2014-32-014-00013

Handlet hest blev efterfølgende konstateret halt

04-11-2015

Skrivelse af 16. december 2014 fra advokat (B-2776-11).
En international springhest blev i marts 2006 solgt fra Tyskland til Norge. Hesten blev returneret i november samme år med baggrund i diverse ortopædiske problemer resulterende i halthed, der ikke blev nærmere specificeret i sagen. Seks uger senere blev hesten solgt igen, men nu fra et andet firma i Danmark. Hesten blev handelsundersøgt på et hestehospital for køb af dyrlæge 1. Der blev noteret enkelte kliniske bemærkninger samt enkelte røntgenologiske bemærkninger, som dyrlæge 1 ikke vurderede, ville kunne få betydning for hestens fremtidige brug. Hesten blev handlet 1. februar 2007, 14 dage efter købsundersøgelsen. 
Hesten startede herefter i stævne d. 25. marts 2007, inden den, d. 6. april 2007 ved indsyningen til et stævne i Polen vurderedes, at være halt på højre bagben, omend hesten den følgende dag blev indsynet haltfri og startede i stævnet. Hesten blev herefter undersøgt for halthed på hestehospitalet d. 16./17. april 2007, men nu af dyrlæge 2, som udfra diagnostiske blokader samt røntgen stillede diagnosen: kronledsringfod højre bag samt erklærede, at lidelsen med stor sandsynlighed kunne tilbagedateres til handelstidspunktet. 
Et år senere, maj 2008, undersøgtes hesten igen nu af dyrlæge 3 i nærværelse af alle parter i sagen. Dyrlæge 3 konkluderede, at hesten var halt på begge bagben. Halthedsudredningen indikerede, at årsagen til haltheden i begge bagben var at finde i kodeleddet samt i de umiddelbare omgivelser, specielt gaffelbåndsgrenene samt disses tilhæftning på kodesenebenene. Ultrasonografisk blev der påvist stærk fortykkelse af den indvendige gaffelbåndsgren på begge bagben.

Rådet udtalte 4. november 2015:

Spørgsmål I:

Hvilke radiologiske forandringer havde hesten d. 16. januar 2007 sammenlignet med en hest uden radiologiske fund af nogen art?

Foreligger der belæg i røntgenbillederne fra 2007 for, at hesten henholdsvis a) d. 16. januar 2007, og/ eller b)  d. 1. februar 2007 havde

a. kronledsringfod på højre bagben eller spiren hertil?
b. en cyste i kronbenet på højre bagben op mod kronleddet,
c. basalmus i venstre bagbens kode indvendigt og/eller udvendigt eller spiren hertil?
d. de forreste, øverste konturer af kodebenet på venstre forben og venstre bagben var sæde for uregelmæssige konturer og strukturerede forandringer og uregelmæssig struktur under ledbrusken foran på pibeknoglen?
e. mus i begge haseled?
f. anstrengte vækstlinier og ledbåndsknuder?
g. leist i højre bagben?
h. den nederste kontur af skinnebenet i begge haser var uregelmæssige med et fritliggende knoglelegeme, særlig i HB - A5?
i. ledbåndsknuderne og tidligere vækstlinier findes at være sæde for uregelmæssig struktur og nydannelser, eventuelt som følge af, at hesten er vokset stærkt på et tidligere tidspunkt og måske mangel på mineralstof tilskud?

Er de enkelte røntgenfund beskrevet retvisende i dyrlægeerklæringen på formular om røntgenundersøgelsen d. 16. januar 2007, bilag 2, side 3?

Svar ad spørgsmål I:

Rådet finder det vigtigt at påpege, at røntgenbillederne optaget 16. januar 2007 var oversigtsbilleder optaget i standardiseret format i forbindelse med en købsundersøgelse af en klinisk normal hest, hvorimod røntgenbillederne optaget 16. april 2007 er optaget som led i en problemorienteret udredning af et halthedsproblem.

Implicit vil den senere undersøgelse i forbindelse med halthed fokusere på et bestemt område og generelt involvere flere røntgenprojektioner af et bestemt område end handelsundersøgelsen, som normalt inkluderer en såkaldt standard handelsrøntgenundersøgelse som udarbejdet af Den Danske Dyrlægeforening.

Denne undersøgelse indbefatter 14 projektioner, hvor der med hensyn til bagbens tåled kræves en lateromedial projektion, dvs. sideprojektion.

På billederne optaget i forbindelse med købsundersøgelsen 16. januar 2007 finder Rådet, at dyrlæge 1's noterede kommentarer omkring remodellering af kodebenet dorsoproksimalt i venstre forben og venstre bagben samt OCD fragmenter (mus) ved crista intermedia af tibia i begge haser er korrekt observeret og risikovurderet for en ældre hest uden kliniske symptomer (bilag 2, side 3).

Det kan ikke udelukkes, at der foreligger et mindre fragment i den proksimale ledflade af kodebenet i venstre bagkode, men det kan ikke bekræftes ud fra den foreliggende standard projektion af tåleddene.

Rådet skal understrege, at der ikke foreligger grundlag for diagnosen kronledsringfod i hverken venstre eller højre bagbens kronled på røntgenoptagelserne af 16. januar 2007.

Rådet finder at røntgenbillederne optaget 16. april 2007 i forbindelse med en problemorienteret halthedsundersøgelse viser følgende forandringer:

1. Skråprojektionerne af højre bagbens kronled viser mild knoglefragmentering distalt for kronleddet medialt og lateralt for midtlinjen, hvorfor disse forandringer heller ikke på dette tidspunkt ses på sideprojektionen af kronleddet. Forandringerne må beskrives som værende ekstra-artikulære.
2. Dorsopalmar projektionen af højre bagbens kronled viser svag forsnævring af kronleddet medialt, som imidlertid kunne være helt eller delvist resultat af belastningen af benet i forbindelse med røntgenoptagelsen. Dette kan ikke iagttages på en sideprojektion af tåleddene, hverken 16. april 2007 eller 16. januar 2007.
3. Der iagttages en mindre subchondral knoglecyste i den proximale ende af kronbenet men uden tydelig forbindelse til kronleddet. Denne cyste kan ikke iagttages på sideprojektion af tåleddene.

Rådet konkluderer derfor, at der muligvis er tegn på tidlige artikulære forandringer i kronleddet på dette tidspunkt, men at disse forandringer ikke kunne demonstreres på røntgenbillederne i forbindelse med handelssundersøgelsen.

Spørgsmål II:

Hvorledes bør en hest med pågældende radiologiske fund placeret henholdsvis på en formular om røntgenundersøgelse af en hest med følgende muligheder for afkrydsning

  • Der er ikke fundet røntgenologiske forandringer.
  • De røntgenologiske fund (pkt. ____) anses ikke at få betydning for hestens fremtidige brug.
  • De røntgenologiske forandringer (pkt. ____) anses på baggrund af den kliniske undersøgelse og den påtænkte anvendelse af hesten at ____ kunne få betydning /____ ikke at kunne få betydning.
  • De røntgenologiske forandringer (pkt. ____) er af så omfattende karakter, at de anses at få betydning for hestens fremtidige brug.
  • Betydningen af de røntgenologiske forandringer (pkt. ____) kan ikke vurderes uden klinisk undersøgelse og oplysning om den påtænkte anvendelse af hesten.

    og på en formular om (samlet) sundhedsundersøgelse af hesten inkl. fuld røntgen med følgende muligheder for afkrydsning

  • Hesten udviser dags dato en sundhedstilstand uden anmærkninger. Der er ingen veterinære anmærkninger i forbindelse med den påtænkte anvendelse af heste.
  • Hestens sundhedstilstand er d.d. ikke uden anmærkninger (jf. pkt. ____). Disse antages ikke at påvirke den påtænkte anvendelse af hesten.
  • Hestens sundhedstilstand er d.d. ikke uden anmærkninger (jf. pkt. ____). Det kan ikke udelukkes, at disse kan påvirke den påtænkte anvendelse af hesten.
  • Hestens sundhedstilstand er d.d. ikke uden anmærkninger (jf. pkt. ____). Disse antages at påvirke den påtænkte anvendelse af hesten.
  • Hestens sundhedstilstand er d.d. ikke uden anmærkninger (jf. pkt. ____). Disse antages at have eller få betydning for enhver anvendelse af hesten.
  • Yderligere undersøgelser er nødvendige for konklusion.

Svar ad spørgsmål II:

Rådet finder, at dyrlæge 1's konklusion med hensyn til henholdsvis røntgenundersøgelsen og den kliniske undersøgelse er korrekt (som indikeret i Bilag 2, side 1 og side 3). Det skal dog anføres, at de under punkt 11 anførte bemærkninger i bilag 2: røntgenundersøgelse, ikke kan kommenteres, idet disse billeder ikke har været forelagt Rådet.

Spørgsmål III:

Hvor lang tid vil det med overvejende sandsynlighed tage for en kronledsringfod på højre bagben på en hest som den d. 16. april 2007 på den pågældende hest konstaterede at udvikle sig fra den første spæde spire, til der foreligger en lidelse af det omfang, der blev konstateret d. 16. april 2007.

Hvor lang tid vil det med overvejende sandsynlighed tage for de øvrige radiologiske forandringer, som Det Veterinære Sundhedsråd måtte konstatere på røntgenbillederne af 16. januar og 16. april 2007 at udvikle sig.

Svar ad spørgsmål III:

Rådet finder, at de beskrevne forandringer ved kronleddet d. 16. april 2007 primært er ekstra-artikulære og kunne have været opstået som følge af traume(r) over en 2-3 måneders periode.

Den omtalte subchondrale knoglecyste vil sandsynligvis ligeledes kræve en periode på 3-6 måneder for at fremstå i den pågældende form. Rådet finder det vanskeligt at vurdere den kliniske relevans af en lednær cyste uden tydelig kommunikation til leddet.

Spørgsmål IV:

Hvor lang tid vil det med stor sikkerhed tage for en kronledsringfod på højre bagben på en hest som den d. 16. april 2007 på den pågældende hest konstaterede at udvikle sig, til der foreligger en lidelse af det omfang, der blev konstateret d. 16. april 2007.

Hvor lang tid vil det med stor sikkerhed tage for de øvrige radiologiske forandringer, som Det Veterinære Sundhedsråd måtte konstatere på røntgenbillederne af 16. januar og 16. april 2007 at udvikle sig fra den første spire hertil.

Svar ad spørgsmål IV:

Se svar ad spørgsmål III.

Spørgsmål V:

Hvor stor grad af sandsynlighed foreligger der for, at hesten a) d. 1. februar 2007 led af en væsentlig veterinær fejl, der i løbet af samme år ville nedsætte eller udelukke hestens fremtidige benyttelse til konkurrencer i ridebanespringning på højt internationalt niveau b) for at spiren hertil forelå d. 1. februar 2007?

Svar ad spørgsmål V:

Med henvisning til det vedlagte materiale omkring hestens salg til Norge samt hestens returnering på veterinært grundlag, mere specifikt halthed, finder Rådet det ikke usandsynligt, at en ældre springhest efter en international karriere kunne have forskellige halthedsudløsende problemer og derfor, kun 6 uger efter at hesten blev returneret fra Norge, ved købstidspunktet d. 1. februar 2007 led af en eller flere veterinære fejl, der blev årsagen til hestens nedsatte anvendelse til ridebanespringning på højt internationalt niveau senere samme år.

Rådet finder det imidlertid ikke muligt at konkludere, at de halthedsdokumenterede problemer ikke kunne være opstået efter købet den 1. februar 2007. Rådet finder, at dyrlæge 1's observationer, vedrørende at hesten ikke udviste halthed på undersøgelsestidspunktet, er i overensstemmelse med ovenstående besvarelse af spørgsmålet.

Spørgsmål VI:

Må det ved handelsundersøgelse af en 12 år gammel hest, der har været benyttet og af køber skal benyttes til ridebanespringning på højt internationalt niveau, og som skal handles for en købesum i størrelsesordenen kr. 450.000,00, under de foreliggende omstændigheder anses for tilstrækkeligt at optage røntgenbilleder af tåled på bagben i lateromedial projektion (ML) (lige fra siden), eller bør der tillige optages røntgenbilleder af tåled i skråoptagelser (DLPMO, DMPLO) og/eller sagittaloptagelse (DP)?

Svar ad spørgsmål VI:

Rådet finder, udfra de optagede 14 standard røntgenprojektioner samt den kliniske undersøgelse, at der på tidspunktet for undersøgelsen ud fra et veterinærfagligt synspunkt ikke var grundlag for, at dyrlæge 1 skulle have optaget yderligere projektioner af tåleddene.

Køber kunne imidlertid eventuelt have anmodet om, at flere projektioner skulle have været optaget f.eks. med baggrund i hestens alder eller hestens pris, eller dyrlægen kunne have foreslået dette.

Spørgsmål VII:

Kan longering af en hest på ridehusbund karakteriseres som longering a) på hård bund eller b) som en bund mellem hård og blød bund, svarende til komprimeret stabil grus,

a. i almindelighed,
b. hvis pågældende ridehusbund måtte være hårdere yderst langs barrieren (i "hovslaget") men blød i den øvrige del af ridehuset, se venligst bilag 34.

Svar ad spørgsmål VII:

Ad a.
Rådet finder, at longering i et ridehus på en normal ridehusbund i almindelighed ikke vil kunne betegnes som hård bund.

Ad b.
Rådet kan ikke afvise, at det kan karakteriseres som longering på hård bund. Rådet finder, at det kræver en konkret vurdering af pågældende forhold, hvilket ikke er muligt ud fra det foreliggende materiale.

Rådet skal anføre, at det kan være nødvendigt at bruge de under a nævnte forhold som et kompromis på konkrete forhold, herunder hvilke muligheder der findes for longering på den pågældende lokalitet og på det pågældende tidspunkt samt udendørs underlags forhold, vejrliget den pågældende dag samt hestens temperament. Hvis faciliteterne udendørs vurderes som uegnede med risiko for at hesten glider og vælter på grund af en glat overflade, er en ridehusbund ofte det eneste alternativ for longering.

En ridehusbund bestående af komprimeret stabil grus, hvis dette er tilfældet, ville være en ideel, skridsikker bund til longering på fast underlag.

Rådet finder ikke, at det ud fra bilag 34 fremgår, hvorledes fastheden af underlaget er konstrueret i den pågældende situation.

Spørgsmål VIII:

Kan longering af en hest i et ridehus som afbilledet i bilag 36, venstre spalte midt, karakteriseres som longering på hårdt underlag?

Svar ad spørgsmål VIII:

Rådet finder det ikke muligt ud fra bilag 36 at vurdere fastheden af underlaget i ridehuset.

Spørgsmål IX:

Bør en klinisk handelsundersøgelse af en 12 år gammel konkurrencehest, der i årevis har været benyttet til international ridebanespringning på højt niveau, og som skal handles for kr. 450.000,00, omfatte longering af hesten på hårdt underlag?

Det Veterinære Sundhedsråds opmærksomhed henledes i den forbindelse på

a. afgørelsen fra Ankenævnet for Dyrlæger i sag 09.06616, bilag 61,
b. de som bilag 62 - 68 fremlagte print af hjemmesider fra en række danske heste-praktiserende dyrlægeklinikker, og
c. punkt "13. Bevægelse", stk. 4, i den som bilag 73 fremlagte vejledning fra Den Danske Dyrlægeforening, Sektion vedr. Heste - SVH til brug ved sundhedsundersøgelse af heste til handel og/eller forsikring.

Svar ad spørgsmål IX:

Rådet bemærker, at bilag 73 beskriver, at en hest ved handelsundersøgelse bør longeres på et "plant skridsikkert underlag" samt på hård bund, og at såfremt disse forhold ikke foreligger, skal en begrundelse for udeladelse beskrives.

Rådet finder, at uanset hvorvidt det drejer sig om en yngre hest, som endnu ikke er i ridning eller det drejer sig om en ældre konkurrencehest, vil der ofte være situationer, hvor et skridsikkert hårdt underlag til longering ikke findes, eller hvor visse omstændigheder gør, at det ikke er risikofrit at longere hesten på fast
bund under de givne forhold. Dette kunne for eksempel være, at hesten er for exciteret, enten generelt eller på grund af vejrforholdene, eller at vejrforholdene gør, at underlaget ikke længere er skridsikkert. Slidte, og derved glatte sko samt brede specialsko såsom egg-bar eller heart-bar sko, øger ligeledes risikoen ved longering på hård bund. Endvidere er den information, der indhentes ligeledes ringe, såfremt hesten er usikker overfor underlagets beskaffenhed og sikkerhed.

Det vil ikke sjældent vurderes som værende for risikabelt at longere på hård bund, idet heste er blevet alvorligt beskadiget ved denne procedure.

Spørgsmål X:

Såfremt følgende lægges til grund - hvilket der ikke på alle punkter foreligger enighed mellem parterne om -

at hesten ved dyrlægeundersøgelse i Norge d. 3. juli 2006 blev konstateret 2 gr. halt ved bøjeprøve af has på højre bagben, 1 - 2 gr. halt ved bøjeprøve af koden på højre bagben og 2 gr. halt på højre bagben ved longering på venstre volte,

at hesten i forbindelse med handelsundersøgelsen d. 16. januar 2007 ikke blev longeret på hårdt underlag men alene i et ridehus,

at hesten i de følgende måneder ikke blev udsat for noget traumatisk men alene trænet normalt,

at hesten ved deltagelse i det første stævne efter handelen, et internationalt ridestævne d. 5. april 2007, hvor kriteriet ifølge FEI´s regler er, hvorvidt hesten er "fit to compete" og FEI udtrykkeligt angiver, at undersøgelsen ikke er på niveau med undersøgelsen ved en handelsundersøgelse, jfr. bilag 71,

blev afvist fra deltagelse efter rutinemæssig indledende mønstring ca. 20-30 meter ligeud i trav, hvor hesten blev mønstret på hårdt underlag, som følge af halthed på højre bagben, men

blev godkendt til deltagelse uden anmærkninger under fornyet mønstring under dyrlægeundersøgelse den følgende dag, hvor mønstringen fandt sted på blødt underlag,

røntgen af hestens højre bagben d. 16. - 17. april 2007 viste en aktiv kronledsringfod med store nydannelser omkring indersiden af kronled, og 

hesten ved undersøgelsen 16. april 2007 var halt 2½ grad på højre bagben

anmodes Det Veterinære Sundhedsråd om at oplyse, graden af sandsynlighed for, at hesten havde udvist kliniske symptomer ved handelsundersøgelsen d. 16. januar 2007, hvis longeringen havde fundet sted på et hårdt underlag som f.eks. asfalt, SF-sten eller gårdsplads af fast komprimeret grus.

Svar ad spørgsmål X:

Rådet finder, at spørgsmålet er af hypotetisk og spekulativt karakter, og Rådet kan ikke med nogen grad af veterinærfaglig sikkerhed besvare spørgsmålet. Rådet skal blandt andet henvise til, at det af sundhedsundersøgelsesattesten af 16. januar 2007 fremgår, at hesten blev longeret på både hård og fast bund uden anmærkninger. Endvidere fremgår det ud fra de foreliggende røntgenbilleder, at hesten ikke havde diagnosen aktiv ringfod på dette tidspunkt. Det fremgår heller ikke, hvorvidt hesten forud for undersøgelsen har været i arbejde i perioden 3. juli 2006 – 16. januar 2007.

Spørgsmål XI:

Hvor lang tid bør der påregnes til en hestepraktiserende dyrlæges foretagelse af en udtømmende

a. klinisk og
b. røntgenologisk

handelsundersøgelse af en 12 år gammel konkurrencehest, der i årevis har været benyttet til international ridebanespringning på højt niveau, og som skal handles for kr. 450.000,00, inkl. 23 røntgenbilleder, herunder 5 projektioner af hestens ryg?

Svar ad spørgsmål XI:

Rådet finder det sandsynligt, at den kliniske undersøgelse, uden besigtigelse/undersøgelse under rytter, ville vare ca. 1-2 timer. Røntgenundersøgelsen foretages ofte af en tekniker, mens vurderingen af de 23 digitale billeder af en erfaren dyrlæge skønnes at tage 10-30 minutter.

Spørgsmål A:

Det Veterinære Sundhedsråd bedes på baggrund af de i sagen fremlagte røntgenbilleder fra henholdsvis Tyskland fra 2005 og handelsundersøgelsen d. 16. januar 2007 beskrive, om hesten d. 16. januar 2007 havde radiologiske forandringer, som ikke også fremgik af røntgenbillederne fra Tyskland fra 2005.

Det Veterinære Sundhedsråd bedes i fortsættelse heraf redegøre for, hvilken betydning det havde for vurdering af røntgenbillederne af 16. januar 2007, om der i det eventuelt stedfundne omfang forelå tilsvarende radiologiske fund på røntgenbillederne fra 2005.

Kan det på baggrund af røntgenbillederne i sagen konstateres, om hesten henholdsvis a) d. 16. januar 2007 og/eller b) d. 1. februar 2007 havde

a. kronledsringfod på højre bagben eller spiren hertil ?
b. en cyste i kronbenet på højre bagben op mod kronleddet ?
c. basalmus i venstre bagbens kode indvendigt og/eller udvendigt eller spiren hertil ?
d. de forreste, øverste konturer af kodeben på venstre forben og venstre bagben var sæde for uregelmæssige konturer og strukturerede forandringer og uregelmæssig struktur under ledbrusken foran på pibeknoglen ?
e. mus i begge haseled ?
f. anstrengte vækstlinier og ledbåndsknuder ?
g. i højre bagben (A11) tydelig "Leist" (ligamenttilhæftnings reaktion) bag på kodebenet og måske begyndende uregelmæssig knoglenydannelser foran på kronbenet ?
h. i begge haser den nederste kontur af skinnebenet uregelmæssige med et fritliggende knoglelegeme (størst i højre bagben - A5) ?
i. i ryg-billederne et enkelt sted bag i sadellejet 2 torntappe med meget lille afstand mellem disse ?
j. generelt i ledbåndsknuderne og tidligere vækstlinier sæde for uregelmæssig struktur og nydannelser, f.eks. som følge af, at hesten har vokset stærkt på et tidligere tidspunkt og måske mangel på mineralstof tilskud ?

Det Veterinære Sundhedsråd bedes ved hvert svar oplyse, om pågældende radiologiske fund kan konstateres på røntgenbillederne fra Tyskland fra 2005, røntgenbillederne fra 16. januar 2007 og/eller røntgenbillederne fra 16./17. april 2007.

Svar ad spørgsmål A:

Rådet er i besiddelse af 14 analoge røntgenbilleder, som imidlertid ikke kan identificeres som hørende til sagen. Almindeligvis benyttes hestens navn, dato, ejers navn samt klinikkens navn som præges (Danagrafmærkning) på filmen til dokumentation i forbindelse med undersøgelsen.

Billederne af bagbenene er markeret henholdsvis R og L, mens billederne af forbenene er markeret henholdsvis HF og VF, hvilket ikke umiddelbart synes at indikere, at billederne er de omtalte billeder optaget i Tyskland i 2005, hvor disse markeringer hyppigst er VR, VL, HR og HL.

Billederne er af betydeligt dårligere kvalitet end de senere digitale røntgenbilleder.

Bilag 25 omtaler derimod: "digitale røntgenbilleder optaget i Tyskland på hesteklinikken i X d. 06.03.06", hvilket stemmer overens med, at det oplyses i bilag 21, at hesten blev købt i Tyskland i marts 2006.

Rådet finder ikke, at 14 uidentificerede røntgenbilleder kan lægges til grund for en veterinærfaglig vurdering i sagen.

Det bemærkes, at billederne kan være fra den samme patient, idet de samme forandringer kan påvises i begge haser, som senere dokumenteres ved købstidspunktet. Dyrlæge 1 refererer endvidere i sin røntgenkonklusion til: "røntgenbilleder fra X optaget 2005".

Såfremt der forelå tilsvarende røntgenfund i 2005 som ved købsundersøgelsen i 2007, vurderer Rådet, at dette, alt andet lige, reducerer betydningen af eventuelle forandringer, såfremt hesten har vist fortsat form i træning og konkurrence i den mellemliggende periode, hvilket dog ikke umiddelbart fremgår af sagens akter.

Ud fra de foreliggende røntgenbilleder optaget d. 16. januar 2007 kan det konkluderes, at hesten havde følgende forandringer:

  • et muligt mindre fragment i kodebenet i venstre bagbens kodeled (kan kun ses på billeder fra 16. januar 2007),
  • remodellering af den dorsoproximale kant af kodebenet i venstre forben og venstre bagben (kan ses på røntgenbillederne fra 16. januar 2007 og mindre tydeligt på venstre forben på de analoge billeder. Analoge billeder af venstre bagkode findes ikke), 
  • osteochondrose (mus) i begge haseled (kan ses på røntgenbillederne fra 16. januar 2007 samt på de analoge røntgenbilleder),
  • tætsiddende torntappe (ca. T17-T18) i ryggen (kan udelukkende ses på røntgenbillederne optaget 16. januar 2007).

Der er ikke belæg for at beskrive hverken kronledsringfod eller spiren hertil i højre bagben udfra de foreliggende røntgenbilleder.

Røntgenforandringer ved højre bagbens kronled, inklusiv en mindre knoglecyste samt ekstra-artikulære knoglenydannelser, kan ikke påvises før på røntgenbillederne optaget 16. april 2007.

Spørgsmål B:

Det Veterinære Sundhedsråd bedes på baggrund af alt det i sagen foreliggende redegøre for, om det har været i overensstemmelse med god dyrlægefaglig praksis ved en handelsundersøgelse d. 16. januar 2007 at skønne, at de konstaterede røntgenologiske forandringer ikke måtte antages at ville få betydning for hestens påtænkte anvendelse?

Svar ad spørgsmål B:

Rådet finder ud fra det forelagte, at det var veterinærfagligt korrekt ved handelsundersøgelsen d. 16. januar 2007, på baggrund af den kliniske undersøgelse samt hestens alder og tidligere dokumenterede konkurrenceresultater, at vurdere, at de konstaterede røntgenologiske forandringer ikke måtte antages, at ville få betydning for hestens påtænkte anvendelse, både med hensyn til OCD fragmenterne i haserne samt remodelleringen af kodebenet ved venstre forbens og venstre bagbens kodeled. Rådet bemærker dog, at en sådan vurdering eventuelt kan yderligere beskrives og forklares i købsattesten, omend dette ikke er standard.

Spørgsmål C:

Det Veterinære Sundhedsråd bedes på baggrund af de refererede halthedsundersøgelser af 22. og 26. maj 2008, herunder bedøvelsesprøver og ultralydsundersøgelser, redegøre for årsagerne til hestens halthedsproblemer på henholdsvis højre og venstre bagben?

Det Veterinære Sundhedsråd bedes i den forbindelse redegøre for den kliniske betydning af, hvad der punkt for punkt blev konstateret ved halthedsundersøgelsen d. 22. og 26. maj 2008, herunder de enkelte diagnostiske blokader?

Svar ad spørgsmål C:

Af de diagnostiske blokader kan følgende konkluderes:

Der sås ingen bedring ved bedøvelse distalt for kodeleddet på begge bagben.

Bedøvelse af kodeleddet resulterede i 80% bedring i venstre bagben og i 50% bedring i højre bagben.

Nerveblokade midt på piben i begge bagben eliminerede haltheden komplet i begge bagben. På baggrund af disse blokader vurderes det, at haltheden i begge bagben er siddende i og omkring kodeleddet.

Dette understøttes endvidere ultrasonografisk, hvor der ses en "tydeligt forstørret" indvendig gaffelbåndsgren ved begge bagkoder samt knoglenydannelser ved tilhæftningen af begge gaffelbåndsgrenene på kodesenebenene i begge bagkoder.

Idet der tidligere er beskrevet remodellering af den dorsoproximale kant af pibeknoglen i begge bagkoder, er det sandsynligt, at haltheden er en kombination af smerter fra kodeleddet samt gaffelbåndstilhæftningerne ved kodeleddet.

Spørgsmål D:

Såfremt Det Veterinære Sundhedsråd vurderer, at årsagen til hestens halthedsproblemer ved undersøgelserne d. 16. og 17. april 2007 findes i hestens gaffelbånd og gaffelbåndsgrene, anmodes Rådet om at redegøre for, a) om sådanne problemer i gaffelbånd og gaffelbåndsgrene sædvanligvis opstår akut eller over et længere tidsrum, og b) om sådanne problemer i gaffelbånd og gaffelbåndsgrene sædvanligvis opstår som følge af overbelastning, fejltråd eller andre årsager?

Svar ad spørgsmål D:

Halthedsudredningen som fandt sted 22. og 26. maj 2008 er foretaget af en anden dyrlæge og er mere detaljeret end undersøgelsen 16.-17. april 2007. For eksempel beskrives sidstnævnte undersøgelse kun som omfattende "lokale diagnostiske blokader af tåen" (ikke yderligere specificeret) og omfatter yderligere kun røntgen og ikke ultralyd, til trods for at der klinisk beskrives: "hævet i hele kodeledsregionen, incl. kodebøjning og hævet i gaffelbåndsgrenene på begge bagben".

Rådet finder på baggrund af ovenstående, at det er overvejende sandsynligt, at haltheden allerede i april 2007 udgik fra kodeled samt gaffelbåndsgrenene. Sådanne skader opstår oftest over et længere tidsrum som en opsummering af mindre, gentagne mikrotraumer (overbelastninger) som følge af trænings- samt
stævneaktivitet, sjældnere og ikke bilateralt, som følge af for eksempel fejltråd. Skader som disse er imidlertid også beskrevet som akut opstået i forbindelse med træning og konkurrence på en uegnet, ofte nyanlagt ridebanebund.

Spørgsmål E:

Det Veterinære Sundhedsråd bedes på baggrund af de refererede halthedsundersøgelser d. 22. og 26. maj 2008 redegøre for, om en hest med de her konstaterede problemer med gaffelbånd og gaffelbåndsgrene vil kunne bestå en sædvanlig handelsundersøgelsesbøjeprøve, såfremt problemerne i gaffelbånd og gaffelbåndsgrene var til stede på undersøgelsestidspunktet, og bøjeprøverne blev udført på ridehusbund? Det Veterinære Sundhedsråd bedes i fortsættelse heraf på baggrund af alt det i sagen foreliggende oplyse, om det er mest sandsynligt, a) at de konstaterede problemer i gaffelbånd og gaffelbåndsgrene var til stede på tidspunktet for handelsundersøgelsen d. 16. januar 2007, eller b) er opstået efter d. 16. januar 2007?

Svar ad spørgsmål E:

Rådet finder, at spørgsmålet er af spekulativ karakter. Rådet finder det lidet sandsynligt, at en hest med de beskrevne forandringer kunne bestå en sædvanlig handelsundersøgelse inklusiv bøjeprøver, omend en forklaring kunne være, at hesten ikke havde været i arbejde i perioden op til handelsundersøgelsen. Der er en 6 ugers periode fra hesten returneres fra Norge til Tyskland inden handelsundersøgelsen. Af bilag 21 beskrives det endvidere, at hesten allerede var halt ved ankomsten til Norge ca. 8 måneder tidligere (marts 2006) og blev halthedsudredt af en dyrlæge i Norge allerede 3. juli 2006, bilag 25. Det er ikke oplyst, om hesten er blevet redet efter denne dato, d.v.s hesten kunne have haft en periode på ca. ½ år med arbejdsro.

Ved undersøgelsen den 16.-17. april 2007 beskrives "hævet i hele kodeledsregionen, inc. kodebøjning og hævet i gaffelbånds-grenene på begge bagben". Disse kliniske observationer ses ikke at være beskrevet ved handelsundersøgelsen 16. januar 2007, dvs. 3 måneder tidligere.

Spørgsmål F:

Såfremt Det Veterinære Sundhedsråd vurderer, at hesten havde problemer med gaffelbånd og gaffelbåndsgrene medio april 2007, bedes Rådet redegøre for, om der forelå risiko for, at problemerne blev forværret ved hestens deltagelse i 2 konkurrencer ved et ridestævne primo april 2007?

Svar ad spørgsmål F:

Ja dette ville kunne øge risikoen for en forværring jvf. svar ad spørgsmål D afsluttende bemærkning vedrørende betydningen af for eksempel ridebanens beskaffenhed.

Spørgsmål G:

Det Veterinære Sundhedsråd bedes redegøre for, om en hest a) radiologisk og/eller b) klinisk set kan lide af kronledsringfod, hvis hesten ikke bliver haltfri efter en korrekt bedøvelse af kronleddet?

Svar ad spørgsmål G:

Rådet finder det usandsynligt, at hesten ikke blev tydeligt forbedret (50% eller mere) efter korrekt kronleds analgesi, hvis den led af kronledsringfod, selvom en del af smertekomplekset kan, og ofte vil, udgå fra den subchondrale knogle og ekstra-artikulære strukturer. I så fald ville hesten forventes at blive haltfri efter
bedøvelse af nervus plantaris abaxialt lige distalt for kodesenebenene, hvilket ikke var tilfældet, jf. spørgetemaet af 2. december 2014, side 3-5, vedrørende undersøgelse af hesten foretaget 22. maj 2008.

Spørgsmål H:

Det Veterinære Sundhedsråd bedes redegøre for, hvornår en omhyggelig hestepraktiserende dyrlæge bør udføre skråfotos ved handelsundersøgelse af en hest?

Det Veterinære Sundhedsråd bedes redegøre for, om der på baggrund af handelsundersøgelsen d. 16. januar 2007, de herunder optagne røntgenbilleder og de tidligere røntgenbilleder fra Tyskland fra 2005 foreligger veterinære forhold, som efter Rådets opfattelse burde give en omhyggelig hestepraktiserende dyrlæge anledning til at udføre skråfotos.

Svar ad spørgsmål H:

Det er Rådets opfattelse, at en handelsundersøgelse, såfremt andet ikke er rekvireret, er ledsaget af en såkaldt standard røntgenundersøgelse som led i en oversigtsvurdering af de mest relevante regioner af hesten, jvf. afsnit 1 i svar ad spørgsmål 1 og forklaret i bilag 8.

Projektioner udover de såkaldte, ovenfor refererede standard projektioner, bør optages ved klinisk mistanke om et problem i et område hvilket iflg. bilag 8 ikke var tilfældet med hensyn til kronleddet på højre bagben.

Rådet finder derfor ikke, at der ud fra de givne oplysninger i sagen, var baggrund for at optage yderligere projektioner.

Afgørelse:

Sagen blev forligt således, at:

Appellanten, A, hæver ankesagen mod appelindstævnte 1 (B).

Appellanten betaler inden 19. januar 2016 til dækning af sagsomkostninger til appelindstævnte 1 (B) for byret og landsret kr. 150.000 rentefrit.

Rentefriheden er betinget af rettidig effektiv betaling.

Såfremt anførte beløb ikke betales rettidigt, skal appellanten betale sædvanlig procesrente af kr. 100.000 (sagsomkostninger for byretten) fra d. 29. august 2011 og af kr. 50.000 (sagsomkostninger for Østre Landsret) fra d. 19. januar 2016, for begge beløb til betaling sker.

Sagen forliges i forholdet mellem appellanten, A, og appelindstævnte 2, (C), på vilkår, at ingen af parterne betaler noget til den anden part, hverken som hovedstol, renter eller sagsomkostninger for byret eller landsret.
Appellanten hæver således sagen overfor appelindstævnte 2 (C) på vilkår, at hver part betaler sine egne sagsomkostninger.

Appellanten anerkender, at appelindstævnte 2 (C) ikke har udvist fejl eller forsømmelser i forbindelse med handelsundersøgelse af den omhandlede hest.

I det indbyrdes forhold mellem de to appelindstævnte sluttes sagen på vilkår, at ingen af de appelindstævnte skal betale noget til den anden appelindstævnte. Ingen af de appelindstævnte skal således betale sagsomkostninger til den anden appelindstævnte.