2015-32-0153-00009

Labrador dræbt med fire knivstik

08-05-2015

Skrivelse af 30. januar 2015 fra Nordsjællands Politi (0900-89111-00002-14).
En nabo observerede en død labrador på en altan og anmeldte forholdet. Politiet måtte skaffe sig adgang til lejligheden ved låsesmed. Lejligheden fremstod rodet, beskidt og med blodpletter og plamager både i entreen, badeværelset og stuen. I køkkenvasken fandtes 2 køkkenknive med blod på bladet. Den ene kniv med en bladlængde på 20 cm, den anden ca. 11,5 cm. Ved sofaen på gulvet var der en stor blodpøl og på sofaen en del blod. På altanen på gulvet fandtes den døde labrador liggende på siden på gulvet. Hunden havde tydelige stiksår på højre side af kroppen. Hundens krop var smurt ind i blod. Der var et våbenskab med våben, som blev beslaglagt. Ejeren var indlagt på psykiatrisk afdeling og kunne først senere afgive forklaring. Han oplyste at han på gerningstidspunktet havde befundet sig i en psykose og kun huskede hændelsen fjernt. Han erkendte, at have stukket hunden med en kniv, ligesom han havde stukket sig selv.

Rådet udtalte 8. maj 2015:

Spørgsmål 1:

Har hunden ved at blive påført de i obduktionserklæringen nævnte fire perforerende snitsår været udsat for lidelse.

Svar ad 1:

Af obduktionsattest af 15. oktober 2014 fra Institut for Veterinære Sygdomsbiologi, Det Sundhedsvidenskabelige fakultet, KU, fremgår følgende:

”Beskrivelse:

Sort labrador, han, velplejet og i pæn foderstand.

Især hundens højre side var indsmurt i indtørret blod. Efter afvaskning af hårene og afhudning konstateredes fire perforerende snitsår i huden. Det største sår (nr. 1 på vedlagte fotos) var orienteret lodret, målte 5 cm og var placeret ca. midt på højre brystvæg, mellem 7. og 8. ribben. Yderligere to, 3 cm lange, vandrette snitsår (nr. 2 og 3 på vedlagte fotos) fandtes højere oppe og længere fremme i højre side. Det fjerde sår (nr. 4 på vedlagte fotos) var 2 cm langt og var lokaliseret i venstre side over skulderbladet, som kunne mærkes i bunden af såret.

Kun det førstnævnte sår perforerede brystvæggen.

Ved åbning af kadaveret fandtes over 1 L blod i brysthulen.

Ud for det perforerende snitsår i brystvæggen (nr. 1 på vedlagte fotos) fandtes snitsår i højre lunge og i mediastinum (skillevæggen mellem brysthulens to halvdele). 1 forbindelse med snitsåret i mediastinum fandtes perforation af vena azygos dextra (en mellemstor vene, der fører blod tilbage fra brystvæggen til hjertet).

Konklusion:
Obduktionsfundene er forenelige med, at hunden er forblødt som følge af et stiksår (nr. 1 på vedlagte fotos) i højre side af brystet med beskadigelse af lungen og perforation af vena azygos dextra.
Da ingen af brysthulens store blodkar er blevet læderet og på basis af den store mængde blod i brysthulen, er det overvejende sandsynligt, at døden først er indtrådt nogen tid (flere minutter) efter at læsionerne er blevet påført.”

Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.

Lægges ovennævnte til grund finder Rådet, at hunden, ved at blive stukket med kniv 4 gange, som beskrevet i obduktionsattesten, og afgået ved døden flere minutter efter som følge af blodtabet, således ikke har været behandlet omsorgsfuldt eller i overensstemmelse med dyrets behov. Den har herved været udsat for højeste grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe.

Rådet vil anse forholdet som groft uforsvarlig behandling af dyr med karakter af mishandling, jf. dyreværnslovens §§ 1, og 2.

Spørgsmål 2:

Kan sigtedes behandling af hunden beskrives som uforsvarlig behandling, groft uforsvarlig behandling eller mishandling, såfremt det lægges til grund, at sigtede har påført hunden de fire perforerende snitsår?

Svar ad 2:

Se svar ad 1.

Spørgsmål 3:

Giver sagen i øvrigt Det Veterinære Sundhedsråd anledning til bemærkninger.

Svar ad 3:

Oplysningerne i sagsakterne peger på, at sigtede ikke har evne eller vilje til at behandle sin hund under dyreværns­mæssigt forsvarlige forhold. Dette bør efter Rådets opfattelse føre til overvejelser om, hvorvidt der skal ske helt eller delvis frakendelse af retten til dyrehold, jvf. dyreværnslovens § 29. Anvendelse af § 29 beror imidlertid på en juridisk vurdering, der alene foretages af domstolene.

Afgørelse:

Straffesagen kunne ikke gennemføres, idet tiltalte afgik ved døden.