Dyr opstaldet under dårlige forhold - mange dyrearter med forskellige lidelser

Rådet udtalte 29. august 2016:

Af fremsendelsesskrivelsen fremgår, at Fødevarestyrelsen den 19. november 2013 aflagde kontrolbe­søg på besætningerne B1 og B2, hvor der fandtes ca. 20 slagtesvin opstaldet i 2 store stier fordelt i begge sider af stalden, og med en række kreaturer i midten.

Spørgsmål 1:

2 svin med store brok:
Der befandt sig 10 grise fra 30-50 kg. Alle uden øremærker. Grisene havde alle varierende grader af store navlebrok på ca. 25 til ca. 30 cm i diameter. En af grisene havde et meget stort lyskebrok, der havde en udbredelse fra under endetarmsåbningen og frem under maven til lysken. Brok­ket var meget stort og hæmmede grisens bevægelse.

I modsatte side af stalden væk fra gårdspladsen fandtes en stor sti med ca. 10 grise i varierende størrelse fra ca. 25 kg til 60 kg. Ingen af grisene var øremærket.

Alle grisene havde varierende grader af store navlebrok. Særlig en af grisene havde et meget stort navlebrok på ca. 40 cm. i diameter med op til 3 eller flere trådsår på siden og under­fladen.

Stien var ikke udmuget i lange tider, idet der konstateredes et lag gylle på ca. 5 - 10 cm i den ene ende af stien. Der fandtes et sparsomt strøet leje op mod en grisesti med 4 hængebugssvin alle uden øremærker.

Der blev givet påbud om tilsyn af dyrlæge samt aflivning af grisen med det store lyskebrok samt grisen med det store navlebrok med sår på broksækken. Endvidere påbud om udmugning og opstrøning af stal­den.

Rådet anmodes om, at foretage en vurdering af uforsvarligheden.

Såfremt ovennævnte lægges til grund, har de to svin med store brok derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mis­handling?

Svar ad 1:

Det fremgår af embedsdyrlægens anmeldelse af 8. april 2014 samt af det ledsagende billedmateriale, at denne i anledning af en ordinær risikobaseret stikprøvekontrol den 19. november 2013 i sigtedes besætning konstaterede 10 grise fra 30-50 kg, hvor alle havde varierende grader af store navlebrok på ca. 25-30 cm i diameter. En af grisene havde et lyskebrok med ”udbredelse fra under endetarmsåbningen og frem under maven”. Brokket ”hæmmede grisens bevægelser”.

I en anden sti konstateredes ca. 10 grise i varierende størrelse fra ca. 25-60 kg. ”Alle grisene havde varierende grader af store navlebrok.” En af grisene havde et navlebrok på ca. 40 cm. i diameter med op til 3 eller flere sår på siden og under­fladen. Stien var ikke muget ud ”i lange tider, idet der konstateredes et lag gylle på ca. 5 - 10 cm i den ene ende af stien. Der fandtes et sparsomt strøet leje op mod en grisesti med 4 hængebugssvin”.

Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.

Rum eller arealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgodeses. Det skal herunder sikres, at dyret har den fornødne bevægelsesfrihed også under optagelse af foder og drikke og ved hvile.

Lægges ovennævnte til grund finder Rådet at, ved ikke på et langt tidligere tidspunkt at være sufficient undersøgt, behandlet eller aflivet, samt ved at være opstaldet med andre svin, har de 2 beskrevne grise igennem længere tid været udsat for en høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom de ikke har været behandlet omsorgsfuldt, herunder passet under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.

Rådet vil karakterisere forholdet som groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.

Spørgsmål 2:

Kreaturer manglende tørt leje på B1:
Malkekøerne, ca. 40, i bindestalden havde alle tilsvinede yvere og udbredte lårkager af indtørret gødning på baglårene, som tegn på manglende udmugning og strøelse af lejer over en længere periode. Stalden bar præg af manglende udmugning og regelmæssig strøning og desinfektion af lejerne.

I dybstrøelsesafsnittet til venstre gik 8 tyrekalve samt et afsnit med 11 kvier.

Øverst til højre gik ca. 19 kvier, der kunne gå ud, det var ikke muligt at finde tørt leje hverken hos de 19 kvier eller de 8 tyre, idet det hele sejlede i gødning uden strøelse, så dyrene ikke kunne finde tørt leje. I afsnittet med de 30 kvier, der var opbundne, fandtes stalden også her tilsvinet i gødning uden strøelse i lejerne. Og der sås udbredte lårkager af gammelt indtørret gødning på dyrenes baglår og sider.

Rådet anmodes om, at foretage en vurdering af uforsvarligheden.

Såfremt ovennævnte lægges til grund, har kreaturerne, som følge af manglende adgang til rent og tørt leje, derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?

Svar ad 2:

Det fremgår af embedsdyrlægens anmeldelse af 8. april 2014, samt af det ledsagende billedmateriale, at denne under kontrollen 19. november 2013 på B1, konstaterede” ca. 40 malkekøer med tilsvinede yvere og udbredte lårkager af indtørret gødning på baglår.., som tegn på manglende udmugning og strøelse af lejer over en længere periode. Stalden bar præg af manglende udmugning og regelmæssig strøning og desinfektion af lejerne.”

I et dybstrøelsesafsnit gik 8 tyrekalve og i et andet 11 kvier. I endnu et afsnit gik ca. 19 kvier, der kunne gå ud. Hverken de 19 kvier eller de 8 tyrekalve kunne finde tørt leje, ”idet det hele sejlede i gødning uden strøelse”. ”I afsnittet med 30 kvier, der var opbundne, fandtes stalden ... tilsvinet i gødning uden strøelse i lejerne”, ligesom ”der sås udbredte ”lårkager” af gammelt indtørret gødning på dyrenes baglår og sider.”

Lægges ovennævnte til grund finder Rådet, at de beskrevne kreaturer, ved at være opstaldet under forhold, hvor der ikke har været muligheder for tørre og rene lejer, der medførte tilsvining af yvere samt dannelser af lårkager på benene af dyrene, har været udsat for en betydelig grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom de ikke har været behandlet omsorgsfuldt, herunder passet under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.

De rum og arealer, hvor dyrene har været holdt, har ikke været indrettet på en måde, der har tilgodeset dyrenes behov, herunder en sikring af, at disse har haft den fornødne bevægelsesfrihed også under optagelse af foder og drikke og ved hvile.

Rådet vil karakterisere forholdet som uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1.

Spørgsmål 3:

Den 5. december 2014 aflagde Fødevarestyrelsen kontrolbesøg på besætningerne B1 og B2, hvor følgende forhold blev observeret:

Generelt fremstod ejendommen på B1, der leverer mælk til mejeri, beskidt og rodet overalt. Bygninger og omgivelser var mangelfuldt vedligeholdt, gårdspladsen og især arealerne bag stalden, var et søle af mudder, gødning og forskellige genstande.

På ejendommen på B2, var området bag stalden også et søle af gødning og mudder ligesom inventaret i de forskellige staldafsnit bar præg af manglende vedligehold.

Fælles for begge ejendomme var, at bokse og stier var uhensigtsmæssigt indrettet. F.eks. manglede der flere steder låger ind til de enkelte bokse/stier, idet siderne bestod af sammenbundet inventar af varierende oprindelse.

Derfor var der ikke umiddelbart adgang til dyrene uden at skulle klatre over rækværket eller klemme sig mellem genstande for at komme ind til de opstaldede dyr. Dette vanskeliggjorde det daglige tilsyn med dyrene.

Bl.a. betød det, at x mugede ud ved svinene på B2, ved at smide gødningen ud ad vinduerne.

På ejendommen B1 var der tegn hjemmeslagtninger.

I laden hang en slagtekrog ned fra loftet, der lå slagteaffald i 2 beholdere, der lå en slagtekniv og en kødsav i en beholder og endelig lå der en boltpistol frit fremme på kanten af en beholder.

Forholdene omkring hjemmeslagtningerne var særdeles uhygiejniske.

Tilsammen på de to ejendomme befandt der sig, 246 kreaturer, 26 heste/ponyer, 34 slagtesvin, 2 hængebugsvin, 18 får/lam, 4 geder, 6 hunde, et antal katte og dertil et betydeligt, men ukendt antal kaniner, høns, gæs, og duer.

X oplyste, at han alene sammen med løst ansat medhjælp var ansvarlig for dyrenes pasning.

Kontrolfund den 5. december 2014 på ejendommen B1:

Beskrivelse af enkeltdyr:

Under kontrolbesøget blev 3 køer og 2 ungkreaturer påbudt aflivet straks af dyreværnsmæssige årsager. De beskrives enkeltvis nedenfor.

Dyr nr. 1: Ko med CKR nummer ... -1777

Koen var opstaldet i laden i boks nr. 12 på skitsetegningen.

Der var ikke umiddelbar adgang til boksen, så dyrlægerne måtte klatre over boksens skillevæg for at tilse dyret.

Koen lå i en stor boks med dybstrøelse og 2 spædkalve, hvoraf den ene formentligt var dens egen.

Koen lå ned og ville ikke rejse sig ved almindelig manipulation fra ...s side (pres/klap på ryggen, tilråb).

Driftsleder X klatrede ind i boksen og vred/brækkede med begge hænder brutalt og rutine­mæssigt halen hårdt rundt på det liggende dyr, hvilket bevirkede, at koen rejste sig med stort besvær. Denne handling blev observeret af undertegnede dyrlæger.

Dyrlæge ... prøvede forgæves at stoppe dette ved højt at råbe "stop", men X havde da allerede fået koen til at komme på benene ved sin smertefulde, brutale og hårdhændede behandling. X´s aktive, grove handling ved at brække halen rundt blev udført for at tildele koen så en stor smerte, at den rejste sig på trods af lidelser i begge bagben.

X´s aktive mishandling af koen bar præg af en rutinemæssig handling, idet han ikke først prøvede at få koen på benene på en anden måde men straks vred halen kraftigt om. Da koen kom på benene, kunne det konstateres af dyrlægerne, at den var mager. Al underhudsfedt var væk og huden lå stramt hen over knoglefremspringene og der var svind af muskulaturen. Den virkede endvidere nedstemt.

Hele bagparten var tilsmudset med gammel, indtørret gødning. Det meste af halen var fortykket af plamager af indtørret gødning.

Hårlaget var mat, ligesom der var bare pletter i pelsen.

Koen havde flere steder på bagparten åbne sår/trykninger, der på venstre side var sprayet med et stof in­deholdende grøn farve.

Sårene var ud for knoglefremspring, hvor der er minimalt med muskulatur og andre væv under huden. Skaderne kan sammenlignes med "liggesår" hos mennesker.

Således var der ud for begge haseled dybe, væskende sår og fra centrum af sårene flød blod, pus (betæn­delse) og sårvæske (se foto 18, 19, 20 og 21). Begge områder med trykninger ud for haseleddene målte ca. 7 x7 cm. Centrum af sårene var ca. 4-5 cm, sårrandene var fortykkede og med arvævsdannelser. End­videre var der lommedannelser inde under huden, forårsaget af kronisk betændelse. Umiddelbart rundt om det åbne centrum, var der en cirkulær bræmme af hårløs hud ca. 1 x 2 cm bred. Huden fremstod spændt og glinsende.

Koen var meget øm for berøring af hele sårområderne, og prøvede at undgå dette ved at fjerne sig. Derudover var der en udtalt stank af råddenskab fra sårområderne.

Ud for venstre bagbens knæled, var der også et dybt og betændt sår (se foto 22). Dette kunne i udseende og omfang sammenlignes med sårene ud for haseleddene. På samme måde var her et åbent, betændt cen­trum, og området var meget ømt ved berøring. Det blev vurderet af dyrlægerne, at de 3 sår var flere uger gamle.

Ud for højre bagbens knæ var en overfladisk trykning, hvor koen ikke reagerede på berøring. Sårene er sandsynligvis opstået ved, at koen i gennem længere tid har ligget på et hårdt og ikke eftergiveligt underlag f.eks. i kostalden.

Koens liggetid har formentlig været forlænget pga. lidelser i bevægeapparatet. Som beskrevet var halen dækket af plamager af gammel, indtørret gødning og sekreter fra den overståede fødsel. Der var en tydeligt synlig skade ca. midt på halen (se foto 16, 17), hvorfra der flød blod og sårvæske. Endvidere var der en ubehagelig, rådden lugt fra området.

Ved nærmere undersøgelse af skaden midt på halen, kunne der ses et tydeligt, åbent, stærkt inficeret, kro­nisk, og stinkende knoglebrud.

Skaden var præcis ud for det sted, hvor X brutalt havde vredet koens hale hårdt rundt, da han ville have den til at rejse sig op.

Dyrlægerne vurderede, at det var en gammel skade, der sandsynligvis var brudt op gentagne gange på grund af X´s grove og brutale håndtering af dyret.

Denne vurdering er taget som en følge af X´s rutinemæssige handling for at få koen til at rejse sig.

Skadens alder blev vurderet til at være flere uger gammel.

Det fremgik af tilbageholdelses sedler fra besætningsdyrlægen, at koen havde været be­handlet af den praktiserende dyrlæge den 13. november 2014 med antibiotika og smertestillende medicin for en lidelse i led og lemmer. Den var ikke tilset af en dyrlæge efterfølgende.

Dyrlægerne vurderede, at koens almentilstand og de kroniske, betændte sår gjorde, at den aldrig ville kunne komme sig.

Koen blev efter strakspåbud aflivet samme dag.

Rådet anmodes om, at foretage en vurdering af uforsvarligheden.

Såfremt ovennævnte lægges til grund, har ko med CKR nummer ... - 1777 derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?

Svar ad 3:

Det fremgår af embedsdyrlægernes anmeldelse af 10. juli 2015, samt af det ledsagende billedmateriale, at disse under et kontrolbesøg 5. december 2014 i sigtedes besætning konstaterede en ko (CKR ...-1777) liggende i en boks med dybstrøelse. ”Koen lå ned og ville ikke rejse sig ved almindelig manipulation”. Medsigtede driftsleder ”klatrede ind i boksen og vred/brækkede med begge hænder ’brutalt’ ... halen hårdt rundt på det liggende dyr”, hvormed koen blev tildelt så stor en smerte, at den ”rejste sig med stort besvær.”

 ”Da koen kom på benene, kunne det konstateres” af embedsdyrlægerne, ”at den var mager” og virkede nedstemt. ”Al underhudsfedt var væk og huden lå stramt hen over knoglefremspringene, og der var svind af muskulaturen.” ”Hele bagparten var tilsmudset med gammel, indtørret gødning. Det meste af halen var fortykket af plamager af indtørret gødning. Hårlaget var mat, ligesom der var bare pletter i pelsen.”

”Koen havde flere steder på bagparten åbne sår/trykninger, der på venstre side var sprayet med et stof in­deholdende grøn farve.” ”Sårene var ud for knoglefremspring, hvor der er minimalt med muskulatur og andre væv under huden. ”

”Således var der ud for begge haseled dybe, væskende sår og fra centrum af sårene flød blod, pus ... og sårvæske.”

”Begge områder med trykninger ud for haseleddene målte ca. 7 x7 cm. Centrum af sårene var ca. 4-5 cm, sårrandene var fortykkede og med arvævsdannelser. End­videre var der lommedannelser inde under huden forårsaget af kronisk betændelse. Umiddelbart rundt om det åbne centrum, var der en cirkulær bræmme af hårløs hud ca. 1 x 2 cm bred. Huden fremstod spændt og glinsende.

Koen var meget øm for berøring af sårområderne og prøvede at undgå dette ved at fjerne sig. Derudover var der en udtalt stank af råddenskab fra sårområderne.

Ud for venstre bagbens knæled, var der også et dybt og betændt sår... Dette kunne i udseende og omfang sammenlignes med sårene ud for haseleddene. På samme måde var her et åbent, betændt cen­trum, og området var meget ømt ved berøring.

Det blev vurderet af dyrlægerne, at de 3 sår var flere uger gamle.

Ud for højre bagbens knæ var en overfladisk trykning, hvor koen ikke reagerede på berøring. Sårene er sandsynligvis opstået ved, at koen i gennem længere tid har ligget på et hårdt og ikke eftergiveligt underlag f.eks. i kostalden. Koens liggetid har formentlig været forlænget pga. lidelser i bevægeapparatet.

Som beskrevet var halen dækket af plamager af gammel, indtørret gødning og sekreter fra den overståede fødsel. Der var en tydeligt synlig skade ca. midt på halen ..., hvorfra der flød blod og sårvæske.”

”Ved nærmere undersøgelse af skaden midt på halen, kunne der ses et tydeligt, åbent, stærkt inficeret, kro­nisk, og stinkende knoglebrud. Skaden var præcis ud for det sted, hvor” driftslederen ”’brutalt’ havde vredet koens hale hårdt rundt, da han ville have den til at rejse sig op.”

Embedsdyrlægerne ”vurderede, at det var en gammel skade, der sandsynligvis var brudt op gentagne gange på grund af” driftslederens ”grove og brutale håndtering af dyret.” ”Skadens alder blev vurderet til at være flere uger gammel.”

”Det fremgik af tilbageholdelsessedler fra besætningsdyrlægen ..., at koen havde været be­handlet af den praktiserende dyrlæge den 13. november 2014 med antibiotika og smertestillende medicin for en lidelse i led og lemmer. Den var ikke tilset af en dyrlæge efterfølgende.” Embedsdyrlægerne ”vurderede, at koens almentilstand og de kroniske, betændte sår gjorde, at den aldrig ville kunne komme sig.”

Koen blev efter strakspåbud aflivet samme dag.

Lægges ovennævnte til grund finder Rådet, at den beskrevne ko, ved ikke på et tidligere tidspunkt at være passende undersøgt, behandlet eller aflivet for de beskrevne læsioner, samt ved den hårdhændede påføring af smerter ved vred af halen, der viste sig at have et ældre brud, har været udsat for den højeste grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom den ikke har været behandlet omsorgsfuldt, herunder passet under hensyntagen til dens fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.

Rådet vil karakterisere forholdet som groft uforsvarlig behandling af dyr med karakter af mishandling, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.

Spørgsmål 4:

Dyr nr. 2: Ko med CKR nummer ...-2864
Koen stod opbundet i kostalden i række nr. 2 på skitsetegning. Koen havde kælvet den 1. juli 2014.

Ernæringstilstanden var mager. Huden lå stramt hen over knoglefremspring og underhudsfedt kunne ikke påvises.

Ved ankomst lå koen ned, og den rejste sig med stort besvær, da X drev den op.

Dyrlægerne kunne konstatere, at koen var særdeles skæv/asymmetrisk ved hoftepartiet.

Betragtet bagfra var hele højre side af bækkenet en skrånende plan flade, fordi den knogle, der "udgør" højre hoftehjørne var brækket af.

Betragtet forfra var asymmetrien også meget tydelig at se.

Ved den kliniske undersøgelse af området, kunne det fastslås, at knoglen fra det afbrækkede

hoftehjørne, lå på niveau med ryghvirvlernes tværtappe.

Dyrlægerne vurderede, at lidelsen havde stået på i uger til måneder, og at koen aldrig kunne komme sig. Hofte-bækkenbrud kan typisk opstå i forbindelse med en vanskelig fødsel eller ved, at andre kreaturer springer op på koen f.eks. i forbindelse med brunst.

Ved at gennemgå tilbageholdelsessedler fra besætningsdyrlægen fra den 8. august 2014 og til kontroldatoen, fremgår det, at koen ikke har været dyrlægebehandlet i denne periode. Bækken-/hoftebrud er meget smertefuldt, og koen har derfor været påført en betydelig grad af smerte, lidelse, angst og varigt mén gennem adskillige uger. Den var ikke behandlet omsorgsfuldt ved f.eks. at blive opstaldet i en boks med dybstrøelse, tilset af en dyrlæge eller aflivet på et langt tidligere tidspunkt. I stedet stod den bundet i kostalden, hvor den blev malket.

Koen blev efter strakspåbud aflivet samme dag.

Rådet anmodes om, at foretage en vurdering af uforsvarligheden.

Såfremt ovennævnte lægges til grund, har ko med CKR nummer ...-2864 derved været udsat for ufor­svarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?

Svar ad 4:

Det fremgår af embedsdyrlægernes anmeldelse af 10. juli 2015, samt af det ledsagende billedmateriale, at disse under et kontrolbesøg 5. december 2014 i sigtedes besætning konstaterede en opbundet ko (CKR ...-2864), der i ernæringstilstand var mager. ”Huden lå stramt hen over knoglefremspring, og underhudsfedt kunne ikke påvises. Ved ankomst lå koen ned og den rejste sig med stort besvær”, da medsigtede driftsleder drev den op.

Embedsdyrlægerne ”kunne konstatere, at koen var særdeles skæv/asymmetrisk ved hoftepartiet ...

Betragtet bagfra var hele højre side af bækkenet en skrånende plan flade, fordi den knogle, der ’udgør’ højre hoftehjørne var brækket af. Betragtet forfra var asymmetrien også meget tydelig at se...

Ved den kliniske undersøgelse af området, kunne det fastslås, at knoglen fra det afbrækkede hoftehjørne, lå på niveau med ryghvirvlernes tværtappe.”

Embedsdyrlægerne ”vurderede, at lidelsen havde stået på i uger til måneder, og at koen aldrig kunne komme sig. Hofte-bækkenbrud kan typisk opstå i forbindelse med en vanskelig fødsel eller ved, at andre kreaturer springer op på koen f.eks. i forbindelse med brunst.

Ved at gennemgå tilbageholdelsessedler fra besætningsdyrlægen fra 8. august 2014 og til kontroldatoen”, fremgik det, at koen ikke havde været dyrlægebehandlet i denne periode.

Koen blev efter strakspåbud aflivet samme dag.

Lægges ovennævnte til grund finder Rådet, at den beskrevne ko, ved ikke på et tidligere tidspunkt at være passende undersøgt, behandlet eller aflivet for de beskrevne læsioner (hofteskred), har været udsat for en høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom den ikke har været behandlet omsorgsfuldt, herunder passet under hensyntagen til dens fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.

Rådet vil karakterisere forholdet som groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.

Spørgsmål 5:

Dyr nr. 3: Ko med CKR nummer ...-3597
Koen stod opbundet i kostalden i række nr. 3 på skitsetegning.

Ved ankomsten til staldafsnittet lå koen fladt på siden med hovedet ud på fodergangen og halsen hvilende på krybbekanten.

Den var tilsmudset med gødning og urin på bagparten.

X jog på eget initiativ koen op at stå, inden dyrlægerne havde prøvet på dette. Koen rejste sig med stort besvær, og aflastede straks venstre bagben. Dette kunne ses ved, at koen prøve­de at undgå at berøre underlaget med venstre klov. Koen var mager. Huden lå stramt hen over knoglefremspring og underhudsfedt kunne ikke påvises. Hårløse områder med overfladiske sårdannelser kunne ses ved begge hoftehjørner. Pelsen var mat. I CHR (det centrale husdyrbrugs-register) er det angivet, at der er tale om en kvie (kreatur, der endnu ikke har kælvet).

Vurderet ud fra det store yver samt ud fra det faktum, at dyret blev malket, virker dette ikke sandsynligt. En kvie registreres som ko, når det til CHR indberettes, at den har kælvet. Kælvningen er i dette tilfælde tilsyneladende ikke blevet indberettet. Koen havde stået i ejers besætninger siden november 2011.

Ved den kliniske undersøgelse, fandt dyrlægerne en hævelse ud for haseleddet. Hævelsen var cirkulært rundt om benet, og involverede både leddet og achillessenen. Der var på såvel "ydersiden" som "indersiden" af haseleddet åbninger i huden (fistler), hvorfra der flød ildelugtende/rådden betændelse.

Ved at stikke en finger ind gennem åbningen på indersiden, kunne der mærkes et stort hulrum under hu­den og ved at presse let, flød et stinkende betændelsesekret ud af hullet.

Koen vægrede sig for undersøgelsen som tegn på smerte og ubehag ved at flytte uroligt på sig samt piske med halen.

Dyrlægerne vurderede, at koens almentilstand og den kroniske betændelse i og omkring haseleddet gjor­de, at den aldrig ville kunne komme sig.

Skaden blev vurderet til at have stået på gennem mindst 2 uger, idet koens almentilstand vidnede om læn­gere tids sygdom.

Koen havde ikke været dyrlægebehandlet for en lidelse i bevægeapparatet.

Der var ikke draget omsorg for dens lidelse ved f.eks. at opstalde den i boks med dybstrøelse, tilkalde dyrlæge til den eller ved at aflive den på et langt tidligere tidspunkt.

Betændelse i led og sener er meget smertefuldt, og koen har derfor været påført en høj grad af smerte, angst, lidelse og varigt mén gennem mindst 2 uger.

Koen blev efter strakspåbud aflivet samme dag.

Rådet anmodes om, at foretage en vurdering af uforsvarligheden.

Såfremt ovennævnte lægges til grund, har ko med CKR nummer ...-3597 derved været udsat for ufor­svarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?

Svar ad 5:

Det fremgår af embedsdyrlægernes anmeldelse af d. 10. juli 2015 samt af det ledsagende billedmateriale, at disse under et kontrolbesøg d. 5. december 2014 i sigtedes besætning konstaterede en ko (CKR ...-3597), der var opbundet og lå fladt på siden med hovedet ud på fodergangen og halsen hvilende på krybbekanten. Den var tilsmudset med gødning og urin på bagparten.

Driftslederen jog på eget initiativ koen op at stå, inden embedsdyrlægerne havde prøvet på dette. Koen rejste sig med stort besvær og aflastede straks venstre bagben. Dette kunne ses ved, at koen prøve­de at undgå at berøre underlaget med venstre klov. Koen var mager. Huden lå stramt hen over knoglefremspring og underhudsfedt kunne ikke påvises. Hårløse områder med overfladiske sårdannelser kunne ses ved begge hoftehjørner. Pelsen var mat. Ved den kliniske undersøgelse, fandt embedsdyrlægerne en hævelse ud for haseleddet. Hævelsen var cirkulært rundt om benet, og involverede både leddet og achillessenen. Der var både på yder- og indersiden af haseleddet åbninger i huden (fistler), hvorfra der flød betændelse. Ved at stikke en finger ind gennem åbningen på indersiden kunne der mærkes et stort hulrum under hu­den og ved at presse let flød betændelsesekret ud af hullet. Koen vægrede sig for undersøgelsen som tegn på smerte og ubehag ved at flytte uroligt på sig samt piske med halen.

Embedsdyrlægerne vurderede, at koens almentilstand og den kroniske betændelse i og omkring haseleddet gjor­de, at den aldrig ville kunne komme sig samt, at læsionen havde stået på gennem mindst 2 uger. Koen havde ikke været dyrlægebehandlet for en lidelse i bevægeapparatet. Koen blev efter strakspåbud aflivet samme dag.

Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at den beskrevne ko, ved ikke på et tidligere tidspunkt at være passende undersøgt, behandlet eller aflivet for de beskrevne kroniske betændelsesreaktioner med fisteldannelser i og omkring haseleddet, har været udsat for en høj grad af lidelse, smerte, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom den ikke har været behandlet omsorgsfuldt, herunder passet under hensyntagen til dens fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.

Rådet vil karakterisere forholdet som groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.

Spørgsmål 6:

Dyr nr. 4: Ungtyr med CKR ...-4668
Ung tyr, ca. 9 måneder gammel, sort, langhåret, mager, den lå i en stor fællesboks nr. 2 med dybstrøelse, i ungdyrsstalden.

Den var opstaldet sammen med 13 andre kalve/ungdyr og rejste sig med besvær, da der kom mennesker ind i boksen.

Dyret var svært støttehalt til springhalt på venstre bagben og satte me­get nødigt benet til jorden.

Ud for knæet på venstre bagben kunne ses og palperes (føles med hænderne) en stor, fast hævelse. Hævelsen var hård og ca. 20 x 20 cm. Knæleddet kunne ikke bøjes pga. hævelsen. Som tegn på at dyret havde aflastet benet pga. smerter og nedsat/manglende funktion gennem længere tid, var der svind af muskulaturen på venstre bagbens lår og hofte i en sådan grad, at dyret fremstod "skævt".

Skaden i knæleddet vurderes af dyrlægerne enten at skyldes et brud i leddet eller en kronisk ledbetændelse.

Dyret var ikke blevet behandlet for en lidelse i bevægeapparatet af besætningsdyrlægen jf. tilbageholdelsessedlerne.

Skaden blev vurderet til at have stået på gennem flere uger.

Der var ikke taget hånd om dens sygdom ved f.eks. at opstalde den alene i en boks med dybstrøelse eller ved at have aflivet den. Herved er dyret ikke behandlet omsorgsfuldt.

Dyrlægerne vurderede, at ungtyrens almentilstand og det skadede og defekte knæled gjorde, at den aldrig ville kunne komme sig.

Betændelse/brud i leddet er meget smertefuldt, og dyret har derfor været udsat for høj grad af smerte, angst, lidelse og varigt mén gennem flere uger.

Lidelserne kan have været forværret ved opstaldningen sammen med andre ungtyre, idet tyrekalve ofte og gerne springer på hinanden eller slås, hvilket denne ungtyr ikke har kunnet forsvare sig i mod.

X meddelte, at dyret var magert på grund af en tidligere lungebetændelse, der var behandlet af besætningsdyrlægen den 25. november 2014.

Han var ikke klar over, at dyret var så halt, som tilfældet var.

Ungtyren blev påbudt aflivet straks, hvilket blev gjort senere samme dag.

Rådet anmodes om, at foretage en vurdering af uforsvarligheden.

Såfremt ovennævnte lægges til grund, har ungtyr med CKR ...-4668 derved været udsat for uforsvar­lig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mis­handling?

Svar ad 6:

Det fremgår af embedsdyrlægernes anmeldelse af 10. juli 2015, samt af det ledsagende billedmateriale, at disse under et kontrolbesøg 5. december 2014 i sigtedes besætning konstaterede en ungtyr (CKR ...-4668) ca. 9 måneder gammel, der ”lå i en stor fællesboks ... med dybstrøelse i ungdyrsstalden. Den var opstaldet sammen med 13 andre kalve/ungdyr og rejste sig med besvær, da der kom mennesker ind i boksen.

Dyret var svært støttehalt til springhalt på venstre bagben ... og satte me­get nødigt benet til jorden. Ud for knæet på venstre bagben kunne ses og palperes ... en stor, fast hævelse. Hævelsen var hård og ca. 20 x 20 cm. Knæleddet kunne ikke bøjes pga. hævelsen. Som tegn på, at dyret havde aflastet benet pga. smerter og nedsat/manglende funktion gennem længere tid, var der svind af muskulaturen på venstre bagbens lår og hofte i en sådan grad, at dyret fremstod ’skævt’...

Skaden i knæleddet vurderes” af embedsdyrlægerne ”enten at skyldes et brud i leddet eller en kronisk ledbetændelse. Dyret var ikke blevet behandlet for en lidelse i bevægeapparatet af besætningsdyrlægen...

Skaden blev vurderet til at have stået på gennem flere uger. Der var ikke taget hånd om dens sygdom ved f.eks. at opstalde den alene i en boks med dybstrøelse eller ved at have aflivet den. Herved er dyret ikke behandlet omsorgsfuldt.

Dyrlægerne vurderede, at ungtyrens almentilstand og det skadede og defekte knæled gjorde, at den aldrig ville kunne komme sig.” Ungtyren blev påbudt aflivet straks.

Lægges ovennævnte til grund finder Rådet, at den beskrevne ungtyr, ved ikke på et tidligere tidspunkt at være passende undersøgt, behandlet eller aflivet for den beskrevne tilstand i knæleddet, samt ved ikke at være anbragt i en særligt indrettet sygesti, har været udsat for en høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom den ikke har været behandlet omsorgsfuldt, herunder passet under hensyntagen til dens fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.

Rådet vil karakterisere forholdet som groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.

Spørgsmål 7:

Dyr nr. 5: Angus-ungdyr
Angus-ungdyr, sort og langhåret lå i en stor fællesboks nr. 2 med dybstrøelse i ungdyrsstalden, hvor den var opstaldet sammen med 13 andre kalve/ungdyr.

Dyret var meget sky og flygtede, når mennesker nærmede sig. På grund af dets skyhed, og lange buskede hår ved og på ørene, var det umuligt at aflæse øremærket.

Ungdyret var svært støttehalt til springhalt på venstre bagben og satte meget nødigt benet til jorden. Som tegn på at dyret havde aflastet benet gennem længere tid pga. smerter, var der svind af muskulaturen på venstre bagben.

Venstre kodeled var hævet til ca. dobbelt størrelse i forhold til højre kodeled, og hævelsen strakte sig hele vejen rundt om leddet.

Det var ikke muligt at undersøge benet ved regelret klinisk undersøgelse, men ved at iagttage dyrets hal­tende gang rundt i boksen kunne dyrlægerne konstatere, at leddet ikke kunne bøjes, samt at hævelsen vir­kede fast.

Det blev vurderet af dyrlægerne, at kodeleddet enten var brækket, eller at der var en kronisk betændelsestilstand. Lidelsen havde medført stivhed og manglende bevægelse i leddet. Skaden blev vurderet til at have stået på gennem flere uger.

Der var ikke taget hånd om dens tilstand ved f.eks. at opstalde den alene i en boks med dybstrøelse, hvor­for ungdyret ikke var behandlet omsorgsfuldt, ligesom lidelsen kunne være forværret på grund af opstald­ningen sammen med andre ungtyre (se ovenfor).

Dyrlægerne vurderede, at den kroniske tilstand i og omkring kodeleddet gjorde, at dyret aldrig ville kunne komme sig.

X virkede uvidende om dyrets tilstand.

Betændelse i leddet er meget smertefuldt og dyret har derfor været påført høj grad af smerte, angst, lidelse og varigt mén gennem flere uger.

Ungdyret blev påbudt aflivet straks, hvilket blev gjort senere samme dag.

Såfremt ovennævnte lægges til grund, har ovennævnte Angus-ungdyr derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mis­handling?

Svar ad 7:

Det fremgår af embedsdyrlægernes anmeldelse af 10. juli 2015 samt af det ledsagende billedmateriale, at disse under et kontrolbesøg 5. december 2014 i sigtedes besætning konstaterede et angus-ungdyr, der ”lå i en stor fællesboks ... med dybstrøelse i ungdyrsstalden, hvor den var opstaldet sammen med 13 andre kalve/ungdyr. Dyret var meget sky og flygtede, når mennesker nærmede sig.”

”Ungdyret var svært støttehalt til springhalt på venstre bagben og satte meget nødigt benet til jorden. Som tegn på at dyret havde aflastet benet gennem længere tid pga. smerter, var der svind af muskulaturen på venstre bagben... Venstre kodeled var hævet til ca. dobbelt størrelse i forhold til højre kodeled, og hævelsen strakte sig hele vejen rundt om leddet. Det var ikke muligt at undersøge benet ved regelret klinisk undersøgelse, men ved at iagttage dyrets hal­tende gang rundt i boksen” kunne embedsdyrlægerne ”konstatere, at leddet ikke kunne bøjes samt, at hævelsen vir­kede fast.”

Embedsdyrlægerne vurderede, at kodeleddet enten var brækket, eller at det var sæde for en kronisk betændelsestilstand. ”Lidelsen havde medført stivhed og manglende bevægelse i leddet. Skaden blev vurderet til at have stået på gennem flere uger.” Ungdyret blev påbudt aflivet straks.

Lægges ovennævnte til grund finder Rådet, at det beskrevne ungdyr, ved ikke på et tidligere tidspunkt at være sufficient undersøgt, behandlet eller aflivet for den beskrevne læsion i kodeleddet, samt ved ikke at være anbragt i en særligt indrettet sygesti, har været udsat for en høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom det ikke har været behandlet omsorgsfuldt, herunder passet under hensyntagen til dens fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.

Rådet vil karakterisere forholdet som groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.

Spørgsmål 8:

Dyr nr. 6: Ko med CKR ...-0490
Koen var opbundet i kostalden, række nr. 1. Den var i normal foderstand. I CHR er det angivet, at der var tale om en kvie.

Vurderet ud fra det store yver samt det faktum, at koen blev malket, virker dette ikke sandsynligt. Koen havde stået i ejers besætninger siden juni måned 2011.

Nederst på halen var et ildelugtende og gabende sår med synlige knogler ca. 15 cm fra halens spids.

Alle de lange halehår var klistret sammen til en stor, fast klump pga. afføring og sårsekreter. Sårdannelsen gabte ca. 5 cm og var cirkulær, så huden var brudt i hele halens omkreds. Farven var marmoreret rød, sort og gullig af betændelse. Sårrandene var fortykkede og skorpede. Koen var meget øm for berøring af denne del af halen, hvilket den ytrede ved at bevæge sig uroligt og prøvede at piske med halen.

Den nærmere undersøgelse viste, at haleknoglerne var brækkede, og at der var vævsdød i området. Af samme grund var der en udtalt stank af råd fra såret.

Dyrlægerne vurderede, at skaden sandsynligvis skyldtes tråd på halespidsen af nabokoen. Skaden blev vurderet til at have stået på i adskillige dage og at have påført dyret smerte, angst, lidelse og varigt mén, ligesom dyret ikke har været behandlet omsorgsfuldt ved f.eks. at lade det tilse af en dyrlæge for behandling.

X var ikke vidende om koens skade trods det faktum, at han malkede koen 2 gange dagligt og på trods af den tydeligt synlige, store faste klump for enden af halen og den ubehagelige stank af råd.

Koen blev påbudt straks at blive tilset af en dyrlæge til behandling af skaden eller alternativt aflivning. Besætningsdyrlæge D1 blev tilkaldt, og halen blev amputeret endnu inden kontrollen var færdig.

Rådet anmodes om, at foretage en vurdering af uforsvarligheden.

Såfremt ovennævnte lægges til grund, har ovennævnte Ko med CKR ...-0490 derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?

Svar ad 8:

Det fremgår af embedsdyrlægernes anmeldelse af 10. juli 2015, samt af det ledsagende billedmateriale, at disse under et kontrolbesøg 5. december 2014 i sigtedes besætning konstaterede en ko (CKR …-0490) opbundet i kostalden og i normal foderstand.

”Nederst på halen fandtes et ildelugtende og gabende sår med synlige knogler ca. 15 cm fra halens spids... Alle de lange halehår var klistret sammen til en stor, fast klump pga. afføring og sårsekreter. Sårdannelsen gabte ca. 5 cm og var cirkulær, så huden var gennembrudt i hele halens omkreds. Farven var marmoreret rød, sort og gullig af betændelse. Sårrandene var fortykkede og skorpede. Koen var meget øm for berøring af denne del af halen, hvilket den ytrede ved at bevæge sig uroligt og prøvede at piske med halen. Den nærmere undersøgelse viste, at haleknoglerne var brækkede og, at der var vævsdød i området. Af samme grund var der en udtalt stank af råd fra såret.”

Embedsdyrlægerne ”vurderede, at skaden sandsynligvis skyldtes tråd på halespidsen af nabokoen. Skaden blev vurderet til at have stået på i adskillige dage.” ”Koen blev påbudt straks at blive tilset af en dyrlæge til behandling af skaden eller alternativt aflivning. Besætningsdyrlæge D1 blev tilkaldt, og halen blev amputeret endnu inden kontrollen var færdig.”

Lægges ovennævnte til grund finder Rådet, at den beskrevne ko, ved ikke på et tidligere tidspunkt at være sufficient undersøgt og behandlet eller aflivet for den beskrevne halelæsion, har været udsat for en høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom den ikke har været behandlet omsorgsfuldt, herunder passet under hensyntagen til dens fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.

Rådet vil karakterisere forholdet som groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.

Spørgsmål 9:

Beskrivelse af generelle forhold B1:

Manglende adgang til rent og tørt leje

Kostalden:
I alt stod 56 køer opbundet i sengebåse. Køerne stod fordelt på tre rækker.

Stort set alle dyr havde gammel indtørret gødning i kager på bagpart og vom, ligesom der sad indtørrede gødningsklumper på halerne som tegn på, at forholdet havde stået på i gennem længere tid. I grebningen lå massive, ophobede mængder af gødning og urin. I sær en rødbroget ko, CKR: ...-1359, der stod nærmest laden i række 2, var meget beskidt og dækket med kager af indtørret gødning.

Hele bagparten var tilsølet og fugtig pga. gødning og urin. Området strakte sig fra de bageste ribben og bagud. Også yveret var stærkt tilsmudset.

Laden:
I de to fællesbokse 9 og 10, hvor der var opstaldet henholdsvis 12 og 11 ungdyr, var underlaget vådt og gødningsforurenet på kontroltidspunktet. Dyrene havde ikke adgang til rent og tørt leje. Mange dyr havde indtørret gødning i kager på bagpart og bug som tegn på, at forholdet havde stået på gennem længere tid.

Ungdyrsstalden:
33 ungdyr/kvier stod opbundet i to rækker. Bagparten af dyrene vendte ud mod en fælles grebning, hvor de afsatte gødning og urin.

Alle dyr stod i ophobede massive mængder af urin og gødning og alle var stærkt tilsølede, især på bagpart og bug. Der var intet sted tørt leje til dyrene. Kun enkelte halmstrå kunne ses. En lem i gulvet i grebningen målte ca. 30 x 40 cm og var uden dæksel. Dette forhold udgjorde en risiko for, at dyrene kunne træde ned i hullet og komme til skade.

Fællesboks nr. 1 i ungdyrsstalden:
Her var 28 ungdyr opstaldet. Underlaget var vådt og gødningsforurenet på kontroltidspunktet.

Dyrene havde ikke adgang til rent og tørt leje.

Mange dyr havde indtørrede kager af gødning på bagpart og bug som tegn på, at forholdet har stået på i adskillige dage.

Fællesboks nr. 2 i ungdyrsstalden:
14 ungdyr/kalve var opstaldet her.

I den ene ende af boksen var en dybstrøelsesmåtte, hvor dyrene kunne ligge tørt. I den modsatte ende var der en tyk "suppe" af gødning og urin, som dyrene gik rundt i.

X blev påbudt straks at sørge for rent og tørt leje til alle dyrene på ejendommen. Under kontrollens udførelse strøede X og hans medhjælper Y boksene, og der blev fjernet gylle fra grebningerne.

Fjernelsen af gylle fra grebningen i kostalden medførte, at Y faldt 2 gange.

Årsagen var, at åbninger ned til gyllekanalen stod åbne, uden at dette kunne ses, hvilket bevirkede, at han fik benene ned i hulerne og faldt.

Skærpende omstændighed:

1. Ved et krydsoverensstemmelseskontrolbesøg den 26. juni 2008 blev der givet en indskærpelse om manglende tørt og rent leje hos kreaturer på CHR ...,

Denne indskærpelse blev fulgt op den 4. september 2008. Forholdet angående manglende tørt og rent leje var ikke rettet.

På den baggrund blev der indgivet en politianmeldelse den 16. september 2008, og der faldt dom i sagen i 2010.

2. Ved et kontrolbesøg den 19. november 2013 på CHR ..., blev der givet påbud om at etablere tørt og rent leje hos alle opbundne dyr i både ko- og ungdyrsstald. Også i flere fællesbokse var der manglende tørt og rent leje.

3. Ved kontrolbesøg d. 19. november 2013 på CHR ..., som X også er ansvarlig for, blev det påbudt at etablere tørt og rent leje for slagtesvinene i fællessti.

4. Ved et andet kontrolbesøg den 25. april 2014 på CHR: ..., fik X igen påbud om at etablere tørt og rent leje for slagtesvinene i fællesstien.X og Z er således gentagne gange blevet gjort opmærksomme på, at dyr skal kunne ligge rent og tørt, men trods dette magter eller vil de ikke efterleve denne bestemmelse.

Rådet anmodes om, at foretage en vurdering af uforsvarligheden.

Såfremt ovennævnte lægges til grund, har kreaturerne som følge af manglende adgang til rent og tørt leje derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?

Svar ad 9:

Det fremgår af embedsdyrlægernes anmeldelse af 10. juli 2015 samt af det ledsagende billedmateriale, at disse under et kontrolbesøg 5. december 2014 i sigtedes besætning konstaterede, at ”56 køer opbundet i sengebåse. Køerne stod fordelt på tre rækker. Stort set alle dyr havde gammel, indtørret gødning i kager på bagpart og vom, ligesom der sad indtørrede gødningsklumper på halerne som tegn på, at forholdet havde stået på i gennem længere tid. I grebningen lå massive, ophobede mængder af gødning og urin. Især en rødbroget ko (CKR ...-1359) var meget beskidt og dækket med kager af indtørret gødning. Hele bagparten var tilsølet og fugtig pga. gødning og urin. Området strakte sig fra de bageste ribben og bagud. Også yveret var stærkt tilsmudset.”

I laden var der i 2 fællesbokse opstaldet henholdsvis 12 og 11 ungdyr, hvor underlaget var ”vådt og gødningsforurenet på kontroltidspunktet. Dyrene havde ikke adgang til rent og tørt leje. Mange dyr havde indtørret gødning i kager på bagpart og bug som tegn på, at forholdet havde stået på gennem længere tid.”

I ungdyrsstalden stod 33 ungdyr/kvier ”opbundet i to rækker. Bagparten af dyrene vendte ud mod en fælles grebning, hvor de afsatte gødning og urin... Alle dyr stod i ophobede massive mængder af urin og gødning og alle var stærkt tilsølede, især på bagpart og bug... Der var intet sted tørt leje til dyrene. Kun enkelte halmstrå kunne ses. En lem i gulvet i grebningen målte ca. 30 x 40 cm og var uden dæksel... Dette forhold udgjorde en risiko for, at dyrene kunne træde ned i hullet og komme til skade.”

I en fællesboks i ungdyrsstalden var 28 ungdyr opstaldet. ”Underlaget var vådt og gødningsforurenet på kontroltidspunktet... Dyrene havde ikke adgang til rent og tørt leje. Mange dyr havde indtørrede kager af gødning på bagpart og bug som tegn på, at forholdet havde stået på i adskillige dage.”

I en anden fællesboks i ungdyrsstalden var 14 ungdyr/kalve opstaldet. I den ene ende af boksen var en dybstrøelsesmåtte, hvor dyrene kunne ligge tørt. I den modsatte ende var der en tyk ’suppe’ af gødning og urin, som dyrene gik rundt i.”

Sigtede ”blev påbudt straks at sørge for rent og tørt leje til alle dyrene på ejendommen. Under kontrollens udførelse strøede” sigtede og en medhjælper, ”og der blev fjernet gylle fra grebningerne.

Fjernelsen af gylle fra grebningen i kostalden medførte, at medhjælperen ”faldt 2 gange.

Årsagen var, at åbninger ned til gyllekanalen stod åbne, uden at dette kunne ses, hvilket bevirkede, at han fik benene ned i hulerne og faldt.”

Af embedsdyrlægernes anmeldelse fremgår endvidere følgende omstændigheder:

”Ved et krydsoverensstemmelseskontrolbesøg den 26. juni 2008 blev der givet en indskærpelse om manglende tørt og rent leje hos kreaturer på CHR ....

Denne indskærpelse blev fulgt op den 4. september 2008. Forholdet angående manglende tørt og rent leje var ikke rettet.

På den baggrund blev der indgivet en politianmeldelse den 16. september 2008, og der faldt dom i sagen i 2010.”

”Ved et kontrolbesøg den 19. november 2013 på CHR ..., blev der givet påbud om at etablere tørt og rent leje hos alle opbundne dyr i både ko- og ungdyrsstald. Også i flere fællesbokse var der manglende tørt og rent leje.”

”Ved kontrolbesøg den 19. november 2013 på CHR ..., som X også er ansvarlig for, blev det påbudt at etablere tørt og rent leje for slagtesvinene i fællessti.

Ved et andet kontrolbesøg den 25. april 2014 på CHR: ..., fik X igen påbud om at etablere tørt og rent leje for slagtesvinene i fællesstien.”

Lægges ovennævnte til grund finder Rådet, at der igennem lang tid (år) har været konstateret forhold, hvor besætningens dyrehold ikke har haft passende mulighed for tørt og rent leje, hvorved besætningens dyrehold har været udsat for en betydelig grad af lidelse og væsentlig ulempe, ligesom dyreholdet ikke har været behandlet omsorgsfuldt, herunder passet under hensyntagen til dets fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. De rum eller arealer, hvor dyrene har været holdt, har ikke været indrettet på en måde, der har tilgodeset dyrenes behov, herunder en sikring af, at dyrene havde den fornødne bevægelsesfrihed også under optagelse af foder og drikke og ved hvile.

Rådet vil på baggrund af det lange forløb samlet set karakterisere forholdet som groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1.

Spørgsmål 10:

Kontrolfund den 5. december 2014 på ejendommen B2, CHR ...

Tre svin, der gik i en sti blev påbudt aflivet

Seks slagtesvin gik i en stor sti, hvor der var dybstrøelse i den ene ende af stien og gylle i den anden. Tre af grisene blev påbudt aflivet.

For at komme ind til svinene måtte dyrlæge ... kravle over rækværket, idet der ikke var en låge, der kunne åbnes.

Grisene omtales i det følgende enkeltvis.

Gris nr. 1 var markant mindre end de øvrige. Vægten blev vurderet til ca. 40 kg.

Hovedet var uforholdsmæssigt stort i forhold til resten af kroppen.

Den var mager med synlige rygknogler, vommet, stikkelhåret og bleg i huden.

Ovenstående observationer er tegn på kronisk utrivelighed, hvilket betyder at tilstanden havde stået på gennem længere tid, formentlig flere uger.

Herved havde grisen været udsat for lidelse, smerte, angst og varigt mén, ligesom den ikke var behandlet omsorgsfuldt.

Dyrlægerne vurderede endvidere, at grisen havde en lidelse, der medførte, at den ikke kunne optage tilstrækkeligt med næringsstoffer, at den havde svært ved at klare sig blandt de andre dyr, og at den ikke ville kunne komme sig uden yderligere, unødige lidelser. Den blev derfor påbudt aflivet, hvilket skete samme dag.

X var vidende om dyrets tilstand og var enig i beslutningen om aflivning af grisen.

Rådet anmodes om, at foretage en vurdering af uforsvarligheden.

Såfremt ovennævnte lægges til grund, har gris nr. 1 derved været udsat for uforsvarlig behandling, grove­re uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?

Svar ad 10:

Det fremgår af embedsdyrlægernes anmeldelse af 10. juli 2015, samt af det ledsagende billedmateriale, at disse under et kontrolbesøg 5. december 2014 i sigtedes besætning konstaterede 6 slagtesvin, der gik i en stor sti, hvor der var dybstrøelse i den ene ende af stien og gylle i den anden. Tre grise blev påbudt aflivet.

”Gris nr. 1 var markant mindre end de øvrige... Vægten blev vurderet til ca. 40 kg. Hovedet var uforholdsmæssigt stort i forhold til resten af kroppen. Den var mager med synlige rygknogler, vommet, stikkelhåret og bleg i huden,” som tegn på kronisk utrivelighed som blev vurderet til at have ”stået på gennem længere tid formentlig flere uger.”

Lægges ovennævnte til grund finder Rådet, at den beskrevne gris, ved ikke på et tidligere tidspunkt at være sufficient undersøgt og behandlet eller aflivet for dens kroniske utrivelighed, har været udsat for en betydelig grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom den ikke har været behandlet omsorgsfuldt, herunder passet under hensyntagen til dens fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.

Rådet vil karakterisere forholdet som uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.

Spørgsmål 11:

Gris nr. 2 var i almindelig foderstand. Vægten blev vurderet til ca. 80 kg.

Grisen havde et stort navlebrok med et kronisk sår på broksækken.

Det er ikke muligt at sige, om såret er opstået som en følge af slid mod underlaget, eller ved at de andre grise har trådt på broksækken.

Såret blev vurderet til at være af ældre dato, idet der var begyndende reparationsvæv (granulationsvæv) ved sårrandene.

Såret målte ca. 8 x 4 cm, overfladen var stærkt tilsmudset med snavs og halm.

Ved at have et ubehandlet stort sår blev grisen jf. dyrlægernes vurdering, påført lidelse, smerter,

angst og varigt mén, ligesom den ikke var behandlet omsorgsfuldt.

Dyret var i stor risiko for at pådrage sig yderligere skader ved at gå sammen med de andre grise, idet broksækken kunne briste med fremfald af tarme medførende en voldsom og smertefuld død. Tilstanden blev vurderet som uforsvarlig behandling, idet der ikke var gjort forsøg på at afhjælpe lidelsen, dyrlæge var ikke tilkaldt, dyret var ikke isoleret fra andre svin eller aflivet. Slagtesvinet blev påbudt aflivet, idet det blev vurderet, at der var en betydelig risiko for, at broksækken kunne springe.

X var uvidende om, at der var et stort sår på broksækken.

Såfremt ovennævnte lægges til grund, har gris nr. 2 derved været udsat for uforsvarlig behandling, grove­re uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?

Svar ad 11:

Det fremgår af embedsdyrlægernes anmeldelse af 10. juli 2015, samt af det ledsagende billedmateriale, at disse under et kontrolbesøg 5. december 2014 i sigtedes besætning konstaterede 6 slagtesvin, der gik i en stor sti, hvor der var dybstrøelse i den ene ende af stien og gylle i den anden. Tre grise blev påbudt aflivet.

”Gris nr. 2 var i almindelig foderstand. Vægten blev vurderet til ca. 80 kg. Grisen havde et stort navlebrok ... med et kronisk sår på broksækken.” ”Såret blev vurderet til at være af ældre dato, idet der var begyndende reparationsvæv (granulationsvæv) ved sårrandene. Såret målte ca. 8 x 4 cm, overfladen var stærkt tilsmudset med snavs og halm.” ”Dyret var i stor risiko for at pådrage sig yderligere skader ved at gå sammen med de andre grise...”

Lægges ovennævnte til grund finder Rådet, at den beskrevne gris, ved ikke på et tidligere tidspunkt at være sufficient undersøgt og behandlet eller aflivet for dens navlebrok samt ved ikke at have været anbragt i en særligt indrettet sygesti, har været udsat for en høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom den ikke har været behandlet omsorgsfuldt, herunder passet under hensyntagen til dens fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.

Rådet vil karakterisere forholdet som groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.

Spørgsmål 12:

Gris nr. 3: Slagtesvin, foderstand middel, vægten blev vurderet til ca. 70 kg.

Grisen blev fundet liggende på siden i stien og var ude af stand til at rejse sig op ved egen hjælp.

Dyrlæge ... forsøgte at få dyret til at rejse sig ved almindelig manipulation (klap og tryk

på ryggen), men det lykkedes ikke at få den gennet op.

Den kom op på forbenene og skreg under forsøget på at bruge bagparten.

X løftede hele grisens bagpart op.

Det viste sig, at dyret var stærkt halt på venstre bagben. Den tog næsten ikke støtte på bagbenet, da den prøvede at bevæge sig rundt i stien. Ved sammenligning af lårmuskulaturens fylde på venstre og højre lår, var der tydeligvis mindre muskelmasse på det venstre.

Det vurderedes af dyrlægerne, at grisen ikke havde brugt/belastet benet gennem adskillige dage pga. smerter, hvilket havde ført til svind af lårmuskulaturen. X var uvidende om dyrets tilstand.

Svinet var ikke isoleret fra raske svin, ligesom det ikke var tilset og behandlet af en dyrlæge. Herved var dyret blevet udsat for smerte, angst, lidelse og varigt mén, og det var ikke behandlet omsorgsfuldt.

Grisen blev påbudt aflivet straks, idet det blev vurderet, at den ikke kunne komme sig uden yderligere unødige lidelser.

Rådet anmodes om, at foretage en vurdering af uforsvarligheden.

Såfremt ovennævnte lægges til grund, har gris nr. 3 derved været udsat for uforsvarlig behandling, grove­re uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?

Svar ad 12:

Det fremgår af embedsdyrlægernes anmeldelse af 10. juli 2015 samt af det ledsagende billedmateriale, at disse under et kontrolbesøg 5. december 2014 i sigtedes besætning konstaterede 6 slagtesvin, der gik i en stor sti, hvor der var dybstrøelse i den ene ende af stien og gylle i den anden. Tre grise blev påbudt aflivet.

Gris nr. 3 var et slagtesvin af middel foderstand middel og med en vægt vurderet til ca. 70 kg.

”Grisen blev fundet liggende på siden i stien og var ude af stand til at rejse sig op ved egen hjælp.”

Ved forsøg på at rejse den op kom den ”op på forbenene og skreg under forsøget på at bruge bagparten.”

Driftslederen ”løftede hele grisens bagpart op. Det viste sig, at dyret var stærkt halt på venstre bagben... Den tog næsten ikke støtte på bagbenet, da den prøvede at bevæge sig rundt i stien... Ved sammenligning af lårmuskulaturens fylde på venstre og højre lår, var der tydeligvis mindre muskelmasse på det venstre.” Embedsdyrlægerne vurderede, ”at grisen ikke havde brugt/belastet benet gennem adskillige dage pga. smerter, hvilket havde ført til svind af lårmuskulaturen.” Svinet var ikke isoleret fra raske svin.

Lægges ovennævnte til grund finder Rådet, at den beskrevne gris, ved ikke på et langt tidligere tidspunkt at være sufficient undersøgt og behandlet eller aflivet for dens halthed samt ved ikke at have været anbragt i en særligt indrettet sygesti, har været udsat for en høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom den ikke har været behandlet omsorgsfuldt, herunder passet under hensyntagen til dens fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.

Rådet vil karakterisere forholdet som groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.

Spørgsmål 13:

Ko med CKR ...-0048:

Koen lå sammen med sin nyfødte kalv i fællesboks nr. 1 i laden sammen med 5 andre kreaturer.

For at komme ind til dyrene, måtte dyrlæge ... kravle over rækværket, idet der ikke var en låge, der kunne åbnes ind til dyrene.

Koen var mager. Al underhudsfedt var væk og huden lå stramt hen over knoglefremspringene. Der var svind af muskulaturen, og den virkede nedstemt.

Den havde et mat, strittende hårlag, og flere steder var der hårløse partier.

Halen og området omkring denne, var indsmurt i gammel indtørret gødning.

Ved ankomst til laden lå den ned. Den havde besvær med at rejse sig. Ved ...´s manipulation (klap på ryggen, tilråb) kom den op at stå, hvorefter den øjeblikkelig hostede og stod med krum ryg.

Dyrlægerne vurderede, at koen havde været utrivelig gennem flere uger.

Den krummede rygstilling er tegn på en smertefuld tilstand, sandsynligvis pga. infektion i luftvejene eller i fordøjelsessystemet. Koen var ikke blevet tilset af en dyrlæge, ligesom den ikke var isoleret fra andre dyr. Herved var der ikke udvist omsorg for koen.

Dyrlægerne vurderede, at den været udsat for smerte, angst og lidelse igennem flere uger.

Sammenlagt blev koens tilstand blev vurderet af dyrlægerne, som værende uforsvarlig behandling i gen­nem flere uger.

X var vidende om koens tilstand, som han mente skyldtes lungeorm.

Alligevel havde han ikke tilkaldt dyrlæge til behandling af koen eller aflivet den, da det viste sig, at den ikke kom sig af sin lidelse.

Der blev udstedt påbud om øjeblikkelig dyrlægebehandling, hvilket blev efterkommet samme dag.

Rådet anmodes om, at foretage en vurdering af uforsvarligheden.

Såfremt ovennævnte lægges til grund, har ko med CKR ...-00483 derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mis­handling?

Svar ad 13:

Det fremgår af embedsdyrlægernes anmeldelse af 10. juli 2015 samt af det ledsagende billedmateriale, at disse under et kontrolbesøg 5. december 2014 i sigtedes besætning konstaterede en ko (CKR ...-0048), der ”lå sammen med sin nyfødte kalv i en fællesboks i laden ... sammen med 5 andre kreaturer.” ”Koen var mager. Al underhudsfedt var væk og huden lå stramt hen over knoglefremspringene. Der var svind af muskulaturen og den virkede nedstemt. Den havde et mat, strittende hårlag, og flere steder var der hårløse partier. Halen og området omkring denne, var indsmurt i gammel indtørret gødning... Ved ankomst til laden lå den ned. Den havde besvær med at rejse sig.” Efter den kom op at stå hostede den og stod med krum ryg. Embedsdyrlægerne ”vurderede, at koen havde været utrivelig gennem flere uger”, ligesom den krummede rygstilling var ”tegn på en smertefuld tilstand, sandsynligvis pga. infektion i luftvejene eller i fordøjelsessystemet. Koen var ikke blevet tilset af en dyrlæge, ligesom den ikke var isoleret fra andre dyr.” Koens tilstand vurderedes til at have varet i flere uger. Der blev udstedt påbud om øjeblikkelig dyrlægebehandling, hvilket blev efterkommet samme dag.

Lægges ovennævnte til grund finder Rådet, at den beskrevne ko, ved ikke på et langt tidligere tidspunkt at være sufficient undersøgt og behandlet eller aflivet for dens tydelige lidelse, samt ved ikke at have været anbragt i en særligt indrettet sygesti, har været udsat for en høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom den ikke har været behandlet omsorgsfuldt, herunder passet under hensyntagen til dens fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.

Rådet vil karakterisere forholdet som groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.

Spørgsmål 14:

Beskrivelse af generelle forhold B2:

Manglende adgang til rent og tørt leje.

Laden:
I fællesboks nummer 2, hvor der var opstaldet 17 ungkreaturer, var underlaget vådt og gødningsforurenet på kontroltidspunktet. Dyrene havde ikke adgang til rent og tørt leje. Dyrene var flyttet til denne boks for kort tid siden, hvorfor de endnu ikke havde udviklet "lårkager" i hår­laget.

Stalden:
I begge svinestier var der et område med tør dybstrøelse i den ene ende af stien og et område med et tykt lag gylle i den anden. Grisene var rene i disse stier.

På grund af de vanskelige forhold ind til dyrene, hvor det var nødvendigt at kravle over skillevægge. Dette forhold bevirkede, at X mugede ud via vinduerne. Denne procedure er stærkt uhensigtsmæssig og arbejdskrævende.

Sandsynligvis har dette medført, at der sjældent blev muget ud i svinestierne, hvorfor gyllen hobede sig op.

Den mangelfulde strøelse og udmugning bevirkede, at dyrene var tvunget til at ligge eller bevæge sig rundt i deres egne efterladenskaber foruden det faktum, at luften blev forurenet med ammoniakdampe.

Rådet anmodes om, at foretage en vurdering af uforsvarligheden.

Såfremt ovennævnte lægges til grund, har de 17 ungkreaturer i boks nr. 2 som følge af manglende adgang til rent og tørt leje, og samtlige slagtesvin som følge af manglende udmugning, derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?

Svar ad 14:

Det fremgår af embedsdyrlægernes anmeldelse af 10. juli 2015, samt af det ledsagende billedmateriale, at disse under et kontrolbesøg 5. december 2014 i sigtedes besætning konstaterede, at der i laden i en fællesboks ”var opstaldet 17 ungkreaturer, hvor underlaget var vådt og gødningsforurenet på kontroltidspunktet... Dyrene havde ikke adgang til rent og tørt leje.”

I stalden var der ”i begge svinestier et område med tør dybstrøelse i den ene ende af stien og et område med et tykt lag gylle i den anden... Grisene var rene i disse stier.” ”Den mangelfulde strøelse og udmugning bevirkede, at dyrene var tvunget til at ligge eller bevæge sig rundt i deres egne efterladenskaber”, ligesom ”luften var forurenet med ammoniakdampe.”

Lægges ovennævnte til grund finder Rådet, at de beskrevne kreaturer og grise, ved at være opstaldet under forhold, hvor der ikke har været muligheder for passende tørre og rene lejer, har været udsat for en betydelig grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom de ikke har været behandlet omsorgsfuldt, herunder passet under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. De rum og arealer, hvor dyrene har været holdt, har ikke været indrettet på en måde, der har tilgodeset dyrenes behov, herunder en sikring af, at disse har haft den fornødne bevægelsesfrihed også under optagelse af foder og drikke og ved hvile.

Rådet vil karakterisere forholdet som uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1.

Den 26. januar 2015 aflagde Fødevarestyrelsen ved embedsdyrlægerne ... og ... et opfølgende kontrolbesøg på besætningerne B1 og B2, (CHR.nr. ... og CHR.nr. ..., hvor følgende forhold blev observeret:

Den 26. januar 2015 – B1 og B2:
Generelt fremstod ejendommene på hhv. B1 og B2 i tiltagende forfald, med dynger af ophobet gødning, mudder og gammelt inventar rundt om i staldene.

Der var rigeligt med foder på ejendommene i form af en stor mængde wrapballer (konserveret stråfoder), sække med kraftfoder og poser med gammelt brød.

Områderne omkring staldene var opkørt af div. maskiner. Det var vanskeligt at bevæge sig rundt i terræ­net, idet blandingen af mudder og gødning næsten gik til støvlekanten nogle steder.

Fælles for begge ejendomme: Bokse og stier var stadig uhensigtsmæssigt indrettet. Der manglede låger ind til de enkelte bokse/stier, der bestod af sammenbundet inventar af varierende oprindelse. Derfor var det ikke muligt at få adgang til de opstaldede dyr uden at skulle klatre over rækværket eller klemme sig mellem genstande.

Dette vanskeliggjorde fortsat det daglige tilsyn med dyrene. Bl.a. betød det også, at X fortsat mugede ud ved svinene på B2 ved at smide gødningen ud af vinduerne.

På ejendommen B1 var der tegn på hjemmeslagtninger.

I laden hang en slagtet pony, i sorte plastikposer var anbragt henholdsvis et ponyhoved, et kohoved, hvor øremærket aktivt var fjernet ved at skære øret op, et forben og et bagben fra et kreatur, en forpart og et bagben fra et kreatur i en plastiktønde, slag­teaffald og blod omkring indgangen til laden, en pose i dagrenovationsbeholderen med rådne rester af kød og knogler og endelig en stor, elektrisk, moderne kødbåndsav i laden, der var indsmurt i rester fra knogler og kød.

Forholdene omkring hjemmeslagtningerne var særdeles uhygiejniske. X op­lyste ved kontrollen, at det hjemmeslagtede kød var til eget forbrug.

På ejendommen CHR nummer ... blev der den 26. januar 2015 optalt 54 heste, 165 kreaturer, 7 får og 2 geder. Desuden lå der rundt omkring 10 døde kalve og den omtalte slagtede pony hang i laden.

På ejendommen CHR nummer ... blev der den 26. januar 2015 optalt 15 heste, 50 kreaturer, 9 slagte­svin og ca. 15 høns og haner og en død hest liggende udenfor. Desuden kaniner, fjerkræ, duer, gæs, ænder, kalkuner, mus og hamstere tilhørende Y.

I alt for begge ejendomme blev der den 5. december 2014 optalt tilhørende X: 36 svin (+ 3 døde), 245 kreaturer, 20 heste, 18 får og 4 geder.

I alt for begge ejendomme blev der den 26. januar 2015 optalt tilhørende X: 69 heste (+ 1 død og 1 slagtet), 215 kreaturer, 9 svin, 7 får og 2 geder.

Antallet af dyr registreret ved de to kontroller dokumenterer, at slagtninger og en omfattende han­del/flytninger med dyr finder sted på de to CHR numre.

Kontrolfund den 26. januar 2015 på ejendommen B1, CHR ...:

Spørgsmål 15:

Dyr nr. 1: Ko med CKR.nr. ...-2295
Koen stod i boks nr. 2 med dybstrøelse i laden. I samme boks stod en sortbroget ko CKRnr. ...-1679 samt en rødbroget kalv uden øremærker. Koen var hvid med enkelte sorte pletter på begge sider af halsen.

Koen var mager. Huden lå stramt hen over knoglefremspring, ribbenene var synlige og underhudsfedt kunne ikke påvises. På begge forknæ var der tegn på slid/hudafskrabninger og området var fortykket pga. indtørret gødning. Der var også indtørrede kager af gødning under bugen og på bagparten.

Ved ankomst til boksen lå koen ned. På opfordring rejste den sig med stort besvær på en vaklende måde. Det viste sig, at den havde meget svært ved at tage støtte på bagparten, fordi den var delvist lammet (pa­rese) i bagparten. Tilstanden var særdeles tydelig. Koens bug var opstrammet og ryglinjen krum. Begge bagben blev holdt i en unaturlig stilling inde under bugen. Koderne bøjede fremad (koder over), så det så ud som om den var lige ved at knække sammen både ved gang og ved stilstand.

Der var svind af muskulaturen på hele bagparten som tegn på, at tilstanden havde stået på gennem længe­re tid (uger). Koen virkede generelt nedstemt, havde hængende ører og skar tænder, hvilket er et tegn på høj grad af smerte, lidelse og ubehag.

Koen blev forsigtigt gennet rundt i boksen af dyrlægerne. Den kunne næsten ikke flytte bagbenene, og især det højre bagben var lammet.

Den var i stand til at tage meget små skridt med bagbenene, men bevægede hellere forparten rundt for at aflaste bagpartiet. Koen lagde sig hurtigt ned, da den fik ro.

X oplyste, at han havde fået koen for 3 dage siden. Han havde købt den af ...

Han oplyste videre, at da koen blev læsset af bilen, var den faldet, og han mente, at dette var årsagen til den dårlige gangfunktion. Koen havde ikke været tilset af en dyrlæge.

Embedsdyrlægerne vurderede, at koen havde været delvist lammet i bagparten gennem længere tid (uger), og at den har været udsat for høj grad af smerte, angst og lidelse, ligesom den ikke var behandlet om­sorgsfuldt.

Det blev vurderet, at den aldrig ville kunne komme sig, idet nervebanerne til bagbenene var varigt skadet. På denne baggrund blev den påbudt aflivet straks, hvilket blev gjort.

Rådet anmodes om, at foretage en vurdering af uforsvarligheden.

Såfremt ovennævnte lægges til grund, har ko med CKR.nr. ...-2295 derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mis­handling?

Svar ad 15:

Det fremgår af embedsdyrlægernes udtalelse af 3. juli 2015, samt af det ledsagende billedmateriale, at disse, sammen med poltiet under et opfølgende kontrolbesøg 26. januar 2015 i sigtedes besætninger, konstaterede en ko (CKR ...-2295), der stod i en boks med dybstrøelse i laden. ”Koen var mager. Huden lå stramt hen over knoglefremspring, ribbenene var synlige og underhudsfedt kunne ikke påvises. På begge forknæ var der tegn på slid/hudafskrabninger, og området var fortykket pga. indtørret gødning. Der var også indtørrede kager af gødning under bugen og på bagparten. Ved ankomst til boksen lå koen ned. På opfordring rejste den sig med stort besvær på en vaklende måde. Det viste sig, at den havde meget svært ved at tage støtte på bagparten, fordi den var delvist lammet i bagparten. Tilstanden var særdeles tydelig. Koens bug var opstrammet og ryglinjen krum. Begge bagben blev hold i en unaturlig stilling inde under bugen. Koderne bøjede fremad (kodede over), så det så ud som om den var lige ved at knække sammen både ved gang og ved stilstand.

Der var svind af muskulaturen på hele bagparten som tegn på, at tilstanden havde stået på gennem længe­re tid (uger). Koen virkede generelt nedstemt, havde hængende ører og skar tænder.” ”Koen blev forsigtigt gennet rundt i boksen” af embedsdyrlægerne. ”Den kunne næsten ikke flytte bagbenene og især det højre bagben var lammet. Den var i stand til at tage meget små skridt med bagbenene, men bevægede hellere forparten rundt for at aflaste bagpartiet. Koen lagde sig hurtigt ned, da den fik ro.” ”Det blev vurderet, at den aldrig ville kunne komme sig, idet nervebanerne til bagbenene var varigt skadet. På denne baggrund blev den påbudt aflivet straks.”

Lægges ovennævnte til grund finder Rådet, at den beskrevne ko, ved ikke på et langt tidligere tidspunkt at være sufficient undersøgt og behandlet eller aflivet for dens tydelige lidelse, har været udsat for en høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom den ikke har været behandlet omsorgsfuldt, herunder passet under hensyntagen til dens fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.

Rådet vil karakterisere forholdet som groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.

Spørgsmål 16:

Dyr nr. 2: sortbroget ko med CKR.nr. ...-1679
Koen stod i boks nr. 2 i laden, sammen med ovennævnte hvide ko CKR.nr. ...-2295, og en rødbroget kalv uden øremærke.

X oplyste, at kalven diede den sortbrogede ko. Kalven var ikke koens egen.

På alle 4 ben, lår, undersiden af bugen strækkende sig op ad siderne, var der indtørrede kager ("lårkager") af gammel gødning. Der var rødme af huden ved venstre bagbens has som tegn på urinsvidning.

Lårkagerne er tegn på, at koen ikke har været opstaldet på rent og tørt leje i adskillige dage til uger i tiden op til kontrollen den 26. januar 2015.

Ved ankomst til boksen lå koen ned. Der var ikke etableret en låge eller dør ind til boksen, hvorfor man skulle kravle over rækværket for at komme tæt på dyrene. Dette forhold vanskeliggjorde tilsynet med dyrene.

Embedsdyrlæge ... kravlede over rækværket. Denne handling vil normalt udløse en flugtreak­tion fra dyrenes side, idet de altid er skeptiske overfor fremmede mennesker. Trods dette, rejste den sort­brogede ko sig ikke op. Dyrlægerne kunne umiddelbart se, at koen havde en hævelse ud for venstre bag­bens has og på venstre del af krydset.

Ved at klappe koen på ryggen og ryste med kitlen kom koen med besvær og langsomt på benene.

Kalven gav sig straks til at patte koen, som tegn på at koen ikke havde været oppe at stå i længere tid. Kalven var sulten.

Ved nærmere undersøgelse af koen kunne dyrlægerne konstatere følgende:

Koen var dehydreret (væskemangel) og havde indfaldne øjne. Den var mager, huden lå stramt hen over knoglefremspring, ribbenene var synlige og underhudsfedt kunne ikke påvises. En hævelse ud for venstre bagbens has var blød og uden sår. Koen havde tillige en blød hævelse ud for højre forbens knæled. Disse hævelser dannes, når dyr i gennem længere tid ligger på hårdt under­lagt. Det er kroppens forsøg på at beskytte de underliggende knogler og andre væv.

Mange steder kunne ses og føles (palperes), en stor hævelse ca. 25 cm. i diameter, i området ud for højre forben på brystkassen, strækkende sig fra den nederste del af ribbenene til brystbenet. Koen vægrede sig for berøringen som tegn på ubehag og smerte.

Det er dyrlægernes vurdering, at der var tale om et gammel hæmatom (blødning under huden), der var ved at blive omdannet til bindevæv, eller evt. var der brud af flere ribben med begyndende afheling. Der kunne endvidere ses og palperes en meget stor, ca. 40 x 25 cm. stor hævelse, på venstre side af kryd­set. Hævelsen var blød. Koen vægrede sig for berøring af området. Det er dyrlægernes vurdering, at det var en stor byld, evt. et stort hæmatom.

Endelig kunne dyrlægerne konstatere, at der fra skeden flød et gulligt, stinkende sekret som tegn på liv­moderbetændelse.

X oplyste, at koen var blevet tilset og behandlet for livmoderbetændelse af besætningsdyrlægen 4 dage forud for kontroldatoen.

Koen lagde sig hurtigt ned da den fik ro. Dyrlægerne vurderede, at koen var så medtaget og havde så mange lidelser, at udsigten til helbredelse var meget dårlig, og den blev derfor påbudt aflivet straks, hvil­ket også skete.

X har til politirapport forklaret, at koen var kommet til at se så­dan ude, idet den nogle dage forinden var kommet i klemme under bindsler, og i forsøg på at rejse sig op havde den pådraget sig skader og afskrabninger, ligesom koen havde ligget i klemme om natten med bry­stet ovenpå krybbekanten, hvorved koen har fået de beskrevne skrammer og skader og blodansamlinger. Koen havde fået skaderne, fordi den forgæves havde forsøgt at komme fri og forsøgt at rejse sig op, me­dens den sad fast. Han havde om morgenen hjulpet koen fri.

Rådet anmodes om, at foretage en vurdering af uforsvarligheden.

Såfremt ovennævnte lægges til grund, har ko med CKR.nr ...-1679 derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mis­handling?

Svar ad 16:

Det fremgår af embedsdyrlægernes udtalelse af 3. juli 2015 samt af det ledsagende billedmateriale, at disse sammen med poltiet under et opfølgende kontrolbesøg 26. januar 2015 i sigtedes besætninger konstaterede en SDM ko (CKR ...-1679), der stod i boks sammen med den under spørgsmål 15 omtalte ko. Sammen med koen stod en rødbroget kalv, der diede koen.

”På alle 4 ben, lår, undersiden af bugen strækkende sig op ad siderne, var der indtørrede... lårkager af gammel gødning... Der var rødme af huden ved venstre bagbens has som tegn på urinsvidning... Lårkagerne var tegn på, at koen ikke har været opstaldet på rent og tørt leje i adskillige dage til uger i tiden op til kontrollen den 26. januar 2015. Ved ankomst til boksen lå koen ned.” Embedsdyrlægerne ”kunne umiddelbart se, at koen havde en hævelse ud for venstre bag­bens has og på venstre del af krydset...” Koen rejste sig med besvær og langsomt på benene.

Ved nærmere undersøgelse af koen konstaterede embedsdyrlægerne, at ”koen var dehydreret (væskemangel) og havde indfaldne øjne. Den var mager, huden lå stramt hen over knoglefremspring, ribbenene var synlige og underhudsfedt kunne ikke påvises... En hævelse ud for venstre bagbens has var blød og uden sår... Koen havde tillige en blød hævelse ud for højre forbens knæled.”

Ud for højre forben på brystkassen, strækkende sig fra den nederste del af ribbenene til brystbenet kunne ses og føles en ca. 25 cm stor hævelse. ”Koen vægrede sig for berøringen som tegn på ubehag og smerte.” Det var embedsdyrlægernes ”vurdering, at der var tale om et gammel hæmatom (blødning under huden), der var ved at blive omdannet til bindevæv, eller evt. var der brud af flere ribben med begyndende afheling.” Der kunne endvidere ses og palperes en ”ca. 40 x 25 cm stor hævelse, på venstre side af kryd­set... Hævelsen var blød. Koen vægrede sig for berøring af området. Det er dyrlægernes vurdering, at det var en stor byld, evt. et stort hæmatom. Endelig kunne dyrlægerne konstatere, at der fra skeden flød et gulligt, stinkende sekret som tegn på liv­moderbetændelse.”

”Koen lagde sig hurtigt ned da den fik ro.” Dyrlægerne ”vurderede, at koen var så medtaget og havde så mange lidelser, at udsigten til helbredelse var meget dårlig”, og den blev derfor påbudt aflivet straks.

Driftslederen forklarede til politirapport, at ”koen var kommet til at se så­dan ud, idet den nogle dage forinden var kommet i klemme under bindslet og i forsøg på at rejse sig op havde den pådraget sig skader og afskrabninger, ligesom koen havde ligget i klemme om natten med bry­stet ovenpå krybbekanten, hvorved koen har fået de beskrevne skrammer og skader og blodansamlinger. Koen havde fået skaderne, fordi den forgæves havde forsøgt at komme fri og forsøgt at rejse sig op, me­dens den sad fast.” Han havde om morgenen hjulpet koen fri.

Lægges ovennævnte til grund finder Rådet, at den beskrevne ko, ved ikke på et langt tidligere tidspunkt at være sufficient undersøgt og behandlet eller aflivet for dens tydelige skader, har været udsat for en høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom den ikke har været behandlet omsorgsfuldt, herunder passet under hensyntagen til dens fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.

Rådet vil karakterisere forholdet som groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.

Spørgsmål 17:

Dyr nr. 3: Ungtyr CKR.nr. ...-2047
Tyren lå i en stor fællesboks i laden, hvor den var opstaldet sammen med 12 andre ungdyr. Den var 1½ år gammel.

Tyren, som var mager, lå på sin højre side med højre bagben ind under sig. Den havde en stor, kronisk klovbyld på højre bagbens inderklov med opbrud til overfladen. Desuden havde den et ca. 5 x 10 cm stort sår på brystbenet, hvor huden var ved at falde af. I kronranden (overgangen mellem klov og hud) på højre klov var vævet spændt, hævet og rødt. Hævelsen omfattede hele kloven, og også vævet nedenfor biklovene fremstod hævet og rødt.

Benet blev undersøgt nærmere mens tyren lå ned. Området føltes varmt ved berøring, som tegn på betæn­delse og flere steder var huden gennembrudt pga. betændelsesforandringerne. Ved et let tryk på vævet flød der tyk, gul-grøn betændelse ud af sårene. Kroniske betændelsestilstande medfører opbrud til hudoverfladen, når tilstanden har stået på gennem lang tid. Tyrens temperatur blev målt til 38, 1 grad, hvilket er normalt temperaturen for kreaturer. At tyren ikke havde feber, underbygger at lidelsen ikke er en akut tilstand, men noget som har stået på gennem længere tid.

Dyrlægerne forsøgte ihærdigt at få tyren til at rejse sig, men det lykkedes ikke. Den virkede angst og opgivende, strakte hals og hoved fladt frem for sig og vendte det hvide ud af øjnene. Dette blev tolket som udtryk for angst og smerte og udmattelse, og yderligere forsøg på at få dyret op blev opgivet. Senere kom dyret på benene af sig selv. Den tog slet ikke støtte på højre bagben pga. smer­ter.

Da tyren stod op kunne det påvises, at der hang et ca. 5 x 10 cm stort hud område i en flap mellem forbe­nene. Hudflappen var forurenet med snavs, indtørrede sårsekreter og halmpartikler. Det blottede vævsområde var ildrødt som tegn på betændelse. Det er meget sandsynligt, at den "hudafsvidning" er opstået, fordi tyren pga. smerten i sit ben, har ligget for længe på et fugtigt og beskidt underlag.

Dyrlægerne vurderede at tilstanden var kronisk og havde stået på gennem længere tid, formentlig uger. Tilstanden blev vurderet som uhelbredeligt, og dyret blev påbudt aflivet straks, hvilket blev gjort.

Det fremgår af den praktiserende dyrlæges tilbageholdelsessedler, at tyren har været behandlet med anti­biotika og smertestillende medicin den 8. og den 22. januar 2015. Det betyder, at den har haft et langt og kendt sygdomsforløb.

Efter aflivning blev benet savet af og undersøgt nærmere. Undersøgelsen bekræftede, at der var tale om en dybtgående betændelse.

Rådet anmodes om, at foretage en vurdering af uforsvarligheden.

Såfremt ovennævnte lægges til grund, har ungtyr med CKR.nr. ...-2047 derved været udsat for ufor­svarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?

Svar ad 17:

Det fremgår af embedsdyrlægernes udtalelse af 3. juli 2015 samt af det ledsagende billedmateriale, at disse sammen med poltiet under et opfølgende kontrolbesøg 26. januar 2015 i sigtedes besætninger konstaterede en ungtyr (CKR ...-2047), som ”lå i en stor fællesboks i laden, hvor den var opstaldet sammen med 12 andre ungdyr. Den var 1½ år gammel... Tyren var mager og lå på sin højre side med højre bagben ind under sig. Den havde en stor, kronisk klovbyld på højre bagbens inderklov med opbrud til overfladen. Desuden havde den et ca. 5 x 10 cm stort sår på brystbenet, hvor huden var ved at falde af. I kronranden ... på højre klov var vævet spændt, hævet og rødt. Hævelsen omfattede hele kloven og også vævet nedenfor biklovene fremstod hævet og rødt.

Benet blev undersøgt nærmere mens tyren lå ned. Området føltes varmt ved berøring, og flere steder var huden gennembrudt pga. betændelsesforandringerne. Ved et let tryk på vævet flød der tyk, gul-grøn betændelse ud af sårene...” Embedsdyrlægerne ”forsøgte ihærdigt at få tyren til at rejse sig, men det lykkedes ikke... Den virkede angst og opgivende, strakte hals og hoved fladt frem for sig og vendte det hvide ud af øjnene... Senere kom dyret på benene af sig selv. Den tog slet ikke støtte på højre bagben pga. smer­ter.

Da tyren stod op kunne det påvises, at der hang et ca. 5 x 10 cm stort hud område i en flap mellem forbe­nene. Hudflappen var forurenet med snavs, indtørrede sårsekreter og halmpartikler. Det blottede vævsområde var ildrødt som tegn på betændelse. Det var meget sandsynligt, at hudafsvidningen var opstået, fordi tyren pga. smerter i sit ben, har ligget for længe på et fugtigt og beskidt underlag.”

Embedsdyrlægerne ”vurderede, at tilstanden var kronisk og havde stået på gennem længere tid, formentlig uger.” ”Tilstanden blev vurderet som uhelbredeligt, og dyret blev påbudt aflivet straks.”

Det fremgår af den praktiserende dyrlæges tilbageholdelsessedler, ”at tyren har været behandlet med anti­biotika og smertestillende medicin den 8. og den 22. januar 2015.”

”Efter aflivning blev benet savet af og undersøgt nærmere. Undersøgelsen bekræftede, at der var tale om en dybtgående betændelse.”

Lægges ovennævnte til grund finder Rådet, at den beskrevne ungtyr, ved ikke på et langt tidligere tidspunkt at være yderligere undersøgt end det beskrevne, behandlet eller aflivet for dens tydelige læsioner, har været udsat for en høj grad af lidelse, smerte, angst, varigt men og væsentlig ulempe, ligesom den ikke har været behandlet omsorgsfuldt, herunder passet under hensyntagen til dens fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.

Rådet vil karakterisere forholdet som groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.

Spørgsmål 18:

Dyr nr. 4: Ko med CKR.nr. ...-2866
Koen var opstaldet i kostalden i et bindsel.

Den havde smerter i højre bagben, og X oplyste, at han havde behandlet koen med cyclospray i klovspalten (mellemrummet mellem de to klove).

Dyrlægerne vurderede, at denne behandling ikke var tilstrækkelig, fordi koen havde en smertevoldende klovlidelse, som skulle behandles med antibiotika, ligesom koen skulle sikres en boks med blødt underlag. Det blev derfor påbudt, at koen straks skulle tilses af en praktiserende dyrlæge og straks skulle indsættes i en sygeboks.

Besætningsdyrlægen meldte tilbage til embedsdyrlægerne, at denne havde behandlet koen senere samme dag den 26. januar 2015, men at den ikke var sat i sygeboks.

Rådet anmodes om, at foretage en vurdering af uforsvarligheden.

Såfremt ovennævnte lægges til grund, har ko med CKR.nr. ...-2866 derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mis­handling?

Svar ad 18:

Det fremgår af embedsdyrlægernes udtalelse af 3. juli 2015, samt af det ledsagende billedmateriale, at disse sammen med poltiet under et opfølgende kontrolbesøg 26. januar 2015 i sigtedes besætninger konstaterede en ko (CKR ...-2866) opstaldet i et bindsel i kostalden. ”Den havde smerter i højre bagben” og driftslederen oplyste, at han havde behandlet koen med cyclospray i klovspalten.

Embedsdyrlægerne vurderede, at ”denne behandling ikke var tilstrækkelig, idet koen havde en smertevoldende klovlidelse, som skulle behandles med antibiotika, ligesom koen skulle sikres en boks med blødt underlag. Det blev derfor påbudt, at koen straks skulle tilses af en praktiserende dyrlæge og straks skulle indsættes i en sygeboks.”

Besætningsdyrlægen meldte tilbage til embedsdyrlægerne, at denne havde behandlet koen senere samme dag 26. januar 2015, men at den ikke var sat i sygeboks.

Lægges ovennævnte til grund finder Rådet, at den beskrevne ko, ved ikke på et tidligere tidspunkt at være yderligere veterinærfagligt undersøgt, behandlet sufficient eller aflivet for dens tydelige læsioner, samt ved ikke at være blevet anbragt i særligt indrettet sygesti, har været udsat for en betydelig grad af smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe, ligesom den ikke har været behandlet omsorgsfuldt, herunder passet under hensyntagen til dens fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.

Rådet vil karakterisere forholdet som uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.

Spørgsmål 19:

Dyr nr. 5: Ko med CKR.nr. ...-4093
Koen var opstaldet i en bås i ungdyrsstalden i et bindsel.

Koen var dehydreret (mangler væske), nedstemt, alment påvirket og mager. Pelsen var mat og strittende og store dele af bagparten var dækket af indtørret gødning.

Dyrlægerne vurderede, at koen var så syg og utrivelig at den straks havde behov for dyrlægebehandling. Tilstanden blev vurderet af dyrlægerne til at have varet i flere uger.

Det blev derfor påbudt, at koen straks skulle tilses af en praktiserende dyrlæge og sættes i sygeboks. Besætningsdyrlægen meldte tilbage, at han havde behandlet koen senere den 26. januar 2015, men at den ikke var sat i sygeboks.

Rådet anmodes om, at foretage en vurdering af uforsvarligheden.

Såfremt ovennævnte lægges til grund, har ko med CKR.nr. ...-4093 derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mis­handling?

Svar ad 19:

Det fremgår af embedsdyrlægernes udtalelse af 3. juli 2015, samt af det ledsagende billedmateriale, at disse sammen med poltiet under et opfølgende kontrolbesøg 26. januar 2015 i sigtedes besætninger konstaterede en ko (CKR ...-4093) i bindsel opstaldet i en bås i ungdyrsstalden.

”Koen var dehydreret ..., nedstemt, alment påvirket og mager. Pelsen var mat og strittende og store dele af bagparten var dækket af indtørret gødning. Dyrlægerne vurderede, at koen var så syg og utrivelig at den straks havde behov for dyrlægebehandling.”

Tilstanden blev vurderet af dyrlægerne til at have varet i flere uger. Det blev derfor påbudt, at koen straks skulle tilses af en praktiserende dyrlæge og sættes i sygeboks.

Besætningsdyrlægen meldte tilbage, at han havde behandlet koen senere 26. januar 2015, men at den ikke var sat i sygeboks.

Lægges ovennævnte til grund finder Rådet, at den beskrevne ko, ved ikke på et langt tidligere tidspunkt at være yderligere veterinærfagligt undersøgt, behandlet sufficient eller aflivet for dens tydeligt påvirkede situation, samt ved ikke at være blevet anbragt i særligt indrettet sygesti, har været udsat for en høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom den ikke har været behandlet omsorgsfuldt, herunder passet under hensyntagen til dens fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.

Rådet vil karakterisere forholdet som groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.

Spørgsmål 20:

Dyr nr. 6: Kalv med CKR.nr. ...-3245
Kalven var opstaldet i ungdyrstalden i en fællesboks.

Kalven var mager, nedstemt, alment påvirket, dehydreret, havde diarre og en temperatur på 39,9 grader C. Hårlaget var mat og strittende, og der var en sårdannelse på kalvens venstre side. Dyrlægerne vurderede, at kalven havde været syg gennem længere tid, og at den straks skulle dyrlægebehandles, alternativt aflives.

På den baggrund blev det påbudt, at kalven straks skulle tilses af en praktiserende dyrlæge og sættes i sygeboks, så den ikke skulle konkurrere om vand og foder med de andre kalve i boksen. Besætningsdyrlægen meldte tilbage, at han senere samme dag den 26. januar 2015 havde behandlet kal­ven, men at den ikke var sat i sygeboks.

Rådet anmodes om, at foretage en vurdering af uforsvarligheden.

Såfremt ovennævnte lægges til grund, har kalv med CKR.nr. ...-3245 derved været udsat for uforsvar­lig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mis­handling?

Svar ad 20:

Det fremgår af embedsdyrlægernes udtalelse af 3. juli 2015 samt af det ledsagende billedmateriale, at disse sammen med poltiet under et opfølgende kontrolbesøg 26. januar 2015 i sigtedes besætninger konstaterede en kalv (CKR ...-3245) ”opstaldet i ungdyrstalden i en fællesboks.

Kalven var mager, nedstemt, alment påvirket, dehydreret, havde diarre og en temperatur på 39,9 ºC. Hårlaget var mat og strittende og der var en sårdannelse på kalvens venstre side.” Embedsdyrlægerne ”vurderede, at kalven havde været syg gennem længere tid, og at den straks skulle dyrlægebehandles, alternativt aflives. På den baggrund blev det påbudt, at kalven straks skulle tilses af en praktiserende dyrlæge og sættes i sygeboks, så den ikke skulle konkurrere om vand og foder med de andre kalve i boksen.”

Besætningsdyrlægen meldte tilbage, at han senere samme dag 26. januar 2015 havde behandlet kal­ven, men at den ikke var sat i sygeboks.

Lægges ovennævnte til grund finder Rådet, at den beskrevne kalv, ved ikke på et tidligere tidspunkt at være yderligere veterinærfagligt undersøgt, behandlet sufficient eller aflivet for dens tydeligt påvirkede situation, samt ved ikke at være blevet anbragt i særligt indrettet sygesti, har været udsat for en høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom den ikke har været behandlet omsorgsfuldt, herunder passet under hensyntagen til dens fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.

Rådet vil karakterisere forholdet som groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2

Spørgsmål 21:

Beskrivelse af generelle forhold: manglende adgang til rent og tørt leje.

Kostalden på CHR ...:
I alt stod 55 køer opbundet i sengebåse. Køerne stod fordelt på tre rækker. Stort set alle dyr havde gammelt, indtørret gødning i kager på bagparten og bugen, ligesom der sad indtørrede gødningsklumper på halerne som tegn på, at forholdet havde stået på i gennem længere tid.

Ungdyrsstalden på CHR ...:
Her var dyrene dels opbundet i sengebåse, dels stod de i fællesbokse.

Der stod tre opbundne køer i sengebåsene, hvor der var ophobede mængder af gammel gødning. Hårlaget på hele bagpartiet, under bugen og delvis op ad siderne var dækket af gammel, indtørret gødning.

Kostalden på CHR ...:
Her var dyrene dels opbundet i sengebåse, dels stod de i fællesbokse. Ni køer stod opbundet i sengebåse. Hårlaget på hele bagpartiet, under bugen og delvis op ad siderne, var dækket af gammel, indtørret gød­ning.

Rådet anmodes om, at foretage en vurdering af uforsvarligheden.

Såfremt ovennævnte lægges til grund, har de ovenfornævnte kreaturer, der stod opbundet i sengebåse, som følge af manglende adgang til rent og tørt leje været udsat for uforsvarlig behandling, grovere ufor­svarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?

Svar ad 21:

Det fremgår af embedsdyrlægernes udtalelse af 3. juli 2015, samt af det ledsagende billedmateriale, at disse sammen med poltiet under et opfølgende kontrolbesøg 26. januar 2015 i sigtedes besætninger konstaterede, at ”i alt 55 køer stod opbundet i sengebåse. Køerne stod fordelt på tre rækker. Stort set alle dyr havde gammelt, indtørret gødning i kager på bagparten og bugen, ligesom der sad indtørrede gødningsklumper på halerne som tegn på, at forholdet havde stået på i gennem længere tid.

I ungdyrsstalden var dyrene dels opbundet i sengebåse”, dels stod de i fællesbokse. ”Der stod tre opbundne køer i sengebåsene, hvor der var ophobede mængder af gammel gødning. Hårlaget på hele bagpartiet, under bugen og delvis op ad siderne var dækket af gammel, indtørret gødning.”

I kostalden på CHR ... (B2) stod ”dyrene dels opbundet i sengebåse, dels stod de i fællesbokse. Ni køer stod opbundet i sengebåse. Hårlaget på hele bagpartiet, under bugen og delvis op ad siderne, var dækket af gammel, indtørret gød­ning.”

Lægges ovennævnte til grund finder Rådet, at de beskrevne kreaturer, ved at være opstaldet under forhold, der ikke har ydet dyrene passende muligheder for tørre og rene lejer, har været udsat for en betydelig grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom de ikke har været behandlet omsorgsfuldt, herunder passet under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. De rum og arealer, hvor dyrene har været holdt, har ikke været indrettet på en måde, der har tilgodeset dyrenes behov, herunder en sikring af, at disse har haft den fornødne bevægelsesfrihed også under optagelse af foder og drikke og ved hvile.

Rådet vil karakterisere forholdet som uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1.

Spørgsmål 22:

Heste på fold:
På en fold ved CHR ... gik omkring 30 heste.

Overalt var jorden optrådt og mudret, og hestene gik i et søle af vand og mudder. Intet sted på folden var der tørre hvilearealer eller mulighed for læ. Hestene havde ikke mulighed for et tørt underlag og var tvunget til at stå mange timer dagligt med benene delvist begravet i mudder. Mange af hestene var våde og mudrede i store dele af hårlaget.

X oplyste, at hestene blev lukket på fold i dagtimerne, og var i laden om natten.

Rådet anmodes om, at foretage en vurdering af uforsvarligheden.

Såfremt ovennævnte lægges til grund, har hestene ved at opholde sig under de nævnte forhold, derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behand­ling med karakter af mishandling?

Svar ad 22:

Det fremgår af embedsdyrlægernes udtalelse af 3. juli 2015, samt af det ledsagende billedmateriale, at disse sammen med poltiet under et opfølgende kontrolbesøg 26. januar 2015 i sigtedes besætninger konstaterede en fold ved CHR … (B2), hvor der gik ca. 30 heste.

”Overalt var jorden optrådt og mudret og hestene gik i et søle af vand og mudder. Intet sted på folden var der tørre hvilearealer eller mulighed for læ... Hestene havde ikke mulighed for et tørt underlag og var tvunget til at stå mange timer dagligt med benene delvist begravet i mudder. Mange af hestene var våde og mudrede i store dele af hårlaget.” Driftslederen oplyste, at ”hestene blev lukket på fold i dagtimerne og var i laden om natten.”

Lægges ovennævnte til grund finder Rådet, at de beskrevne heste, ved at være lukket på fold, hvor der ingen muligheder var for at finde tørt leje, har været udsat for en betydelig grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom de ikke har været behandlet omsorgsfuldt, herunder passet under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. De rum og arealer, hvor dyrene har været holdt, har ikke været indrettet på en måde, der har tilgodeset dyrenes behov, herunder en sikring af, at disse har haft den fornødne bevægelsesfrihed også under optagelse af foder og drikke og ved hvile.

Rådet vil karakterisere forholdet som uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1.

Den 3. marts 2015 aflagde Fødevarestyrelsen ved embedsdyrlægerne ... og ... på ny et opfølgende kontrolbesøg på besætningerne B1 og B2, (CHR.nr. ... og CHR.nr. ...), hvor følgende forhold blev observeret:

Beskrivelse af de generelle forhold:
Generelt fremstod ejendommen på B1 beskidt, rodet overalt, manglende vedligeholdt og i tilta­gende forfald i forhold til de 2 tidligere kontroller.

Bygninger og omgivelser var mangelfuldt vedligeholdt og rengjort, gårdspladsen og især arealerne bag stalden, var et søle af mudder, gødning og forskellige genstande. Der kunne ses blod ved porten ind til laden samt i en hestetrailer.

X oplyste, at blodet stammede fra et æsel, der under en transport havde hængt sig i traile­ren, hvorfor han efterfølgende slagtede den.

Gyllebeholderen var ved at flyde over.

Der var en del wrapballer bag stalden (fermenteret foder til drøvtyggere og heste). Inventaret i de forskellige staldafsnit bar ligeledes præg af manglende vedligehold, rengøring og reparati­on.

I et faldefærdigt skur lå adskillige brugte øremærker fra kreaturer.

X kunne ikke redegøre for, hvorfor de lå der. Han mente, at øremærker skulle fjernes på døde dyr.

På ejendommen B2 var området bag stalden stadigt et søle af gødning og mudder ligesom inventaret i de forskellige staldafsnit bar præg af manglende rengøring, reparation og vedlige­hold.

Fælles for begge ejendomme var, at bokse og stier, hvori dyr var opstaldet, generelt var uhensigtsmæssigt indrettet bl.a. med manglende døre eller låger ind til boksene samt bundet sammen af forhåndenværende materiel. Dette forhold beskrives senere under forhold 4.

På B1 var der opstaldet:
62 heste (heste = alle størrelser af dyr af hesteracen)

183 kreaturer

2 geder

7-8 hunde

På B2 var der opstaldet:

24 kreaturer

3 æsler

2 heste

32 kaniner

Ukendt antal høns, kalkuner, ænder, gæs, duer, mus, minihamstere og mindst 1 kat

Der var sket en omfattende flytning af dyr mellem de 2 ejendomme siden sidste kontrol foruden, at der var til- og fraflyttet et ikke nærmere antal dyr til/fra ejendommene.

F.eks. kunne X ikke gøre rede for, hvorfra de mange heste stammede, eller hvor 8 får, 2 geder og 3 svin, som blev noteret ved kontrollen den 26. januar 2015, var henne.

En mand kaldet ... fra ... havde jf. X overtaget Y´s fjerkræ og gna­vere, idet Y ved dom er frakendt retten til eje, passe, holde, slagte og i det hele taget om­gås dyr i 3 år.

X passer efter eget udsagn hovedsaligt selv alle dyr med løs hjælp.

Spørgsmål 23:

Dyr nr. 1: Spædekalv på B1:
En meget lille spædekalv uden øremærker, tyr, rød, var opstaldet sammen med en ko i en boks i ungdyrsstalden. Kalvens alder var ukendt, idet X ikke havde noteret sig eller havde viden om, hvornår kal­ven var født. Ved kalvens navle hang der en indtørret navlestreng, hvilket indikerede, at kalven mindst var 7 - 14 dage gammel.

Kalven lå ned ved ankomst til staldafsnittet. Den ville ikke rejse sig, hvorfor ... løftede den op at stå.

Det viste sig, at kalven var stærkt støttehalt på højre bagben og nedstemt. Endvidere var der en ubehagelig rådden lugt omkring dyret.

Højre haseled var hævet, der var opbrud til overfladen (fistler), hvorfra der flød et stinkende sekret ud fra hullet forårsaget af en kronisk haseledsbetændelse.

Kalven vægrede sig for undersøgelse af leddet ved at prøve at undvige og ved at sparke bagud. Kalvens temperatur var 40.2 grader celsius, hvilket er en febertilstand. Normal temperatur for kalve er under 39 grader celsius.

Dyrlægerne vurderede, at tilstanden pga. dens kronicitet var flere dage gammel.

Tilstanden var særdeles tydeligt synlig, men alligevel var X uvidende om kalvens tilstand.

Dyrlægerne anmodede pa. ... om at give pålæg om, at kalven straks skulle aflives, idet det blev vurderet, at kalven aldrig ville kunne komme sig, samt at den led i alvorlig grad.

X aflivede straks kalven.

Efter aflivning blev dele af højre bagben savet af og er taget med som dokumentation til evt. efterfølgen­de patologisk undersøgelse.

Benet blev undersøgt nøjere af ... ved hjemkomst til afdelingen. Haseleddet var hævet til mindst 3 gange dobbelt størrelse hele vejen omkring leddet som tegn på, at be­tændelse strakte sig ind i ledhulen.

På hasens inderside (medialt) kunne ses et ca. 4,5 x 2 cm stort, råddent sår, der afgav en stinkende, ubehagelig lugt.

Såret blev undersøgt ved hjælp af et kanylehylster, og det kunne konstateres, at huden var undermineret i ca. 1 cm's dybde hele vejen rundt om såret.

Ved at føre en kanyle ind i leddet kunne der udtrækkes en stor mængde gulligt, vandigt sekret. Sekretet, der var stinkende, indikerede, at der var tale om en svær og invaliderende ledbetændelse.

Rådet anmodes om, at foretage en vurdering af uforsvarligheden.

Såfremt ovennævnte lægges til grund, har spædekalven derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?

Svar ad 23:

Det fremgår af embedsdyrlægernes udtalelse af 29. april 2015, samt af det ledsagende billedmateriale, at disse sammen med poltiet under et uanmeldt opfølgende kontrolbesøg 3. marts 2015 i sigtedes besætninger konstaterede en spædekalv, som var opstaldet sammen med en ko i en boks i ungdyrsstalden. Kalvens alder var ukendt. ”Ved kalvens navle hang der en indtørret navlestreng, hvilket indikerede, at kalven mindst var 7 - 14 dage gammel.

Kalven lå ned ved ankomst til staldafsnittet. Den ville ikke rejse sig, hvorfor den blev løftet op at stå. ”Det viste sig, at kalven var stærkt støttehalt på højre bagben og nedstemt. Endvidere var der en ubehagelig rådden lugt omkring dyret. Højre haseled var hævet, der var opbrud til overfladen (fistler), hvorfra der flød et stinkende sekret ud fra hullet forårsaget af en kronisk haseledsbetændelse... Kalven vægrede sig for undersøgelse af leddet ved at prøve at undvige og ved at sparke bagud. Kalvens temperatur var 40.2 ºC.”

Embedsdyrlægerne vurderede, at tilstanden var flere dage gammel. Kalven blev aflivet.

”Efter aflivning blev dele af højre bagben savet af og er taget med som dokumentation til evt. efterfølgen­de patologisk undersøgelse.” Benet blev efterfølgende nøjere undersøgt. ”Haseleddet var hævet til mindst 3 gange dobbelt størrelse hele vejen omkring leddet som tegn på, at be­tændelse strakte sig ind i ledhulen.

På hasens inderside... kunne ses et ca. 4,5 x 2 cm stort.., råddent sår, der afgav en stinkende, ubehagelig lugt.” Såret blev undersøgt og det viste sig, at ”huden var undermineret i ca. 1 cm's dybde hele vejen rundt om såret.” Fra ledet ”kunne der udtrækkes en stor mængde gulligt, vandigt sekret... Sekretet, der var stinkende, indikerede, at der var tale om en svær og invaliderende ledbetændelse.”

Lægges ovennævnte til grund finder Rådet, at den beskrevne kalv, ved ikke på et langt tidligere tidspunkt at være sufficient veterinærfagligt undersøgt, behandlet sufficient eller aflivet for dens tydelige ledbetændelse og påvirkede situation, har været udsat for en høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom den ikke har været behandlet omsorgsfuldt, herunder passet under hensyntagen til dens fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.

Rådet vil karakterisere forholdet som groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.

Spørgsmål 24:

Dyr nr. 2: Høne på B2.
I hønsehuset i stalden på B2 var der opstaldet ca. 10 høner og 1 hane, hvilke X meddelte tilhørte ham.

Der var en ubehagelig og tydelig stank af råd i rummet.

Det kunne straks konstateres af dyrlægerne, at en høne havde en unormal adfærd, idet den sad midt på gulvet med lukkede øjne trods det faktum, at der kom et menneske ind i rummet. Normalt vil høns flygte fra mennesker.

Hønen var tydeligt, synligt syg, hvorfor den blev undersøgt nærmere.

Hønen var sygeligt afmagret, havde generelt muskelsvind, sad med lukkede øjne og havde tåreflåd.

Den åbnede kun i kort tid øjnene. Den var apatisk, nedstemt og døende.

Der udgik en ubehagelig rådden lugt fra hønen som tegn på en alvorlig, kronisk og længerevarende be­tændelsestilstand.

Den var stærkt udspilet i bughulen og led med stor sandsynlighed af kronisk æggelederbetændelse kom­bineret med bughulebetændelse. Huden på bugen var mørkfarvet som indikation af, at en forrådnelsesproces var under udvikling indeni hønen. Tilstanden vurderes at være særdeles smertefuld og uhelbredelig.

Tilstanden blev vurderet til at have stået på igennem adskillige dage til få uger på grund af afmagringen.

X var uvidende om hønens tilstand.

Dyrlægerne anmodede pa. ... om at give X pålæg om, at hønen straks skulle aflives.

X aflivede hønen med det samme.

Rådet anmodes om, at foretage en vurdering af uforsvarligheden.

Såfremt ovennævnte lægges til grund, har hønen derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?

Svar ad 24:

Det fremgår af embedsdyrlægernes udtalelse af 29. april 2015, samt af det ledsagende billedmateriale, at disse sammen med poltiet under et uanmeldt opfølgende kontrolbesøg 3. marts 2015 i sigtedes besætninger i et hønsehus konstaterede ca. 10 høner og 1 hane. ”Der var en ubehagelig og tydelig stank af råd i rummet.” ”En høne havde en unormal adfærd, idet den sad midt på gulvet med lukkede øjne.” ”Hønen var tydeligt, synligt syg, hvorfor den blev undersøgt nærmere.

Hønen var sygeligt afmagret, havde generelt muskelsvind, sad med lukkede øjne og havde tåreflåd... Den åbnede kun i kort tid øjnene. Den var apatisk, nedstemt og døende. Der udgik en ubehagelig rådden lugt fra hønen som tegn på en alvorlig, kronisk og længerevarende be­tændelsestilstand. Den var stærkt udspilet i bughulen og led med stor sandsynlighed af kronisk æggelederbetændelse kom­bineret med bughulebetændelse. Huden på bugen var mørkfarvet ... som indikation af, at en forrådnelsesproces var under udvikling indeni hønen. Tilstanden vurderedes at være særdeles smertefuld og uhelbredelig. Tilstanden blev vurderet til at have stået på igennem adskillige dage til få uger på grund af afmagringen.” Hønen blev straks aflivet.

Lægges ovennævnte til grund finder Rådet, at den beskrevne høne, ved ikke på et langt tidligere tidspunkt at være sufficient veterinærfagligt undersøgt, behandlet sufficient eller aflivet for dens tydelige lidelse, har været udsat for en høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom den ikke har været behandlet omsorgsfuldt, herunder passet under hensyntagen til dens fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.

Rådet vil karakterisere forholdet som groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.

Spørgsmål 25:

Dyr nr. 3: Ko med øremærke nummer ...-1696
Var opstaldet sammen med ovenstående beskrevne spædekalv i en boks med strøelse i ungdyrstalden. Den lå ned ved ankomst til stalden med mulen presset mod boksens gitter.

Den skar tænder og klagede sig ved at udstøde lavmeldte brøl som tegn på smerte, lidelse, angst og ubehag.

Den rejste sig op med stort besvær, og det kunne konstateres, at den var mager med tydeligt synlige skul­der-, ryg og bagpartsknogler. Huden lå stramt hen over knoglerne, og der var intet synligt fedtlag. Koen var nedstemt, alment påvirket og krumrygget.

Den var beskidt med indtørret gødning og delvist hårløs på store dele af kroppen, og den havde talrige små sår og skrammer hen over ryg og hofteparti.

X meddelte, at koen havde siddet fast i en bås i kostalden, hvilket havde medført, at den fik sårene på kroppen. Den havde haft stort besvær med at rejse sig. Derfor havde han haft dyrlæge til koen den 26. februar 2015, hvor den var blevet behandlet for mælkefeber og flyttet til boksen i ungdyrstalden. X havde efterfølgende klippet koen, hvorfor sår og hårløse partier fremstod tydeligere.

Det er dyrlægernes vurdering, at koen på grund af afmagringen havde været syg igennem flere uger.

Rådet anmodes om, at foretage en vurdering af uforsvarligheden.

Såfremt ovennævnte lægges til grund, har ko med øremærke nummer ...-1696 derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?

Svar ad 25:

Det fremgår af embedsdyrlægernes udtalelse af 29. april 2015, samt af det ledsagende billedmateriale, at disse sammen med poltiet under et uanmeldt opfølgende kontrolbesøg 3. marts 2015 i sigtedes besætninger konstaterede en ”ko (CKR ...-1696), som var opstaldet sammen med ovenstående beskrevne spædekalv i en boks med strøelse i ungdyrstalden. Den lå ned ved ankomst til stalden med mulen presset mod boksens gitter. Den skar tænder og klagede sig ved at udstøde lavmeldte brøl... som tegn på smerte, lidelse, angst og ubehag. Den rejste sig op med stort besvær, og det kunne konstateres, at den var mager med tydeligt synlige skul­der-, ryg- og bagpartsknogler. Huden lå stramt hen over knoglerne og der var intet synligt fedtlag. Koen var nedstemt, alment påvirket og krumrygget... Den var beskidt med indtørret gødning og delvist hårløs på store dele af kroppen og den havde talrige små sår og skrammer hen over ryg og hofteparti.” Driftslederen oplyste, at ”koen havde siddet fast i en bås i kostalden, hvilket havde medført, at den fik sårene på kroppen. Den havde haft stort besvær med at rejse sig. Derfor havde han haft dyrlæge til koen den 26. februar 2015, hvor den var blevet behandlet for mælkefeber og flyttet til boksen i ungdyrstalden. X havde efterfølgende klippet koen, hvorfor sår og hårløse partier fremstod tydeligere.” Embedsdyrlægerne vurderede, at koen havde været syg i flere uger.

Lægges ovennævnte til grund finder Rådet, at den beskrevne ko, ved ikke på et langt tidligere tidspunkt at være yderligere veterinærfagligt undersøgt, behandlet sufficient eller aflivet for dens tydelige og svækkede situation, har været udsat for en høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom den ikke har været behandlet omsorgsfuldt, herunder passet under hensyntagen til dens fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.

Rådet vil karakterisere forholdet som groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.

Spørgsmål 26:

Dyr nr. 4: Ko med øremærke nummer ...-0530
Stod i en bås i kostalden.

Den var dehydreret (manglede væske) og halt på højre bagben samt venstre forben. Ud for venstre forbens kode var et ca. 8 cm. stort, hårløst område. Koden var hævet til ca. dobbelt størrel­se af det normale.

Højre bagbens klove var tydeligt længere end venstre bagbens klove som tegn på, at koen ikke havde brugt benet og slidt klovene på normal vis igennem flere uger. På kontroltidspunktet aflastede koen hele tiden bagbenet.

X oplyste, at han havde haft dyrlæge til koen d. 27. februar 2015, hvor den var blevet be­handlet for en byld på forbenet. Han mente ikke, det var nødvendigt at sætte koen i en sygeboks fordi den "gav mælk".

Det er dyrlægernes vurdering, at koen på grund af højre bagbens kloves forvoksning havde været halt igennem flere uger.

Rådet anmodes om, at foretage en vurdering af uforsvarligheden.

Såfremt ovennævnte lægges til grund, har ko med øremærke nummer ...-0530 derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?

Svar ad 26:

Det fremgår af embedsdyrlægernes udtalelse af 29. april 2015 samt af det ledsagende billedmateriale, at disse sammen med poltiet under et uanmeldt opfølgende kontrolbesøg den 3. marts 2015 i sigtedes besætninger konstaterede en ko (CKR ...-0530), som stod i en bås i kostalden.

”Den var dehydreret... og halt på højre bagben samt venstre forben... Ud for venstre forbens kode var et ca. 8 cm. stort, hårløst område. Koden var hævet til ca. dobbelt størrel­se af det normale. Højre bagbens klove var tydeligt længere end venstre bagbens klove som tegn på, at koen ikke havde brugt benet og slidt klovene på normal vis igennem flere uger. På kontroltidspunktet aflastede koen hele tiden bagbenet.” Driftslederen oplyste, at koen var tilset af en dyrlæge den 27. februar 2015, hvor ”den var blevet be­handlet for en byld på forbenet. Han mente ikke, det var nødvendigt at sætte koen i en sygeboks fordi den ”gav mælk”.”

Lægges ovennævnte til grund finder Rådet, at den beskrevne ko, ved ikke på et langt tidligere tidspunkt at være yderligere veterinærfagligt undersøgt, behandlet sufficient eller aflivet for dens tydelige læsion og svækkede situation, har været udsat for en høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom den ikke har været behandlet omsorgsfuldt, herunder passet under hensyntagen til dens fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.

Rådet vil karakterisere forholdet som groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.

Spørgsmål 27:

Dyr nr. 5: Flere kalve opstaldet i bokse i laden og mange kalve i fællesboks i ungdyrsstalden:

De var utrivelige, nedstemte, magre og hostede konstant. Flere af dem var endvidere beskidte med indtørret gødning i store dele af hårlaget.

2 af kalvene havde stort besvær med at rejse sig, hvilket vurderes af dyrlægerne at skyldes generel svækkelse.

X oplyste, at han have problemer med lungebetændelse blandt kalvene på stedet, samt at de var flyttet fra B2 til B1 for nylig.

Det er dyrlægernes vurdering, at mange kalve og flere ungdyr på stedet led af infektioner i luftvejene i høj grad og igennem længere tid.

Trods behandling og jævnlige dyrlægebesøg bedres tilstanden blandt kalvene ikke.

Dette skyldes efter dyrlægernes vurdering sammenblanding af indkøbte kalve, mangelfuld fodring og hygiejne, flytninger mellem gårdene, hvilket belaster kalvene med stress og ny bakterieflora samt mangel­fuld og utilstrækkelig veterinærfaglig rådgivning og undersøgelse eller manglende efterlevelse af evt. rådgivning omkring kalvepasning.

Boksene, kalvene var flyttet fra på B2, var med tilsølet gødning og uden tørt leje. Dette faktum afspejledes hos de kalve, der var beskidte på kontroldagen.

Rådet anmodes om, at foretage en vurdering af uforsvarligheden.

Såfremt ovennævnte lægges til grand, har kalvene derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?

Svar ad 27:

Det fremgår af embedsdyrlægernes udtalelse af 29. april 2015, samt af det ledsagende billedmateriale, at disse sammen med poltiet under et uanmeldt opfølgende kontrolbesøg 3. marts 2015 i sigtedes besætninger konstaterede ”flere kalve opstaldet i bokse i laden og mange kalve i fællesboks i ungdyrsstalden, som var utrivelige, nedstemte, magre og hostede konstant... Flere af dem var endvidere beskidte med indtørret gødning i store dele af hårlaget... 2 af kalvene havde stort besvær med at rejse sig.., hvilket af embedsdyrlægerne vurderedes som en generel svækkelse.” Driftslederen oplyste, at der var ”problemer med lungebetændelse blandt kalvene på stedet og, at de var flyttet fra B2 til B1 for nylig.” Det var embedsdyrlægernes ”vurdering, at mange kalve og flere ungdyr på stedet led af infektioner i luftvejene i høj grad og igennem længere tid... Trods behandling og jævnlige dyrlægebesøg bedredes tilstanden blandt kalvene ikke...” Dette skyldtes efter embedsdyrlægernes ”vurdering sammenblanding af indkøbte kalve, mangelfuld fodring og hygiejne, flytninger mellem gårdene”, hvilket belastede ”kalvene med stress og ny bakterieflora samt mangel­fuld og utilstrækkelig veterinærfaglig rådgivning og undersøgelse, eller manglende efterlevelse af evt. rådgivning omkring kalvepasning. Boksene, kalvene var flyttet fra på B2, var med tilsølet gødning og uden tørt leje... Dette faktum afspejledes hos de kalve, der var beskidte på kontroldagen.”

Lægges ovennævnte til grund finder Rådet, at de beskrevne kalve, ved ikke på et tidligere tidspunkt at være yderligere veterinærfagligt undersøgt, behandlet sufficient eller aflivet for deres tydelige luftvejslidelser og svækkede situation, har været udsat for en betydelig grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom de ikke har været behandlet omsorgsfuldt, herunder passet under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.

Rådet vil karakterisere forholdet som uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.

Spørgsmål 28:

Dyr nr. 6: Sort umærket ponyhoppe
Stod udenfor fællesboksen på gangarealet i laden. X vidste ikke, hvorfor eller hvordan den var kommet ud.

Hoppen var ikke bundet, men stod apatisk og nedstemt, hvilket er en meget unormal adfærd for heste. Vejrtrækningen var hurtig og stødende (se video 3). Hårlaget var mat og strittende, og den var mager med tydeligt mærkbare ribben, ryg- og hofteknogler. Den havde ikke feber.

Den var ikke behandlet eller tilset af en dyrlæge.

Det er dyrlægernes vurdering, at ponyen på grund af magerheden havde været syg og utilstrækkeligt fod­ret igennem flere uger.

Rådet anmodes om, at foretage en vurdering af uforsvarligheden.

Såfremt ovennævnte lægges til grund, har ponyen derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?

Svar ad 28:

Det fremgår af embedsdyrlægernes udtalelse af 29. april 2015, samt af det ledsagende billedmateriale, at disse sammen med poltiet under et uanmeldt opfølgende kontrolbesøg 3. marts 2015 i sigtedes besætninger konstaterede en sort ”ponyhoppe, som stod udenfor fællesboksen på gangarealet i laden...” ”Hoppen var ikke bundet, men stod apatisk og nedstemt... Vejrtrækningen var hurtig og stødende... Hårlaget var mat og strittende, og den var mager med tydeligt mærkbare ribben, ryg- og hofteknogler. Den havde ikke feber. Den var ikke behandlet eller tilset af en dyrlæge.” Det var embedsdyrlægernes vurdering, at ”ponyen på grund af magerheden havde været syg og utilstrækkeligt fod­ret igennem flere uger.”

Lægges ovennævnte til grund finder Rådet, at den beskrevne pony, ved ikke på et tidligere tidspunkt at være passende undersøgt, behandlet sufficient eller aflivet for dens tydelige luftvejslidelser og svækkede situation, har været udsat for en høj grad af smerte, lidelse, angst og væsentlig ulempe, ligesom den ikke har været behandlet omsorgsfuldt, herunder passet under hensyntagen til dens fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.

Rådet vil karakterisere forholdet som groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.

Spørgsmål 29:

Dyr nr. 7: 38 Heste/ponyer opstaldet i samme fællesboks på B1 i laden
38 heste var opstaldet sammen i en boks i laden. Dyrene gik tæt. Voksne og unge dyr samt han- og hundyr var blandet sammen i boksen.

Det kunne konstateres, at hestene bed og sparkede hinanden, og en mager hest lå død presset op ad et git­ter i boksen. Det er uvist, hvorfor hesten var død. Hestene havde ikke adgang til hverken foder eller vand.

X oplyste, at de 38 heste blev gennet udendørs i dagtimerne i en fold, hvor de havde ad­gang til foder og vand. Om aftenen blev de gennet ind i boksen igen.

Det kunne konstateres af dyrlægerne, at mange af hestene var magre med tydeligt mærkbare ryg- og hof­teknogler, og de var vommede og utrivelige. Enkelte dyr havde synlige skader.

Den fold, hvori hestene blev lukket ud i i dagtimerne, fik X den 26. januar 2015 et påbud om at fjerne hestene fra, idet folden vurderedes til ikke at kunne benyttes til dyr.

Folden var et ælte af mudder og gødning, så hestene sank i mudder og søle til halvvejs oppe ad benene.

Ingen steder var der græs eller tørre områder.

Ved foder- og vandpladserne var folden ekstra optrådt og mudret.

Rådet anmodes om, at foretage en vurdering af uforsvarligheden.

Såfremt ovennævnte lægges til grund, har de 38 heste/ponyer derved været udsat for uforsvarlig behand­ling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?

Svar ad 29:

Det fremgår af embedsdyrlægernes udtalelse af 29. april 2015, samt af det ledsagende billedmateriale, at disse sammen med poltiet under et uanmeldt opfølgende kontrolbesøg 3. marts 2015 i sigtedes besætninger konstaterede 38 heste/ponyer opstaldet i samme fællesboks i laden på B1. ”Dyrene gik tæt. Voksne og unge dyr samt han- og hundyr var blandet sammen i boksen.

Det kunne konstateres, at hestene bed og sparkede hinanden, og en mager hest lå død presset op ad et git­ter i boksen.” Det var uvist, hvorfor hesten var død. ”Hestene havde ikke adgang til hverken foder eller vand.” Driftslederen oplyste, at ”de 38 heste blev gennet udendørs i dagtimerne i en fold, hvor de havde ad­gang til foder og vand. Om aftenen blev de gennet ind i boksen igen.”

Embedsdyrlægerne konstaterede, at ”mange af hestene var magre med tydeligt mærkbare ryg- og hof­teknogler, og de var vommede og utrivelige. Enkelte dyr havde synlige skader... Den fold, hvori hestene blev lukket ud i om dagen i dagtimerne,” var folden, hvorfra driftslederen ved påbud af 26. januar 2015 blev påbudt at fjerne hestene fra, ”idet folden vurderedes til ikke at kunne benyttes til dyr. Folden var et ælte af mudder og gødning, så hestene sank i mudder og søle til halvvejs oppe ad benene. Ingen steder var der græs eller tørre områder... Ved foder- og vandpladserne var folden ekstra optrådt og mudret.”

Lægges ovennævnte til grund finder Rådet, at de beskrevne heste/ponyer, ved at være opstaldet blandet med artsfæller af forskellige størrelser og køn under tætte forhold, der medførte bid og spark dyr og dyr imellem, samt ved at være unddraget adgang til frisk drikkevand, har været udsat for en høj grad af smerte, lidelse, angst og væsentlig ulempe, ligesom de ikke har været behandlet omsorgsfuldt, herunder passet under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. De rum eller arealer, hvor dyrene har været holdt, har ikke været indrettet på en måde, der har tilgodeset dyrenes behov, herunder en sikring af, at dyrene havde den fornødne bevægelsesfrihed også under optagelse af foder og drikke og ved hvile.

Rådet vil karakterisere forholdet som groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1.

Spørgsmål 30:

Dyr nr. 8: 24 heste/ponyer opstaldet i mindre fællesbokse på B1, laden:
24 heste var opstaldet i 8 mindre fællesbokse i laden med 2 til 8 heste pr. boks.

Ingen af boksene havde låger eller døre, der kunne åbnes.

For at komme ind til dyrene skulle man således klatre over skillevæggene.

Dette vanskeliggjorde tilsynet med dyrene markant, ligesom det ville være forbundet med stort besvær at lukke hestene ud.

Boksene var lavet af sammenbundet gitter og andet gammelt inventar, der var hullet og havde udstikken­de søm, jernstænger eller store splinter af træ, der udgjorde en risiko for tilskadekomst af dyrene.

I 4 bokse havde hestene ikke adgang til vand på kontroltidspunktet.

I 3 andre bokse var der kun ganske lidt, stærkt forurenet vand i vandtrugene. I ingen af boksene havde hestene adgang til foder.

Flere af hestene var utrivelige og vommede med tydeligt mærkbare og synlige skulderknogler, ribben og hoftehjørner.

X oplyste, at han fodrede hestene med wrap på gulvet. Der var dog ingen tegn på foder på kontroltidspunktet.

Rådet anmodes om, at foretage en vurdering af uforsvarligheden.

Såfremt ovennævnte lægges til grund, har de 24 heste/ponyer derved været udsat for uforsvarlig behand­ling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?

Svar ad 30:

Det fremgår af embedsdyrlægernes udtalelse af 29. april 2015, samt af det ledsagende billedmateriale, at disse sammen med poltiet under et uanmeldt opfølgende kontrolbesøg 3. marts 2015 i sigtedes besætninger i laden på B1 konstaterede 24 heste/ponyer, der var ”opstaldet i 8 mindre fællesbokse i laden med 2 til 8 heste pr. boks... Ingen af boksene havde låger eller døre, der kunne åbnes. For at komme ind til dyrene skulle man således klatre over skillevæggene.”

”Boksene var lavet af sammenbundet gitter og andet gammelt inventar, der var hullet og havde udstikken­de søm, jernstænger eller store splinter af træ, der udgjorde en risiko for tilskadekomst af dyrene. I 4 bokse havde hestene ikke adgang til vand på kontroltidspunktet. I 3 andre bokse var der kun ganske lidt, stærkt forurenet vand i vandtrugene... I ingen af boksene havde hestene adgang til foder.

Flere af hestene var utrivelige og vommede med tydeligt mærkbare og synlige skulderknogler, ribben og hoftehjørner.”

Driftslederen oplyste, at han fodrede hestene med wrap på gulvet. Der var dog ingen tegn på foder på kontroltidspunktet.

Lægges ovennævnte til grund finder Rådet, at de beskrevne 24 heste/ponyer, ved at være opstaldet i bokse med udstikkende søm, jernstænger og splinter af træ, hvorpå dyrene kunne komme til skade samt ved at være unddraget frisk drikkevand, har været udsat for en høj grad af lidelse, angst og væsentlig ulempe, ligesom de ikke har været behandlet omsorgsfuldt, herunder passet under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. De rum eller arealer, hvor dyrene har været holdt, har ikke været indrettet på en måde, der har tilgodeset dyrenes behov, herunder en sikring af, at dyrene havde den fornødne bevægelsesfrihed også under optagelse af foder og drikke og ved hvile.

Rådet vil karakterisere forholdet som groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1.

Spørgsmål 31:

Dyr nr. 9: 2 Heste på B2
To unge heste var opstaldet i den samme boks i stalden. De var magre, utrivelige og vommede samt virkede angste for mennesker.

Det var de samme heste, Fødevarestyrelsen påbød tilset af en dyrlæge efter kontrollen den 26. januar 2015.

Hestenes tilstand var ikke forbedret siden denne kontrol. De havde ikke adgang til foder på kontroltidspunktet.

X oplyste på forespørgsel, at de ikke dagligt kom ud af boksen, men stod der permanent.

Rådet anmodes om, at foretage en vurdering af uforsvarligheden.

Såfremt ovennævnte lægges til grund, har de 2 heste derved været udsat for uforsvarlig behandling, gro­vere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?

Svar ad 31:

Det fremgår af embedsdyrlægernes udtalelse af 29. april 2015, samt af det ledsagende billedmateriale, at disse sammen med poltiet under et uanmeldt opfølgende kontrolbesøg 3. marts 2015 i sigtedes besætninger konstaterede to heste på B2, der var opstaldet i den samme boks i stalden.

”De var magre, utrivelige og vommede samt virkede angste for mennesker. Det var de samme heste, Fødevarestyrelsen påbød tilset af en dyrlæge efter kontrollen den 26. januar 2015.

Hestenes tilstand var ikke forbedret siden denne kontrol. De havde ikke adgang til foder på kontroltidspunktet.”

Lægges ovennævnte til grund finder Rådet, at de beskrevne to heste, ved ikke på et lang tidligere tidspunkt at være yderligere veterinærfagligt undersøgt, behandlet sufficient eller aflivet for deres tydelige utrivelige situation, har været udsat for en høj grad af smerte, lidelse og væsentlig ulempe, ligesom de ikke har været behandlet omsorgsfuldt, herunder passet under hensyntagen til dens fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.

Rådet vil karakterisere forholdet som groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.

Spørgsmål 32:

Dyr nr. 10: Mange kreaturer holdt på B1 henholdsvis B2
Var opstaldet i bokse eller bundet i båse, der mange steder var sammensat af forhåndenværende materiel, der ikke var vedligeholdt eller repareret.

Mange steder var inventaret bundet sammen med forskellige former for reb.

Mange steder kunne det konstateres, at der stak skarpe genstande ind i boksene til dyrene, eller dyrene kunne sidde fast eller komme til skade i huller eller inventar, der ikke passede til dyrenes størrelser.

Således var en båseadskillelse i kostalden tæret over så metaladskillelsen mellem to lejer var brækket. Dette bevirkede, at køerne kunne skubbe med metalstolpen og rive sig på denne. Det kunne iagttages, at en kalv kunne få hoved, hals og det ene forben ud gennem gitterværket i forsøget på at nå noget foder på staldgangen.

Manglende overdækning af en åbning til gyllekanalen bag køerne i grebningen medførte en betydelig risiko for, at en ko kunne træde baglæns og direkte ned i gyllekanalen.

Rådet anmodes om, at foretage en vurdering af uforsvarligheden.

Såfremt ovennævnte lægges til grund, har kreaturerne under disse opstaldningsforhold derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med ka­rakter af mishandling?

Svar ad 32:

Det fremgår af embedsdyrlægernes udtalelse af 29. april 2015, samt af det ledsagende billedmateriale, at disse sammen med poltiet under et uanmeldt opfølgende kontrolbesøg 3. marts 2015 i sigtedes besætninger konstaterede ”mange kreaturer holdt henholdsvis på B1 og B2, der var opstaldet i bokse eller bundet i båse, der mange steder var sammensat af forhåndenværende materiel, der ikke var vedligeholdt eller repareret. Mange steder var inventaret bundet sammen med forskellige former for reb. Mange steder kunne det konstateres, at der stak skarpe genstande ind i boksene til dyrene, eller dyrene kunne sidde fast eller komme til skade i huller eller inventar, der ikke passede til dyrenes størrelser… Således var en båseadskillelse i kostalden tæret over så metaladskillelsen mellem to lejer var brækket. Dette bevirkede, at køerne kunne skubbe med metalstolpen og rive sig på denne.” Det blev iagttaget, at ”en kalv kunne få hoved, hals og det ene forben ud gennem gitterværket… i forsøget på at nå noget foder på staldgangen. Manglende overdækning af en åbning til gyllekanalen bag køerne i grebningen medførte en betydelig risiko for, at en ko kunne træde baglæns og direkte ned i gyllekanalen.”

Lægges ovennævnte til grund finder Rådet, at mange kreaturer på henholdsvis B1 og B2, ved at være opstaldet i båse og bokse sammensat af forhåndenværende og ikke vedligeholdte materialer med skarpe genstande, brækkede metalstolper og åbninger til gyllekanal, der har medført risiko for at dyrene kunne komme til skade, har været udsat for en betydelig grad af lidelse og væsentlig ulempe, ligesom de ikke har været behandlet omsorgsfuldt, herunder passet under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. De rum eller arealer, hvor dyrene har været holdt, har ikke været indrettet på en måde, der har tilgodeset dyrenes behov, herunder en sikring af, at dyrene havde den fornødne bevægelsesfrihed også under optagelse af foder og drikke og ved hvile.

Rådet vil karakterisere forholdet som uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1.

Spørgsmål 33:

Dyr nr. 11: 55 henholdsvis 9 køer opbundet i båse på B1 henholdsvis B2
Havde tykke kager af indtørret møg på lår, bug og hale, idet udmugningen og strøelsen var utilstrækkelig. Endvidere var flere køer opbundet uden for de oprindelige båse, hvorfor gødning og urin ikke flød ned i grebningen.

Dette forhold har også været konstateret ved de tidligere kontroller i besætningerne, hvor Fødevarestyrel­sen har påbudt X at sørge for, at dyr til enhver tid har rent og tørt leje. Trods dette formår X tilsyneladende ikke at sørge for at muge ud og strø tilstrækkeligt ved dyrene.

X havde klippet køerne på B1, hvorved køerne fremstod mindre beskidte end ved de tidligere kontroller. Når hårlaget er kort, kan der ikke hænge så meget møg fast, som når dyrene er langhårede.

Hos mindst 3 køer kunne det konstateres af dyrlægerne, at huden var rød og irriteret som tegn på ætsning af huden og begyndende hudbetændelse på grund af forureningen af hårlag og hud med møg og urin.

Rådet anmodes om, at foretage en vurdering af uforsvarligheden.

Såfremt ovennævnte lægges til grund, har de 64 kreaturer, som følge af manglende adgang til rent og tørt leje, derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere ufor­svarlig behandling med karakter af mishandling?

Svar ad 33:

Det fremgår af embedsdyrlægernes udtalelse af 29. april 2015, samt af det ledsagende billedmateriale, at disse sammen med poltiet under et uanmeldt opfølgende kontrolbesøg 3. marts 2015 i sigtedes besætninger konstaterede 55 og 9 køer opbundet i båse på henholdsvis B1 og B2, som havde ”tykke kager af indtørret møg på lår, bug og hale, idet udmugningen og strøelsen var utilstrækkelig. ”

”Endvidere var flere køer opbundet uden for de oprindelige båse, hvorfor gødning og urin ikke flød ned i grebningen... Dette forhold har også været konstateret ved de tidligere kontroller i besætningerne, hvor Fødevarestyrel­sen har påbudt” sigtede ”at sørge for, at dyr til enhver tid har rent og tørt leje.” Driftslederen havde ”klippet køerne på B1, hvorved køerne fremstod mindre beskidte end ved de tidligere kontroller. Når hårlaget er kort, kan der ikke hænge så meget møg fast, som når dyrene er langhårede.” Hos mindst 3 køer konstaterede embedsdyrlægerne, at ”huden var rød og irriteret som tegn på ætsning af huden og begyndende hudbetændelse på grund af forureningen af hårlag og hud med møg og urin.”

Lægges ovennævnte til grund finder Rådet, at de beskrevne kreaturer, ved at være opstaldet under forhold, der ikke har ydet passende muligheder for tørt leje, har været udsat for en betydelig grad af lidelse og væsentlig ulempe, ligesom de ikke har været behandlet omsorgsfuldt, herunder passet under hensyntagen til dens fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. De rum eller arealer, hvor dyrene har været holdt, har ikke været indrettet på en måde, der har tilgodeset dyrenes behov, herunder en sikring af, at dyrene havde den fornødne bevægelsesfrihed også under optagelse af foder og drikke og ved hvile.

Rådet vil på baggrund af det lange forløb samlet set karakterisere forholdet som groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1.

Spørgsmål 34:

Dyr nr. 12: 15 kreaturer var opstaldet i en stor fællesboks med dybstrøelse i laden på B2
Strøelsesmåtten var så høj, at dyrene måtte ligge på knæ for at nå det tildelte foder.

Strøelsesmåtten pressede sig endvidere ud under gitteret, hvorved foderet blev skubbet endnu længere ud på gangarealet, hvorved dyrene havde endnu større besvær med at nå foderet og æde.

Desuden var der en betydelig risiko for, at foderet blev gødningsforurenet, når dyrene kæmpede for at nå det.

Vandkoppen var ved at forsvinde ned i strøelsesmåtten, så der var risiko for forurening af vandet, og dyrene havde besvær med at drikke.

Rådet anmodes om, at foretage en vurdering af uforsvarligheden.

Såfremt ovennævnte lægges til grund, har de 15 kreaturer, som følge af de angivne fodrings- og vandings- forhold, derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere ufor­svarlig behandling med karakter af mishandling?

Svar ad 34:

Det fremgår af embedsdyrlægernes udtalelse af 29. april 2015, samt af det ledsagende billedmateriale, at disse sammen med poltiet under et uanmeldt opfølgende kontrolbesøg 3. marts 2015 i sigtedes besætninger konstaterede 15 kreaturer, der var ”opstaldet i en stor fællesboks med dybstrøelse i laden på B2. Strøelsesmåtten var så høj, at dyrene måtte ligge på knæ for at nå det tildelte foder... Strøelsesmåtten pressede sig endvidere ud under gitteret, hvorved foderet blev skubbet endnu længere ud på gangarealet, hvorved dyrene havde endnu større besvær med at nå foderet og æde. Desuden var der en betydelig risiko for, at foderet blev gødningsforurenet, når dyrene kæmpede for at nå det. Vandkoppen var ved at forsvinde ned i strøelsesmåtten.., så der var risiko for forurening af vandet, og dyrene havde besvær med at drikke.”

Lægges ovennævnte til grund finder Rådet, at de beskrevne kreaturer, ved at være opstaldet under forhold, der ikke har ydet passende muligheder at indtage frisk drikkevand på en uhensigtsmæssig høj gødningsmåtte, har været udsat for en betydelig grad af væsentlig ulempe, ligesom de ikke har været behandlet omsorgsfuldt, herunder vandet og passet under hensyntagen til dens fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. De rum eller arealer, hvor dyrene har været holdt, har ikke været indrettet på en måde, der har tilgodeset dyrenes behov, herunder en sikring af, at dyrene havde den fornødne bevægelsesfrihed også under optagelse af foder og drikke og ved hvile.

Rådet vil på baggrund af det lange forløb samlet set karakterisere forholdet som groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1.

Spørgsmål 35:

Såfremt sagen i øvrigt giver Rådet anledning til bemærkninger, bedes disse ligeledes anført i Rådets svar.

Svar ad 35:

Oplysningerne i sagsakterne peger på, at sigtede ikke viser vilje eller evne til at tilvejebringe dyreværnsmæssigt forsvarlige forhold i sit dyrehold. Dette bør efter Rådets opfattelse føre til overvejelser om, hvorvidt der skal ske hel eller delvis frakendelse af retten til dyrehold, jf. dyreværnslovens § 29. Anvendelse af § 29 beror imidlertid på en juridisk vurdering, der alene foretages af domstolene.

Rådet skal anføre, at Rådet finder det bemærkelsesværdigt, at besætningsdyrlægens skøn og vurderinger få dage tidligere devierer langt fra de faktuelle forhold.

Rådet blev i skrivelse af 4. april 2016 fra Midt- og Vestjyllands Politi anmodet om at besvare supplerende spørgsmål:

Rådet udtalte 29. august 2016:

Spørgsmål 36:

Dyr nr. 1: Ko med CKR nummer K1:
Koen stod i bindestald og havde et større, ildlugtende sår med områder med blødning mellem klovballer­ne forårsaget af digital dermatitis (se fotomappe (7,5) foto 4-5). Koen støttede ikke på venstre bagben. Der var indtørrede kager af gødning under bugen og på bagparten.

Driftsleder D1 oplyste, at koen ikke var blevet tilset af klovbeskærer eller i øvrigt undergi­vet nogen behandling, og at klovbetændelsen er opstået pludselig, jf. også afhøringsrapport bilag (7,4).

Rådet anmodes om at foretage en vurdering af uforsvarligheden.

Såfremt ovennævnte lægges til grund, har ko med CKR nummer K1 derved været udsat for ufor­svarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?

Svar ad 36:

Det fremgår af embedsdyrlægens anmeldelse af 10. februar 2016, at denne sammen med en kollega d. 8. februar 2016 foretog et ekstraordinært mælketilsyn i sigtedes kvægbesætning.  Herunder konstateredes en ko CKR K1, som stod i bindestald med et større ildelugtende sår mellem klovballerne. Koen støttede ikke på venstre bagben. Den havde indtørrede kager af gødning under bugen og på bagparten.

Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Rum eller arealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgodeses. Det skal herunder sikres, at dyret har den fornødne bevægelsesfrihed også under optagelse af foder og drikke og ved hvile. Dyr skal endvidere sikres mod vejr og vind i overensstemmelse med deres behov.

Lægges ovennævnte til grund finder Rådet, at koen på et tidligere tidspunkt burde have været behandlet eller undersøgt for den tydelige lidelse, ligesom der burde have været draget omsorg for, at koen kunne ligge på et tørt og rent underlag. Ved undladelse heraf har koen været udsat for en betydelig grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom den ikke har været behandlet omsorgsfuldt, herunder huset og passet under hensyntagen til dens fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.

Rådet vil karakterisere forholdet som uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.

Spørgsmål 37:

Ko med CKR nummer K2:
Koen stod i bindestald og havde en hasetrykning på venstre bagben, hvor der var gået hul (fotomappe (7,5) foto 6). Der var hævelse af ydresiden af hasen, men ikke af indersiden. På højre ben og lår var der ind­tørrede kager (''lårkager") af gammel gødning. Det tyder på, at koen har aflastet venstre side, da denne side var uden lårkager og var forholdsvis ren. Lårkagerne er tegn på, at koen ikke har været opstaldet på rent og tørt leje i adskillige dage til uger i tiden op til kontrollen den 8. februar 2016.

Rådet anmodes om at foretage en vurdering af uforsvarligheden.

Såfremt ovennævnte lægges til grund, har ko med CKR nummer K2 derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?

Svar ad 37:

Det fremgår af embedsdyrlægens anmeldelse, at der under kontrolbesøget konstateredes en ko CKR K2, der stod i bindestald med en hasetrykning på venstre bagben. Der var gået hul i trykningen, der bestod af en hævelse på ydersiden af hasen. På højre ben og lår var der indtørrede kager af gammel gødning.

Lægges ovennævnte til grund finder Rådet, at koen på et tidligere tidspunkt burde have været underkastet en sufficient undersøgelse og behandling samt indsat i en særligt indrettet sygesti eller aflivet. Ved undladelse heraf har koen været udsat for en betydelig grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom den ikke har været behandlet omsorgsfuldt, herunder huset og passet under hensyntagen til dens fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.

Rådet vil karakterisere forholdet som uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.

Spørgsmål 38:

Ungtyr med CKR nummer T1
Tyren gik i en mindre fællesboks i laden, hvor den var opstaldet sammen med 2 kalve. Ifølge CHR er ungtyren født den xx 2015, men den havde ikke en passende størrelse i forhold til dens alder, som kan være tegn på mistrivsel (fotomappe bilag (7,6) foto 7-10, + videoklip). Ungtyren støttede ikke på venstre bagben og havde et knæk i den midterste del af rygsøjlen, der var ingen krepitation (lyd) eller ekstra bevægelighed i rygsøjlen, der tyder på at skaden er enten medfødt eller af ældre dato.

Rådet anmodes om at foretage en vurdering af uforsvarligheden.

Såfremt ovennævnte lægges til grund, har ungtyr med CKR nummer T1 derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?

Svar ad 38:

Af embedsdyrlægens anmeldelse fremgår, at en ungtyr CKR T1 gik i en fællesboks, men ikke havde en passende størrelse i forhold til dens alder. Ungtyren støttede ikke på venstre bagben og havde et knæk i den midterste del af rygsøjlen. Det vurderedes, at skaden var medfødt eller af ældre dato.

Lægges dette til grund finder Rådet, at ungtyren på et langt tidligere tidspunkt burde have været veterinærfagligt undersøgt og/eller aflivet. Ved undladelse heraf har ungtyren været udsat for en høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom den ikke har været behandlet omsorgsfuldt, herunder huset og passet under hensyntagen til dens fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.

Rådet vil karakterisere forholdet som groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.

Spørgsmål 39:

Ungtyre med CKR nummer T2 og T3:
Ungtyrene var opstaldet i ungdyrsstalden i en fællesboks. De to ungtyre var magre, utrivelige og pustede som tegn på besværet vejrtrækning.

Ungtyrene var magre, nedstemt og alment påvirkede. Der blev ikke taget temperatur på dyrene.

Hårlaget på begge dyr var mat og strittende som er et tegn på at dyret ikke trives.

Rådet anmodes om at foretage en vurdering af uforsvarligheden.

Såfremt ovennævnte lægges til grund, har ungtyrene med CKR nummer T2 og T3 der­ved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig be­handling med karakter af mishandling?

Svar ad 39:

Af embedsdyrlægens anmeldelse fremgår, at 2 ungtyre var opstaldet i ungdyrsstalden i en fællesboks. De var begge magre, nedstemte og alment påvirkede. Hårlaget var mat og strittende som tegn på utrivelighed. Det vurderedes, at dyrene havde været syge igennem længere tid.

Lægges dette til grund finder Rådet, at de 2 beskrevne ungtyre på et tidligere tidspunkt burde have været sufficient undersøgt, behandlet eller aflivet. Ved undladelse heraf har ungtyrene været udsat for en betydelig grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom de ikke har været behandlet omsorgsfuldt, herunder huset og passet under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.

Rådet vil karakterisere forholdet som uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.

Spørgsmål 40:

Kalvene:
Ved gennemgang af besætningen var der flere af kalvene der pustede som er tegn på besværet vejrtræk­ning, var nedstemte og magre. I enkeltbokse og de mindre dybstrøelsesbokse fandtes kalvene CKR nr.: K3, K4, K5, K6 og K7. Alle kalvene var magre, ned­stemt og alment påvirket.

Kalv K8 gik i en stor fællesboks med ungtyrene, den var også nedstemt, mager og alment påvir­ket.

Der er en tilbageholdelsesseddel fra 21/1-16, der beskriver behandling af K3, K4, K5, K6 mod lungebetændelse af dyrlæge D2 med udlevering til efterbehandling.

Iflg. driftsleder D1 er kalv K7 behandlet mod diarré, der blev ikke forevist dokumentati­on herfor og behandlingsdatoen kendes ikke.

Der er behandlet en uidentificeret kalv mod diarré ifølge tilbageholdelsessedlen den 21/1-16.

Rådet anmodes om at foretage en vurdering af uforsvarligheden.

Såfremt ovennævnte lægges til grund, har kalvene med CKR nummer: K3, K4, K5, K6 og kalv nr. K7, og kalv nr. K8, derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?

Svar ad 40:

Det fremgår af embedsdyrlægens anmeldelse, at kalvene CKR K3, K4, K5, K6 og K7 alle var magre, nedstemte og alment påvirkede. Ligeledes var kalven CKR K8, som gik i en fællesboks med ungtyre, mager, nedstemt og alment påvirket.

Rådet finder, uanset oplysninger om, at kalvene på et tidligere tidspunkt var behandlet af dyrlæge og af denne ordineret og udleveret medicin til efterbehandling, at kalvene på et tidligere tidspunkt burde have været underkastet yderligere undersøgelse, behandling eller aflivet.

Ved undladelse heraf har de beskrevne kalve været udsat for en betydelig grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom de ikke har været behandlet omsorgsfuldt, herunder huset og passet under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.

Rådet vil karakterisere forholdet som uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.

Spørgsmål 41:

Ungdyrsstalden:
Her var dyrene dels opbundet i sengebåse, dels stod de i fællesbokse.

Der stod goldkøer i sengebåsene, hvor der var ophobede mængder af gammel gødning. Hårlaget på hele bagpartiet, under bugen og delvis op ad siderne var dækket af gammel, indtørret gødning.

Rådet anmodes om at foretage en vurdering af uforsvarligheden.

Såfremt ovennævnte lægges til grund, har kreaturerne i kostalden og ungdyrsstalden på CHR X, som følge af manglende adgang til rent og tørt leje, derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?

Svar ad 41:

Det fremgår af embedsdyrlægens anmeldelse, at der i sengebåse stod goldkøer opbundne. I båsene var der ophobet mængder af gammel gødning. Hårlaget på hele bagpartierne, under bugen og delvis op ad siderne var dækket af gammel indtørret gødning.

Lægges dette til grund, finder Rådet, at de beskrevne goldkøer ved at være unddraget tørre og rene lejer har været udsat for en betydelig grad af væsentlig ulempe, ligesom de ikke har været behandlet omsorgsfuldt, herunder huset og passet under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.

Rådet vil karakterisere forholdet som uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1 og2.

Spørgsmål 42:

Såfremt sagen i øvrigt giver Rådet anledning til bemærkninger, bedes disse ligeledes anført i Rådets svar.

Svar ad 42:

Rådet finder i sammenhæng med tidligere besvarelse af spørgsmål vedrørende samme sigtede, at de involverede myndigheder på et tidligere tidspunkt burde have draget omsorg for, at de uforsvarlige dyreværnsmæssige forhold i besætningen var bragt til ophør. Rådet finder et sagsforløb på 2½ år, hvor mange dyr opholder sig under uforsvarlige dyreværnsmæssige forhold, alt for langt, jf. dyreværnsloven.

Rådet blev i skrivelse af 8. maj 2017 fra Midt- og Vestjyllands Politi anmodet om at besvare yderligere supplerende spørgsmål:

Rådet udtalte 12. juni 2017:

Spørgsmål 43:

Vedr. Kalv …-3827 med byld
Rådet anmodes om, at foretage en vurdering af uforsvarligheden.

Såfremt sagens akter lægges til grund, har kalven med bylden, derved været udsat for uforsvarlig behand­ling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?

Svar ad 43:

Det fremgår af embedsdyrlægens anmeldelse af 25. august 2016, at denne sammen med politiet d. 17. august 2016 foretog et ekstraordinært mælketilsyn i sigtedes besætning. En kalv CKR …-3827 havde en hævelse på størrelse med en ”knytnæve” ved venstre kæbehjørne. Hævelsen var fast med et blødt punkt i midten. Kalven havde et huld under middel, og det vurderedes, at kalven var lettere utrivelig, da den kun tøvende rejste sig, når den blev jaget op. Kalven var ellers opmærksom og stod stabilt på alle 4 ben. Kalven var ikke blevet tilset af en dyrlæge, og der var ikke foretaget an­den ekstra pleje af dyret eller lidelsen.

Ejeren oplyste, at hævelsen var opstået indenfor de foregående 24 timer. Det var embedsdyrlægens vurdering ud fra stør­relsen af hævelsen, at denne ikke kunne være opstået indenfor de sidste 24 timer.

Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at kalven på et tidligere tidspunkt burde have været undersøgt, behandlet eller aflivet for den tydelige lidelse. Ved undladelse heraf har kalven været udsat for en betydelig grad af smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe, ligesom den ikke har været behandlet omsorgsfuldt, herunder huset og passet under hensyntagen til dens fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.

Rådet vil karakterisere forholdet som uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.

Spørgsmål 44:

Vedr. Kalve med øremærke: 5063, 5068, 2225 og en kalv uden øremærker.
Såfremt sagens akter lægges til grund, har de 4 magre kalve, derved været udsat for uforsvarlig behand­ling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?

Svar ad 44:

Af embedsdyrlægens anmeldelse fremgår, at der konstateredes 4 magre kalve (øremærke 5063, 5068, 2225 og en ca. 14 dage gammel kalv uden øremærke), der havde synlige tværtapper og ribben, dette understøttes af de vedlagte billeder i sagsakterne. Kalvene gik i 3 forskellige dybstrøelsesbokse blandt andre kalve, der havde varierende huld fra under middel til normal. Der var adgang til vand i kar.

Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at kalvene med synlige tværtappe og ribben ved ikke at være fodret til et acceptabelt huld har været udsat for en høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe, ligesom de ikke har været behandlet omsorgsfuldt, herunder passet under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.

Rådet vil karakterisere forholdet som groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.

Spørgsmål 45:

Vedr. 49 køer opbundet i sengebåse.
Såfremt sagens akter lægges til grund, har de 49 køer i kostalden, derved været udsat for uforsvarlig be­handling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishand­ling?

Svar ad 45:

Det fremgår af embedsdyrlægens anmeldelse af 14. december 2016, at denne sammen med politiet d. 14. november 2016 foretog endnu en opfølgende kontrol i sigtedes besætning. Her fandtes knap 50 køer, der stod opbundet i 3 rækker sengebåse. De fleste dyr, som også demonstreret ved det ledsagende billedmateriale, havde gammel, indtørret gødning i kager på bagpart og bug, ligesom der sad indtørrede gødningsklumper på halerne. Endvidere bemærkes det, at grebningen generelt var fyldt med dels flydende dels mere faste dele, som bedst kan karakteriseres som et søle. Ejeren oplyste, at køerne havde stået på stald i en uge. Køerne havde mulighed for at afsætte gødning og urin i sengebåsene, som kun syntes sparsomt strøet med strå.

Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at de beskrevne køer ved at være opbundet under forhold, hvor de ikke havde passende mulighed for at lægge sig på et tørt leje har været udsat for en betydelig grad af væsentlig ulempe, ligesom de ikke har været behandlet omsorgsfuldt, herunder huset og passet under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.

Rådet vil karakterisere forholdet som uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.

Spørgsmål 46:

Vedr. bindestald omlagt til dybstrøelse med ca. 200 svin.
Såfremt sagens akter lægges til grund, har de 2 grise med navlebrok med sår på undersiden af broksækkene, der ved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?

Svar ad 46:

Det fremgår af embedsdyrlægens anmeldelse af 14. december 2016 samt af det ledsagende billedmateriale, at denne sammen med politiet ved kontrolbesøget d. 14. november 2016 konstaterede, at der i en bindestald omlagt til dybstrøelse opholdt sig ca. 200 stk. 40 kg-grise. I stierne var der store områder med gødning halvvejs op ad gummistøvlerne. Grisene var såkaldte vraggrise med forskellige fejl, som gjorde, at de ikke kunne sælges til eksport. I stiområdet opholdt sig 2 grise med navlebrok på størrelse med en fodbold. Brokkenes størrelse betød, at broksækkene kom i kontakt med gulvet/underlaget, hvilket havde resulteret i håndfladestore sår under begge broksække. Sårene var tilsmudset med gødning.

Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at de 2 grise med fodboldstore navlebrok med sårdannelser ved at opholde sig sammen med andre stifæller i staldområder med et underlag af fugtig gødning samt ved ikke at være anbragt i særligt indrettet sygestier har været udsat for en betydelig grad af smerte, lidelse, varigt men og væsentlig ulempe, ligesom de ikke har været behandlet omsorgsfuldt, herunder huset og passet under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. De rum, hvor dyrene holdtes, har ikke været indrettet på en måde, der har tilgodeset deres behov, herunder en sikring af, at dyrene havde den fornødne bevægelsesfrihed også under optagelse af foder og drikke og ved hvile.

Rådet vil karakterisere forholdet som uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1.

Spørgsmål 47:

Vedr. 2 slagtesvin a og b med lyskebrok:
Såfremt sagens akter lægges til grund, har de to slagtesvin med lyskebrok, derved været udsat for ufor­svarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?

Svar ad 47:

Det fremgår af embedsdyrlægens anmeldelse af 30. marts 2017 samt af det ledsagende billedmateriale, at denne sammen med politiet ved endnu et opfølgende kontrolbesøg d. 10. februar 2017 konstaterede 2 ca. 50 kg store slagtesvin med store lyskebrok på størrelse med fodbolde, som gik sammen med ca. 70 andre dyr.

Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at de 2 grise med fodboldstore lyskebrok ved at opholde sig sammen med andre stifæller samt ved ikke at være anbragt i særligt indrettet sygestier har været udsat for en betydelig grad af smerte, lidelse, varigt men og væsentlig ulempe, ligesom de ikke har været behandlet omsorgsfuldt, herunder huset og passet under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. De rum, hvor dyrene blev holdt, har ikke været indrettet på en måde, der har tilgodeset deres behov, herunder en sikring af, at dyrene havde den fornødne bevægelsesfrihed også under optagelse af foder og drikke og ved hvile.

Rådet vil karakterisere forholdet som uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1.

Spørgsmål 48:

Vedr. slagtesvin c, navlebrok med sår.
Såfremt sagens akter lægges til grund, har slagtesvinet med navlebrok, derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mis­handling?

Svar ad 48:

Det fremgår af embedsdyrlægens anmeldelse af 30. marts 2017 samt af det ledsagende billedmateriale, at denne sammen med politiet det opfølgende kontrolbesøg d. 10. februar 2017 konstaterede, at der på foderbordet mellem de 2 fællesbokse gik en ca. 30 kg gris med et navlebrok på størrelse med en håndbold. Størrelsen på broksækken gjorde, at dette kom i kontakt med gulvet/underlaget, når den bevægede sig, hvilket havde resulteret i sår på størrelse med en åben håndflade. Såret var tilsmudset med gødning. Grisen blev aflivet på stedet. På baggrund af mængden af arvæv og sårets størrelse, vurderedes det, at lidelsen ikke var under 7 dage gammelt.

Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at den beskrevne gris med et håndboldstort navlebrok med sårdannelse ved ikke at være anbragt i særligt indrettet sygesti har været udsat for en høj grad af smerte, lidelse, varigt men og væsentlig ulempe, ligesom det ikke har været behandlet omsorgsfuldt, herunder huset og passet under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.

Rådet vil karakterisere forholdet som groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.

Spørgsmål 49:

Vedr. slagtesvin 1, navlebrok med sår.
Såfremt sagens akter lægges til grund, har slagtesvinet med navlebrok, derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mis­handling?

Svar ad 49:

Det fremgår af embedsdyrlægens anmeldelse af 30. marts 2017 samt af det ledsagende billedmateriale, at denne sammen med politiet under det opfølgende kontrolbesøg d. 10. februar 2017 konstaterede et slagtesvin på ca. 50 kg med et navlebrok på størrelse med en fodbold, der medførte, at svinet var gangbesværet. På undersiden af broksækken var der et overfladisk, håndfladestort sår. Såret var beskidt og med tegn på ardannelser fra tidligere ophelede sår. Der var en ca. 1 cm tyk bindevævsdannelse i sårets kanter, hvorved det vurderedes, at lidelsen ikke var under 20 dage gammel. 

Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at det beskrevne slagtesvin med navlebrok ved at opholde sig sammen med andre stifæller samt ved ikke at være anbragt i særligt indrettet sygesti har været udsat for en høj grad af smerte, lidelse, varigt men og væsentlig ulempe, ligesom det ikke har været behandlet omsorgsfuldt, herunder huset og passet under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.

Rådet vil karakterisere forholdet som groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.

Spørgsmål 50:

Vedr. slagtesvin 2, navlebrok med sår.
Såfremt sagens akter lægges til grund, har slagtesvinet med navlebrok derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mis­handling?

Svar ad 50:

Det fremgår af embedsdyrlægens anmeldelse af 30. marts 2017 samt af det ledsagende billedmateriale, at denne sammen med politiet under det opfølgende kontrolbesøg d. 10. februar 2017 konstaterede et slagtesvin på ca. 50 kg med et pendulerende navlebrok på størrelse med en håndbold. På broksækkens bund var der et sår på ca. 10 cm i diameter med et 5 cm stort område med nekrose (dødt væv) i centrum. Brokken var tilsmudset og dækket med afføring. Der var infektion og vævsdød i såret. Infektion og vævsdød er forbundet med smerte for grisen. Det vurderedes, at lidelsen ikke var under 2 uger gammel, og at der var mulighed for at brokket kunne briste.

Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at det beskrevne slagtesvin med navlebrok med nekrotisk væv samt ved at opholde sig sammen med andre stifæller og  ikke at være anbragt i særligt indrettet sygesti har været udsat for en høj grad af smerte, lidelse, varigt men og væsentlig ulempe, ligesom det ikke har været behandlet omsorgsfuldt, herunder huset og passet under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.

Rådet vil karakterisere forholdet som groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.

Spørgsmål 51:

Vedr. slagtesvin 3 med Elefantiasis (elefantøre).
Såfremt sagens akter lægges til grund, har slagtesvinet med elefantøre derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mis­handling?

Svar ad 51:

Det fremgår af embedsdyrlægens anmeldelse af 30. marts 2017 samt af det ledsagende billedmateriale, at denne sammen med politiet under det opfølgende kontrolbesøg d. 10. februar 2017 konstaterede et slagtesvin på ca. 50 kg med elefantøre (elefantøre er en voldsom fortykkelse af øret, som har en dejagtig konsistens). Ørets tyngde gjorde, at grisen holdt hovedet skævt, og synet på venstre øre var dermed voldsomt hæm­met. Øret var større end en håndflade og skærmede for øjet, Øret var ømt for berøring, og dyret vægrede sig, når øret blev berørt. Det vurderedes på baggrund af ørets størrelse vurderes, at lidelsen ikke havde varet under 1 uge.

Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at det beskrevne slagtesvin med ørehævelse (elefantiasis) ved ikke at være tilset af en dyrlæge og behandlet eller aflivet, samt ved at opholde sig sammen med andre stifæller samt ved ikke at være anbragt i særligt indrettet sygesti har været udsat for en betydelig grad af smerte, lidelse, varigt men og væsentlig ulempe, ligesom det ikke har været behandlet omsorgsfuldt, herunder huset og passet under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.

Rådet vil karakterisere forholdet som uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.

Spørgsmål 52:

Vedr. halt slagtesvin 4.
Såfremt sagens akter lægges til grund, har det halte slagtesvin derved været udsat for uforsvarlig behand­ling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?

Svar ad 52:

Det fremgår af embedsdyrlægens anmeldelse af 30. marts 2017 samt af det ledsagende billedmateriale, at denne sammen med politiet under det opfølgende kontrolbesøg d. 10. februar 2017 konstaterede et slagtesvin på ca. 50 kg, der haltede på venstre bagben. Grisen støttede ikke på benet, og der var nedsat muskelmasse på venstre bagben. Det vurderes ud fra muskelatrofien, at lidelsen havde stået på i ikke under 2 uger.

Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at det beskrevne halte slagtesvin på et langt tidligere tidspunkt burde have været underkastet nærmere undersøgelse, behandling eller aflivet. Ved undladelse heraf har den halte gris igennem længere tid været udsat for en høj grad af smerte, lidelse, varigt men og væsentlig ulempe, ligesom det ikke har været behandlet omsorgsfuldt, herunder huset og passet under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.

Rådet vil karakterisere forholdet som groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.

Spørgsmål 53:

Vedr. slagtesvin 5 med lyskebrok.
Såfremt sagens akter lægges til grund, har slagtesvinet med lyskebrok derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mis­handling?

Svar ad 53:

Det fremgår af embedsdyrlægens anmeldelse af 30. marts 2017 samt af det ledsagende billedmateriale, at denne sammen med politiet under det opfølgende kontrolbesøg d. 10. februar 2017 konstaterede et slagtesvin på ca. 50 kg med lyskebrok. Broksækken var større end en fodbold, der medførte, at den havde en besværet gang og var bleg. Der var tydelige kartegninger på broksækken som tegn på øget blodtil­førsel. På baggrund af broksækkens størrelse og kartegning på broksækken vurderedes, at lidelsen ikke havde havde varet i under 2 uger.

Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at det beskrevne slagtesvin med et mere end fodboldstort lyskebrok ved at opholde sig sammen med andre stifæller samt ved ikke at være anbragt i særligt indrettet sygesti har været udsat for en høj grad af smerte, lidelse, varigt men og væsentlig ulempe, ligesom det ikke har været behandlet omsorgsfuldt, herunder huset og passet under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.

Rådet vil karakterisere forholdet som groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.

Spørgsmål 54:

Vedr. ungkreatur og kreatur i bindestald.

Såfremt sagens akter lægges til grund, har kreaturerne i bindestalden og fællesboksen derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med ka­rakter af mishandling?

Svar ad 54:

Det fremgår af embedsdyrlægens anmeldelse af 30. marts 2017 samt af det ledsagende billedmateriale, at denne sammen med politiet under det opfølgende kontrolbesøg d. 10. februar 2017 konstaterede 12 kreatur i bindestald. De havde alle lårkager og var beskidte med gødning på bug og på lårene. Underlaget bestod af gødning og var fugtigt. I en fællesboks gik ca. 15 kreatur og 3 får, der alle var beskidte på bug, lår. Underlaget bestod af gødning blandet med lidt strøelse, hvormed der ikke var muligheder for tørt eller rent leje til dyrene.

Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at de beskrevne opbundne kreaturer samt dyrene i fællesboks ved at være opstaldet under forhold, der ikke ydede dyrene muligheder for tørt og rent leje har været udsat for en betydelig grad af væsentlig ulempe, ligesom de ikke har været behandlet omsorgsfuldt, herunder huset og passet under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. De rum, hvor dyrene holdtes, har ikke været indrettet på en måde, der har tilgodeset deres behov, herunder en sikring af, at dyrene havde den fornødne bevægelsesfrihed også under optagelse af foder og drikke og ved hvile.

Rådet vil karakterisere forholdet som uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1.

Spørgsmål 55:

Vedr. kostalden og fællesbokse.
Såfremt sagens akter lægges til grund, har kreaturerne i kostalden og fællesboksene derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?

Svar ad 55:

Det fremgår af embedsdyrlægens anmeldelse af 30. marts 2017 samt af det ledsagende billedmateriale, at denne sammen med politiet under det opfølgende kontrolbesøg d. 10. februar 2017 konstaterede ca. 52 køer opbundet i sengebåse. Køerne stod fordelt på tre rækker. De fleste dyr havde gammel, indtørret gødning i kager på bagparten og bugen, ligesom der sad indtørrede gødningsklumper på halerne som tegn på, at forholdet havde stået på i gennem længere tid. Det vurderedes, at køerne ikke havde mulighed for at ligge rent eller tørt.

I tre store fællesbokse gik ungkreatur, kvier og tyre. Underlaget i alle 3 bokse bestod af gødning og spar­somt strøelse. Der manglede mulighed for tørt leje, og foderbordet var oversvømmet. Dyrene var beskidte på bug og ben som tegn på, at de ikke havde mulighed for at ligge tørt og rent.

Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at de beskrevne opbundne kreaturer samt dyrene i fællesboks ved at være opstaldet under forhold, der ikke ydede dyrene muligheder for tørt og rent leje har været udsat for en betydelig grad af væsentlig ulempe, ligesom de ikke har været behandlet omsorgsfuldt, herunder huset og passet under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. De rum, hvor dyrene blev holdt, har ikke været indrettet på en måde, der har tilgodeset deres behov, herunder en sikring af, at dyrene havde den fornødne bevægelsesfrihed også under optagelse af foder og drikke og ved hvile.

Rådet vil karakterisere forholdet som uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1.

Spørgsmål 56:

Vedr. bindestald omlagt til dybstrøelse med ca. 150 svin.
Såfremt sagens akter lægges til grund, har grisene i fællesboksene derved været udsat for uforsvarlig be­handling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishand­ling?

Svar ad 56:

Det fremgår af embedsdyrlægens anmeldelse af 30. marts 2017, at denne sammen med politiet under det opfølgende kontrolbesøg d. 10. februar 2017 konstaterede en afdeling, hvor en bindestald brugt som delvis dybstrøelsesboks til ca. 150 stk. 50 kg-grise. Stalden var delt i to med ca. lige mange grise i hvert område. Bindestalden var meget tilsølet med områder med gødning op til anklerne på støvlerne. Det var ikke muligt, at alle dyr kunne ligge på tørt leje samtidigt.

Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at de beskrevne ca. 150 stk. 50 kg-grise ved at være opstaldet under forhold, der ikke ydede dyrene muligheder for passende tørt og rent leje har været udsat for en betydelig grad af væsentlig ulempe, ligesom de ikke har været behandlet omsorgsfuldt, herunder huset og passet under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. De rum, hvor dyrene blev holdt, har ikke været indrettet på en måde, der har tilgodeset deres behov, herunder en sikring af, at dyrene havde den fornødne bevægelsesfrihed også under optagelse af foder og drikke og ved hvile.

Rådet vil karakterisere forholdet som uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1.

Spørgsmål 57:

Såfremt sagen i øvrigt giver Rådet anledning til bemærkninger, bedes disse ligeledes anført i Rådets svar.

Svar ad 57:

Oplysningerne i sagsakterne peger på, at sigtede ikke viser vilje eller evne til at tilvejebringe dyreværnsmæssigt forsvarlige forhold i sit dyrehold. Dette bør efter Rådets opfattelse føre til overvejelser om, hvorvidt der skal ske hel eller delvis frakendelse af retten til dyrehold, jf. dyreværnslovens § 29. Anvendelse af § 29 beror imidlertid på en juridisk vurdering, der alene foretages af domstolene.

Afgørelse:

Tiltalte 1 (driftsleder) blev straffet med fængsel i 14 dage og en bøde på 150.000 kr.

Fængselsstraffen skulle ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte ikke begik noget strafbart i en prøvetid på 1 år fra endelig dom.

Forvandlingsstraffen for bøden var fængsel i 40 dage.

Tiltalte 2 (besætningsejer) blev straffet med en bøde på 75.000 kr.

Forvandlingsstraffen for bøden var fængsel i 30 dage.

Begge de tiltalte frakendtes retten til at eje, bruge, passe eller slagte eller i det hele beskæftige sig personligt med dyr for et tidsrum af 5 år fra endelig dom.

Hos tiltalte 1 konfiskeredes en slagterkniv, en båndsav, en bajonetsav, en vægt, en knivsliber, 186 slagterknive, tre båndsavsklinger, fire ophængerkroge, to strygestål, to kødkroge og fem sakse.

De tiltalte skulle hver for sig betale månedlige tvangsbøder på 1.000 kr. fra den 1. august 2017, indtil registreringen af kreaturbesætningen CHR.nr. X er bragt i overensstemmelse med mærkningsbekendtgørelsen.

De tiltalte skulle in solidum betale sagens omkostninger, dog skulle hver især betale udgifterne til egen forsvarer.

Dommen blev anket til Landsretten.

Byrettens dom stadfæstedes med de ændringer, at bøden til tiltalte 1 forhøjedes til 200.000 kr. med forvandlingsstraf på fængsel i 60 dage, og at bøden til tiltalte 2 forhøjedes til 100.000 kr. med forvandlingsstraf på fængsel i 40 dage.

Bestemmelsen om tvangsbøder udgik.

De tiltalte skulle solidarisk betale sagens omkostninger for landsretten, dog således at de hver især skulle betale den del af forsvarersalæret, som vedrørte dem.