Rådet udtalte 4. november 2015:
Spørgsmål 1:
Under den forudsætning anmoder jeg om Deres vurdering af, om slagtesvinet har måttet anses som transportuegnet. I den forbindelse henvises til Det Veterinære Sundhedsråds generelle udtalelse af 17. februar 2009 afsnit II, hvorefter slagtesvin med brok større end 15 cm og (ikke eller) med nærmere beskrevne komplikationer anses for transportuegnede. I den foreliggende sag lægger jeg til grund, at brokket har været mindre end de nævnte 15 cm (mere præcist: 13-14 cm) og således som udgangspunkt tilsyneladende ikke omfattet af denne del af rådets udtalelse.
Svar ad 1:
Lægges det til grund, at slagtesvinet har været transporteret levende til slagteriet som beskrevet af embedsdyrlægen i anmeldelsesskriftet fra d. 13. februar 2014, og navlebrokket har haft den karaktér som dokumenteret ved foto 2 til 6 (begge inkl.), er det Rådets vurdering, at grisen allerede ved starten af transporten havde et alvorligt, åbent sår, der uagtet at brokkets diameter var under 15 cm i diameter var uforeneligt med en levende transport til slagteriet. Det forhold, at såret var dækket af en skorpe bestående af skidt, gødning og savsmuld understreger, at afhelingen langt fra var gennemført, men at såret derimod var sæde for en igangværende reparatorisk proces med udsvedning af sekret fra overfladen (eksudation).
Det Veterinære Sundhedsråds generelle udtalelse af 17. februar 2009 omhandler navlebrok med en intakt hud henover broksækken. Levende transport af grise med den type lidelse er desuden betinget af et upåvirket almenbefindende. Sidstnævnte betragtning skyldes, at selv navlebrok med en ydre diameter på langt under 15 cm kan være smertefulde og livstruende for grisen. I et ægte navlebrok (umbilikalt hernie) med en udviklet indre brokring og tarmnedfald i en broksæk, vil det være diameteren af den indre brokring (brokporten) sammenholdt med tarmenes dimension, der afgør risikoen for, om tarmnedfaldet udvikler sig til et indeklemt brok. Sker dette vil resultatet være store smerter og efterfølgende død indenfor få timer/døgn.
Diagnosen navlebrok kan beskrives som en dynamisk tilstand, hvor der hurtigt kan opstå en komplikation af et tilsyneladende harmløst sygdomstilfælde (f.eks. indeklemning). Dette er begrundelsen for, at f.eks. grise med store navlebrok, der leveres med en dyrlægeunderskrevet transporterklæring af op til 7 dages gyldighed, også på tidspunktet for selve transporten skal undersøges nøje af ejer og chauffør. Disse er til enhver tid ansvarlige for grisens transportegnethed.
Muligheden for husning og transport af grise med store navlebrok under særligt beskyttende forhold, tager først og fremmest udgangspunkt i ønsket om at forhindre udefrakommende skader fra andre grise. Ved brok af en dimension på mere end 15 cm i diameter anses denne risiko for at være betydelig.
Den aktuelle sag viser med tydelighed rimeligheden i at vurdere brokgrisene kritisk forud for transporten. Hér har tilstanden i et navlebrok med en ydre dimension på mindre end 15 cm udviklet sig til et indeklemt brok. Situationen med en sårdannelse på broksækkens overflade har sandsynligvis vakt de øvrige grises opmærksomhed og sekundært medført en akut opstået bidskade under transporten.
Spørgsmål 2:
Endvidere anmoder jeg om Deres vurdering af, om den af dyrlægen påpegede flade underside af brokket må anses for at være et resultat af selve transporten eller om brokket kan have haft denne form forud for transporten.
Svar ad 2:
Den flade underside af brokket må anses for at være et resultat af kontakt mod underlaget i grisens opholdszone forud for transporten.
Spørgsmål 3:
Hvad kan være årsagen til brokkets flade underside (slid mod underlag?)?
Svar ad 3:
Det er overvejende sandsynligt, at den flade underside skyldes slid imod et underlag.
Spørgsmål 4:
Endelig anmoder jeg om Deres vurdering af, om dyret - på grund af den beskrevne navlebrok - forud for og under transporten måtte have været udsat for uforsvarlig behandling eller grovere uforsvarlig behandling - eventuelt med karakter af mishandling, jfr. dyreværnslovens § 28 stk. 1.
Svar ad 4:
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Enhver der holder dyr, skal sørge for at dyret tilses mindst en gang om dagen. Dyr som har et alvorligt åbent sår eller en prolaps er ikke transportegnede.
Det Veterinære Sundhedsråd finder, at slagtesvinet, ved at være blevet transporteret på trods af tilstedeværelsen af et 10 cm stort og synligt sår på overfladen af en broksæk, ikke har været behandlet omsorgsfuldt, eller har været beskyttet bedst muligt imod smerte, lidelse og væsentlig ulempe. Den manglende konstatering af sårets tilstedeværelse på broksækken forud for transporten tyder på, at der ikke har været udvist den fornødne omhyggelighed i det daglige tilsyn. Rådet vil karakterisere forholdet som uforsvarlig behandling af dyr.
Spørgsmål 5:
Såfremt sagen måtte give Dem anledning til andre bemærkninger, hører jeg gerne disse.
Svar ad 5:
Det Veterinære Sundhedsråd har ikke yderligere kommentarer.
Rådet blev stillet supplerende spørgsmål i skrivelse af 1. december 2016 fra Fyns Politi:
Rådet udtalte 3. marts 2017:
Spørgsmål 6:
Hvilken selvstændig betydning har det i den konkrete sag, at det konstaterede navlebrok var 13-14 cm og dermed ikke over de 15 cm, der indgår som kriterium i punkt II i Deres generelle udtalelse af 17. februar 2009?
Svar ad 6:
I vurderingen af den konkrete sag er det ikke den absolutte størrelse men den aktuelle karakter af navlebrokket, der er lagt til grund.
Spørgsmål 7:
Kan grisens almentilstand karakteriseres på det foreliggende grundlag, og må den i så fald anses for at have været normal?
Svar ad 7:
Der foreligger ikke i den pågældende sag oplysninger, der med sikkerhed kan afgøre hvorvidt grisens almenbefindende var påvirket. I anmeldelsesbrevet hedder det om grisen : …” virkede til at have et upåvirket almenbefindende ”. ”Den stod dog mere stille under undersøgelsen og fotograferingen end slagtesvin normalt gør”.
En vurdering af almenbefindendet er vigtig i de tilfælde, hvor en given lidelse i sig selv kun skønnes at påvirke dyret i mindre grad (f.eks. lettere bevægelseshæmning, svag smertepåvirkning etc.). I tilfælde som det aktuelle, hvor lidelsen helt udelukker en levende transport vil hensynet til almenbefindendet være underordnet (f.eks. frakturer, ledskred, ledbåndsskader, prolapser etc.).
Spørgsmål 8:
Er det - på baggrund af …s konklusion om grisens transportegnethed - fortsat rådets opfattelse, at grisen var transportuegnet, jfr. besvarelsen af spørgsmål 1?
Svar ad 8:
Forandringerne i broksækken og den omtrentlige aldersvurdering er velbeskrevet i udtalelsen af ... Disse forhold betvivles ikke i den supplerende vurdering fra ... Forskellene i vurderingen går specifikt på beskaffenheden af såret på broksækkens overflade på tidspunktet for transporten til slagteriet. Her anser Rådet det for dokumenteret i den patoanatomiske beskrivelse, at der var tale om et åbent sår med en alder på adskillige døgn (grannulationsvæv på op til 1 cm tykkelse, og arvæv på op til 1 cm tykkelse).
Med karakteren ”kronisk perforerende sårdannelse” kan der ikke have været intakt hud henover skaden ved starten på transporten til slagteriet. Det er derfor Rådets opfattelse, at grisen var uegnet til levende transport uanset, at diameteren var mindre end 15 cm.
Der henvises i øvrigt til sagens bilag 6 – fotodokumentation.
Spørgsmål 9:
Såfremt sagen - herunder fagdyrlæge …s udtalelse - på det nu foreliggende grundlag måtte give Dem anledning til andre bemærkninger, hører jeg gerne disse.
Svar ad 9:
Det Veterinære Sundhedsråd har ikke yderligere kommentarer.
Afgørelse:
Der var tre tiltalte i sagen.
I/S:
Tiltalt for overtrædelse af bekendtgørelse nr. 707 af 18. juni 2000 om mindstekrav til beskyttelse af landbrugsdyr § 5, jf. § 19, stk. 1, jf. stk. 2, dyreværnslovens § 1 og § 2, jf. § 28 stk. 1,1. punktum, jf. stk. 7 og stk. 9 samt Rådets forordning nr. 1/2005 af 22. december 2004 om beskyttelse af dyr under transport m.v. artikel 3 b og 8, stk. 1, jf. bilag I, punkt 1 og 2 litra a og b, jf. bekendtgørelse om beskyttelse af dyr under transport § 35 stk. 1 nr. 1, jf. stk. 2, ved i en periode på flere uger som led i erhvervsmæssig svineproduktion at have behandlet en gris uforsvarligt.
Afgjort ved bødeforelæg på 13.000 kr.
Transportvirksomhed:
Tiltalt for overtrædelse af dyreværnslovens § 1 og § 2, jf. § 28 stk. 1, 1. punktum, jf. stk. 7 og stk. 9 samt Rådets forordning nr. 1/2005 af 22. december 2004 om beskyttelse af dyr under transport m.v. artikel 3 b og 8, stk. 1, jf. bilag I, punkt 1 og 2 litra a og b, jf. bekendtgørelse om beskyttelse af dyr under transport § 35, stk. 1 nr. 1, jf. stk. 2 ved som transportvirksomhed at have været ansvarlig for at selskabets chauffør, transporterede en gris, selvom grisen ikke var transportegnet, alt hvorved den blev behandlet uforsvarligt.
Afgjort ved bødeforelæg på 18.000 kr.
Chauffør:
Tiltalt for overtrædelse af dyreværnslovens § 1 og § 2, jf. § 28 stk. 1, 1. punktum, jf. stk. 7 samt Rådets forordning nr. 1/2005 af 22. december 2004 om beskyttelse af dyr under transport m.v. artikel 3 b og 8 stk. 1, jf. bilag I, punkt 1 og 2 litra a og b, jf. bekendtgørelse om beskyttelse af dyr under transport § 35, stk. 1 nr. 1 ved som fører af en lastbil erhvervsmæssigt at have transporteret en gris, selvom grisen ikke var transportegnet, alt hvorved den blev behandlet uforsvarligt.
Afgjort ved bødeforelæg på 5.000 kr.