2016-32-0153-00041

Gravhund slået gentagne gange med en skruetvinge

05-07-2016

Skrivelse af 1. maj 2016 fra Midt- og Vestsjællands Politi (1200-89111-00002-16).
En person hørte larm og hundeglam fra genboen, og konstaterede, at sigtede slog en gravhund gentagne gange med en skruetvinge. Personen stoppede sigtede, tog skruetvingen fra ham, og anmeldte forholdet til politiet. Politiet kom til adressen og konstaterede, at hunden havde åbne sår i hovedregionen og tydeligt svært ved at trække vejret. Politiet rekvirerede dyreambulance, der kørte hunden til undersøgelse på dyrehospitalet. Dyrlægen fandt hunden stærkt smertepåvirket. Ved gang sås ataksi, og i hovedet og på kroppen fandtes flere alvorlige skader. Hunden blev aflivet.

Rådet udtalte 5. juli 2016:

Det fremgår af politiets fremsendelsesskrivelse, at ”tiltalte tildelte gravhunden flere slag med en skruetvinge, hvorved den pådrog sig alvorlige skader på kroppen og i hovedet, at den efterfølgende blev aflivet.”

Spørgsmål 1:

Jeg skal anmode om en udtalelse om, hvorvidt det ovenfor beskrevne indebærer en uforsvarlig eller gro­vere uforsvarlige behandling af dyr eller om forholdet har haft karakter af mishandling, jf. dyreværnslovens § 28, stk. 1.

Svar ad 1:

Det fremgår af sagsakterne, at tiltalte tildelte gravhunden flere slag med en skruetvinge.

Det fremgår endvidere af dyrlægejournalen af 25. marts 2016, at dyrlægen ved den kliniske undersøgelse af gravhunden fandt følgende:

”Klinisk er hunden ekstremt smertepåvirket og har passiv aggressiv adfærd mod mennesker.

Ved gang ses ataksi specielt af bagpart.

Auskultation cor: 2 veladskilte hjertetoner uden hørbar mislyd.

Auskultation pulmones: ind-og expiratorisk rallelyd over hele lungefeltet bilateralt, men mest udtalt højre lungefelt kranialt.

Ikke muligt at vurdere slimhinder grundet aggresion.

Meget stor ømhed ved palpation af kraniet (hunden bider ud efter mig), Voldsomme bløddelshævelser med reel sandsynlighed for fraktur.

Excessiv cerumen i begge øregange.

Subkonjunktivalblødning OS.

Tværfraktur 104 pulpa blottet.

Der ses 2 penetrerende sår af bucca sinister.

Gingiva ved 208 ses skrabet af, sandsynligvis efter voldsgenstand har penetreret bucca.

Problemliste:
Stærkt smertepåvirket hund med aggresion mod mennesker

Inspiratorisk og ekspiratorisk r-lyd ved auskultaion (auskultation) pulmones (unormale lyde fra lungerne)

Bløddelshævelse omkring kraniet - obs fraktur

Akut tværfraktur 104 (knækket hjørnetand)

Penetrerende sår bucca sinister(Sår der går helt igennem venstre kind)

Gingiva skrabet af ved 208 (tandkødet ved kindtand er skrabet af)

Excessiv cerumen i begge øregange (For meget ørevoks i åregangene - tegn på øregangsinfektion)

Subkonjunktival blødning OS (blødning under højre øjes slimhinde).”

Det fremgår endvidere, at dyrlægen vurderede hunden på baggrund af ovennævnte for stærkt smertepåvirket, samt at læsionerne var akut behandlingskrævende.

Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.

Lægges ovennævnte og sagsoplysningerne til grund, finder Rådet, at hunden ved at være påført gentagne slag med en skruetvinge, der bl.a. førte til alvorlige skader i hovedet med mistanke om brud på kæben, knækket hjørnetand og voldsomme bløddelshævelser i kranieregionen, har været udsat for højeste grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe.

Rådet vil karakterisere forholdet som groft uforsvarlig behandling af dyr med karakter af mishandling, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.

Spørgsmål 2:

Såfremt sagen i øvrigt giver Rådet anledning til bemærkninger bedes disse ligeledes indgå i udtalelsen.

Svar ad 2:

Oplysningerne i sagsakterne peger på, at sigtede ikke har evne eller vilje til omsorgsfuld behandling af dyr. Dette bør efter Rådets opfattelse føre til overvejelser om, hvorvidt der skal ske helt eller delvis frakendelse af retten til dyrehold, jvf. dyreværnslovens § 29. Anvendelse af § 29 beror imidlertid på en juridisk vurdering, der alene foretages af domstolene.

Afgørelse:

Tiltalte blev straffet med fængsel i 20 dage. Straffen skulle ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte ikke begik noget strafbart i en prøvetid på ét år fra endelig dom.

Tiltalte skulle i prøvetiden være under tilsyn af Kriminalforsorgen og skulle, hvis Kriminalforsorgen fandt det fornødent, efter deres nærmere be­stemmelse i denne periode undergive sig behandling mod misbrug af al­kohol.

Tiltalte frifandtes for påstanden om rettighedsfrakendelse.

Tiltalte skulle betale sagens omkostninger.