distale metafyse (metafysitis) samt en kronisk purulent osteomyelitis i i overarmsknoglens distale metafyse med fistulering og abscessdannelse. Begge tilstande har en alder på flere uger.

Spørgsmål 2:

Såfremt ovennævnte lægges til grund, har grisen derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?

Svar ad 2:

Ved ikke straks efter at haltheden blev konstateret, senest d. 1. august, hvor behandlingen blev påbegyndt, at være blevet flyttet til regulær sygesti, er grisen ikke blevet beskyttet bedst muligt imod smerte lidelse angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Obduktionserklæringens vurdering af lidelsens alder til flere uger tyder på, at det daglige tilsyn har været utilstrækkeligt i relation til diagnostisering af mulige behandlingskrævende sygdomstilstande. Det forhold, at der den 6. august, på trods af tydelig alvorlig halthed på to ben og synligt muskelsvind i det ene baglår, alligevel påbegyndtes en ny antibiotikabehandling på grisen, fremfor at kontakte en dyrlæge mhp. præcis diagnostik eller fremfor at aflive den, tyder derudover på en helt urealistisk vurdering af halthedens årsag og mulighed for helbredelse. Rådet vurderer, at gris nr. 2 hermed har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe.

Rådet vil karakterisere forholdet som groft uforsvarlig behandling af dyr. 

Sagens omstændigheder:

Gris 3, sektion 11. Repræsentant for mange andre grise med alvorlige halebid. Stod i almindelig sti uden adgang til blødt underlag og uden mulighed for at gemme sig for aggressive/nysgerrige grise, der sut­ter/bider i haler. Se foto 7, 8 og 9. På denne gris var en stor del af halen gnavet væk, der var betændelse (varmt, rødt, hævet) i det levende væv basalt for såret og stumpen var nekrotisk ("død"). Denne gris rea­gerede på berøring af halestumpen og omgivende områder ved at trække sig væk, hvilket er tegn på smer­te. Lidelsernes varighed vurderes til at være dage til uger.

Grisen er efterfølgende blevet obduceret, jf. obduktionserklæring af 8. oktober 2012 (bilag lc), hvoraf det fremgår af konklusionen, at grisen har et kronisk nektrotiserende halebid med en alder på flere uger.

Spørgsmål 3:

Såfremt ovennævnte lægges til grund, har grisen derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?

Svar ad 3:

Ved ikke at være flyttet til sygesti straks efter det kunne konstateres, at halesåret ikke blot var ubetydeligt og overfladisk, og hér underkastet antibiotisk og smertestillende behandling, og samtidigt blevet forhindret i at lide yderligere overlast, har grisen været udsat for en betydelig grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe.

Rådet vil karakterisere forholdet som uforsvarlig behandling af dyr.

Sagens omstændigheder:

Den 1. oktober 2012 foretoges nyt kontrolbesøg på bedriften, hvor de i bilag lb nævnte forhold blev ob­serveret:

Gris 1, Sektion 14, ventil 149. Gris på ca. 15 kg i fællessti med ca. 20 andre grise af samme størrelse. Grisen havde navlebrok (ca. 8 cm i diameter) med en sårdannelse (ca. 2 cm i diameter) og åben brokport til bughulen. Ejer oplyste, at grisen ikke var behandlet eller tilset af dyrlæge. Ved palpation viste grisen ikke tydelige tegn på smerte, men afværgereaktioner fra grisen ville under alle omstændigheder være sva­ge, da grisen, som vist på billedet (første foto i bilag lb), blev holdt i bagbenene under denne del af un­dersøgelsen. Varigheden af lidelsen vurderes at være ca. 1 uge.

Spørgsmål 4:

Såfremt ovennævnte lægges til grund, har grisen derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?

Svar ad 4:

Ved ikke at være blevet flyttet til en sygesti straks efter det var konstateret, at der var sår på broksækken, har grisen ikke været beskyttet bedst muligt imod at lide yderligere overlast. Små navlebrok er underkastet de samme krav til forebyggelse af unødig lidelse, og væsentlig ulempe som andre overfladiske læsioner. Et brok på under 15 cm i diameter hos en lille gris kan i den sammenhæng være en større risiko end et brok større end 15 cm på en stor gris.

Det er Rådets vurdering, at grisen har været udsat for en betydelig grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Rådet vil karakterisere forholdet som uforsvarlig behandling af dyr. 

Sagens omstændigheder:

Gris 2, Sektion 14, ventil 159. Gris på ca. 10 kg i fællessti med ca. 20 andre lidt større grise (ca. 15 kg). Grisen var nedstemt, afkræftet og kunne næsten ikke gå, da den havde balanceproblemer. Mulig diagnose: Meningitis (hjernebetændelse). Bugen var let udspilet, hvilket kan skyldes manglende protein (manglende ædelyst i længere tid). Ejer oplyste, at grisen ikke var behandlet eller tilset af dyrlæge. Varigheden af li­delsen vurderes at være mere end 1 uge. (Se andet og tredje foto i bilag lb).

Spørgsmål 5:

Såfremt ovennævnte lægges til grund, har grisen derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?

Svar ad 5:

I besvarelsen af spørgsmål 5 har Rådet lagt vægt på de sagsakter, der omhandler den staldansvarlige medarbejders udtalelser til politiet. Det er ikke muligt ud fra de kliniske observationer at vurdere lidelsens alder. Meningitis (hjernehindebetændelse) kan opstå helt akut og uden forudgående sygdomstegn.

Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Enhver der holder dyr, skal sørge for at dyret tilses mindst én gang om dagen.

Ved ikke straks efter, at lidelsen var konstateret af medarbejderen om morgenen den 1. oktober, at være flyttet til sygesti og her underkastet behandlingen med antibiotika har grisen ikke været beskyttet bedst muligt imod at lide yderligere overlast. Herved har grisen været udsat for en bety-delig grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom den heller ikke har været behandlet omsorgsfuldt under hensyn til dens fysiologiske og adfærdsmæssige behov.

Rådet vil karakterisere forholdet som uforsvarlig behandling af dyr.

Spørgsmål 6:

Såfremt det lægges til grund at grisen samme morgen den 1. oktober 2012 af en ansat i besætningen var blevet behandlet med ca. 1 ml. Novobutin mod hjernebetændelse ændrer dette ved svaret ad spørgsmål 5 og i bekræftende fald, hvordan?

Svar ad 6:

Nej. Se i øvrigt svar ad 5.

Sagens omstændigheder:

Gris 3, Sektion 5, ventil 37. Gris på ca. 25 kg i fællessti med ca. 20 grise af tilsvarende størrelse. Grisen havde blødende halesår, formodentligt efter halebid. Der var tegn på at halen havde været udsat for bid tidligere, da der var en rand af granulationsvæv (helingsvæv) i randen af det blødende sår. Ejer oplyste, at grisen ikke var behandlet eller tilset af dyrlæge. Varigheden af lidelsen vurderes til at være mere end 1 døgn. (Se fjerde og femte foto i bilag lb).

Spørgsmål 7:

Såfremt ovennævnte lægges til grund, har grisen derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?

Svar ad 7:

Lægges det til grund, at grisen havde haft et halebid tidligere (beskrivelsen af arvævsdannelsen på halen) var det blødende sår et udtryk for en forværring af en eksisterende tilstand, hvor grisen ikke længere var beskyttet tilstrækkeligt imod at lide yderligere overlast. Grisen skulle derfor have været flyttet til sygesti straks efter, at de nye bidskader var opstået. Rådet vurderer, at grisen herved har været udsat for en betydelig grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom den ikke har været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til dens sundhedsmæssige behov.

Rådet vil karakterisere forholdet som uforsvarlig behandling af dyr. 

Sagens omstændigheder:

Gris 4, Sektion 9, ventil 74. Gris på ca. 20 kg i fællessti med ca. 20 grise af tilsvarende størrelse. Grisen havde en klovbyld på højre bagben og var moderat støttehalt (tog hurtigt vægten af benet for hvert skridt) på dette ben. Ejer oplyste, at grisen ikke var behandlet eller tilset af dyrlæge. Varigheden af lidelsen vur­deres at være mere end 1 døgn. (Se sjette foto i bilag lb).

Spørgsmål 8:

Såfremt ovennævnte lægges til grund, har grisen derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?

Svar ad 8:

Lægges observationerne d. 1. oktober fra Sektion 9, ventil 74 til grund, kan det konstateres, at en synligt halt gris med en hævelse (klovbyld) på højre bagben gik rundt i fællesstien. Den var iflg. det oplyste ikke behandlet eller tilset af dyrlæge. Det er ikke muligt ud fra det foreliggende billedmateriale at vurdere den præcise alder eller karaktér af lidelsen, men en fast hævelse omkring en klov (klovbyld) vil sædvanligvis ikke udvikles på mindre end ét døgn. Ved ikke at være blevet flyttet til særlig sygesti og hér sat i medicinsk behandling eller ved straks at være aflivet har grisen været udsat for en betydelig grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom den ikke har været behandlet omsorgsfuldt under hensyn til dens sundhedsmæssige behov.

Rådet vil karakterisere forholdet som uforsvarlig behandling af dyr.

Spørgsmål 9:

Såfremt sagen i øvrigt giver Rådet anledning til bemærkninger, bedes disse ligeledes anført i Rådets svar.

Svar ad 9:

Fødevarestyrelsens observationer ved besøgene den 7. august og den 1. oktober 2012 giver anledning til overvejelser omkring effektiviteten af besætningens egenkontrolprogram. Specielt synes der at være alvorlige usikkerheder omkring diagnostik af kronisk, uhelbredelige og smertefulde lidelser, hvor tilkaldelse af dyrlæge eller omgående aflivning af dyrene havde været på sin plads.

Afgørelse:

Tiltalte blev straffet med bøde på 10.000 kr.