Rådet udtalte 19. november 2015:
Af politiets fremsendelsesskrivelse fremgår bl.a.:
Det fremgår at sagen, at X omhandlede dag leverede 26 svin til slagteriet. Embedsdyrlægen konstaterede ved aflæsningen den svært støttehalte til springhalte gris, der ikke var adskilt fra de øvrige svin. Dyret blev undersøgt af dyrlægen både før og efter aflivning. Ved undersøgelse af det levende svin konstateredes det, at højre forknæ og overarm til og med albuen var synligt hævet. Forknæet måltes til 9 cm set fra siden og 7 cm set forfra. Der sås ingen sår. Dyret var ikke i stand til at bevæge sig uden smerter, hvorfor det kun meget nødigt tog lidt støtte med spidsen af tåen eller slet ikke tog støtte på benet. Ved berøring af forbenet med lette tryk, reagerede dyret adskillige gange ved at trække benet til sig i det omfang det var muligt i den liggende position.
Dyrlægen vurderede, at dyret var svært støttehalt til springhalt.
Efter aflivning fandtes muskeldegeneration i muskulaturen (ryg, mørbrader, skinker). Højre forbens regionale lymfeknuder fandtes forstørret og reaktiv som tegn på infektion et sted i forbenets led og bløde væv. I øverste led i forknæet var en kronisk, degenerativ, purulent ledbetændelse med en stor mængde gryet pus. Ledbrusken i leddet var ødelagt og hang enten som brusk flapper fast i knoglevævet eller var komplet frasprængt det underliggende knoglevæv. Der sås ingen frisk blødning, som ses ved traumatisk afsprængning af ledbrusken, hvilket bl.a. kan ske under transport. Den nederste del af underarmsknoglen var sæde for en kronisk knoglemarvsbetændelse, der under sin udvikling har brudt op til selve leddet og forårsaget den degeneration af knogle- og bruskvæv som fandtes i leddet. Langs underarmens bindevævsstrøg, hinder og sener sås ødemer langs leddet. I bindevævet omkring forknæet fandtes arvæv på mindst 2 cm i tykkelsen. Dyrlægen vurderede, at lidelsen havde en alder på ikke under 6 uger.
Dyrlægen vurderede endvidere, at dyret ikke var transportegnet.
Dyrlægen vurderede tillige, at X ved at lade dyret transportere, har udsat dyret for grovere uforsvarlig behandling, ligesom det vurderes, at X ved ikke tidligere at have aflivet dyret har udsat det for grov uforsvarlig behandling.
Dyrets højre forben er blevet undersøgt på Institut for veterinær sygdomsbiologi. Af erklæringen fremgår, at forandringerne i benet har en alder på flere uger”.
Lægges ovennævnte til grund skal jeg herved forespørge Det Veterinære Sundhedsråd:
Spørgsmål 1:
1. om X ved at lade omhandlede gris transportere til slagteriet har undladt at behandle dyret omsorgsfuldt samt udsat det for unødig smerte, lidelse, angst og varigt mén og i bekræftende fald om
2. X efter Rådets opfattelse har udsat dyret for uforsvarlig eller grov uforsvarlig behandling.
3. om Rådet finder, at X ved at have grisen i sin besætning i flere uger med omhandlede lidelser uden at lade dyret aflive, har undladt at behandle dyret omsorgsfuldt og udsat det for unødig smerte, lidelse angst og varigt mén og i bekræftende fald, om
4. Rådet vurderer at der er tale om uforsvarlig eller grov uforsvarlig behandling af grisen.
5. giver sagen i øvrigt Rådet anledning til bemærkninger.
Svar ad 1:
Det fremgår af embedsdyrlægens anmeldelse af 22. januar 2014, at slagtesvinet ved det levende syn var svært støttehalt. Dyret var ikke i stand til at bevæge sig uden smerter. Den tog kun nødigt støtte med spidsen af tåen eller slet ikke på højre forben, dette fremgår tydeligt af medsendte videooptagelse. Overladt til sig selv i sygestien lagde dyret sig hurtigt ned langs væggen. Højre forknæ og overarm til og med albuen fandtes synligt hævet. Der var ingen sår på huden. Slagtesvinet var mindre nysgerrigt end ved normal adfærd, havde hængende ører, men ørespil. Den udviste ingen interesse for omgivelserne, soen var ved normalt huld, men langhåret. Ved den kliniske undersøgelse blev soen liggende uden forsøg på at rejse sig og slippe væk. Efter slagtning kunne konstateres øget mobilitet i forknæet. ”Efter slagtemæssig behandling kunne den gennemsavede krop besigtiges og her fandtes højgrad muskeldegeneration udbredt i muskulaturen (ryg, mørbrader, skinker).” ”Højre forbens regionale lymfeknude fandtes forstørret og reaktiv som tegn på infektion et sted i forbenets led og bløde væv.
Ved gennemsavning af højre forben på langs af knoglerne fandtes, at øverste led i forknæet var sæde for en kronisk, degenerativ, purulent ledbetændelse med en stor mængde grynet pus (vurderet til min. 100 ml.). Ledbrusken i leddet var ødelagt og hang enten som bruskflapper fast i knoglevævet eller var komplet frasprængt det underliggende knoglevæv. Der sås ingen frisk blødning, som ses ved traumatisk afsprængning af ledbrusken, hvilket bl.a. kan ske under transport.
Den nederste del af underarmsknoglen var sæde for en kronisk knoglemarvsbetændelse, der under sin udvikling har brudt op til selve leddet og forårsaget den degeneration af knogle- og bruskvæv, som fandtes i leddet. Langs underarmens bindevævsstrøg, hinder og sener sås ødemer (væskeophobning).” ”I bindevævet omkring forknæet fandtes arvæv på mindst 2 cm i tykkelsen, hvilket daterer lidelsens alder til ikke under 6 uger.”
Af Sektion for Patologi, Institut for Veterinær Sygdomsbiologi, KU/SUND, obduktionsrapport fremgår følgende:
”Ved inspektion af højre forben fremstod carpalledsområdet (forknæet) hævet og med et hyperkeratotisk hudområde (ca. 3 x 2 cm) dorsolateralt. Ledkapslen af det proximale carpalled (øverste forknæled) fandtes fortykket med op til ca. 5 mm granulationsvæv (sårhelingsvæv) og overliggende ca. 14 mm nydannet bindevæv (arvæv) dorsalt (ovenfor) for leddet. I leddets recesser fandtes fibrinflager samt adhæsion mellem dele af synovialmembranen. Det subchondrale knoglevæv var blotlagt på ca. 75 % af radius’ ledflade og ca. 50 % af os carpi radiale, intermedium og ulnares ledflade. Ved kanterne af blotlæggelsen fandtes bruskflapdannelse. Plantart på den distale del af radius fandtes tab af det subchondrale knoglevæv (ca. 5 mm fra bruskoverfladen). På ledfladen af caput humeri fandtes en ca. 4 mm lang revne med underliggende uregelmæssigt begrænsede subchondrale knoglecyster. Derudover fandtes fibrin i den modtagende del af skulderleddet.
Højre forbens proksimale carpalled er sæde for en kronisk fibrinøs, ulcerativ, adhæsiv artritis med blotlæggelse og tab af subchondralt knoglevæv samt bruskflapdannelse. Baseret på mængden af bindevæv vurderes forandringerne at have en alder på flere uger.
Højre forbens skulderled (caput humeri) er sæde for subchondrale knoglecyster med overliggende bruskflapdannelse samt akut fibrinøs arthritis. Bruskforandringeme har en alder på flere uger”.
Lægges ovennævnte til grund finder Rådet, at slagtesvinets situation for længst ved den daglige inspektion, let burde have været identificeret og have været afhjulpet, hvilket ud fra det foreliggende bedst ville være sket ved at aflive den. De påviste læsioner har medført tydelig og let erkendelig halthed, således som det også fremgår af anmeldelsen. Slagtesvinet burde ikke have været transporteret levende til slagtning. Under sygdomsforløbet i besætningen samt under læsning og transport har den været udsat for høj grad af smerte, lidelse, varigt mén, angst og væsentlig ulempe.
Lægges ovennævnte til grund finder Rådet, at slagtesvinet under det langvarige sygdomsforløb i besætningen har været udsat for groft uforsvarlig behandling, samt har været udsat for groft uforsvarlig behandling ved at blive sendt levende til slagteriet, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 2.
Rådet skal tilføje at enhver som har dyrehold har pligt til at udføre daglige tilsyn af det enkelte dyr, jf. dyreværnslovens § 3, stk. 3. Dette tilsyn skal være af en sådan kvalitet, at syge dyr kan identificeres og isoleres i sygesti for yderligere behandling eller aflivning.
Afgørelse:
Tiltalte blev idømt bøde på 10.000 kr.