Rådet udtalte 3. juni 2016:
Spørgsmål 1:
Hvis det ovenfor nævnte lægges til grund, er der så efter Det Veterinære Sundhedsråds opfattelse tale om uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller eventuelt mishandling af dyr ved ikke at aflive slagtesvinet i besætningen på et tidligere tidspunkt?
Svar ad 1:
Af anmeldelsen af 11. november 2014 fremgår, at embedsdyrlægen ”konstaterede ved aflæsningen, at en gris med stort brok løb iblandt de andre. Under brokken sås nogle trevler der hang fast. Brokken var meget stor og tung, hvorfor grisen blev taget fra til nærmere undersøgelse. Der var mistanke om sår under brokket og desuden var brokken i sig selv af en størrelse der gjorde, at grisen skulle aflives under det levende syn og ikke gå sammen med de andre grise inden slagtning.”
Det fremgår tillige, at ”Ved den kliniske undersøgelse af det levende dyr kunne det konstateres, at dyret havde et navlebrok med en diameter på 25,5 cm og en længde (fra bugvæggen og nedefter) på 16 cm. Under brokken er et åbent ovalt hul med størrelse 6x4 cm, hvor der hænger gammelt flosset organisk materiale ud med en længde på cirka 3 cm. Det var ikke tydeligt, hvor meget granulationsvæv der var dannet. Brokket hang ca. 10 cm over gulvet og det er undertegnedes vurdering, at hullet i brokket er sket som følge af slid imod underlaget i besætningen, når grisen ville ligge eller sidde ned. Brokket føltes meget tung og spændt. Grisen var tynd. Se foto nr. 1-3, bilag 2.”
Endvidere fremgår at, ved undersøgelsen efter den slagtermæssige behandling var brokket ”gået i stykker/ revet op under processen og det blev tydeligt, hvor meget dødt materiale der var tale om. Samtidig sås det tydeligt, hvor tyk brokkens væg har været, ca. 5 cm på nogle steder. Omme bagved det døde materiale, kunne ses indvolde. Ved nedskæring af brokket kunne det ses, at milten var en del af brok indholdet. Efter at brokken var taget fra og tarmene taget ud, var der et område på tyktarmene med kraftig inflammation/betændelse. Derudover fandtes der cirkulationsforstyrrelser i tarmkrøset af ældre dato. Sandsynligvis som følge af klemning i brokken. Størsteparten af tarmene viste tegn på bughindebetændelse.”
”Efter at tarmene var fjernet kunne nyrer og muskulaturen inspiceres. Nyrerne fremstod grå-grønlig i farven og muskulaturen bagved- mørbraden- var nærmest lyserød-hvid. Også i rygmuskulaturen var der tydelige cirkulationsforstyrrelser. Derudover havde hele kroppen en afvigende lugt. Slagtekroppen blev kasseret på grund af udbredt bughindebetændelse og afvigende lugt. Derudover var der tale om udbredte cirkulationsforstyrrelser og PSE (pale soft and exsudativ- bleg, blød og fugtig muskulatur). Se fotos i mappe 2, bilag 2.”
Rådet finder, at store brok kan medføre dyreværnsmæssigt betænkelige situationer, idet brokket under opvæksten kan antage et meget betydeligt omfang og hæmme grisens bevægelse i varierende grad, ligesom huden over broksækken ved slid mod underlaget og ved stifællers tråd kan blive stærkt læderet. I andre tilfælde opstår komplikationer som indeklemning, bughindebetændelse o.a.
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at slagtesvinets situation, for længst ved de daglige tilsyn burde have været identificeret og været afhjulpet, hvilket ud fra det foreliggende bedst ville være sket ved at aflive det. Brokket er af en sådan størrelse, at det har været tydeligt og let erkendeligt, således som det også fremgår af anmeldelsen. Under det lange sygdomsforløb i besætningen med udvikling af brokket med komplikationer i form af at stort åbent sår med indirekte adgang til de indre organer, indeklemning og udbredt bughindebetændelse, har slagtesvinet været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom det ikke har været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til dets fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Lægges ovennævnte og de medsendte fotos til grund, finder Rådet, at slagtesvinet under det lange sygdomsforløb i besætningen har været udsat for groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.
Spørgsmål 2:
Hvis det ovenfor nævnte lægges til grund, er der så efter Det Veterinære Sundhedsråds opfattelse tale om uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller eventuelt mishandling af dyr ved at lade slagtesvinet transportere i dets tilstand sammen med de øvrige slagtesvin?
Svar ad 2:
Rådet anser slagtesvin med brok større end 15 cm og med komplikationer i form af sårdannelser på broksækken, bevægelseshæmning, påvirket almentilstand eller tegn på andre komplikationer i form af indeklemning, bughindebetændelse o.l. for uegnede til transport.
Rådet finder, at slagtesvinet med den beskrevne tilstand, der har været klinisk tydelig siden lidelsens opståen, ikke burde være transporteret levende til slagteriet, og Rådet finder endvidere, at slagtesvinet ved at blive transporteret med stort brok med komplikationer, har været udsat for en høj grad af smerte, lidelse, angst og væsentlig ulempe.
Lægges ovennævnte og de medsendte fotos til grund, finder Rådet, at slagtesvinet ved at være transporteret levende til slagteriet uden at være adskilt fra de andre slagtesvin under transporten sammen med de øvrige slagtesvin har været udsat for groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.
Spørgsmål 3:
Giver sagen i øvrigt anledning til bemærkninger fra Det Veterinære Sundhedsråds side?
Svar ad 3:
Rådet skal henvise til Rådets generelle udtalelse af 2. december 2008 om svin med store/komplicerede navle- eller lyskebrok, samt Rådets redegørelse om transport af syge eller tilskadekomne produktionsdyr inkl. heste af 17. februar 2009.
Afgørelse:
Sigtelsen blev opgivet, idet man ikke fandt, at en domstol ville finde tiltalte skyldig.