Rådet udtalte 1. april 2016:
Af fremsendelsesskrivelsen fremgår:
a. En hingst i en flok var halt, trængte til beskæring af hove og tilsyn af dyrlæge vedrørende mulighed for forfangenhed,
b. To hopper i en flok på fold var halte uden at være isoleret fra flokken i sygefold eller -boks og tilset af en dyrlæge,
c. Seks heste var anbragt i bokse, hvor der var lavt til loftet pga. høj dybstrøelse, således at dyrene var begrænsede i deres mulighed for at løfte hovedet i naturlig udstrækning,
d. En af de under c nævnte heste var anbragt i en boks med rester af en væg, der indebar risiko for, at hesten kunne beskadige sig selv.
Spørgsmål 1:
Der anmodes om en udtalelse om, hvorvidt nævnte adfærd indebærer en uforsvarlig behandling af dyr eller eventuelt en mishandling eller grovere uforsvarlig behandling, jf. dyreværnslovens § 1, § 28, stk. 1 og § 29, stk. 1.
Svar ad 1:
Af sagens akter og det vedlagte billedmateriale fremgår, at politiet efter anmeldelse d. 17. maj 2015 fra en dyreværnsorganisation besøgte sigtedes hestehold, hvor repræsentanter fra dyreværnsorganisationen var til stede. Det konstateredes, at henholdsvis en og 2 heste i 2 folde var halte, hvorfor en praktiserende dyrlæge tilkaldtes. Af dennes udaterede attest fremgår, at dyrlægen d. 17. maj 2015 konstaterede, at der i en fold gik en brun vallak tydeligt stift på benene. Nærmere undersøgelse var ikke muligt grundet andre hestes aggressive adfærd i folden. I en anden fold vurderedes en anden brun hoppe halt i en grad 2,5 ud af 4 på begge forben, tydeligt i bevægelse. Endnu en brun hoppe vurderedes halt i grad 3 ud af 4 på venstre forben. I stalden var 6 heste anbragt i bokse med høj dybstrøelse, hvilket medførte, at disse ikke havde muligheder for at løfte deres hoveder i naturlig udstrækning. En af disse heste opholdt sig endvidere i en boks, hvor der lå rester af en væg i boksen, der medførte risiko for, at hesten kunne skade sig selv på disse.
Af anmeldelsesrapporten fremgår, at politiet aflagde et fornyet besøg i hesteholdet d. 19. maj 2015 sammen med en praktiserende dyrlæge med henblik på at få tilset hestene ordentligt, idet dette ikke havde været muligt, da de gik på fold. Af den praktiserende dyrlæges erklæring af 19. maj 2015 fremgår følgende:
”Tilkaldt for at tilse 2 hopper:
H1
Klinisk undersøgelse: Øget pulsation på alle 4 ben, alle hove varme.
Visitation: Ømmer sig ved visitation af stråleområdet på begge forben. Visitation af bagben ej mulig. Strålen opløst på begge forben. Ej muligt at løfte H1s bagben og undersøge bagbenenes hove nærmere.
Ved inspektion af H1 udefra: H1 stikker begge forben frem for at undgå at lægge for meget vægt på disse. Derudover er alle 4 hove for lange, og H1 har tydeligvis ikke været tilset af smed længe.
Mønstring (i skridt), stikkende gang på alle 4 ben – tydeligt halt.
Ud fra ovenstående vurderes H1 til at være forfangen (laminitis) samt at have ubehandlet sur stråle. Set i lyset af ubehandlet sur stråle har H1 med stor sandsynlighed været halt et stykke tid.
H2
Ikke chipmærket.
Klinisk undersøgelse: Øget pulsation på alle 4 ben. Alle 4 hove varme – især hoven på venstre forben. Alle 4 hove er for lange, og væksten på venstre forbens hov har medført, at hoven er drejet ”ind under sig selv”, hvilket vil sige, at H2 går på hovkapslen og ikke sålen.
Visitation ej mulig.
Mønstring (i skridt): tydeligt halt på alle 4 ben – dog især venstre forben (grad 3-4 af 5 på venstre forben). I forhold til ovenstående fund vurderes det, at H2s halthed, i hvert fald på venstre forben, har været til stede et stykke tid og dermed ikke er opstået i løbet af de sidste par dage.
Ud fra ovenstående vurderes, H2 til at være forfangen samt være halt på venstre forben som følge af forkert hovvækst.
Ej muligt at lave en tilstrækkelig undersøgelse af begge hopper, da begge er smertepåvirkede og derfor ikke vil lægge mere vægt end højest nødvendigt på de ben, der ikke bliver løftet, undersøgt og visiteret.
Under besøget besluttes det, at hingsten H3 også skal undersøges/tilses:
H3
Ikke chipmærket.
Klinisk undersøgelse ej mulig, derfor er nedenstående baseret på inspektion udefra.
H3 støtter slet ikke på venstre forben (grad 5 af 5 halt), desuden er alle 4 hove alt for lange – især hoven på venstre forben, som er ca. 20 cm lang.
H3 ryster over hele kroppen og urin afgår ufrivilligt/ukontrolleret.
H3 aflives iht. dyreværnslovens § 20, stk. 2 og § 21 under besøget, og undersøgelse af venstre forben efter aflivning viser en meget mør hov, der er ved at gå i opløsning. Ved bøj og stræk af venstre forben palperes et ”knasende” område omkring kodesenebenene (krepitation). Desuden lader både den dybe samt overfladiske bøjesene til at være løsere, end det er tilfældet ved sammenligning med højre forben. Baseret på ovenstående vurderes det, at H3 har været halt igennem længere tid og i denne periode stort set ikke har støttet på venstre forben.”
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Rum eller arealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgodeses. Det skal herunder sikres, at dyret har den fornødne bevægelsesfrihed også under optagelse af foder og drikke og ved hvile. Dyr skal endvidere sikres mod vejr og vind i overensstemmelse med deres behov.
Lægges ovennævnte til grund finder Rådet, at hopperne H1 og H2 igennem længere tid ved at være unddraget sufficient undersøgelse og behandling for tydelig halthed har været udsat for en betydelig grad af lidelse, smerte, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom de ikke har været behandlet omsorgsfuldt, herunder passet og plejet under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Rådet vil karakterisere forholdet som uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.
Ligeledes finder Rådet, at de beskrevne 6 heste, der var opstaldet i bokse uden fornøden frihøjde til at løfte hoveder i naturlig udstrækning har været udsat for en betydelig grad af væsentlig ulempe, ligesom de ikke har været behandlet omsorgsfuldt, herunder passet under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Rådet vil karakterisere forholdet som uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1, 2 og 3, stk. 1.
Rådet finder endvidere, at hingsten H3 ved at være unddraget sufficient undersøgelse, behandling eller aflivning igennem længere tid har været udsat for en høj grad af lidelse, smerte, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom den ikke har været behandlet omsorgsfuldt, herunder passet og plejet under hensyntagen til dens fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Rådet vil karakterisere forholdet som mindst groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.
Afgørelse:
Dommen afspejler også forhold fra sag nr. 2015-32-0150-00018.
Tiltalte blev straffet med bøde på 30.000 kr.
Tiltalte blev frakendt retten til at eje, bruge, passe, slagte eller i det hele taget beskæftige sig personligt med heste eller andre produktionsdyr i 3 år fra endelig dom.
Tiltalte skulle betale sagens omkostninger.