Rådet udtalte 15. november 2016:
Vedrørende kontrolbesøget den 26. januar 2015 og embedsdyrlægernes beskrivelse af de generelle forhold:
Spørgsmål 1:
Efter ovennævnte beskrivelse samt fotos var et antal kaniner opstaldet på loftet uden adgang til tør og ren strøelse, foder og vand. Såfremt dette lægges til grund, har kaninerne derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 1:
Det fremgår af embedsdyrlægernes udtalelse af 3. marts 2015 samt af det ledsagende billedmateriale, at disse sammen med politiet og flere gennemførte et opfølgende besøg i et dyrehold, hvori dyr tilhørende sigtede blev kontrolleret.
Det konstateredes, at ”kaniner af forskellig race var opstaldet i etagebure opstillet langs væggen i laden. ---- På loftet var opstaldet et ukendt antal fjerkræ, mus, rotter, mindst 1 hamster og et antal kaniner i diverse former for burtyper. Nogle bure var hjemmelavet af de forhåndenværende materialer, andre var indkøbt færdige. ---
I burene i laden var der opstaldet en eller få steder to kaniner pr. bur. Burene bar præg af manglende vedligehold og hygiejne, idet lågerne var delvist dækket af kaninuld, spindelvæv og støv. Kaninerne i burene kunne ikke tilses uden brug af kunstig lys (lygte), hvorfor dyrene ikke havde adgang til dagslys.
Bunden af burene var dækket med et lag af mere eller mindre gennemvædet strøelse (se foto 23), så dyrene havde ikke adgang til tørt og rent leje, ligesom mange af dem var våde på ben og bug. Høhække, vand- og fodertrug var tomme. Dyrene havde derfor heller ikke adgang til foder eller vand.
---Dyrene på lofter blev besigtiget. Det kunne konstateres af dyrlægerne, at kaninburene var stærkt tilsølede af gødning og urin. Strøelsesmåtten var våd og smattet. Langt de fleste æde- og drikketrug var tomme. Hvor der var væske i trugene, var dette misfarvet af gammelt skidt. Hos nogle af gnaverne var opsat drikkeautomater, men disse var tomme.”
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og
sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Rum eller arealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgodeses. Det skal herunder sikres, at dyret har den fornødne bevægelsesfrihed også under optagelse af foder og drikke og ved hvile. Dyr skal endvidere sikres mod vejr og vind i overensstemmelse med deres behov.
Lægges ovennævnte til grund finder Rådet, at de beskrevne kaniner, mus og en hamster ved at være opstaldet i bure uden mulighed for tørt leje, uden tilgængelighed til foder eller vand, og for 18 kaniners vedkommende tillige under mørke forhold, der har forhindret passende tilsyn med dyrene, har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom de ikke har været behandlet omsorgsfuldt, herunder huset, fodret, vandet og passet under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. De bure og forhold, hvor dyrene har været holdt, har ikke været indrettet på en måde, der har tilgodeset dyrenes behov, herunder en sikring af fornøden bevægelsesfrihed også under optagelse af foder og drikke og ved hvile.
Rådet vil karakterisere forholdene som groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1.
Spørgsmål 2:
Efter ovennævnte beskrivelse samt fotos var et antal mus og en hamster opstaldet i bure på loftet uden adgang til tør og ren strøelse, foder og vand. Såfremt dette lægges til grund, har musene og hamsteren derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 2:
Se svar ad 1.
Spørgsmål 3:
Efter ovennævnte beskrivelse samt fotos var 18 antal kaniner opstaldet i laden i bure uden adgang til tør og ren strøelse, foder og vand og så mørkt, at de ikke kunne tilses uden brug af en lygte i dagtimerne, ligesom spindelvæv, kaninuld og snavs på lågerne yderligere nedsatte lyset hos dyrene.
Såfremt dette lægges til grund, har kaninerne derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 3:
Se svar ad 1.
Vedrørende embedsdyrlægernes beskrivelse af 4 enkeltdyr:
Spørgsmål 4:
Såfremt ovennævnte beskrivelse samt fotos lægges til grund, har kaninen og ungerne derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 4:
Af embedsdyrlægernes udtalelse af 3. marts 2015 samt af det ledsagende fotomateriale fremgår:
”En hvid hunkanin med unger: En hvid hunkanin sad i et hjørne i et stærkt tilsølet bur. Rundt om hende lå nyfødte, døde kaninunger. De føltes iskolde. Kaninen havde forgæves prøvet at lave en rede til ungerne i det smattede bur, men dette var umuligt for den, da der ikke fandtes egnet redebygningsmateriale i buret. Under kaninen lå yderligere flere døde nyfødte unger. Det var uvist, om fødslen var overstået. Dyret virkede skræmt og alment påvirket. Kaninen havde adgang til et drikketrug med et misfarvet, urent, vandigt indhold. Der var intet foder.”
Lægges ovennævnte til grund finder Rådet, at kaninen, ved at føde i et bur med en smattet bund uden egnet redemateriale, uden adgang til foder og kun med adgang til misfarvet, urent vand, og de nyfødte unger, ved at blive født til det beskrevne miljø, har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom de ikke har været behandlet omsorgsfuldt, herunder huset, fodret, vandet og passet under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Buret, hvor dyrene har været holdt, har ikke været indrettet på en måde, der har tilgodeset dyrenes behov, herunder en sikring af fornøden bevægelsesfrihed også under optagelse af foder og drikke og ved hvile.
Rådet vil karakterisere forholdene som groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1.
Spørgsmål 5:
Såfremt ovennævnte beskrivelse samt fotos lægges til grund, har kaninen derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 5:
Det fremgår af embedsdyrlægernes udtalelse og af det ledsagende fotomateriale:
”-- En grå kanin var opstaldet i et delvist tilsølet og mørkt bur i laden, uden adgang til rent vand og foder, sygeligt mager og stærkt tilsmudset og våd på bug og ben, med fedtet og pjusket pels og anstrengt vejrtrækning og opkneben bug, øremider og forvoksede negle samt alment påvirket. Den havde normalt tandsæt. Embedsdyrlægen vurderede, at tilstanden skyldes en lungelidelse i kombination med mangelfuld fodring og vanding, og har stået på igennem flere dage. Kaninen var ikke tilset af dyrlæge eller behandlet.”
Lægges ovennævnte til grund finder Rådet, at den beskrevne kanin, ved at gå i et delvist tilsølet bur, der havde medført, at den var stærkt tilsmudset og våd på bug og ben, ved at have været unddraget klipning af forvoksede negle, ved at være lidende af skabmider i begge ører samt ved ikke på et tidligere tidspunkt at være undersøgt og behandlet af en dyrlæge eller aflivet, har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom den ikke har været behandlet omsorgsfuldt, herunder huset, fodret, vandet og passet under hensyntagen til dens fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Buret, hvor kaninen har været holdt, har ikke været indrettet på en måde, der har tilgodeset dyrets behov, herunder en sikring af fornøden bevægelsesfrihed også under optagelse af foder og drikke og ved hvile.
Rådet vil karakterisere forholdet som groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1.
Spørgsmål 6:
Såfremt ovennævnte beskrivelse samt fotos lægges til grund, har kaninen derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 6:
Af embedsdyrlægernes udtalelse og af det ledsagende fotomateriale fremgår:
”En hvid, stor kanin --- var opstaldet i et bur med våd og fedtet strøelse på loftet, og uden adgang til rent drikkevand og foder, mager, nedstemt og alment påvirket, med pjusket pels og stærkt tilsmudset og våd på bug og ben, og med et tykt, klumpet lag af en klæbrig substans ved kønsorganer og endetarm. Tilstanden vurderedes, at kunne skyldes en hudinfektion i kombination med det urene leje, og på baggrund af dyrets magerhed, at have stået på igennem flere dage.”
Lægges ovennævnte til grund finder Rådet, at kaninen, ved at gå i et bur uden adgang til rent og tørt leje og uden adgang til foder og vand og med en pels med et tykt, klumpet lag af klæbrig substans omkring kaninens kønsorganer og endetarm, har været udsat for en betydelig grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom den ikke har været behandlet omsorgsfuldt, herunder huset, fodret, vandet og passet under hensyntagen til dens fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Buret, hvor kaninen har været holdt, har ikke været indrettet på en måde, der har tilgodeset dyrenes behov, herunder en sikring af fornøden bevægelsesfrihed også under optagelse af foder og drikke og ved hvile.
Rådet vil karakterisere forholdet som uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1.
Spørgsmål 7:
Såfremt ovennævnte beskrivelse samt fotos lægges til grund, har kaninen derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 7:
Det fremgår af embedsdyrlægernes udtalelse og af det ledsagende fotomateriale:
”I et bur i laden var en sort-hvid kanin med hængeører opstaldet sammen med en anden kanin. Burets bund var tilsølet af gødning og urin. Der var ikke adgang til foder eller vand. Det var svært at inspicere dyrene pga. opstaldningen i et bur uden nogen former for lys. Derfor blev kaninen udtaget under kontrollen til nærmere undersøgelse. Kaninen var mager og havde flåd fra øjne og næsen. Kaninen var ikke tilset af en dyrlæge, isoleret i et bur med tør og ren strøelse samt nem adgang til vand og foder eller aflivet på et tidligere tidspunkt.”
Lægges ovennævnte til grund finder Rådet, at kaninen ved at gå i et bur uden adgang til rent og tørt leje og uden adgang til foder og vand og med flåd fra øjne og næse og ved ikke på et tidligere tidspunkt at have været undersøgt og behandlet af en dyrlæge eller aflivet, har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom den ikke har været behandlet omsorgsfuldt, herunder huset, fodret, vandet og passet under hensyntagen til dens fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Buret, hvor kaninen har været holdt, har ikke været indrettet på en måde, der har tilgodeset dyrenes behov, herunder en sikring af fornøden bevægelsesfrihed også under optagelse af foder og drikke og ved hvile.
Rådet vil karakterisere forholdet som groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1.
Vedrørende kontrolbesøget den 3. marts 2015 og embedsdyrlægernes beskrivelse af dyrene på stedet:
Spørgsmål 8:
Såfremt ovennævnte beskrivelse samt fotos lægges til grund, har kaninen derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 8:
Det fremgår af embedsdyrlægernes udtalelse af 10. marts 2015 samt af det ledsagende billedmateriale, at disse sammen med politiet den 3. marts 2015 foretog et opfølgende kontrolbesøg af sigtedes dyrehold. Af udtalelsen fremgår:
”I et mørkt bur (på) i laden var opstaldet en stor, brun kanin” ”Kaninen blev taget ud ad buret for en nærmere undersøgelse. Det kunne konstateres af dyrlægerne, at blinkhinden og øjenomgivelserne var hævede (ødematøse), der var flåd fra øjet, og blinkhinden var ildrød... Blinkhinden var så hævet, at den dækkede det halve af øjet.
Flådet fra og i øjet var tykt og hvidligt. Det havde trukket et spor ned ad dyrets næseryk, hvor hårene pga. hudirritation og hudbetændelse var faldet af. Huden fremstod rød og irriteret. På begge sider af dette ”spor” var der tykke belægninger af gulligt farvet fed betændelsessekret. Desuden kunne dyrlægerne konstatere, at kaninen var angrebet af øreskabmider i begge ører.”
Lægges dette til grund finder Rådet, at kaninen, ved igennem længere tid (dage-uger) at have været lidende af en infektion i og omkring øjet, og ved ikke på et tidligere tidspunkt at være undersøgt og behandlet af en dyrlæge eller aflivet, har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom den ikke har været behandlet omsorgsfuldt, herunder huset, fodret, vandet og passet under hensyntagen til dens fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Rådet vil karakterisere forholdet som groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.
Spørgsmål 9:
Såfremt ovennævnte beskrivelse samt fotos lægges til grund, har kaninen derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 9:
Af embedsdyrlægernes udtalelse samt fotos fremgår endvidere:
Ved inspektion af et kaninbur på loftet kunne dyrlægerne konstatere, ”at en hvid hunkanin sad apatisk, nedstemt og med øjnene halvejs lukkede i et bur ... , der var med delvist tilsølet strøelse. Apati og manglende interesse for omgivelserne er en unormal adfærd for et dyr, når der er fremmede mennesker til stede. Pelsen var uplejet især rundt om ørene. Ved en nærmere undersøgelse kunne dyrlægerne konstatere, at kaninen havde en infektionslidelse omkring skeden, der fremstod som rød og hævet. Kaninen sparkede med bagbenene, når området blev berørt, som tegn på ubehag og smerte.”
Dyrlægerne kunne også konstatere, at kaninen var angrebet af øreskabmider i begge ører. Kaninen var ikke tilset af dyrlæge eller behandlet.
Lægges dette til grund finder Rådet, at hunkaninen igennem længere tid (uger), ved at være lidende af en infektionstilstand omkring skeden, ved at være lidende af øreskabsmider samt ved ikke på et tidligere tidspunkt at være undersøgt og behandlet af en dyrlæge eller aflivet, har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom den ikke har været behandlet omsorgsfuldt, herunder huset, fodret, vandet og passet under hensyntagen til dens fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Rådet vil karakterisere forholdet som groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.
Spørgsmål 10:
Såfremt ovennævnte beskrivelse samt fotos lægges til grund, har kaninen derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 10:
Videre af embedsdyrlægernes udtalelse samt fotos fremgår:
”I et bur på loftet var en brunsort kanin opstaldet. Det kunne straks konstateres, at kaninen havde en øjenlidelse i venstre øje... Pga. tåreflåd var pelsen neden for øjet faldet af. Desuden kunne det konstateres, at den var angrebet af øreskabmider i begge ører... Endelig kunne det konstateres, at kaninen havde tykke belægninger på begge bagbens underdel af indtørret gødning og halm, der sad fast i pelsen... Dette er et tegn på, at kaninen har været opstaldet i et tilsølet bur igennem flere dage forud for kontrollen. Kaninen var ikke tilset af en dyrlæge for sin øjen- og ørelidelse.”
Lægges dette til grund finder Rådet, at kaninen igennem længere tid (uger), ved at være lidende af en øjenlidelse i venstre øje, ved at være lidende af øreskabsmider samt ved ikke på et tidligere tidspunkt at være undersøgt og behandlet af en dyrlæge eller aflivet, har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom den ikke har været behandlet omsorgsfuldt, herunder huset, fodret, vandet og passet under hensyntagen til dens fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Rådet vil karakterisere forholdet som groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.
Spørgsmål 11:
Såfremt ovennævnte lægges til grund, har kaninerne derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 11:
Videre af embedsdyrlægernes udtalelse fremgår:
Tre kaniner på loftet var opstaldet på urent og tilsølet leje og heraf havde den ene kanin ikke adgang til vand, idet den havde væltet sit drikketrug. Der var ikke draget omsorg for, at kaninerne havde rent og tørt leje ligesom det ikke var sikret, at den ene kanin ikke kunne vælte sit drikketrug.
Kaninen viste tegn på tørst ved at drikke ivrigt og længe.”
Lægges dette til grund finder Rådet, at kaninerne, ved at være unddraget mulighed for at finde tørt leje, har været udsat for en betydelig grad af væsentlig ulempe, ligesom de ikke har været behandlet omsorgsfuldt, herunder huset, fodret, vandet og passet under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Rådet vil karakterisere forholdet som uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.
Spørgsmål 12:
Såfremt ovennævnte lægges til grund, har gnaverne derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 12:
Af embedsdyrlægernes udtalelse fremgår fortsat:
”Der var 9 bure med gnavere (mus og hamstere), der ikke havde adgang til foder. Fødevarestyrelsen ser med stort alvor på, at der i det ene bur var en musemor med et kuld unger, der som anført ikke havde adgang til foder. ” ”Et antal mus heraf en musemor med et kuld unger, et antal minihamstere og et antal hamstere opstaldet i bure på loftet uden adgang til foder.”
Lægges dette til grund finder Rådet, at de omtalte mus og hamstere, ved at være unddraget adgang til foder, har været udsat for en betydelig grad af angst og væsentlig ulempe, ligesom de ikke har været behandlet omsorgsfuldt, herunder huset, fodret, vandet og passet under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Rådet vil karakterisere forholdet som uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.
Spørgsmål 13:
Såfremt ovennævnte lægges til grund, har kaninerne derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 13:
Det fremgår af embedsdyrlægernes udtalelse at:
”Alle 32 kaniner havde tegn på angreb af øreskabmider, som er en stærkt irritativ lidelse, der medfører intens kløe og risiko for sekundære øre infektioner, idet dyrene klør sig i ørerne med deraf risiko for, at de kradser hul i huden eller miderne kan angribe så alvorligt, at der opstår hudbetændelse. Lidelsen er smertefuld og smitter let fra dyr til dyr. Lidelsen er let for lægmand at konstatere, idet dyrene klør sig og får brunlige skorper i øregangene. Lidelsen er let og enkel at behandle, hvis behandling sættes rettidigt ind, hvis der opretholdes en høj grad af hygiejne hos dyrene ved hyppige udmugninger og vask og desinfektion af bure samt ved omsorgsfuld behandling.”
Lægges dette til grund finder Rådet, at de 32 kaniner med tydelige tegn på angreb af øreskabsmider igennem længere tid, har været udsat for en betydelig grad af angst og væsentlig ulempe, ligesom de ikke har været behandlet omsorgsfuldt, herunder huset, fodret, vandet og passet under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Rådet vil karakterisere forholdet som uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.
Spørgsmål 14:
Såfremt ovennævnte lægges til grund, har æslet derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 14:
Af embedsdyrlægernes udtalelse samt fotos fremgår fortsat:
”Der var tale om en grå æselhingst, der var mager med tydeligt mærkbare ribben, rygknogler og hoftehjørner. Æslet havde en særdeles tydelig forvoksning af venstre forbens hov... Hoven var sabelformet med en ujævn forkant. Forvoksningen medførte, at koden, sener og støtteapparatet til hoven blev bøjet kraftigt bagud, når dyret lagde vægt på venstre forben. Dette bevirkede, at æslet haltede på venstre forben. Dyrlægerne vurderede, at forvoksningen er sket gradvist over flere måneder. Det er uvist, hvorfor netop denne hov var forvokset. De øvrige hove var normale.”
Lægges dette til grund finder Rådet, at æslet, ved igennem måneder at være unddraget passende hovpleje, der har medført dannelse af en forvokset hov og dermed følgende gangbesvær, har været udsat for høj grad af angst og væsentlig ulempe, ligesom det ikke har været behandlet omsorgsfuldt, herunder huset, fodret, vandet og passet under hensyntagen til dets fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Rådet vil karakterisere forholdet som groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.
Spørgsmål 15:
Giver sagen i øvrigt Rådet anledning til bemærkninger?
Svar ad 15:
Rådet finder, at sigtede – trods tidligere dom – fortsat ikke viser vilje eller evne til at sørge for dyreværnsmæssigt forsvarlige forhold i sit dyrehold. Dette bør efter Rådets opfattelse atter føre til rettens overvejelser om hel eller delvis frakendelse af retten til at eje, bruge, passe eller slagte eller i det hele taget beskæftige sig personligt med dyr, jf. dyreværnslovens § 29, stk. 1. Anvendelse af § 29 beror imidlertid på en juridisk vurdering, der alene foretages af domstolene.
Rådet finder, at der på et tidligere tidspunkt fra myndighedernes side, burde have været grebet ind.
Afgørelse:
Tiltalte blev straffet med fængsel i 4 måneder. Straffen omfattede også en tidligere betinget straf.
Tiltalte må ikke eje, bruge, passe, slagte eller beskæftige sig personligt med dyr i 10 år fra endelig dom.
Tiltalte skulle betale sagens omkostninger.