2016-32-0152-00056

Femten slagtesvin med 2-30 slagmærker på ryggen

21-06-2016

Skrivelse af 16. februar 2016 fra Fyns Politi (2300-89110-00004-15).
En dyrlæge på slagteriet blev af en chauffør gjort opmærksom på, at denne ved læsning af lastbilen, med 216 slagtesvin fra sigtedes besætning, havde bemærket at flere af svinene havde blå mærker efter slag på ryggen. Opmærksomheden blev skærpet ved det levende syn.
Ved den kødkontrolmæssige undersøgelse efter slagtning blev konstateret og dokumenteret i alt 6 slagtesvin med mellem 2 og mere end 30 mærker efter slag. Og der blev registreret i alt 15 slagtesvin med kode 904 (menneskepåførte slag) fra sigtedes besætning på den pågældende slagtedag. 
Materiale blev sendt til patoanatomisk undersøgelse, hvor der blev konstateret multiple blødninger der strakte sig ned i musklerne, og det blev konkluderet at læsionerne var forenelige med at være opstået efter et stumpt traume og var sandsynligvis påført mellem ca. 4 og 10 timer før aflivning.

Rådet udtalte 21. juni 2016:

Spørgsmål 1:

Hvorvidt grisene, med de ovenfor beskrevne slagmærker, har været udsat for uforsvarlig behand­ling, grovere uforsvarlig behandling eller mishandling?

Svar ad 1:

Det fremgår af embedsdyrlægens anmeldelse og de medfølgende fotos, at dyrlægen i forbindelse med det levende syn på slagteriet fik oplyst af chaufføren, at denne ved ”pålæsningen af slagtesvinene havde observeret flere slagtesvin med blå mærker efter slag på ryggen.” Det fremgår endvidere, at ”Da det normalt ikke er muligt at observere mærker efter slag på de levende slagtesvin, var der skærpet opmærksomhed på slagtesvinene under aflæsningen på slagteriet.

Der blev taget billeder af 3 slagtesvin ved det levende syn (fotomappen, foto nr. 1-3, bilag 2).”

Det fremgår også, at der ved den kødkontrolmæssige undersøgelse efter slagtning fandtes følgende:

Slagtekrop nr. 1:
”Slagtekroppen havde over 30 mærker efter slag på ryggen.” ”Det vurderes endvidere, at slagene var blevet påført med en sådan kraft, at der kunne observeres blødninger ned gennem underhuden.”

Endvidere fremgår det af anmeldelsen, at:

”Ved den kødkontrolmæssige undersøgelse af slagtesvinene efter slagtning er der yderligere fotodokumenteret 5 slagtekroppe med mærker efter slag på ryggen.” Samt at ”De pågældende mærkers udseende svarer til dem der er beskrevet for slagtekrop 1.”

Slagtekrop nr. 2:
”Slagtekroppen havde 3 tydelige mærker efter slag på ryggen, med smalle lineære blødninger i huden.”

Slagtekrop nr. 3:
”Slagtekroppen havde 2 tydelige mærker efter slag på ryggen, med smalle lineære blødninger i huden.”

Slagtekrop nr. 4:
”Slagtekroppen havde mindst 3 mærker efter slag på ryggen, med smalle lineære blødninger i huden.”

Slagtekrop nr. 5:
”Slagtekroppen havde 3 tydelige mærker efter slag på ryggen, med smalle lineære blødninger i huden.”

Slagtekrop nr. 6:
”Slagtekroppen havde 5 tydelige mærker efter slag på ryggen, med smalle lineære blødninger i huden samt blødninger i underliggende spæk og muskulatur.”

Af obduktionserklæring af 11. februar 2016 fra Sektion for Patologi ved Institut for Veterinær Sygdomsbiologi, KU SUND den 21.januar 2016 fremgår følgende om de modtagne 7 præparater fra 6 slagtesvin:

”Pose 1: Indeholdt tre hudstykker, der var nåletatoveret med nummer X. Hudpræparaterne var slagtermæssigt behandlet og bestod af hud, underhud og en sparsom mængde underliggende muskulatur.

Ved inspektion af hudpræparaterne fandtes multiple blødninger i huden. Hovedparten af blødningerne havde såkaldt togskinnekonfiguration, hvor blødningerne var parallel­le med en opklaring imellem. Blødningerne varierede i længde fra ca. 7 cm til ca. 20 cm. Bredden på blødningerne var ca. 0,1 cm til ca. 0,5 cm, og opklaringen mellem blødningerne havde en bredde på ca. 0,2 cm til ca. 0,4 cm. Derudover fandtes konfluerende blødninger med en bredde på ca. 0,2-1 cm og en længde på mellem ca. 7 cm til ca. 33 cm.

Ved gennemskæring af hudblødningerne fandtes disse at strække sig ned i underhu­den. Med henblik på histologisk undersøgelse blev der udtaget væv fra repræsentative områder fra hudblødningerne.

Pose 2: Indeholdt to hudstykker, hvoraf det ene var nåletatoveret med nummer X. Hudpræparaterne var slagtermæssigt behandlet og bestod af hud, underhud og under­liggende muskulatur.

Ved inspektion af hudpræparaterne fandtes multiple blødninger i huden. Hovedparten af blødningerne havde togskinnekonfiguration. Blødningerne varierede i længde fra ca. 5 cm til ca. 43 cm. Bredden på blødningerne var ca. 0,1 cm til ca. 0,3 cm og opkla­ringen mellem blødningerne havde en bredde på ca. 0,2 cm til ca. 0,4 cm. Derudover fandtes en enkelt konfluerende blødning med en bredde på ca. 0,6 cm og en længde på ca. 17 cm.

Ved gennemskæring af hudblødningerne fandtes disse at strække sig ned i underhu­den. Med henblik på histologisk undersøgelse blev der udtaget væv fra repræsentative områder fra hudblødningerne.

Pose 3: Indeholdt to hudstykker, der begge var nåletatoveret med nummer X. Hudpræparatet var slagtermæssigt behandlet og bestod af hud, underhud og en sparsom mængde underliggende muskulatur.

Ved inspektion af hudpræparatet fandtes multiple blødninger i huden, alle med togskinnekonfiguration. Blødningerne varierede i længde fra ca. 4 cm til ca. 35 cm. Bredden på blødninger­ne var ca. 0,1 - 0,2 cm, og opklaringen mellem blødningerne havde en bredde på ca. 0,2 - 0,4 cm.

Ved gennemskæring af hudblødningerne fandtes disse at strække sig ned i underhuden. Med henblik på histologisk undersøgelse blev der udtaget væv fra repræsentative områder fra hud­blødningerne.

Ved den histologiske undersøgelse af de udtagne hudstykker fandtes der blødning i underhu­den af alle hudstykker. Derudover fandtes der varierende grader af celleinfiltration med neutrofile granulocyter, fra få celler liggende enkeltvis til ansamlinger af celler i moderate mængder. Desuden fandtes mange blodkar udfyldt med leukocytter (hyperleukocytose). I den underlig­gende muskulatur fandtes nekrotiske muskelfibre, hvorimellem der fandtes neutrofile granulocytter og enkelte makrofager. Nogle af muskelfibrene var desuden infiltreret af neutrofile granulocytter.

Læsionerne er forenelige med at være opstået efter et stumpt traume og er sandsynligvis påført mellem ca. 4 og 10 timer i forhold til aflivningstidspunktet.”

Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.

Lægges ovennævnte til grund finder Rådet, at de beskrevne 6 slagtesvin ved at være påført mellem 2 og til over 30 slag på ryggen, der har medført blødninger i hud og underhud, samt skader i underliggende muskelfibre, har været udsat for en høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom de ikke har været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.

Rådet vil karakterisere forholdet som groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.

Spørgsmål 2:

Hvorvidt der ud fra de beskrevne læsioner kan konkluderes, hvilket redskab der er anvendt til at tilføje dyrene disse læsioner?

Svar ad 2:

Det fremgår af obduktionserklæringen, at” ved inspektion af hudpræparaterne fandtes multiple blødninger i huden. Hovedparten af blødningerne havde togskinnekonfiguration.” Blødningerne varierede i længde fra ca. 4 til 43 cm og i bredde fra ca. 0,1 cm til 0,5 cm.

Det fremgår af sagens bilag 5, at slag, der er påført med stok/stav, giver ”typisk anledning til to parallelt forløbende, lineære blødninger” eller såkaldt togskinnekonfiguration, som ”opstår som følge af kompression af hud og kar centralt samtidigt med, at de perifere blodige linjer dannes ved træk og overrivning af kar.”

Lægges ovennævnte til grund finder Rådet det sandsynligt, at de beskrevne læsioner med blødninger i hud, underhud og muskulatur er opstået efter slag mod ryggen med et stav-/stanglignende objekt.

Spørgsmål 3:

Hvorvidt der ud fra de konstaterede læsioner kan udtales noget om den kraft, der er anvendt til at tilføje dyrene disse læsioner?

Svar ad 3:

Rådet har til brug for besvarelse af spørgsmålet forelagt dette for Sektion for Patologi ved Institut for Veterinær Sygdomsbiologi, KU SUND, der kunne oplyse, at ” Kraften i slagene modsvarer, hvad en voksen mand maksimalt vil kunne slå med, dvs. mellem 6,5 til ca. 7 N.”

Lægges ovennævnte til grund finder Rådet, at de i sagen beskrevne slag er påført dyrene med en kraft, der ”modsvarer, hvad en voksen mand maksimalt vil kunne slå med.”

Spørgsmål 4:

Hvad der kan udledes af det forhold, at læsionerne blev konstateret mens dyrene var i live?

Svar ad 4:

Det fremgår af obduktionserklæringen at, ”Læsionerne er forenelige med at være opstået efter et stumpt traume og er sandsynligvis påført mellem ca. 4 og 10 timer i forhold til aflivningstidspunktet.”

Rådet finder, at der kan udledes, at svinene er blevet påført slag i tidsrummet ca. 4 til 10 timer før aflivningstidspunktet, altså imens de var i live.

Synlig tilstedeværelse af ”togskinnelignende” slagmærker på huden ved det levende syn før slagtning viser ifølge den seneste viden på området, at skaden er sket for mere end en ½ time siden og udført med stor kraft.

Spørgsmål 5:

Endvidere skal jeg anmode om, at det i udtalelsen anføres hvorvidt sagens omstændigheder samlet set giver Rådet anledning til bemærkninger.

Svar ad 5:

Rådet har ikke yderligere bemærkninger.

Afgørelse:

Tiltalte blev straffet med bøde på 20.000 kr.