Rådet udtalte 5. juli 2016:
Spørgsmål 1:
Vedrørende den levende gris, der befandt sig i hytte sammen med 3 døde grise (forhold 1): Finder Rådet, at X ved at opstalde grisene i uisoleret skur - uden mulighed for at finde tørt, lunt, jævnt og behageligt leje på arealer fyldt med metalplader mv. og uden at fodre og vande dem tilstrækkeligt derved har undladt at behandle dyrene forsvarligt, herunder beskyttet dem bedst muligt mod smerte, lidelse angst, varigt mén og væsentlig ulempe, samt undladt at behandle dyrene omsorgsfuldt og holde dyrene så deres behov blev tilgodeset?
Svar ad 1:
Af embedsdyrlægens skrivelse af 29. januar 2016 fremgår, at ”en stor gris på størrelse med et slagtesvin var opstaldet i et skur”, ”skuret var uisoleret og der var ikke halm eller lignende”. ”Der var intet foder og vand til rådighed”. I skuret lå tre frosne ekstremt afmagrede kadavere af svin, heraf et svin, der lå fastklemt, og som ”havde hævelse på halsen og et lille sår i huden som om den havde prøvet at komme fri.”
Endvidere fremgår, at ”Grisen var meget smal og afmagret med skarp, tydeligt markeret rygrad, og et stort hoved i forhold til resten af kroppen”, og at ”Grisen havde en unormal adfærd, gik hvileløst rundt ovenpå alt 'rod' og ind i mellem stod den pludseligt stille, stivnede i bevægelsen og krummede sig sammen med krum ryg.”
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Rum eller arealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgodeses. Dyr skal endvidere sikres mod vejr og vind i overensstemmelse med deres behov.
Rådet finder, at dyr, der er udegående hele døgnet i vinterperioden og i perioder med vinterlignende vejr, skal være forberedt på at være udegående og være ved godt huld, samt tilføres supplerende foder, så det gode huld opretholdes. Der skal hele tiden være adgang til frisk drikkevand, og dyrene skal have adgang til læskur eller bygning, hvor alle dyr samtidig kan hvile på et tørt strøet leje, jf. Rådets og Dyreværnsrådets fællesudtalelse af 8. november 2012 om hold af dyr, der går ude hele døgnet i vinterperioden og i perioder med vinterlignende vejr.
Rådet finder, at ved at være opstaldet som ovenfor beskrevet uden adgang til foder, vand og tørt strøet leje og med risiko for at komme til skade, samt være bragt i den beskrevne tilstand, har svinene ikke været behandlet forsvarligt, ligesom de ikke har været behandlet omsorgsfuldt eller været huset, fodret, vandet og passet under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov.
Lægges ovenstående, sagsakterne og de medsendte fotos til grund finder Rådet, at det levende svin, ved at være holdt under de bekrevne forhold og være bragt i den beskrevne tilstand, har været udsat for en høj grad af smerte, lidelse, angst og væsentlig ulempe.
Rådet vil karakterisere forholdet som groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1.
Såfremt det lægges til grund, at de to døde svin er døde af sult og tørst eller er frosset ihjel, som følge af længere tids manglende/mangelfuld fodring og vanding, dyreværnsmæssigt stærkt kritisable og helt utilstrækkelige opstaldningsforhold, eller en kombination heraf, har svinene været udsat for højeste grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe.
Rådet vil karakterisere forholdet som groft uforsvarlig behandling af dyr med karakter af mishandling, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1.
Såfremt det endvidere lægges til grund, at det døde slagtesvin, der lå fastklemt i skuret, er død af sult og tørst eller er frosset ihjel som følge heraf, har svinet været udsat for højeste grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe.
Rådet vil karakterisere forholdet som groft uforsvarlig behandling af dyr med karakter af mishandling, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1.
Spørgsmål 2:
I bekræftende fald, finder Rådet, at X derved har behandlet et eller flere af de 4 dyr uforsvarligt, grovere uforsvarligt, eller udsat dem for mishandling?
Svar ad 2:
Se svar ad 1.
Spørgsmål 3:
Vedrørende de 3 grise, der gik sammen i indhegning samt den døde gris i separat indhegning (forhold 2): Finder Rådet, at X ved at lade grisene gå på frosset underlag uden mulighed for tørt, jævnt og bekvemt leje alene med adgang til uisoleret hytte og uden at de blev fodret og vandet tilstrækkeligt derved har undladt at behandle dyrene forsvarligt, herunder beskyttet dem bedst muligt mod smerte, lidelse angst, varigt mén og væsentlig ulempe, samt undladt at behandle dyrene omsorgsfuldt og holde dyrene så deres behov blev tilgodeset?
Svar ad 3:
Det fremgår af embedsdyrlægens skrivelse af 29. januar 2016 vedrørende indhegningen med de tre store slagtesvin, at ”Jordbunden i indhegningen og gødningsmåtten / underlaget i hytten var knoldet og bundfrossen.” ”Der var hverken foder eller drikkevand til rådighed.” ”De tre svin var magre med ikke synlig, men tydeligt mærkbar rygrad og ribben, indfaldne flanker og i for dårligt huld til opstaldning udendørs i frostvejr.”
Ejer oplyste, at ”svinene blev fodret med bagerbrød som eneste foder.”
Endvidere fremgår det af embedsdyrlægens skrivelse og medfølgende fotos, at der i en anden hytte med tilhørende indhegning lå en død so. ”Soen var stivfrossen”, og kunne ikke undersøges nærmere. ”Det var derfor ikke muligt at sige noget om dødsårsagen.” ”Inde i hytten var der kun knoldet jord som lejeareal.” ”Bagerst i hytten havde det sneet ind.” ”Soen var mager med for dårligt huld til udendørs opstaldning om vinteren.” Soen havde indfaldne flanker. ”Sidste ribben, med tydelig markering af brystkassen. Markering af bækkenets knogler”, som det også fremgår af foto nr. 18.
Soen ”havde ikke været i behandling og var ikke blevet tilset af en dyrlæge.” Ejer oplyste, at han havde ”ingen forklaring på eller bemærkninger til, hvorfor soen var død.”
Rådet finder, at ved at være opstaldet under forhold som ovenfor beskrevet med manglende/mangelfuld fodring og vanding igennem længere tid, og uden adgang til tørt strøet leje, har svinene ikke været behandlet forsvarligt, ligesom de ikke har været behandlet omsorgsfuldt eller været huset, fodret, vandet og passet under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov.
Lægges ovenstående, sagsakterne og de medsendte fotos til grund, finder Rådet, at svinene, ved at være holdt under de bekrevne dyreværnsmæssigt stærkt kritisable og helt utilstrækkelige opstaldningsforhold og være bragt i den beskrevne tilstand, har været udsat for en høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe.
Rådet vil karakterisere forholdet som groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1.
Såfremt det lægges til grund, at den døde so er død af sult og tørst eller er frosset ihjel, som følge af længere tids manglende/mangelfuld fodring og vanding, og dyreværnsmæssigt stærkt kritisable og helt utilstrækkelige opstaldningsforhold, eller en kombination heraf, finder Rådet, at soen har været udsat for højeste grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe.
Rådet vil karakterisere forholdet som groft uforsvarlig behandling af dyr med karakter af mishandling, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1.
Spørgsmål 4:
I bekræftende fald, finder Rådet, at X derved har behandlet et eller flere af de 4 dyr uforsvarligt eller grovere uforsvarligt?
Svar ad 4:
Se svar ad 3.
Spørgsmål 5:
Giver sagen i øvrigt Rådet anledning til bemærkninger?
Svar ad 5:
Det fremgår af sagsakterne, at sigtede i april 2006 blev frakendt retten til at holde produktionsdyr i 10 år.
Oplysningerne i sagsakterne peger på, at sigtede fortsat ikke viser vilje eller evne til at tilvejebringe dyreværnsmæssigt forsvarlige forhold i sit dyrehold. Dette bør efter Rådets opfattelse føre til overvejelser om, hvorvidt der skal ske frakendelse af retten til dyrehold, jf. dyreværnslovens § 29. Anvendelse af § 29 beror imidlertid på en juridisk vurdering, der alene foretages af domstolene.
Afgørelse:
Tiltalte blev straffet med fængsel i 60 dage.
Straffen skulle ikke fuldbyrdes, hvis
- tiltalte ikke begik noget strafbart i en prøvetid på 1 år fra endelig dom.
- Tiltalte skulle inden for en længstetid på 1 år fra endelig dom udføre ulønnet samfundstjeneste i 80 timer.
- Tiltalte skulle være under tilsyn af Kriminalforsorgen i prøvetiden.
Tiltalte skulle betale sagens omkostninger.
Tiltalte frakendtes retten til at eje, passe, bruge eller slagte eller i det hele beskæftige sig personligt med dyr for bestandigt.