Rådet udtalte 5. juli 2016:
Spørgsmål 1, vedrørende kreaturer:
Er enkelte eller flere af kreaturerne blevet behandlet ved vanrøgt, uforsvarligt, groft uforsvarligt eller ved mishandling?
Svar ad 1, vedrørende kreaturer:
Af embedsdyrlægens anmeldelse af 3. december 2015 samt af det ledsagende billedmateriale fremgår, at denne på foranledning af politiet d. 27. oktober 2015 blev tilkaldt til sigtedes dyrehold. To kreaturer var opstaldet i fællesboks med dybstrøelse. Begge kreaturer havde tydeligt besvær med at nå et vandkar, der stod på modsatte side af boksen, afgrænset med en træplade.
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Rum eller arealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgodeses. Det skal herunder sikres, at dyret har den fornødne bevægelsesfrihed også under optagelse af foder og drikke og ved hvile.
Lægges ovennævnte til grund finder Rådet, at de 2 kreaturer ved at være unddraget mulighed for at nå et vandkar og dermed adgang til vand, har været udsat for en betydelig grad af lidelse og væsentlig ulempe, ligesom dyrene ikke har været behandlet omsorgsfuldt, herunder passet og vandet under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Boksen, hvori kreaturerne var holdt, har ikke været indrettet på en måde, der har tilgodeset dyrenes behov, herunder en sikring af, at dyrene havde den fornødne bevægelsesfrihed også under optagelse af væske. Rådet vil karakterisere forholdet som uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1.
Spørgsmål 2, vedrørende heste:
Er enkelte eller flere af hestene blevet behandlet ved vanrøgt, uforsvarligt, groft uforsvarligt eller ved mishandling?
Skulle en eller flere af hestene have været tilset af en dyrlæge eller modtaget behandling?
Skulle en eller flere af hestene have været isoleret i sygeboks eller fodret på anden vis?
Svar ad 2, vedrørende heste:
Af embedsdyrlægens anmeldelse af 3. december 2015 samt af det ledsagende billedmateriale fremgår, at denne under besøget i sigtedes dyrehold d. 27. oktober 2015 blandt 6 heste opstaldet i spiltov konstaterede 2 afmagrede heste.
Hoppe 1 havde tydelig og mærkbar knoglestruktur. Der var kun et tyndt fedt- og muskellag på kroppen henover ryg, ribben, kryds, bryst og lår, og torn- og tværtappe dannede en ikke afrundet vinkel ved sammenhæftningen til rygsøjlen. Hoftehjørner og sædebensknuder var tydeligt markerede, og der var tab af fedt bag øjenæblet.
Hoppe 2 var let afmagret og udførte stereotype bevægelser med hovedet.
Lægges ovennævnte til grund finder Rådet, at de 2 heste, ved ikke at have været fodret til et acceptabelt huld, har været udsat for en betydelig grad af lidelse og væsentlig ulempe, ligesom dyrene ikke har været behandlet omsorgsfuldt, herunder passet og vandet under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Rådet vil karakterisere forholdet som uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.
Spørgsmål 3, vedrørende fedesvin:
Er enkelte eller flere af grisene blevet behandlet ved vanrøgt, uforsvarlig, groft uforsvarligt eller ved mishandling?
Skulle en eller flere af grisene have været isoleret i sygeboks eller lignende sted som følge af deres skader/skavanker?
Skulle en eller flere af grisene have været tilset af en dyrlæge og eller behandlet som følge af deres skader/skavanker?
Har grisene været opstaldet og passet under passende forhold?
Svar ad 3, vedrørende fedesvin:
Af embedsdyrlægens anmeldelse af 3. december 2015 samt af det ledsagende billedmateriale fremgår, at denne under besøget d. 27. oktober konstaterede, at 1/3 til 1/2-delen af dybstrøelsesmåtten i 2 sammenhængende fællesbokse til svin var fugtig, våd og i et større areal direkte pløret og mudret med et vandspejl, hvorved det vurderedes, at det ikke var muligt for alle svin at ligge på et tørt og velstrøet leje samtidigt.
En lam gris lå i et pløre. Dyret var ved bevidsthed og årvågen. Det vurderedes, at grisen burde have været isoleret i sygeboks, undersøgt og behandlet eller sandsynligvis aflivet på et tidligere tidspunkt.
En gris var springhalt på venstre bagben med et forstørret område ved hoften, som føltes hårdt. Det vurderedes, at der enten var tale om en skade i hoften eller en betændelsestilstand, samt at tilstanden var behandlingskrævende, ligesom grisen burde have været isoleret i sygeboks.
Ni grise gik med store navlebrok, som embedsdyrlægen visuelt vurderede til at være mindre end 15 cm. Det vurderedes, at de beskrevne grise burde have været opstaldet i sygestier.
8 grise havde brok uden sår, som var væsentlig over 15 cm i diameter. Brokkene berørte underlaget.
12 grise havde navlebrok med diameter større end 15 cm, hvor broksækkene havde sår i forskellige størrelser fra 1-2 cm til håndfladestore.
To døde grise blev konstateret selvdøde med brok, hvoraf det ene var sprængt med tilstedeværelse af tarme og krøs.
En gris konstateredes med stift bagben og stiv gang.
Lægges ovennævnte til grund finder Rådet, at alle de omhandlede grise burde have været isoleret i sygesti samt på et tidligere tidspunkt have været underkastet en sufficient undersøgelse, behandlet eller aflivet. Ved undladelse heraf samt ved at have opholdt sig under forhold, hvor der ikke ydedes passende muligheder for tørt og rent leje, har de beskrevne grise været udsat for en høj grad af smerte, lidelse, angst og væsentlig ulempe, ligesom dyrene ikke har været behandlet omsorgsfuldt, herunder passet og vandet under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. De bokse, hvori grisene opholdt sig, har ikke været indrettet på en måde, der har tilgodeset dyrenes behov, herunder en sikring af, at dyrene havde den fornødne bevægelsesfrihed også under optagelse af væske. Rådet vil karakterisere forholdet som groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1.
Spørgsmål 4, generelt vedrørende alle dyrene:
Såfremt forholdene ses i sammenhæng, er dyrene da blevet behandlet ved vanrøgt, uforsvarlig, groft uforsvarligt eller ved mishandling?
Giver sagen i øvrigt Rådet anledning til bemærkninger?
Svar ad 4, generelt vedrørende alle dyrene:
Se svar ad 1, 2 og 3.
Rådet har ingen yderligere bemærkninger.
Afgørelse:
Tiltalte blev straffet med bøde på 35.000 kr.