Rådet udtalte 26. januar 2016:
Spørgsmål 1:
Såfremt oplysningerne lægges til grund, har grisen derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 1:
Det fremgår af embedsdyrlægens anmeldelse af 9. oktober 2014 samt af det ledsagende billedmateriale, at denne den 5. september 2014 foretog et uanmeldt kontrolbesøg i sigtedes svinehold. Under besøget konstateredes:
”en ca. 35 kg´s gris med et større navlebrok på ca. 13 cm x ca. 12 cm i diameter og med et større synligt sår på ca. 13x8 cm, som dækkede hele bunden af broksækken. Grisen var bleg og dens foderstand var under middel, og den blev ved tilsynet fundet liggende i den bagerste del af stien under overdækningen. Grisen med navlebrok med sår på var opstaldet sammen med 9 andre grise i en sti med spaltegulv og fast gulv med strøelse. Såret var et åbent sår med infektion og dødt væv i såret (nekrose) (se foto 1), og såret havde en lommedannelse på ca. 4 cm (se foto 8). Desuden havde såret en bindevævsdannelse på ca. 2 cm (se foto 7), hvilket indikerer at såret er af ældre dato.”
Grisen blev aflivet, og broksækkens hud med det inficerede sår blev medtaget og senere indsendt til undersøgelse på Institut for Veterinær Sygdomsbiologi på KU SUND.
Af obduktionsattesten af 11. maj 2015 fremgår ved afskæringsstedet på præparatet et stykke tyndtarm, der var forbundet til præparatet pga. bindevævsnydannelse. Desuden fandtes en krateragtig sårdannelse, der målte 13x9 cm. Ved sondering af såret og gennemskæring af præparatet konstateredes, at såret gik ca. 8 cm i dybden og indeholdt store mængder nekrotisk væv. I sårranden fandtes et ca. 20 mm tykt nydannet bindevævslag. Præparatets snitflade bestod i øvrigt af geleagtigt materiale med enkelte mindre, væskefyldte cyster. Det konkluderedes, at præparatet var et enterocystom (cyste dannet i resterne af navlesnorskanalen) med sekundær ulceration (sårdannelse) og nekrotiserende inflammation (betændelse med dannelse af dødt væv). Enterocystom er en medfødt misdannelse, der udefra ligner navlebrok. Mængden af bindevæv i sårranden tydede på, at såret har haft en udvikling på ikke under 4 uger.
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Lægges ovennævnte til grund finder Rådet, at den beskrevne gris i længere tid har været lidende af et navlebroklignende enterocystom delvis dækket af en åben sårdannelse med betændelse og lommedannelse. Grisen burde på et langt tidligere tidspunkt være sufficient undersøgt, behandlet og indsat i sygesti eller aflivet. Ved at gå blandt artsfæller i en almindelig sti og ved at være unddraget en sufficient undersøgelse, behandling eller aflivning har grisen i længere tid (uger) været udsat for en høj grad af smerte, lidelse, angst og væsentlig ulempe, ligesom den ikke har været behandlet omsorgsfuldt, herunder huset og passet under hensyntagen til dens fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Rådet vil karakterisere forholdet som groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.
Spørgsmål 2:
Såfremt sagen i øvrigt giver Rådet anledning til bemærkninger, bedes disse ligeledes anført.
Svar ad 2:
Rådet skal anføre, at der ved opfedning af grise, der ikke kan sælges i normal handel (såkaldte vraggrise) skal udøves ekstra opmærksomhed på en vurdering af dyrenes tilstand og muligheder for at trives, ligesom disse dyr kræver øget overvågning, fodring og pasning under optimal opstaldning.
Afgørelse:
Tiltalte blev idømt bøde på 15.000 kr.