2014-32-013-00005

Hest handlet - efterfølgende blev det opdaget at den havde diastemer

30-01-2015

Skrivelse af 1. august 2014 fra advokat (BS 99-48/2014).
En islænderhest blev i september måned handlet. På sundhedsformularen fremgik det, at hesten ikke var blevet undersøgt med mundspærre, og at hesten havde lidt tandspidser ellers intet unormalt. Efterfølgende fandt køber, at hesten tabte sig, og rekvirerede en dyrlæge i november måned til tjek af tænder. Denne fandt ved pålægning af mundspærre, at hesten havde bl.a. havde diastemer (mellemrum mellem tænderne), tandkødbetændelse, lille underbid og tandsten i både overmund og undermund. Sælger havde tidligere haft hestens tænder undersøgt og behandlet. Af disse tandkort fremgik det, at hesten bl.a. havde diastemer, der var boret ud, samt at der var niveauforskel på nogle af tænderne. Sælger sagde efterfølgende, at han havde lagt tandkortene i hestepasset, som var lagt til dyrlægen. Køber lagde sag an mod sælger og handelsundersøgende dyrlæge.  

Rådet udtalte 30. januar 2015:

Spørgsmål 1:

Det Veterinære Sundhedsråd bedes ud fra sagens akter, herunder bilag 1, 5 og 9 samt bilag 12 vurdere, om handelsundersøgelsen er udført i overensstemmelse med god skik for handelsundersøgelser i relation til hestens tænder.

Herunder bedes Det Veterinære Sundhedsråd oplyse, hvilke undersøgelser af hestens mund en dyrlæge bør foretage i forbindelse med en sædvanlig handelsundersøgelse, herunder om der bør bruges mundspærre, hvis ikke vished for hestens tandstilling mm kan sikres uden anvendelse af dette redskab.

Det Veterinære Sundhedsråd bedes begrunde sit svar.

Svar ad 1:

En sundhedsundersøgelse i forbindelse med en handelsundersøgelse skal ikke opfattes og tolkes som en detaljeret undersøgelse af samtlige hestens regioner og organer, undersøgelsens metoder er derfor i almindelighed begrænset til inspektion (se), palpation (føle), auskultation (lytte) og at lugte.

Rådet finder, at undersøgelse af mundhulen hos hesten kan udføres som beskrevet i Vejledning vedr. Sundhedsundersøgelse, udarbejdet af Sektion vedr. Heste – SVH, 3.rev.udg. 2007, som beskriver, at undersøgelse af mundhulen sker uden mundspærre, men at mundspærre eventuelt kan anvendes.

Såfremt der ved en handelsundersøgelse bliver oplyst, eller der findes indikation for brug af mundspærre, finder Rådet, at det kan aftales med rekvirenten og ejer, hvorvidt denne undersøgelse skal foretages. I denne sag angiver dyrlægen korrekt på attesten, at mundspærre ikke blev anvendt.

Det er ikke muligt for Rådet, at vurdere hvorvidt dyrlægen på forhånd var informeret om, at hesten tidligere havde været behandlet for tandlidelser eller havde bideflade forandringer.

Rådet finder at bilagene 5, 9 og 12 omhandler detaljeret undersøgelse af mundhulen hos hesten, hvor der konstateres problemer, dels med at æde, dels rådden lugt ud af munden og at hesten taber sig. Forhold der ikke behøver at have været til stede eller synlige for dyrlægen ved handelsundersøgelsen den 2. september 2013.

Spørgsmål 2:

Det Veterinære Sundhedsråd bedes oplyse, om det er korrekt, når det anføres, at en undersøgelse med mundspærre altid fordrer bedøvelse af hesten, herunder om denne fremgangsmåde i givet fald bør følges, hvis ikke vished for hestens tandstilling mm kan sikres uden anvendelse af dette redskab.

Svar ad 2:

Rådet finder, at pålægning af mundspærre oftest vil fordre sedation af hesten, men ikke nødvendigvis.

Hvorvidt sedation skal foretages vil bero på en konkret vurdering, som udelukkende foretages af den undersøgende dyrlæge og er baseret på den individuelle patient, karakteren af undersøgelsen, sikkerhedsmæssige årsager relateret til hesten, dyrlægen og medhjælpende personer.

Anvendelse af mundspærre kan med fordel benyttes såfremt der er klinisk mistanke om bidefunktions - eller tandanomalier. Ved anmærkning på attesten at mundspærre ikke er anvendt, er det muligt for en potentiel køber at rekvirere denne udvidede undersøgelse inden køb finder sted.

Spørgsmål 3:

Bør en dyrlæge, hvis anvendelse af mundspærre ikke kan lade sig gøre eller ikke foretages, og der ikke er vished for hestens tandstilling mm, oplyse om dette til køber ved den efterfølgende rådgivning?

Svar ad 3:

Nej. Rådet finder, at det under en sundhedsundersøgelse ofte er muligt at undersøge mundhulen hos klinisk normale heste tilstrækkeligt uden mundspærre, og i disse situationer er der ingen grund til at bemærke yderligere til køberen.

Spørgsmål 4:

Det Veterinære Sundhedsråd bedes oplyse, hvorvidt rådet vurderer, at dyrlæge 1 burde have konstateret de omtalte forandringer i hesten Xs mund i forbindelse med handelsundersøgelsen.

Svar ad 4:

Rådet finder, at såfremt der ved sundhedsundersøgelsen ikke var oplyst om hestens tidligere tandproblemer, og der ikke var kliniske symptomer på mund- og tandlidelser ved undersøgelsestidspunktet, såsom excessiv salivation, næseflåd eller abnorm lugt fra munden, havde dyrlægen ingen grund til at mistænke mund- eller tandproblemer.

Spørgsmål 5:

Det Veterinære Sundhedsråd bedes oplyse, om de forhold, der er omtalt i bilag 9 og i bilag 5 samt fotograferet på bilag 12 er forhold, som kan få indflydelse på en hests anvendelse og helbredstilstand, herunder evnen til at tygge og optage foder?

Svar ad 5:

Ja.

Spørgsmål 6:

Det Veterinære Sundhedsråd bedes oplyse, hvorledes en handelsundersøgende dyrlæge burde have rådgivet en kommende køber af hesten, hvis hestens mund- og tandforhold var blevet opdaget, jf. herunder bilag 9, bilag 5 samt fotografierne, bilag 12.

Det Veterinære Sundhedsråd bedes begrunde sit svar.

Svar ad 6:

Det er Rådets opfattelse, at såfremt en handelsundersøgelse havde demonstreret forandringer, som omtalt i bilagene 5, 9 samt 12, skulle dyrlægen have rådgivet en kommende køber om, at der var adskillige problemer, som ville kræve yderligere undersøgelse, behandling samt regelmæssige kontrolundersøgelser.

Spørgsmål 7:

Det Veterinære Sundhedsråd bedes oplyse, om de oplysninger, der er på bilag 9 - tandkortene - er oplysninger, som er væsentlige for en handelsundersøgende dyrlæge at få kendskab til inden eller i forbindelse med en handelsundersøgelse?

Det Veterinære Sundhedsråd bedes begrunde sit svar.

Svar ad 7:

Det er Rådets opfattelse, at såfremt de i bilag 9 omtalte tandkort havde været forelagt dyrlægen i forbindelse med dennes undersøgelse, burde dette, i samråd med ejer/rekvirent have foranlediget at en mundspærre blev pålagt for at muliggøre en mere komplet undersøgelse af mundhulen samt tænderne, eller alternativt have ført til at rådgive køber om indholdet af undersøgelsen i tandkortet og eventuelt have anbefalet, at en dyrlæge med specielle kompetencer i tandsygdomme burde undersøge hestens mundhule inden køb.

Såfremt rekvirent/ejer ikke ønskede denne undersøgelse, burde dette noteres i sundhedsundersøgelsen.

Spørgsmål 8:

Giver sagen i øvrigt Det Veterinære Sundhedsråd anledning til bemærkninger?

Svar ad 8:

Rådet konstaterer, at oplysninger om hestens ikke uvæsentlige tand anomalier, som var dokumenteret år før denne handel; jævnfør bilag 11, ikke er tilgået den handelsundersøgende dyrlæge før handelsundersøgelsen.

Spørgsmål A:

Det ønskes oplyst, om der i sagen findes dokumentation for, at hestens tandstilling konkret har haft betydning for hestens helbredstilstand eller anvendelse som ridehest i perioden fra handelsundersøgelsen af hesten den 2. september 2013 til hesten blev aflivet den 24. november 2013?

I bekræftende fald ønskes det oplyst om behandling af hestens tænder må antages at kunne afhjulpet de forhold, der påvirkede hesten? Behandlingen ønskes i givet fald beskrevet.

Svar ad A:

Nej, Rådet kan ud fra det forelagte materiale ikke med nogen grad af sikkerhed afgøre, hvorvidt det af køber beskrevne vægttab skyldtes tandproblemer.

Spørgsmål B:

Såfremt det lægges til grund, at en dyrlæge i forbindelse med en handelsundersøgelse af en hest får udleveret tandkort på hesten, ønskes det oplyst, om dyrlægen bør gennemgå tandkortet som et led i undersøgelsen?

I bekræftende fald ønskes det oplyst, hvorvidt en dyrlæge, der måtte have fået udleveret tandkort svarende til bilag 9, burde have udført en undersøgelse af hestens mund og tænder under benyttelse af mundspærre, eller alternativt have rådgivet køber særskilt om indholdet af tandkortet?

Svar ad B:

Ja, undersøgende dyrlæge kunne derefter anbefale sundhedsundersøgelsen udvidet med en undersøgelse med mundspærre eller alternativt have rådgivet køber om indholdet af tandkortet og eventuelt have anbefalet, at en dyrlæge med specielle kompetencer i tandsygdomme undersøgte mundhulen inden køb.

Spørgsmål C:

Det ønskes oplyst, om en dyrlæge, som i forbindelse med en handelsundersøgelse måtte være blevet oplyst om, at hesten skal have raspet tænder oftere end andre heste, bør have særlig anledning til at foretage en undersøgelse af hestens mund og tænder, herunder iværksatte undersøgelse med mundspærre?

Svar ad C:

Ja. Alternativt kunne dyrlægen have anbefalet, at en dyrlæge med specielle kompetencer i tandsygdomme undersøgte mundhulen, som omtalt i Svar ad B.

Spørgsmål A2:

Det Veterinære Sundhedsråd bedes redegøre for, hvorvidt sagsøgte 2, den handelsundersøgende dyrlæge, har gennemført handelsundersøgelsen af 3. september 2013 for så vidt angår punkt 6, undersøgelsen af hestens mund, i overensstemmelse med veterinærfaglig god skik. Der henvises i den forbindelse til sagens bilag 1.

Svaret bedes begrundet, idet Rådet bedes svare under følgende forudsætninger, idet Rådet bedes præcisere, hvorvidt en eller flere af forudsætninger har særlig betydning for besvarelsen:

  • at hesten på undersøgelsestidspunktet ikke lugtede usædvanligt ud af munden
  • at hestens mund blev undersøgt, herunder at tungen blev ført fra side til side
  • at hesten havde tandspidser, og derfor trængte til at få raspet tænder, hvilket sagsøgte 2 oplyste
  • at der i blanketten til den kliniske undersøgelse udtrykkeligt er anført, at sagsøgte 2 ikke anvendte mundspærre
  • at den repræsentant, der var til stede i forbindelse med undersøgelsen, ikke mente, det var nødvendigt, at sagsøgte 2 anvendte mundspærre, når det forudsatte bedøvelse, hvilket sagsøgte 2 altid kræver af hensyn til hesten
  • at sagsøgte 2 ikke fik hestens tandkort til sin rådighed, men blev oplyst om det, herunder at der ikke var oplysninger af betydning i kortet.

Svar ad A2:

Ja, såfremt ovenstående 6 punkter er korrekte. Med hensyn til anvendelse af bedøvelse ved pålægning af mundspærre henvises til svar ad 2.

Afgørelse:

Tiltalte 1 (sælger) blev frifundet.

Tiltalte 2 (dyrlæge) blev frifundet.

Sagsøger skulle betale sagsomkostninger til tiltalte 1 med 38.000 kr.

Sagsøger skulle endvidere betale sagsomkostninger til forsikringsselskab X som mandatar for tiltalte 2 med 30.000 kr.