Rådet udtalte 23. oktober 2015:
Af politiets fremsendelsesbrev fremgår:
"Det fremgår af sagens oplysninger, at der var to grise med brok med den pågældende forsendelse. De to grise blev transporteret adskilt fra de resterende grise og der medfulgte brokattest.
Et af dyrene med brok havde sårdannelse med åbning ind til broksækken. Denne gris blev sorteret fra til nærmere klinisk undersøgelse."
"Det fremgår af erklæringen, at dyrlægen vurderede, at grisen var en normal trivelig gris i god huld, fri og ubesværet bevægelighed og ingen tegn på ubehag eller smerte.
Der blev fundet en navlebrok med en udbredelse på 15*20 cm, på den yderste spids af broksækken var der et arvævsområde med en diameter på 2 cm. Huden og broksækken føltes fast og stærk i hele dets forløb. Berøring af arvævet udløste ikke tegn på smerte.
Vurdering: arvævet havde lukket såret, dette set i sammenhæng med en transportafstand på kun 7,7 km eller max 15 minutter i særskilt velstrøet rum på lastbilen, udelukkede efter undertegnedes vurdering, risiko for forværring af tilstanden."
Spørgsmål 1:
Såfremt ovenstående lægges til grund, stemmer vurderingen af sårets beskaffenhed fra dyrlæge D1 og Fødevarestyrelsens dyrlæge da overens?
Svar ad 1:
Besætningsdyrlægen vurderer, at arvævet havde ”lukket såret” og beskriver dermed, at tilstanden havde haft et tidsmæssigt forløb. Embedsdyrlægerne har efter slagteprocessen mere præcist kunnet angive dette forløb til minimum 2-3 uger. Der er således enighed om, at det ikke handler om en akut opstået tilstand. Det Veterinære Sundhedsråd kan ikke på baggrund af de foreliggende oplysninger vurdere, om huden på broksækken har været intakt forud for transporten. Rådet anser det derimod for veldokumenteret, at der var åbent ind til broksækken ved ankomsten til slagteriet. Af den medfølgende transporterklæring dateret den 29. oktober, 2 dage forud for transporten omtales ikke noget sår, men i den supplerende erklæring beskrives derimod arvævsdannelse, der må opfattes som reparatoriske forandringer i forlængelse af ophelingen af et sår.
Af afhøringsrapporterne på hhv. besætningsejer og vognmand fremgår, at ejeren ikke mener, at der var sår på broksækken, mens chaufføren henholder sig til, at der var udarbejdet en transporterklæ-ring, hvorfor sagen dermed skulle være i orden. Arvæv har ikke den normale huds styrke og elasticitet, og derfor kan det ikke afvises, at selv den korte transporttid og den skånsomme transport har medført et opbrud af skaden.
Spørgsmål 2:
Såfremt ovenstående lægges til grund kan alderen på såret da vurderes?
Svar ad 2:
På baggrund af embedsdyrlægernes vurdering og den vedlagte fotodokumentation vurderer Rådet, at skaderne er min. 2-3 uger gamle.
Spørgsmål 3:
Såfremt ovenstående lægges til grund, burde grisen da have været aflivet i besætningen?
Svar ad 3:
Den vedlagte fotodokumentation afdækker en dybereliggende sårskade af et omfang, der i bedste fald ville betinge en betydelig ophelingstid. Det er Rådets opfattelse, at grisen på et tidligere tidspunkt om muligt skulle have været slagtet eller som alternativ aflivet.
Spørgsmål 4:
Såfremt der svares ja til spørgsmål 3 og ovenstående lægges til grund, kan undladelsen af at lade grisen aflive da betegnes som væsentlig ulempe, uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller mishandling af grisen?
Svar ad 4:
Det er Rådets opfattelse, at grisen ved ikke at have været slagtet eller aflivet på et tidligere tidspunkt har udviklet en sårskade af et omfang, der har været uforsvarlig behandling.
Spørgsmål 5:
Såfremt ovenstående lægges til grund var grisen da egnet til transport over en strækning på ca. 7,7 km med en varighed af ca. 11 minutter, hvis transporten foregik adskilt fra de resterende svin med brokattest?
Svar ad 5:
Tilstedeværelsen af en transporterklæring udarbejdet af en dyrlæge (Brokattest) er ingen garanti for transportegnethed. Det er ejerens og chaufførens ansvar, at grisen umiddelbart inden transportens påbegyndelse opfylder betingelserne for transportegnethed. Rådet må på baggrund af fundene efter slagtning vurdere, at grisen var uegnet til levende transport.
Spørgsmål 6:
Såfremt der svares nej til spørgsmål 5 og ovenstående lægges til grund, kan transporten af grisen under de beskrevne omstændigheder, da betegnes som væsentlig ulempe, uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller mishandling af grisen.
Svar ad 6:
Rådet vil med henvisning til grisens upåvirkede almenbefindende og frie bevægelse vurdere, at den med transporten har været udsat for uforsvarlig behandling.
Spørgsmål 7:
Giver sagen i øvrigt Rådet anledning til bemærkninger?
Svar ad 7:
Rådet finder ikke, at sagen er sammenlignelig med j.nr. 2012-20-053-00093.
Afgørelse:
Tiltalen mod de sigtede blev opgivet, idet man ikke fandt, at en domstol ville finde de sigtede skyldige.