Rådet udtalte 25. august 2015:
Spørgsmål 1:
Det Veterinære Sundhedsråd anmodes om en udtalelse om, hvorvidt de ved besøg på adressen A, den 5. marts 2014 konstaterede forhold må karakteriseres som uforsvarlig behandling af dyr, som en grovere uforsvarlig behandling af dyr eller som en grovere uforsvarlig behandling af dyr med karakter af mishandling?
Svar ad 1:
Det fremgår af embedsdyrlægens erklæring af 14. marts 2014, at denne i anledningen af en politianmeldelse om dyreværnsproblemer sammen med politiet d. 6. marts 2014 aflagde besøg i sigtedes dyrehold.
Det konstateredes, at der i stalden var en kraftig ammoniak- og kadaverlugt. En del kreaturer var bundet, mens andre gik frit omkring i stalden. Besætningen bestod af ungdyr og voksne kreaturer af forskellige racer. Overalt i stalden var der rodet, og der havde ikke været muget ud længe, idet der var voldsomme gødningsophobninger bag og omkring dyrene. Der var ikke strøet hos dyrene, og man kunne synke i gødningslaget til over gummistøvlehøjde, når man forsøgte at gå op mellem dyrene. Der lå døde kreaturer – både småkalve og ældre - rundt omkring i stalden. Nogle var halvt nedsunket i gødningsmassen og andre dækket af halm og møg. Der blev optalt 18 døde kreaturer, men tallet kunne være højere, idet der nogle steder kun blev fundet knoglerester. De døde dyr havde ligget i længere tid – mindst en måned. Flere dyr havde gødningskager på lemmer og op over bug og op til hoftehjørner. Nogle havde desuden gødningsætsninger med rødme og hårløse partier på lårene. En del havde indfaldne øjne som tegn på dehydrering/væskemangel og/eller sygelig mangel på fedtvæv i øjenregionerne. Der var vandkopper til stede til alle dyr, der på grund af typer og placeringer var vanskelige for dyrene at betjene. I politirapporten beskrives, at der i besætningen var en mængde foderegnet wrappet hø.
Den praktiserende dyrlæge havde umiddelbart inden embedsdyrlægens ankomst aflivet 3 kreaturer, der ikke kunne rejse sig. Et ungkreatur (D1) med tegn på voldsom dehydrering og ekstrem afmagring. Dyret havde fremstående ribben og mangelfuld muskelfylde i bagparten og lignede et overtrukket skelet med omfattende lårkager og hårløse partier på en del af kroppen. Ligeledes var dyret (D2) uden betydende muskelfylde i bagparten, hvorved samtlige knogler fremstod tydeligt.
Alle 3 aflivede dyr var afkræftede og sad fast i gødningsophobningen.
Dyrene D1 og D2 blev indsendt til obduktion på Institut for Veterinær Sygdomsbiologi, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet. Af obduktionsattesten af 13. marts 2014 fremgår, at begge kvier var stærkt tilsølet af kager af gødning på lemmer og det meste af kroppen. Begge kvier var afmagrede, og der kunne ikke påvises fedtvæv i bughuler, men der fandtes fedt i knoglemarv og på hjerternes overflade. I vommene fandtes groft struktureret foder.
Den ene kvie var drægtig med et foster svarende til ca. 170 dages drægtighed. Det konkluderedes, at fundene hos begge kvier tydede på svækkelse som følge af længere tids (flere ugers) mangelfulde fodring.
Af politirapporten fremgår, at der desuden blev fundet 15-20 døde høns i hønsegården, hvor der ikke fandtes synligt foder eller vand. I et skur blev der fundet 2 døde geder, mens 2 levende geder opholdt sig i et varmt fyrrum uden adgang til vand.
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Rum eller arealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgodeses. Det skal herunder sikres, at dyret har den fornødne bevægelsesfrihed også under optagelse af foder og drikke og ved hvile.
Lægges ovennævnte samt sagsakterne med billed- og videodokumentation af forholdene til grund, finder Rådet, at besætningens dyrehold igennem længere tid ved at være opstaldet under de beskrevne forhold med mangelfuld udmugning og strøelse samt ved ikke at have været fodret og vandet sufficient, hvorved en del dyr er døde eller måtte aflives i svækket tilstand, har været udsat for den højeste grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom dyrene ikke har været behandlet omsorgsfuldt, herunder huset, fodret, vandet og passet under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
De rum og arealer, hvor dyrene har været holdt, har ikke været indrettet på en sådan måde, at dyrenes behov var tilgodeset, herunder en sikring af, at dyrene havde den fornødne bevægelsesfrihed også under optagelse af foder og væske samt ved hvile.
Rådet vil karakterisere forholdet som groft uforsvarlig behandling af dyr med karakter af mishandling, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1.
Spørgsmål 2:
Hvor længe skønner Rådet, at de konstaterede forhold har stået på?
Svar ad 2:
På baggrund af oplysningerne i embedsdyrlægens erklæring samt obduktionsattesten skønner Rådet, at forholdet har stået på i adskillige uger og mindst en måned.
Spørgsmål 3:
Giver sagen i øvrigt Rådet anledning til bemærkninger?
Svar ad 3:
Oplysningerne i sagsakterne peger på, at sigtede gennem længere tid ikke har vist evne eller vilje til at tilvejebringe dyreværnsmæssigt forsvarlige forhold i sit dyrehold. Dette bør efter Rådets opfattelse føre til overvejelser om, hvorvidt der skal ske helt eller delvis frakendelse af retten til dyrehold, jvf. dyreværnslovens § 29. Anvendelse af § 29 beror imidlertid på en juridisk vurdering, der alene foretages af domstolene.
Afgørelse:
Tiltalte blev straffet med fængsel i 30 dage.
Tiltalte blev frakendt retten til at eje, bruge, passe, slagte eller i det hele taget beskæftige sig personligt med dyr i 5 år fra endelig dom.
Tiltalte skulle betale sagens omkostninger.