Rådet udtalte 4. november 2015:
Spørgsmål 1:
Under den forudsætning anmoder jeg om Deres vurdering af, om slagtesvinet har måttet anses som transportuegnet. I den forbindelse henvises til Det Veterinære Sundhedsråds generelle udtalelse af 17. februar 2009 afsnit II, hvorefter slagtesvin med brok større end 15 cm og (ikke eller) med nærmere beskrevne komplikationer anses for transportuegnede. I den foreliggende sag lægger jeg til grund, at brokket har været mindre end de nævnte 15 cm (mere præcist: 13-14 cm) og således som udgangspunkt tilsyneladende ikke omfattet af denne del af rådets udtalelse.
Svar ad 1:
Lægges det til grund, at slagtesvinet har været transporteret levende til slagteriet som beskrevet af embedsdyrlægen i anmeldelsesskriftet fra d. 13.februar 2014, og navlebrokket har haft den karaktér som dokumenteret ved foto 2 til 6 (begge inkl.), er det Rådets vurdering, at grisen allerede ved starten af transporten havde et alvorligt, åbent sår, der uagtet at brokkets diameter var under 15 cm i diameter var uforeneligt med en levende transport til slagteriet. Det forhold, at såret var dækket af en skorpe bestående af skidt, gødning og savsmuld understreger, at afhelingen langt fra var gennemført, men at såret derimod var sæde for en igangværende reparatorisk proces med udsvedning af sekret fra overfladen (eksudation).
Det Veterinære Sundhedsråds generelle udtalelse af 17. februar 2009 omhandler navlebrok med en intakt hud henover broksækken. Levende transport af grise med den type lidelse er desuden betinget af et upåvirket almenbefindende. Sidstnævnte betragtning skyldes, at selv navlebrok med en ydre diameter på langt under 15 cm kan være smertefulde og livstruende for grisen. I et ægte navlebrok (umbilikalt hernie) med en udviklet indre brokring og tarmnedfald i en broksæk, vil det være diameteren af den indre brokring (brokporten) sammenholdt med tarmenes dimension, der afgør risikoen for, om tarmnedfaldet udvikler sig til et indeklemt brok. Sker dette vil resultatet være store smerter og efterfølgende død indenfor få timer/døgn.
Diagnosen navlebrok kan beskrives som en dynamisk tilstand, hvor der hurtigt kan opstå en komplikation af et tilsyneladende harmløst sygdomstilfælde (f.eks. indeklemning). Dette er begrundelsen for, at f.eks. grise med store navlebrok, der leveres med en dyrlægeunderskrevet transporterklæring af op til 7 dages gyldighed, også på tidspunktet for selve transporten skal undersøges nøje af ejer og chauffør. Disse er til enhver tid ansvarlige for grisens transportegnethed.
Muligheden for husning og transport af grise med store navlebrok under særligt beskyttende forhold, tager først og fremmest udgangspunkt i ønsket om at forhindre udefrakommende skader fra andre grise. Ved brok af en dimension på mere end 15 cm i diameter anses denne risiko for at være betydelig.
Den aktuelle sag viser med tydelighed rimeligheden i at vurdere brokgrisene kritisk forud for transporten. Hér har tilstanden i et navlebrok med en ydre dimension på mindre end 15 cm udviklet sig til et indeklemt brok. Situationen med en sårdannelse på broksækkens overflade har sandsynligvis vakt de øvrige grises opmærksomhed og sekundært medført en akut opstået bidskade under transporten.
Spørgsmål 2:
Endvidere anmoder jeg om Deres vurdering af, om den af dyrlægen påpegede flade underside af brokket må anses for at være et resultat af selve transporten eller om brokket kan have haft denne form forud for transporten.
Svar ad 2:
Den flade underside af brokket må anses for at være et resultat af kontakt mod underlaget i grisens opholdszone forud for transporten.
Spørgsmål 3:
Hvad kan være årsagen til brokkets flade underside (slid mod underlag?)?
Svar ad 3:
Det er overvejende sandsynligt, at den flade underside skyldes slid imod et underlag.
Spørgsmål 4:
Endelig anmoder jeg om Deres vurdering af, om dyret - på grund af den beskrevne navlebrok - forud for og under transporten måtte have været udsat for uforsvarlig behandling eller grovere uforsvarlig behandling - eventuelt med karakter af mishandling, jfr. dyreværnslovens § 28 stk. 1.
Svar ad 4:
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Enhver der holder dyr, skal sørge for at dyret tilses mindst en gang om dagen. Dyr som har et alvorligt åbent sår eller en prolaps er ikke transportegnede.
Det Veterinære Sundhedsråd finder, at slagtesvinet, ved at være blevet transporteret på trods af tilstedeværelsen af et 10 cm stort og synligt sår på overfladen af en broksæk, ikke har været behandlet omsorgsfuldt, eller har været beskyttet bedst muligt imod smerte, lidelse og væsentlig ulempe. Den manglende konstatering af sårets tilstedeværelse på broksækken forud for transporten tyder på, at der ikke har været udvist den fornødne omhyggelighed i det daglige tilsyn. Rådet vil karakterisere forholdet som uforsvarlig behandling af dyr.
Spørgsmål 5:
Såfremt sagen måtte give Dem anledning til andre bemærkninger, hører jeg gerne disse.
Svar ad 5:
Det Veterinære Sundhedsråd har ikke yderligere kommentarer.
Afgørelse:
Tiltalte chauffør blev idømt bøde på 5.000 kr.
Tiltalte svineproducent blev idømt bøde på 13.000 kr.
Tiltalte transportvirksomhed blev idømt bøde på 18.000 kr.