2016-32-0151-00047

Flere dyreværnsmæssigt kritisable forhold i en kvægbesætning

16-09-2016

Skrivelse af 16. juni 2016 fra Nordjyllands Politi (5100-89110-00019-16).
Politiet tilkaldte en embedsdyrlæge til vurdering af de dyreværnsmæssige forhold i en kvægbesætning. Dyrlægen konstaterede en kakektisk og døende ko, der henlå ude af stand til at rejse sig. Flere dyr blev karakteriseret som afmagrede med fremstående knoglepartier. 4 kvier var stærkt halte eller springhalte og en ko havde forvoksede klove. En del dyr opholdt sig i bokse med spaltegulve delvis itu, der var nødtørftigt repareret med paller. En del af underlaget i staldområdet bestod i øvrigt af et lag af flydende gylle samt en våd og tilsmudset dybstrøelsesmåtte.

Rådet udtalte 16. september 2016:

Spørgsmål 1:

Finder Rådet, at de sigtede ved ikke at lade den afmagrede ko (K1) tilse af en dyrlæge eller aflive derved har undladt at behandle dyret forsvarligt, herunder beskyttet det bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe, samt undladt at behandle dyret omsorgsfuldt.

Svar ad 1:

Det fremgår af embedsdyrlægens erklæring af 9. marts 2016 samt af det ledsagende billedmateriale, at denne d. 8. marts 2016 på foranledning af politiet aflagde besøg i sigtedes kreaturhold. I en boks lå koen (K1) i dybstrøelse.

”Den var sygeligt afmagret, kakektisk og døende. Rygsøjlen, lændehvirvlernes tværtappe, skulder-bladskammen og lårbenet stod tydeligt frem under huden. Ørerne hang på den. Den var kold på ører og ben og den reagerede ikke på sine omgivelser. Dens pels var sølet ind i skidt. Det så ud som om den var faldet udenfor sølet. Den var ikke i stand til at rejse sig op. Den havde ikke adgang til vand. Den var ikke skilt fra de andre 14 kreaturer i boksen.”

Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Rum eller arealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgodeses. Det skal herunder sikres, at dyret har den fornødne bevægelsesfrihed også under optagelse af foder og drikke og ved hvile.

Lægges ovennævnte til grund finder Rådet, at koen på et langt tidligere tidspunkt burde have været undersøgt af en dyrlæge, behandlet sufficient og anbragt i en passende indrettet sygeboks eller aflivet. Ved undladelse heraf samt ved at henligge i kakektisk tilstand uden at være i stand til at rejse sig blandt 14 artsfæller har koen igennem længere tid været udsat for højeste grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom den ikke har været behandlet omsorgsfuldt, herunder huset, fodret, vandet og passet under hensyntagen til dens fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Den boks, hvor koen holdtes, var ikke indrettet på en måde, der har tilgodeset dyrets behov, herunder en sikring af fornøden bevægelsesfrihed også under optagelse af foder og drikke og ved hvile.

Rådet vil karakterisere forholdet som groft uforsvarlig behandling af dyr med karakter af mishandling, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1.

Spørgsmål 2:

I bekræftende fald, finder Rådet, at de sigtede derved har behandlet dyret uforsvarligt eller grovere uforsvarligt.

Svar ad 2:

Se svar ad 1.

Spørgsmål 3:

Finder Rådet, at de sigtede ved ikke at tilkalde dyrlæge til de halte kvier (K2, K3, K4 og K5) ved ikke at isolere dem i sygeboks med blødt underlag eller alternativt aflive dyrene derved har undladt at behandle dyrene forsvarligt, herunder beskyttet det bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe, samt undladt at behandle dem omsorgsfuldt.

Svar ad 3:

Det fremgår af embedsdyrlægens erklæring af 9. marts 2016, at en kvie (K2) ”var meget mager og gik og stod på 3 ben, idet den ikke satte venstre forben til jorden. Forbenet var omtrent dobbelt så tykt fra koden og nedefter som det højre forben.  … . Dyret var i høj grad af smerte og var ikke skilt fra de øvrige 10 kreaturer i boksen.” …

”I afdeling B stod en mager kvie (K5) med opkneben bug og krydsede bagben i en sengebås. Krydsede ben er tegn på smerte i klovene. Kvien var springhalt på højre bagben.”…

”I afdeling A var kvie (K3) meget svært støttehalt på venstre bagben og kvie (K4) tog ikke støtte på højre bagben.”

Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at de i dyrlægeerklæringen beskrevne 4 kvier på et tidligere tidspunkt burde have været undersøgt af en dyrlæge, behandlet sufficient og anbragt i passende indrettede sygebokse eller aflivet. Ved undladelse heraf har kvierne været udsat for en betydelig grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom de ikke har været behandlet omsorgsfuldt, herunder passet under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.

Rådet vil karakterisere forholdet som uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1.

Spørgsmål 4:

Finder Rådet, at de sigtede ved ikke at sørge for tilstrækkeligt foder og/eller foder af passende kvalitet, således at ca. halvdelen af kreaturerne i besætningen ikke var i stand til at opretholde et normalt huld derved har undladt at behandle dyrene forsvarligt, herunder beskyttet det bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe, samt undladt at behandle dem omsorgsfuldt.

Svar ad 4:

Følgende fremgår af embedsdyrlægens erklæring af 9. marts 2016 og af det ledsagende billedmateriale:

”Omtrent halvdelen af kreaturerne i ungdyrsstalden var magre. De var i huld meget under middel med tydeligt aftegnet knoglestruktur på hoftepartier og synlige tværtappe på rygraden. De virkede sultne da – (sigtede) kom med grovfoder til dem og de kæmpede for foderet. I sengebåsstalden var hhv. 32 og 23 store kvier.... Kvierne var i huld noget under middel, men ikke helt så magre som kreaturerne i ungdyrsstalden”.

Lægges ovennævnte til grund finder Rådet, at de beskrevne kreaturer ved ikke at være fodret til et acceptabelt huld har været udsat for en betydelig grad af lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom de ikke har været behandlet omsorgsfuldt, herunder passet under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.

Rådet vil karakterisere forholdene som uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.

Spørgsmål 5:

Finder Rådet, at de sigtede ved at lade dyrene i ungdyrsstalden gå på dårligt vedligeholdt stald, med spalter der var i stykker og gå i gylle, når de skulle til foderbordet, derved har undladt at behandle dyrene forsvarligt, herunder beskyttet dem bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, samt undladt at behandle dem omsorgsfuldt.

Svar ad 5:

Af embedsdyrlægens erklæring af 9. marts 2016 og af det ledsagende billedmateriale fremgår følgende:

”I ungdyrsstalden var staldforholdene præget af mangel på vedligehold. I boks 1 th stod dyrene udendørs i 10 cm vand blandet med gylle. I boks 1 og 2 th var spalterne gået i stykker og europaller var forsøgsvis lagt hen over. I boks 1 var pallen gået i stykker. I begge bokse kunne dyrene komme til skade på pallerne. I hovedparten af de øvrige bokse med dyr i stod der gylle, som dyrene var henvist til at stå i, når de skulle til foderbordet. Dyrene var tilsmudset på ben og krop i varierende grad. Indenfor i boksene havde –(sigtede) lige strøet med rent halm, men lige nedenunder var dybstrøelsesmåtten våd og tilsmudset med gødning.”

Lægges ovennævnte til grund finder Rådet, at de beskrevne kreaturer ved at opholde sig i bokse med ikke vedligeholdte spaltegulve delvist repareret med paller, og hvor en del af underlaget bestod af et lag af gylle samt af en våd og tilsmudset dybstrøelsesmåtte, har været udsat for en betydelig grad af lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom de ikke har været behandlet omsorgsfuldt, herunder passet under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. De bokse, hvor dyrene holdtes, har ikke været indrettet på en måde, der har tilgodeset dyrenes behov, herunder en sikring af fornøden bevægelsesfrihed også under optagelse af foder og drikke og ved hvile.

Rådet vil karakterisere forholdene som uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1.

Spørgsmål 6:

Finder Rådet, at de sigtede ved ikke at lade ko K6 med de forvoksede klove beskære derved har undladt at behandle dyret forsvarligt, herunder beskyttet det bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe, samt undladt at behandle dyret omsorgsfuldt.

Svar ad 6:

Af embedsdyrlægens erklæring og af det ledsagende billedmateriale fremgår ligeledes følgende:

”I boks 2 th var ko K6. Den havde stærkt forvokset inderklov på højre forben. Kloven var ikke under 10 cm for lang. Den burde have været beskåret for flere måneder siden.” …

Lægges ovennævnte til grund finder Rådet, at den beskrevne ko ved ikke at være passende klovbeskåret igennem længere tid har været udsat for en betydelig grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom den ikke har været behandlet omsorgsfuldt, herunder passet under hensyntagen til dens fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.

Rådet vil karakterisere forholdet som uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.

Spørgsmål 7:

I bekræftende fald finder Rådet, at de sigtede i forbindelse med punkterne 3-7 har behandlet et eller flere uforsvarligt eller grovere uforsvarligt.

Svar ad 7:

Se svar ad spørgsmål 3 – 6.

Spørgsmål 8:

Giver sagen i øvrigt Rådet anledning til bemærkninger.

Svar ad 8:

Nej.

Afgørelse:

Tiltalte ejer blev frifundet.

Tiltalte driftsleder blev straffet med fængsel i 30 dage. Straffen skulle ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte ikke begik noget strafbart i en prøvetid på 1 år fra endelig dom.

Tiltalte driftsleder skulle betale egne sagsomkostninger.

Retten har ved straffens fastsættelse lagt vægt på at tiltalte har samarbejdet med myndighederne og har afviklet besætningen, og at det må antages, at situationen i besætningen havde sammenhæng med betydelige økonomiske vanskeligheder.