Rådet udtalte 22. juli 2016:
Spørgsmål 1:
Det Veterinære Sundhedsråd bedes oplyse, om en dyrlæge, der behandler en hest, i henhold til god dyrlægeskik, skal føre og være i besiddelse af en dyrlægejournal?
I bekræftende fald bedes Rådet oplyse, hvilke krav en sådan journal efter Rådets opfattelse skal opfylde for at være i overensstemmelse med god dyrlægeskik?
Det ønskes endvidere oplyst, om den pågældende journal i henhold til god dyrlægeskik skal udleveres til kunden eller anden behandlende dyrlæge på anmodning?
I det omfang rådets besvarelse helt eller delvist støttes på nedskrevne retningslinjer og/eller tidligere besvarelser i andre sager, bedes rådet henvise hertil.
Svar ad 1:
God dyrlægeskik er et etisk kodeks, som Rådet ikke udtaler sig om. Rådet forholder sig alene til dyrlægers veterinærfaglige aktiviteter og pligter knyttet hertil.
Ud fra en veterinærfaglig betragtning bør enhver dyrlæge, der behandler en hest, føre og være i besiddelse af en dyrlægejournal.
Rådet finder det hensigtsmæssigt at en journal indeholder følgende:
- Entydig identifikation af patienten, f.eks. mikrochipnummer.
- Beskrivelse af anamnese, kliniske symptomer samt eventuelle diagnostiske udredninger.
- Beskrivelse af eventuelt billeddiagnostisk materiale.
- Oversigt over eventuelle laboratorieundersøgelser.
- Diagnose, diagnoser eller overvejelser om differentialdiagnoser.
- Behandling.
- Prognose, eventuel forslag til yderligere undersøgelser.
- Eventuel behandlingsvejledning til ejer eller stedfortræder samt aftaler dyrlæge og disse imellem.
- Journalen skal have en sådan kvalitet, at dyret problemfrit kan overdrages.
Rådet finder, at en journal, blandt andet ved overdragelse af patienter til anden dyrlæge tjener det formål, at dyret kan få den bedst mulige behandling i et videre forløb og at en journal i disse tilfælde bør udleveres til anden behandlende dyrlæge. Det bemærkes dog, at journalmateriale primært tjener som dyrlægens egne notater, hvorfor det ikke kan forventes, at den udleveres til ejeren samt at ejer eller anden lægmand umiddelbart kan læse og forstå journalen, idet det er forventeligt og absolut acceptabelt, at journalen indeholder fagudtryk og forkortelser.
Der skal henvises til Rådets tema i Rådets årsberetning 2004, ”Kvalitetssikring af arbejdet i veterinærklinisk praksis”.
Spørgsmål 2:
Rådet bedes oplyse, om sagens bilag 2 og de beskrivelser af behandlinger af hesten, der er omtalt i de forskellige fakturaer som beskrevet i skønsmandens besvarelse af spørgsmål B, kan anses for at indeholde de nødvendige og tilstrækkelige oplysninger til at opfylde betingelserne for at udgøre dyrlægejournaler udfærdiget i overensstemmelse med god dyrlægeskik?
Besvarelsen bedes begrundet.
Svar ad 2:
Idet der skal henvises til svar ad 1, skal Rådet anføre, at god dyrlægeskik er et etisk kodeks, som Rådet ikke udtaler sig om. Rådet forholder sig alene til dyrlægers veterinærfaglige aktiviteter og pligter knyttet hertil.
I det fremlagte materiale indeholder journaludskriften fra … Dyrehospital de nødvendige og tilstrækkelige oplysninger, til at opfylde betingelserne for, hvad der bør forventes ved udfærdigelse af en journal på et hestehospital.
Det øvrige fremlagte materiale er meget sporadisk i form og indhold, idet der kun i meget begrænset form foreligger nogen egentlig beskrivelse af patientens symptombillede, udførte diagnostiske undersøgelser mv. Eksempelvis nævnes som fakturatekst ”kodeledsbedøvelse” uden angivelse af, hvilket ben dette er foretaget på; ”ledbehandling halthed” uden angivelse af ben eller led. Jævnfør besvarelsen af spørgsmål 1, finder Rådet, at disse meget kortfattede optegnelser ikke er tilstrækkelige oplysninger til at kunne udgøre en journal.
Spørgsmål 3:
Giver sagen i øvrigt rådet anledning til bemærkninger?
Svar ad 3:
Nej.
Afgørelse:
Sagsøgte (sælger) blev frifundet.
Sagsøger (køber) skulle inden 14 dage til sagsøgte (sælger) betale 8.000 kr. med tillæg af procesrente. Desuden skulle køber betale sagsomkostninger til sælger med 28.000 kr.