Rådet udtalte 29. april 2016:
Spørgsmål 1:
Finder Rådet, at X ved at lade de 3 ungtyre stå i våd gødning som beskrevet uden mulighed for tør og bekvemt leje i næsten totalt mørke, uden adgang til tilstrækkeligt frisk vand derved har undladt at behandle dyrene forsvarligt, herunder beskyttet dem bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, samt undladt at behandle dyrene omsorgsfuldt?
Svar ad 1:
Det fremgår af embedsdyrlægens veterinærfaglige udtalelse af 21. december 2015 samt af det ledsagende billedmateriale, at denne sammen med politiet foretog tilsyn i sigtedes besætning. I stald 3 konstateredes, at stalden var helt mørk uden indtrængende dagslys eller mulighed for kunstig belysning. I en boks med 3 ungkreaturer stod dyrene i gødning til lige under bugen uden mulighed for tørt leje. Dyrene var fugtige og våde af gylle på kroppen og havde ikke adgang til frisk drikkevand. Det mindste af de 3 ungkreaturer lå i boksen nede i gødningen med ryggen næsten dækket af gødning. Kun hoved, hals og rygrad stak op af gødningen. Dyrene var indsmurt i gødningskager – de værste var dækket af tørre gødningskager og våd gødning over hele kroppen og i hovedet.
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Rum eller arealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgodeses. Det skal herunder sikres, at dyret har den fornødne bevægelsesfrihed også under optagelse af foder og drikke og ved hvile.
Lægges ovennævnte til grund finder Rådet, at de 3 beskrevne ungdyr, ved at opholde sig i en boks i mørke, hvor de stod i gødning til op under bugen samt ved at være unddraget adgang til frisk drikkevand, har været udsat for en høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom de ikke har været behandlet omsorgsfuldt, herunder huset, vandet og passet under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Det rum, hvor dyrene var holdt, har ikke været indrettet på en måde, der har tilgodeset dyrenes behov, herunder en sikring af, at dyrene havde den fornødne bevægelsesfrihed også under optagelse af foder og drikke og ved hvile.
Rådet vil karakterisere forholdet som groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1.
Spørgsmål 2:
I bekræftende fald, finder Rådet, at X derved har behandlet de 3 dyr uforsvarligt eller grovere uforsvarligt?
Svar ad 2:
Se svar ad 1.
Vedrørende de øvrige dyr i stald 3:
Spørgsmål 3:
Finder Rådet, at X ved ikke at sørge for tilstrækkeligt tørt og bekvemt leje til alle dyr i stalden samt ved ikke at sikre tilstrækkeligt frisk drikkevand, derved har undladt at behandle dyrene forsvarligt, herunder beskyttet dem bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, samt undladt at behandle dyrene omsorgsfuldt?
Svar ad 3:
Det fremgår af embedsdyrlægens udtalelse af 21. december 2015 samt af det ledsagende billedmateriale, at denne i stald 3 konstaterede 14 ungkreaturer (ungtyre), der gik i venstre side i våd gødning, nærmest gylle helt uden mulighed for tørt leje. Dyrene sank ned i gødningen til forknæ og hasehøjde. Hos dyrene var vandbaljer beskidte og enten tomme eller med indhold af lidt gødningsforurenet vand i bunden.
Lægges ovennævnte til grund finder Rådet, at de 14 beskrevne ungdyr, ved at opholde sig på et underlag, hvor de stod i gødning til op til forknæ og haser samt ved at være unddraget adgang til frisk drikkevand, har været udsat for en høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom de ikke har været behandlet omsorgsfuldt, herunder huset, vandet og passet under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Det rum, hvor dyrene var holdt, har ikke været indrettet på en måde, der har tilgodeset dyrenes behov, herunder en sikring af, at dyrene havde den fornødne bevægelsesfrihed også under optagelse af foder og drikke og ved hvile.
Rådet vil karakterisere forholdet som groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1.
Vedrørende dyrene i stald 2:
Spørgsmål 4:
Finder Rådet, at X ved ikke at tilkalde dyrlæge til kalven med CKR nr. K1 og kalven med K2, derved har undladt at behandle dyrene forsvarligt, herunder beskyttet dem bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, samt undladt at behandle dyrene omsorgsfuldt?
Svar ad 4:
Det fremgår af embedsdyrlægens udtalelse af 21. december 2015 samt af det ledsagende billedmateriale, at denne d. 27. november 2015 i stald 2 observerede en syg kalv (CKR K1), som lå og pustede, var nedstemt og svag og skulle hjælpes op. Kalven var ikke tilset eller behandlet af dyrlæge eller ydet særlig pleje i sygeboks. På det opfølgende tilsyn d. 14. december 2015 observeredes en anden syg kalv (CKR K2), som lå og pustede med en besværet vejrtrækning og hoste. Kalven var nedstemt og svag og skulle hjælpes op at stå. Kalven var ikke tilset eller behandlet af dyrlæge, men sigtede oplyste selv at have behandlet kalven med antibiotika.
Lægges ovennævnte til grund finder Rådet, at de 2 kalve, ved ikke på et tidligere tidspunkt at være sufficient veterinærfagligt undersøgt, behandlet eller aflivet samt ydet særlig pleje i sygeboks, har været udsat for mindst en betydelig grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom de ikke har været behandlet omsorgsfuldt, herunder huset og passet under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Rådet vil karakterisere forholdet som mindst uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.
Spørgsmål 5:
Finder Rådet, at X ved at opstalde kalvene i for små bokse, uden at der var vand til rådighed for alle dyr derved har undladt at behandle dyrene forsvarligt, herunder beskyttet dem bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, samt undladt at behandle dyrene omsorgsfuldt?
Svar ad 5:
Det fremgår af embedsdyrlægens udtalelse af 21. december 2015 samt af det ledsagende billedmateriale, at denne konstaterede, at flere fællesbokse til 15 kalve i stald 2 ikke overholdt gældende arealkrav. Kalvene havde begrænsede bevægelsesmuligheder og kunne ikke uhindret vende sig eller lægge sig i boksene uden at skubbe til de andre kalve eller at ligge ovenpå hinanden. Der var ikke rent vand til rådighed for kalvene, hvor der endvidere hos flere ikke var vandspande eller drikkekar ved boksene.
Lægges ovennævnte til grund finder Rådet, at de 15 beskrevne kalve, ved at opholde sig i bokse, hvor de ikke uhindret kunne vende eller lægge sig samt ved at være unddraget adgang til frisk drikkevand, har været udsat for en betydelig grad af lidelse, angst og væsentlig ulempe, ligesom de ikke har været behandlet omsorgsfuldt, herunder huset, vandet og passet under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. De bokse, hvor dyrene var holdt, har ikke været indrettet på en måde, der har tilgodeset dyrenes behov, herunder en sikring af, at dyrene havde den fornødne bevægelsesfrihed også under optagelse af foder og drikke og ved hvile.
Rådet vil karakterisere forholdet som uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1.
Spørgsmål 6:
Finder Rådet, at X vedrørende hestene, at hun ved at undlade at sikre at hestene havde mulighed for rent og tørt leje, samt adgang til frisk drikkevand, samt ved at opstalde hestene i "hestebokse" i dårlig stand derved har undladt at behandle dyrene forsvarligt, herunder beskyttet dem bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, samt undladt at behandle dyrene omsorgsfuldt?
Svar ad 6:
Det fremgår af embedsdyrlægens udtalelse af 21. december 2015 samt af det ledsagende billedmateriale, at denne i stald 1 konstaterede 13 heste, der var opstaldet i et aflukket og mørkt rum uden mulighed for kunstig belysning og med kun sparsomt dagslys. Samtlige heste var tynde med huld under middel, hvoraf mindst halvdelen var magre med tydelige ribben, indfaldne flanker og skarpe rygge. En hest vurderedes som sygeligt afmagret med fremstående knogler og manglende muskelfylde generelt på hele kroppen. De 13 heste havde ikke mulighed for rent og tørt leje, idet gulvarealet i hele rummet var fugtigt og dækket af gødning. I stalden stod et tomt vandkar, og der var ikke anden vandforsyning til hestene.
Lægges ovennævnte til grund finder Rådet, at de 13 beskrevne heste, ved ikke at være fodret sufficient, ved ikke at have haft mulighed for adgang til frisk drikkevand samt ved at være holdt i et staldområde, der ikke ydede passende muligheder for tørt leje, har været udsat for en høj grad af lidelse, angst og væsentlig ulempe, ligesom de ikke har været behandlet omsorgsfuldt, herunder huset, vandet og passet under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Det staldområde, hvor dyrene var holdt, har ikke været indrettet på en måde, der har tilgodeset dyrenes behov, herunder en sikring af, at dyrene havde den fornødne bevægelsesfrihed også under optagelse af foder og drikke og ved hvile.
Rådet vil karakterisere forholdet som groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1.
Vedrørende stald 1:
Spørgsmål 7:
Finder Rådet, at X ved at holde 13 heste i et aflukket, mørkt rum, uden at fodre dem tilstrækkeligt til at opretholde et normalt huld samt uden at hestene havde mulighed for rent og tørt leje samt fri adgang til rent drikkevand, derved har undladt at behandle dyrene forsvarligt, herunder beskyttet dem bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, samt undladt at behandle dyrene omsorgsfuldt?
Svar ad 7:
Se svar ad 6.
Spørgsmål 8:
Såfremt Rådet besvarer et eller flere af spørgsmål 3 til 7 bekræftende, finder Rådet da, at X derved samlet set har behandlet dyrene forsvarligt eller grovere uforsvarligt?
Svar ad 8:
Rådet vil med begrundelse i det lange tidsforløb samt antallet af hhv. groft uforsvarlige og uforsvarlige forhold samlet karakterisere forholdet som groft uforsvarlig behandling af dyr.
Spørgsmål 9:
Giver sagen i øvrigt Rådet anledning til bemærkninger?
Svar ad 9:
Oplysningerne i sagsakterne peger på, at de sigtede ikke viser vilje eller evne til at tilvejebringe dyreværnsmæssigt forsvarlige forhold i deres dyrehold. Dette bør efter Rådets opfattelse føre til overvejelser om, hvorvidt der skal ske hel eller delvis frakendelse af retten til dyrehold, jf. dyreværnslovens § 29. Anvendelse af § 29 beror imidlertid på en juridisk vurdering, der alene foretages af domstolene.
Afgørelse:
Tiltalte blev straffet med fængsel i 30 dage. Straffen skulle ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte ikke begik noget strafbart i en prøvetid på 1 år fra endelig dom.
Hos tiltalte konfiskeredes Linco-Spectin pulver, Tribrissen vet. injektionsvæske, samt Penicillinprocain rosco vet.
Tiltalte skulle betale sagens omkostninger.